Jeg bliver så ked af det, når jeg læser om nye tilfælde af fedme og overvægt i ellers sunde befolkninger. Især når jeg ved, at det så let kunne undgås. Nu er vores vestlige livsstil og industriforarbejdede fødevarer nået helt op i det yderste og koldeste Sibirien, hvor de oprindelige folkeslag er ved at få de samme sygdomme, som hos os. De fjerner sig fra deres oprindelige og livsnødvendige ernæring, og de spiser flere og flere kulhydratrige og sukkerholdige produkter, som slet ikke hører hjemme i deres egen kultur.

Lokale forskere har undersøgt forholdene i Sibirien og har helt konkret fundet frem til følgende: Overvægt og fedme er observeret for første gang nogensinde. Indtaget af kød og fisk er halveret på få år, og der indtages industrifremstillede moderne produkter i stedet. Der spises nu sukker, kager, pasta og brød. "Problemet er, at kulhydrater ikke indeholder de nødvendige mikronæringsstoffer, der sikrer overlevelse i arktiske forhold," siger forskerne. Forskerne slår også fast: ”Desuden ændres smagsfølsomheden over for sukker. Jo mere en person spiser sukker, desto mere har han eller hun brug for smagen. Så forbruget af sukker vokser eksponentielt.”

”Den sæsonmæssige kost har også ændret sig - de perioder, hvor de ikke spiser traditionel mad og erstatter det med kulhydrater er blevet længere,” fortæller forskerne. Og deres konklusion er, at enhver befolkning har bedre af at spise deres traditionelle klimatilpassede mad end at erstatte den med kulhydrater og produkter fra fjerne lande. Dette er især vigtigt i Arktis, fordi betingelserne her er så barske.

Hvis du vil læse hele den spritnye engelsk-sprogede artikel fra Siberian Times, kan du bare klikke her: http://siberiantimes.com/science/opinion/features/f0289-first-ever-cases-of-obesity-in-arctic-peoples-as-noodles-replace-traditional-diet/

Indlæser Samtale