Rapport fra Säffle, Sverige: Martina Johansson ”Lev ketogent – hvordan og hvorfor”.

Ketogen kost er kost med en høj andel mættet fedt, begrænset mængde protein og meget lidt kulhydrat. Energifordelingen er ca. 80% fedt, 15% protein og 5% kulhydrater af kun autentisk artsgenkendelig mad af naturlige råvarer: kød, fisk, æg og ovenjords grøntsager. Fedtkilderne er f.eks. smør, ghee, kokosolie, avocadoolie, olivenolie, æggeblomme, avocado.

Når man lever af ketogen kost, er man fedtforbrændende hele tiden, hvilket man kalder ”at være i ketose”. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ketogen kost ikke er en slankekost, men er en måde at optimere og helbrede sin krop indefra gennem bedre næringsstoffer, bedre fordøjelse og immunforsvar, bedre hormonbalance og bedre fysik. Og det er anderledes end slankekure, for man skal slet ikke tælle kalorier.

Martina gav os disse pointer med hjem:

·       Det handler om helheden: en pæn krop er en sidegevinst til optimal sundhed. Kort sagt: sundheden først!

·       Få mennesker bryder sig om at starte med ketogen kost, måske fordi det er svært i en traditionel hverdag. Men fordelene overskygger dog besværet i længden.

·       At have målbare blodketoner er vældigt lægende for kroppen, og man kommer i en helt anden metabol tilstand.

·       Man skal teste blodværdierne jævnligt, for at lære om sin egen krops reaktioner på kosten.

·       At faste er ikke anbefalelsesværdigt, når man lever ketogent.

·       Ketose (normalt blodsukker, fedtforbrændende) er absolut ikke det samme som ketoacidose (sygeligt forhøjet blodsukker, livsfarlig tilstand).

·       Ketogen kost benyttes i dag i behandling af cancer, metabolt syndrom, Alzheimer, Parkinson, epilepsi, demens m.fl.

Martina er uddannet civilingeniør i medicinsk bioteknik og biofysik med fokus på cellebiologi, biokemi og neurokemi.

Martina har levet ketogent i 9 år efter at have været veganer/vegetar.

Se mere her: martinajohansson.se

Foto er fra foredraget med Martina Johansson.

Ovenstående er mit korte referat af et foredrag fra LCHF Event Säffle 2018.

Indlæser Samtale