Rapport fra Säffle, Sverige: Benny Ottosson, ”Feel good & have fun – det skal være godt at leve”.

”Ofte tror vi, at vi skal tilføre noget nyt, men jeg hævder, at det i vores moderne samfund gælder om at udelukke og forenkle, forenkle, forenkle” var indledningen på Benny Ottossons foredrag eller helt enkelt “Do. Less. More.”

Det blev et foredrag, hvor publikum midt i al alvoren også måtte overgive sig til latter og undren samt en fornemmelse af, at her en mand, der følger sit instinkt og den sunde fornuft.

Benny anbefaler os at komme ned i gear, tage os tid til at tænke over tilværelsens prioriteringer og justere ind, når det er nødvendigt – faktisk gerne INDEN det bliver virkelig nødvendigt! Det handler om bedre kost, mere søvn, fysisk aktivitet, mindre stress og positive tanker. Skruer du på de knapper på en klog måde, kan du gøre dit liv endnu bedre. Du skulle jo nødig blive 95 år og pludselig fortryde dit liv.

Benny gav os disse pointer med hjem:

·       30 minutters frisk gang 5 x ugen gør underværker for helbredet

·       Har du stillesiddende arbejde, er det vigtigt at rejse sig minimum hver 45 minutter

·       Det er vigtigt at kende forskellen på ægte sult og cravings

·       Stress: lær at sige nej, prioriter det vigtigste i dit liv, ryd ud/ryd op i hjemmet og på jobbet

·       Giv slip på energityvene, omgiv dig med folk, der fylder dig op

·       Le noget mere

·       Lyt til musik, du holder af

·       Vælg de steder, du holder af at være

Efter alvorlig sygdom, stress og en fyring fra jobbet fik Benny tid til at reflektere over sit liv. Det er det bedste, der er sket for ham, og han bruger nu sit liv på at inspirere og vejlede andre til højere livskvalitet.

Her skriver Benny Ottosson: http://www.feelgoodhavefun.nu/

Foto er fra Bennys foredrag.

Ovenstående er mit korte referat af et foredrag fra LCHF Event Säffle 2018.

Indlæser Samtale