Kan jeg overleve uden kulhydrater og sukker? Bliver jeg syg af at spise fedt?
Det var nogle af de spørgsmål jeg konstant stillede mig selv, da jeg stoppede med at spise sukker og kornprodukter, og især da jeg skruede voldsomt op for indtaget af fedt og fede olier. Bare synet af smørklatten og den ekstra brede fedtkant på kødet kunne gøre mig usikker og nervøs. Er jeg kommet ud på et skråplan og er ved at tage livet af mig selv?
Nej - jeg tog en sund og logisk beslutning for snart 4 år siden, da jeg skrottede alle kornprodukter, stivelsesholdige fødevarer og sukkerfyldte produkter. Jeg skruede gevaldigt op for fedtstofferne, og aldrig før har jeg spist så mange skønne grøntsager som nu. Mit kødforbrug er ikke steget, for det var ikke nødvendigt. Til gengæld er der kommet mange flere æggeretter på menuen, og kokosprodukter er blevet en daglig nydelse.
Hvorfor gjorde jeg det? Fordi jeg brugte alt for meget af min tid og mit liv på at være konstant træt. Jeg var på en evig jagt efter mad og søde sager, for mætheden efter et måltid varede kun en halv times tid. Derefter kom trætheden og behovet for mere mad tilbage med fornyet styrke.
I dag ved jeg, at vi mennesker ikke er skabt til at spise så mange kulhydrater og så lidt fedt, som vi bliver anbefalet af sundhedsmyndighederne. Anbefalingerne er snart 50 år gamle, har aldrig været videnskabeligt understøttet og har i dag vist sig at være medvirkende årsag til den sygdoms- og fedmeepidemi, vi ser i dag. Vi er blevet hjernevasket til at tro, at fedt er usundt og kulhydrater er nødvendige. Rent logisk er det noget vrøvl, for mennesket er evolutionært blevet menneske, FORDI vi spiste fedt og næsten ingen kulhydrater.
I dag bruger jeg min værdifulde tid på noget mere konstruktivt end konstant træthed. Jeg har masser af overskud og nyt fokus, og jeg er nærmest vågnet op af en Tornerosesøvn. Og det var faktisk ikke så svært, da jeg først forstod årsagen.