Ny serie på Maries Mad Mission:

Udfordringen – moderne kvinder spiser autentisk mad.

Overvejer du også at forsøge dig med autentisk mad?

Maries Mad Mission har givet to moderne, helt almindelige unge kvinder en udfordring, hvor de skal spise autentisk mad i 12 uger.

I serien fortæller de hudløst ærligt, hvad de oplever – på den måde kan deres erfaringer måske hjælpe dig med at gøre en kostændring lettere.

Vores testpersoner har det til fælles, at det ikke rigtigt fungerer med deres helbred, madvaner og indkøb. De vil begge gerne have en sundere livsstil samt større tilfredshed med egen krop, og især energiniveauet må gerne blive bedre.

Dog har de forskellige livsstile og skal få deres nye madvaner til at fungere lige netop i deres hverdag. Christina er under uddannelse og fysisk meget aktiv, Louise er arbejdssøgende og lidt dovent anlagt.

Christina vil især gerne have et mere stabilt blodsukker, og Louise trænger til mere muskelmasse for at komme ud af kategorien ”tyndfed”. Så nu får de individuel vejledning.

Følg med dag for dag og oplev helt tæt på, hvordan to almindelige unge kvinder under vejledning ændrer deres kostvaner og livsstil.

Kan de skelne mellem autentiske råvarer og no-go fødevarer? Buler de ud, eller kommer der bare flere muskler? Forsvinder deres trang til gifler og chokolade? Eller giver de op?

Følg med på Maries Mad Mission og bliv selv inspireret.

En kostomlægning er dit eget ansvar. Får du medicin, er det vigtigt også at få autoriseret rådgivning hos din egen læge.

Navnene Louise og Christina er synonymer. Foto: colourbox


Louises aftensmad

Overvejer du også at forsøge dig med autentisk mad? Maries Mad Mission har givet to moderne, helt almindelige unge kvinder en udfordring, hvor de skal spise autentisk mad i 12 uger. I en serie deler de hudløst ærligt, hvad de oplever – på den måde kan deres erfaringer måske hjælpe dig med at gøre en kostændring lettere. En kostomlægning er dog dit eget ansvar. Får du medicin, er det vigtigt også at få autoriseret rådgivning hos din egen læge.

Dag 1: Udfordringen – moderne kvinder spiser autentisk mad.

Er det virkelig nødvendigt at rydde op i køleskabet? Og hvilke råvarer er sunde?

Vores testpersoners første dag i udfordringen – der skal købes ind!

Det SKAL være let, det her! Louise tager en hurtig beslutning ovre i supermarkedet: der bliver fremover kun købt ind 1-2 gange om ugen, for der skal ikke bruges mere tid end højst nødvendigt på indkøb. Hellere købe stort ind for så at kunne hente i eget køleskab og fryser hele ugen.

Der er kød på tilbud, så det bliver lagt i fryseren i portionsposer, når hun kommer hjem. Der er også en del friske grøntsager på tilbud, fordi der lige er ryddet op på hylderne. Som supplement bliver der lagt nogle poser med frossen grønt i indkøbskurven, så der også er grønt til slutningen af ugen, når det friske er brugt op.

Louises aftensmad mandag bliver Kylling i Wok med grøntsager og kokosmælk, tidsforbrug 35 min.

Christinas mad

Christina har på forhånd lavet en opgørelse over indholdet i køkkenskabene og herefter taget stilling til, hvad der skal suppleres op med. Men da hun kommer ud i den virkelige verden, stirrer hun rådvildt mellem køddisken og grøntsagsafdelingen. Det ender med, at hun løber gennem butikken og skovler "overjordiske" grønsager, oste og kød ned i kurven. Hun skal nemlig nå at forberede autentisk mad til forældrenes besøg om aftenen.

Det bliver heldigvis en succes med hurtiglavet millionbøf af oksekød og grønt + salat, og med lækker hjemmelavet flødeis til dessert.

Kostvejlederen fortæller:

Det er helt fint at vælge frosne grøntsager til fryseren. De har stort set samme næringsindhold som friske. Variation i både grøntsager og kød er vigtig, så vælg bare en masse forskelligt, som du kan fordele over hele ugen. Du skal bare huske at gå efter grøntsager uden for mange kulhydrater i nemlig dem, der vokser over jorden.

Christina og Louises råd til dig:

  1. Når budgettet er lille, skal gode råvarer købes, når de er billige. Lad priserne afgøre dine indkøb og menu.
  2. Det er supersmart at kende butikkernes plan for prisfastsættelse af datovarer.
  3. Spar tid og køb ind få gange om ugen.
  4. Det tager nok nogle uger at opbygge dit spisekammer med gode basisvarer og et lager med sunde autentiske råvarer.

Læs mere om autentisk mad i spisekammeret her.

Hvem er Christina og Louise?

Vores testpersoner har det til fælles, at det ikke rigtigt fungerer med deres helbred, madvaner og indkøb. De vil begge gerne have en sundere livsstil samt større tilfredshed med egen krop, og især energiniveauet må gerne blive bedre. Dog har de forskellige livsstile, og skal få deres nye madvaner til at fungere lige netop i deres hverdag.

Christina er under uddannelse og fysisk meget aktiv, Louise er arbejdssøgende og lidt dovent anlagt. Christina vil især gerne have et mere stabilt blodsukker, og Louise trænger til mere muskelmasse for at komme ud af kategorien ”tyndfed”. Så nu får de individuel vejledning.

Følg med dag for dag og oplev helt tæt på, hvordan to almindelige unge kvinder under vejledning ændrer deres kostvaner og livsstil.

FØLG MED OG LÆS MERE I MARIES MAD MISSIONS BLOGS, DER KOMMER LØBENDE OPDATERINGER