Er du indrettet ligesom mig: du bliver helt forstyrret i hovedet, når uret stilles frem om foråret (og tilbage igen om efteråret)? Sådan er der mange, der har det, og det er nærmest som at gå rundt med jetlag efter en flyvetur til fjerne egne i øst eller vest. Din døgnrytme bliver forrykket en time, og det kan tage op til en måned at få styr på rytmen igen. Kroppens indre ur er normalt fint kalibreret til lys og mørke, til aktivitet og hvile. Hele det asiatiske meridiansystem er såmænd indrettet efter døgnrytme, aktivitet og hvile, hvor hvert organ eller funktion har sin højpotente og lavpotente periode hen over døgnet. Et kunstigt skifte er ikke specielt sundt for kroppen.

 

Det er nok ikke let at få fjernet princippet om den unaturlige sommertid. Derfor bliver det endnu vigtigere at få nogle gode rutiner for søvn og aktivitet. Dårlig søvn kan præge dig hele dagen, hvor du ikke kan koncentrere dig om noget fornuftigt, går ved siden af dig selv og er glemsom. To døgn uden god søvn forøger din risiko for at være årsag til en trafikulykke, som hvis du havde drukket to genstande alkohol.

 

Hver fjerde dansker er i forvejen ofte plaget af søvnløshed, men der kan heldigvis gøres meget for at forbedre nattesøvnen. Nogle mener, at søvn er så vigtig, at dagen skal bruges på at forberede sin søvn. Der kan faktisk være noget om snakken. Du skal selvfølgelig ikke glemme at leve og være aktiv, men du kan blive bevidst om, hvad du især foretager dig i timerne op til sengetid. Og du kan blive utroligt påvirket af et uhensigtsmæssigt sovemiljø, så allerede dér, er der noget at hente.

 

Her kommer lidt gode råd til en bedre nattesøvn:

 

Stå op på samme tidspunkt hver morgen.

Gå i seng på samme tidspunkt hver aften.

Sørg for at få 7-9 timers søvn hver nat.

Skru ned for aktiviteter nogle timer før sengetid.

Dæmp lyset en times tid før sengetid.

Der skal være mørkt og køligt i soveværelset, mens du sover (brug f.eks. mørklægningsgardiner).

TV, computer og mobiltelefon har intet at gøre i dit soveværelse.

Drik kun vand efter aftensmaden – ingen stimulanser.

 

Dårlig søvn kan på lang sigt påvirke helbredet negativt med risiko for bl.a. dårligt immunsystem, stress, overvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det er lige så vigtigt at få en god nattesøvn, som det er at spise sundt og være fysisk aktiv, men i vores moderne samfund er der ligesom ikke rigtig tid til at sove. Der stilles flere og flere krav til os i vores vågne timer, og så kan vi let komme til at æde af de timer, vi skulle have brugt til at restituere krop og sjæl. Dårlig søvn kan gå hen og blive kronisk, og det bliver pludselig et mareridt at skulle i seng, fordi man frygter at komme til at ligge dér og rotere hele natten. Så bliver det hårdt arbejde at få vendt bøtten og ændret vanerne, men det er indsatsen værd, og det vil påvirke hele dit liv i en positiv retning - du skulle jo helst glæde dig til at komme ind under dynen. Sov godt.