Regeringens Advisory Board for Mad, Måltider og Sundhed i Danmark offentliggør deres anbefalinger d. 20. april 2018.

Jeg vil følge processen nøje. Op til offentliggørelsen vil jeg her på min blog præsentere mine 5 indsendte forslag til indsatser, så du kan se én hver uge.

Det bliver rigtigt spændende at konstatere, om Advisory Board har lyttet bare en lille smule til Maries Mad Mission.

Her er mit første forslag skrevet i Madvirker's skabelon:

Kort overskrift:

Kombiner livsstilsændringer med en praktisk bæredygtig systemløsning.

Beskriv en udfordring eller et potentiale vedrørende mad, måltider og sundhed.:

”Hvorfor skal jeg spise?” er det første spørgsmål, man er nødt til at stille sig selv, før man kan spørge ”Hvad skal jeg spise?”. Svaret på det første spørgsmål er naturligvis ”for at få de næringsstoffer, jeg som biologisk væsen har brug for, så krop og psyke kan (over)leve.” Svaret på andet spørgsmål var ikke kompliceret i menneskets oprindelsestid, da der var begrænsede fødevarer til rådighed – mennesket spiste det, der var tilgængeligt, og det var oftest animalsk eller rødder, nødder og bær. Var man så heldig at bo i nærheden af vand, kunne animalske og vegetabilske fødevarer også skaffes dér. Det var åbenbart ret sunde fødevarer, for ellers havde vi som menneske jo ikke været her i dag. Og dengang døde man af ulykker eller alderdom, sjældent af sygdom.

I dag er svaret på ”hvad jeg skal spise” kompliceret af det enorme udbud af fødevarer året rundt og fra hele kloden, som ikke bare fås i deres naturlige form, men også forædles og forarbejdes til ukendelighed og sammensættes på forskellig vis, så mennesker reelt ikke ved, hvad de spiser. Dertil kommer de kunstigt fremstillede produkter, som også forhandles som ”fødevarer”. Der er helt klart noget galt med vores fødevarer, for i dag dør man af sygdom, sjældent af alderdom.

Advisory Boardet skal (citat) ”komme med anbefalinger om, hvordan oplysning og adfærdsændring kan understøttes med henblik på at fremme danskernes kostvaner og overordnede sundhedstilstand”. Adfærdsændring af den enkelte dansker kan ikke stå alene, men kræver en omfattende inddragelse og loyalitet af fødevarebranchen. Det nytter jo ikke noget at opfordre danskerne til f.eks. at spise mindre sukker og slik, og samtidig tillade fødevarebranchen at ”forurene” fødevarerne og fødevaremiljøet med netop sukker og slik i mere eller mindre skjulte former. Desuden er det en urimelig tilgang at pålægge den enkelte dansker skyldfølelse over en adfærd, der helt bevidst er præget og styret af fødevarebranchen.

Oplysning er væsentlig. Udfordringen ligger hos dem, der oplyser. Det er vigtigt, især når det handler om millioner af mennesker, at oplysningen gives ud fra den nyeste og mest underbyggede viden. Man skal passe på ikke at oplyse ud fra gammel viden og gamle dogmer. Når man bygger ny viden ovenpå gammel viden, som er bygget ovenpå endnu ældre viden, så mister man til sidst sit fundament for, hvorfor den nyeste viden har sin berigtigelse. Det er præcis det, der sker med de officielle danske kostråd.

Vores livsstil bruger lang tid på at skabe sygdom, så det er en udfordring at handle nu for at forhindre sygdom om 15 år. Sygdoms- og fedmeepidemien eksploderede efter kostrådenes fødsel i 1970’erne med fødevareindustrien som fødselshjælper. Epidemien stopper ikke, før kostrådene bliver lagt i graven. Det er tid at få ændret de eksisterende kostråd og få oplyst danskerne om, hvad de er designet til at spise. Først da kan vi fremme danskernes kostvaner og overordnede sundhedstilstand nu og på den lange bane.

Det er desuden nødvendigt at sikre et grundlæggende paradigmeskift ift. tilgangen til kost, og ikke fortsætte med at lappe på symptomer, som dette nyeste initiativ fra regeringen kan risikere at gøre. Der er ingen, der i længden har råd til lapperier hverken moralsk eller økonomisk. Dagsordenen må være at kombinere livsstilsændringer med en praktisk bæredygtig systemløsning.

Ønsket eller forventet effekt:

Sundere danskere - nu og i fremtiden.
Lettere valg i dagligdagen og i fødevaremiljøet.
Færre offentlige udgifter.

Øvrige bemærkninger:

Kronik i Jyllands-Posten 05. november 2016
Link: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9127141/vi-er-i-utakt-med-naturen/

Debatindlæg i Jyllands-Posten 27. august 2017
Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9819464/vi-er-havnet-i-en-dyb-dyb-kloeft-af-forskellige-meninger-om-sund-ernaering/

Kommentar i Berlingske 12. oktober 2017
Link: https://www.b.dk/kommentarer/et-sukkerfolkedrab-er-i-gang-hvorfor-goer-vi-ikke-noget

Indlæser Samtale