Hvorfor går det galt, så man skal begynde forfra hvert nytår?

Januar er den måned, hvor flest danskere beslutter sig for at gøre noget særligt for deres egen sundhed. Slankekure, motion og mindre stress står ofte øverst på listen over nytårsforsæt - og det gør de hvert år!

Over 47% af danskerne er i dag overvægtige, mere end 1 million danskere (20 pct.) har eller er prædestineret til at have diabetes. Statens udgifter til behandling af bl.a. overvægt, diabetes og følgesygdommene er ved at slå bunden ud af den fælles husholdningskasse med mere end 170 milliarder kr.

Men man kan ikke bekæmpe livsstilssygdomme med sygehusophold og medicin – det ligger i selve begrebet livsstil. Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil. Og det bedste sted at begynde er ved de nuværende officielle kostråd, som er den største fuser i moderne tid. Og som vi alle har lært: gå aldrig tilbage til en fuser!

Det nytter ikke at købe et abonnement til Fitnesscentret. Det nytter ikke at spise sultemad eller slankepulver. Det nytter ikke at stresse dig selv med frygten for fiasko og evig dårlig samvittighed. Nok så meget motion og træning er intet værd, hvis maden, du spiser, ikke giver kroppen det, den er designet til at skulle have. De officielle kostråd og danskernes opfattelse af sund mad skal ændres! Kun på den måde kan vi lave langtidsholdbare nytårsforsæt.

Følg med her på Maries Mad Mission og tag dine egne store spring frem til et sundere liv. DU behøver ikke vente på myndighederne - du kan selv begynde allerede i dag!

Kontakt mig på marie@mariesmadmission.dk

Indlæser Samtale