Regeringens Advisory Board for Mad, Måltider og Sundhed i Danmark offentliggør deres anbefalinger d. 20. april 2018.

Jeg vil følge processen nøje. Op til offentliggørelsen vil jeg her på min blog præsentere mine 5 indsendte forslag til indsatser, så du kan se én hver uge. Det bliver rigtigt spændende at konstatere, om Advisory Board har lyttet bare en lille smule til Maries Mad Mission. Her er mit andet forslag skrevet i Madvirker’s skabelon:

Kort overskrift:

3 x A

Beskriv en udfordring eller et potentiale vedrørende mad, måltider og sundhed.:

Danskerne spiser de produkter, der er tilgængelige og billige. Og lever danskerne i en kultur, hvor det er accepteret at spise noget bestemt, så vælges netop disse produkter.
De 3 gange A står for: Affordability (råd til), Availability (adgang til) og Acceptability (accept af). Det er iflg. den britiske hjertespecialist Aseem Malhotra de tre områder, hvor politikerne bedst kan skrue på folks adfærd ift. forbrug af et produkt. Har du råd til det, så køber du det. Har du adgang til det, så køber du det. Er der accept af det blandt dine venner eller i samfundet, så køber du det.
Det kan f.eks. ses på tobak. Bliver beskatningen højere, ryger folk færre cigaretter eller stopper helt. Kan du kun købe det i særlige butikker med begrænsede åbningstider, så sker det samme. Og hvis der i befolkningen er en negativ holdning til tobaksrøg, så sker der også det samme. Er der aldersgrænse på købet, forebygger man sygdom og afhængighed blandt de mest sårbare.
Sukkerforbruget i Danmark var i begyndelsen af 1800-tallet 4 kg pr. dansker årligt og i 1890 allerede 18 kg pr. dansker. I dag er sukkerforbruget steget til over 40 kg pr. dansker om året - det svarer til 55 sukkerknalder om dagen i gennemsnit. Den mængde er absurd i betragtning af, at sukker er et komplet unødvendigt stof, som vi som mennesker ikke er designet til at spise i de enorme mængder.
Desuden er hovedparten af industrifremstillede varer også tilsat stoffer, som ikke hører til en sund kost. Det er stoffer, som fødevareindustrien tilsætter for at forlænge holdbarheden (hyldetid), forstærke smagen, skabe præference/afhængighed hos køberen, ændre struktur/konsistens, ændre farven, nedsætte produktionsprisen mv. Alt sammen til gavn for producenten men ikke for køberens sundhed.
De 3 x A:
Affordability: Fødevareproduktion bør reguleres, så naturlige/autentiske fødevarer er billigere end fabriksfremstillede. F.eks. bør dette reguleres gennem afgifter og subsidier.
Availability: Fødevaremiljøet bør reguleres, så naturlige/autentiske fødevarer f.eks. kan blive første valg i turen gennem et supermarked. Reklamer for industrifremstillede produkter bør nedtones, og reklamer for naturlige/autentiske fødevarer bør maximeres.
Acceptability: Naturlige/autentiske fødevarer bør have positive anprisninger (mærkning), og industrifremstillede varer bør ikke have anprisninger eller allerbedst have advarsler. F.eks. er der advarsler på tobak, og tilsvarende bør der være tydelige forståelige mærkninger på fødevareprodukter såsom "indeholder sukker svarende til 24 sukkerknalder" eller "sukker øger din risiko for overvægt og diabetes".

Ønsket eller forventet effekt:

Regulering via 3 x A ville på den lange bane give sundere danskere med færre sygdomme og bedre trivsel både fysisk og psykisk.
Udgifterne til sygehuse og medicin ville falde mærkbart, hvis især overvægt og diabetes kunne reduceres i den danske befolkning.
Den danske madkultur ville langsomt ændre sig hen mod sundere måltider.

Øvrige bemærkninger:

Hvis vi "sammen skal gøre Danmark sundere" kræver det fødevareindustriens medvirken i alle produktled.
Den danske madkultur er løbet af sporet, og det vil tage tid at komme ind på rette spor igen. For hver dag uden handling kommer der nye patienter - ingen har råd til at gøre fejltagelser længere.

Indlæser Samtale