Sådan slap Preben af med sin Type2Diabetes, og hans kone Dorthe tabte lige 20 kg som bonus.

Han var begyndt at tage en del på i vægt efter at have rundet de 50 år. Det kom snigende med øget tørst, træthed, hyppig vandladning, kløe, infektion i slimhinderne samt kvalme. Faktisk fik han det så dårligt, at han gik til lægen. Hun målte hans blodsukker og gennemgik hans blodprøver, og kunne så fortælle ham, at han havde begyndende Type2Diabetes.

Preben forudså nu et liv med medicin, bivirkninger og elendighed, og han var skrækslagen ved tanken om, at han måske en dag skulle stå overfor amputation af en tå eller det, der var værre. Han fik en grundig snak med sin læge. Hun anbefalede ham at afprøve en kostomlægning i et halvt års tid. Derefter ville hun se ham igen, og så kunne de tage stilling til, hvad der derefter skulle ske.

Kosten blev lagt om for Preben. Han skulle nu udelade alle hurtige kulhydrater, samt droppe sukker og søde sager. Det betød, at han ikke længere kunne spise kornprodukter, rodfrugter eller almindelig frugt, og han skulle helt undgå kager og slik. Det gik fint, men Dorthe blev så træt af at skulle lave to slags mad, at hun besluttede sig for at spise det samme som sin mand.

Efter 6 måneder tog de sammen til lægen. Preben havde tabt 14 kg, hans symptomer var på retur, og han havde ikke længere behov for at skulle starte op med diabetesmedicin. Den store overraskelse var, at Dorthe uden besvær havde tabt 20 kg, bare fordi hun ville gøre madlavningen lettere for sig selv. Og det allerbedste var, at ingen af dem havde følt sult eller afsavn i de seks måneder, så der var ingen tvivl om, at de ville fortsætte med den sundere kost. Det var deres held, at de havde en læge, der ikke bare udskrev medicin, første gang Preben dukkede op.

Indlæser Samtale