Over 10 mandagsindlæg i træk vil Maries Mad Mission tage de officielle kostråd under kærlig og kritisk behandling. Følg med hver mandag og bliv klogere på fup og fakta.
Kostråd 2: Spis frugt og mange grønsager. Det lyder jo rigtig godt og supersundt, for der er da masser af fiber, vitaminer, mineraler og sporstoffer i frugt og grønt. Men det er to vidt forskellige fødevarer, som ikke bør slås sammen i ét kostråd. Frugt indeholder meget sukker og færre fibre - grønsager indeholder mange fibre og mindre mængder kulhydrater.
Frugt indeholder som hovedregel temmelig meget sukker. F.eks. er der i banan lige over 20% sukkerarter men kun knap 2% fibre. Rådet siger ”6 om dagen er 600 gram frugt og grønt. Som tommelfingerregel siger man, at ét stykke svarer til 100 gram”. Det betyder, at hvis du er vild med bananer og spiser dine 3 bananer i løbet af dagen (300 g), så har du spist 60 gram sukkerarter svarende til 30 sukkerknalder (1 sukkerknald vejer ca. 2 g). Det var måske ikke lige det, du gik efter.
Grøntsager kan være vældigt gavnlige, men det bør være ovenjords grønsager, som ikke indeholder for meget stivelse og kulhydrater. Der er samme udfordring med nedenjords grønsager som med frugt, at der uforvarende kan blive spist mange kulhydrater, som i kroppen omdannes til blodsukker. F.eks. indeholder en gulerod på 100 g ca. 7 g kulhydrater, så hvis du spiser 3 gulerødder om dagen, så har du her fået sukkerarter svarende til 10 sukkerknalder.
6 om dagen – hvor kom den egentlig fra? Den blev udviklet i 1991 i Californien ved et møde for fødevareproducenter. Der ligger ingen sundhedsfaglig, videnskabelig evidens bag anbefalingerne, og forskellige lande kan vælge antal, som det passer ind i deres egen kultur. Det har altså intet at gøre med menneskets sundhed eller kroppens behov. Der anbefales f.eks. 4 om dagen i Irland, 5 om dagen i USA, Frankrig, Norge og Tyskland, Danmark står alene med 6 om dagen (er der en lille sproglig morsomhed her?), og i Australien anbefaler man 7 om dagen. Så forskellige kan vi da ikke være! For mig at se, er det som at stikke fingeren i vejret for at se, hvilken vej vinden blæser.
Hvis du vil se mere om fødevarernes indhold, er der en glimrende oversigt her fra DTU Fødevareinstituttet: http://frida.fooddata.dk/GrpList.php