Oprindeligt hed indsatsen ”Madvirker”, og opgaven var at ”understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring”. Nu hedder indsatsen pludselig ”God mad gavner”. En lille detalje og ikke den store forskel, og så alligevel: i den sidste betegnelse er ikke blot det enkelte menneskes forhold til mad i spil, men nu er også muligheden for producenternes gevinst blevet italesat. Vi taler her om regeringens ønske om en indsats for bedre mad, måltider og sundhed i Danmark, og regeringens Advisory Board har for nylig præsenteret deres anbefalinger. Fra kun at skulle fokusere på befolkningens sundhed er der nu kommet en ekstra dimension ind, hvor fødevareindustriens udbytte af indsatsen også bliver favnet.

Selvfølgelig har fødevareindustrien en rolle i vores allesammens sundhed, fordi dårlige fødevarer giver dårligdomme, sunde fødevarer giver sundhed. Men en indsats for en befolknings sundhed bør ikke få tilført en dagsorden, der handler om erhvervslivets vækst, branding, produktinnovation og eksportpotentiale. Det er situationen for alvorlig til, når vi ser på de stigende udgifter til sygdom og elendighed samt danskernes manglende trivsel og sundhed.

Ord som produkter, produktinnovation og ”en god forretning” hører ikke hjemme i anbefalinger om danskernes sundhed. Til gengæld skal der især tales om råvarer og næringsstoffer, smag og fødevareforståelse, kultur og samvær. Heldigvis har Advisory Board også stort fokus på de emner. Tidligt i rapporten præsenterer de deres definition af ”god mad”: måltider, der er indbydende, smager godt, er sunde, alsidige og tilberedt af flest mulige friske råvarer. Den definition er heldigvis gennemgående i alle anbefalinger, men betegnelsen ”friske råvarer” kommer desværre i karambolage med ordet ”produkter”, når der pludselig går industri i den. Produkter kan aldrig være så sunde som naturlige friske råvarer. Man kunne mistænke, at alle ressortområder har skullet have noget med hjem, men det kan blive på bekostning af en hel befolknings sundhed.

I definitionen af ”god mad” løber vi ind i problematikken om, hvad der er ”sundt”. Vi har forskellige for-forståelser af sund mad, men jeg har en formodning om, at Advisory Board læner sig op af de Officielle Danske Kostråd. Men når anbefalingerne skal behandles af regeringens medlemmer og til sin tid skal ud at leve, så kan ingen vide, hvad der ligger i ordene ”sund mad”. En ting er sikker – kostrådene leverer ikke ”sund mad”.

Advisory Board er meget omhyggelig med at understrege vores allesammens ansvar for at lære ”at skelne mellem evidensbaseret viden og fake news”. Det bliver gentaget i stort set alle anbefalingerne, og jeg kan kun tilslutte mig den holdning. Derfor er det sørgeligt, at vores Sundhedsmyndigheder og Fødevarestyrelsen ikke selv tør tage større ansvar for den information, de viderebringer til danskerne i de Officielle Danske Kostråd. Der findes ingen evidens for sundheden ved ”6 om dagen”, fedtfattigt eller ”tilsat sukker per dag for et barn på 2-5 år bør ikke overstige 30 gr.” Der ligger heller ingen evidensbaseret viden om, hvor sunde f.eks. High Fructose Corn Syrup, kunstige sødemidler, emulgatorer og tynde frø/kerneolier er. Ikke desto mindre findes de i hovedparten af vores industrifremstillede fødevareprodukter.

Kostrådene er groet fast, og ingen tør pille ved dem. En retrospektiv gennemgang af den bagvedliggende videnskab vil formentlig trække tæppet væk under de eksisterende kostråd, og også trække fødevareindustriens utallige produkter med i faldet: produkter, der gerne lever op til de eftertragtede anprisninger om fedtfattigt, saltfattigt og fuldkorn (f.eks. Nøglehullet).

Men ros skal der også til. Anbefalingerne har stor opmærksomhed på børn, unge og institutioner, hvor madordninger, madpakker, måltidskultur og fødevarekendskab får konkrete anvisninger på implementering.

Øget tilgængelighed til god mad og friske råvarer bliver også fremhævet som en vej til et bedre helbred, hvilket anbefalingerne understøtter ved at italesætte detailhandlens ansvar for at indrette butikkerne, så sunde friske varer bliver fremhævet og gjort mere synlige end de usunde varer.

Ved markedsføring af fødevarer og produkter anbefales det, at man undlader supersizing (øget størrelse) og flerstykspriser (2-for-1 pris) for at begrænse valget af fødevarer, der bør spises mindre af, og samtidig arbejder for at fremme salget af sund mad. Desuden anbefales det, at man undlader at markedsføre usunde produkter rettet mod børn, hvilket er helt essentielt, hvis børn skal blive sundere. Det ville have klædt Advisory Board, hvis de havde turdet anbefale det samme overfor hele befolkningen og ikke kun overfor børn.

Rapporten fra ”Advisory Board for mad, måltider og sundhed” er en samling af anbefalinger til regeringen og en invitation til hele Danmark. Vi kan hver især, du og jeg, gøre en indsats for vores egen sundhed. Men det er op til myndighederne og fødevarebranchen at sikre os et sundt fødevaremiljø, friske sunde råvarer og troværdig vejledning, så vi og vores børn har en jordisk chance for at holde os sunde, arbejdsdygtige og med høj livskvalitet, og ikke blot bidrager til statistikken over det største globale sundhedsproblem nogensinde.