Debatindlæg i Jyllands-Posten d. 29.4.2018:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10557390/vanviddet-maa-stoppe-ingen-grund-til-screening-for-type-2diabetes/ 

Vanviddet må stoppe – ingen grund til screening for Type2Diabetes

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, BRYRUP

Type2Diabetes er ikke nødvendigvis en kronisk sygdom, for sygdommen kan forebygges og helbredes med en klog kostplan baseret på naturlige fødevarer. Livsstils- og kostændringer har en større positiv virkning på sygdommen end nogen form for medicin har.

Forskere fra Aarhus Universitet, der netop har offentliggjort deres resultater vedr. tidlig screening af potentielle diabetespatienter, fokuserer på, at der kan spares liv, amputerede fødder og milliarder af samfundskroner, hvis mange flere får konstateret folkesygdommen diabetes tidligere end nu. Og ifølge tidligere undersøgelser koster det samfundet 10-20 gange mere at behandle kroniske patienter med komplikationer fra diabetes end at behandle tidligt fundne patienter.

Forskerne og lægerne anbefaler altså at opspore nye patienter, så de kan komme i gang med at behandle dem tidligere i forløbet, men det er stadig kun symptomerne, de kan behandle med medicin, ikke selve årsagen til sygdommen. Så i stedet for at bruge penge og energi på at diagnosticere risikogruppen tidligere, var det måske klogere og billigere at forhindre risikogruppen i overhovedet at få sygdommen og dermed diagnosen.

Jeg ser desværre en klar forbindelse til Regionernes kontraktlige forpligtelse til at levere et vist årligt antal diabetespatienter til de relativt nyetablerede Diabetescentre, som er finansieret af Novo Nordisk. Jo tidligere lægerne kan få patienterne ind i en langvarig symptombehandling, desto flere år er patienterne afhængige af behandlingen. Hermed er fødekæden sikret, og patienterne er til for profittens skyld.

Det er velkendt, at Type2Diabetes bliver værre med tiden, og at der med årene er behov for mere og mere medicin. Komplikationerne udskydes, men livskvaliteten vil være konstant for nedadgående. Den eneste måde at forebygge og helbrede livsstilssygdommen Type2Diabetes på, er ved at ændre sin livsstil og især undgå sukker, hurtige kulhydrater og industrifremstillede fødevarer med alle deres skjulte tilsætninger.

Men lægerne er ikke uddannet tilstrækkeligt til at kunne vejlede deres patienter i livsstilsændringer. Lægerne kan kun tilbyde medicin, og slipper efterfølgende den ny-diagnosticerede Type2Diabetiker ud i det fedme- og sygdomsfremmende samfund, der blot vedligeholder diagnosen.

Men den onde cirkel må brydes nu. Det må være slut med, at læger og forskere har den forældede opfattelse, at Type2Diabetes er en kronisk sygdom, og pådutter deres medmennesker en fremtid fuld af lidelser og dårlig livskvalitet ved blot at symptombehandle. Det må være slut med, at læger og forskere går profittens ærinde.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommentar i Information d. 10.4.2018:

https://www.information.dk/debat/2018/04/laegerne-ved-lidt-ernaering?lst_tag

Lægerne ved for lidt om ernæring

Lægestuderende og praktiserende læger er ikke tilstrækkeligt rustet til at imødegå de mange henvendelser fra patienter med livsstilssygdomme såsom fedme. Lægestudiet er ikke fulgt med udviklingen

»Hvorfor er jeg fed?« er nok et af de mest frygtede spørgsmål blandt praktiserende læger.

Hverken viden om medicin, anatomi, kirurgi eller traditionel sygdomslære kan hjælpe lægen på vej til et endegyldigt og troværdigt svar til den overvægtige patient.

Traditionelt har lægerne ikke beskæftiget sig med kost og ernæring – det har de diætisterne til. Men i dagens Danmark er livsstilssygdomme såsom overvægt, kredsløbslidelser og diabetes blevet en stor del af henvendelserne til de praktiserende læger, og dette første møde må ikke ende i en henvisning, en medicinordinering eller en vejledning på usikker grund.

Livsstilssygdomme kan kun helbredes med ændret livsstil, og den viden har lægerne ikke i tilstrækkelig grad.

Jeg anklager ikke lægerne, for de er blevet overhalet indenom af eksplosionen i antallet og typen af livsstilssygdomme. Medicinstudiet har traditionelt ikke ofret mange timer på kost og ernæring. På universitetet i dag findes der ikke et selvstændigt modul om emnet, men blot tre temaforelæsninger i ernæring på tredje semester på bachelorniveau.

På kandidatstudiets andet semester skal de studerende »kunne beskrive principper for basal væskebehandling og ernæring« som en del af et modul om bughulen. Pensum på uddannelsen til læge er ganske enkelt ikke fulgt med samfundets sundhedsproblemer.

Ud over, at der ikke er meget undervisning i ernæring på lægeuddannelsen, ser det heller ikke ud til, at der stilles tilstrækkelige krav til etablerede lægers efteruddannelse, hvad angår nye samfundsudfordringer og -situationer.

Primum non nocere er et grundprincip i lægevidenskaben: Gør først og fremmest ingen skade. Men hvis den behandlende læge ikke har forudsætninger for at tage den mindst indgribende beslutning, så er patienten ilde stedt.

Patienter mere vidende

Inden lægen i selvforsvar kaster sig over tastaturet, vil det nok være på sin plads at fundere over, hvornår denne sidst har taget et kursus i kost og ernæring for netop at matche den eksplosive udvikling inden for livsstilssygdomme. Og også gerne fundere over, hvor mange patienter vedkommende har helbredt for eksempelvis type 2-diabetes – altså ikke blot symptombehandlet, men rent faktisk helbredt.

Det bør undre enhver, at tusindvis af type 2-diabetesramte ifølge fora for folk med diabetes årligt på verdensplan bliver helbredt via kost- og livsstilsændringer, fordi de gør det modsatte af, hvad deres læger, patientforeninger og officielle kostråd tilsyneladende anbefaler dem. Uden medicin, uden hokuspokus, men med en langt klogere kostplan.

Nederst på formularenI dag er patienterne ofte mere vidende om deres sygdom, end deres praktiserende læge er. Patienterne har hele verden som vidensbank med alle de fordele og ulemper, det kan have. Men det giver heldigvis lægen et modspil, som kræver, at lægen er fagligt bedre klædt på end før internettets tid.

Det mener jeg er positivt. Ikke fordi lægen behøver at miste sin autoritet, men fordi lægen nu sammen med patienten kan ’spille hinanden gode’ og finde den mindst indgribende løsning ud fra den bedste samlede viden. Målet er jo trods alt, at patienten tager ansvar for eget helbred, bliver raskere, bliver helbredt og forebygger yderligere sygdom.

Jessicarr Moorhouse, der er læge og en del af den britiske tænketank Nutritank, som arbejder for, at læger får mere uddannelse i og viden om kost og ernæring, påpeger: »Som aldrig før er der en voksende gruppe af læger, lægestuderende og andet sundhedspersonale, der ønsker at ændre den måde, hvorpå livsstilsrelaterede sygdomme opfattes, håndteres og endda forebygges.« 

Også det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal har erkendt udfordringen og lancerer i juni 2018 en serie af artikler specifikt om ernæringsvidenskab og -politik. Læge og chefredaktør for tidsskriftet, Fiona Godlee, siger, at

»det er på tide, vi erkender, at kost og ernæring er kernen i sundhed. Der er mere og mere forskning derude, som trænger til at blive offentliggjort, og vi vil bidrage til den indsats«.

Uanset en læges speciale eller virke bør grundlæggende viden om kost og ernæring opprioriteres. Hippokrates sagde det ganske klart: »Lægens mest essentielle funktion er at fremme kroppens naturlige og helende kræfter.«

Heri ligger også optimal ernæring, der opbygger og styrker kroppen. Det er de kommende generationer af læger ved at indse – nu mangler vi bare at få ’de gamle’ læger med i bevægelsen. Og allervigtigst er det at få moderniseret lægeuddannelsen inklusive pensum og undervisernes viden, så den kan matche danskernes aktuelle sygdomsbillede.

Marie Raes er kostvejleder og debattør

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kronik i Jyllands-Posten d. 14.3.2018:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10410255/der-er-ingen-videnskabelig-evidens-bag-de-danske-kostraad/

Der er ingen videnskabelig evidens bag de danske kostråd

Der findes i dag et kolossalt netværk af kvalificerede eksperter i hele verden, som kæmper en kamp for dels en opjustering af de globale kostråd og dels en sundere verdensbefolkning og fremtid.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, BRYRUP

Overvægt er nu blevet det normale i Danmark med 51% overvægtige, og aldrig har vi været mere syge. Det fastslår Sundhedsstyrelsens hidtil største undersøgelse af danskernes kost og helbred, Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som blev offentliggjort d. 6. marts. Det har skabt en heftig debat blandt forskere og myndigheder om årsagen til danskernes skrantende og livstruende helbred med faldende livskvalitet til følge. Ind imellem har debatten ikke bare handlet om mulige årsager, men lige så meget om at fremstille debattører som useriøse og så er mudderkastningen i gang.

Ofte har vi set spidserne fra fødevareindustrien gribe til pennen med nedladende indlæg i dagblade, fagblade og på sociale medier. Indlæg der tydeligt viser, at de står på en brændende platform og blot har brug for at latterliggøre dybt seriøse debattører og fagpersoner, der har noget vigtigt på hjerte. Men indlæggene har i essensen ikke noget faktuelt at byde ind med, kun gentagelser af gamle dogmer.

Det er et velkendt fænomen, at der er en vis træghed i udviklingstiltag og et manglende mod til at stille spørgsmål, hvis man befinder sig i et gammelt, etableret og kulturelt accepteret system med indiskutable overbevisninger og for-forståelser. Mange nytænkende og visionære mennesker støder panden mod en mur, så længe ”de gamle ronkedorer” sidder på tronen i deres elfenbenstårn. Det er dog et faktum, at vi aldrig må holde op med at stille spørgsmål, hvis vi vil blive klogere. Og det er ligeledes et faktum, at hvis man ikke vil udvikling, så sker afvikling. Når det gælder de danske kostråd har vi ikke råd til at vente på, at ”ronkedorerne” abdicerer eller dør, for det ville være at spille hasard med befolkningens sundhed.

Det er naturligvis ikke let at skulle indrømme, at man har taget fejl i hele sin karriere – og endda at skulle fortælle om det med en fast og troværdig stemme. Men fødevareindustrien har nærmest som princip, at ”indtil vi ved mere, må vi fastholde det vidensgrundlag, som vi har”. Jeg må så fortælle fødevareindustrien, at i dag ved vi mere end for 50 år siden, så lad os dog bruge den viden til sammen at få vendt skuden og ikke holde fast i gamle dogmer bare fordi, det er svært at skifte spor. Det er på tide at give de Officielle Danske Kostråd et faktatjek.

Kostrådene tager afsæt i den amerikanske forsker Ancel Keys resultater fra Seven Countries Study fra 1961. Resultaterne fra dette studie er i nyere tid blevet tilbagevist af både forskere, læger (f.eks. Zoe Harcombe og Salim Yusuf) og videnskabsjournalister (f.eks. Nina Teicholz og Gary Taubes). Også danske dr.med.docent Uffe Ravnskov har i årtier talt imod kostrådenes fedtforskrækkelse. Disse er blot et meget lille udpluk af kvalificerede kritikere af de nuværende officielle kostråd, som jo ikke kun findes i Danmark, men er globale. Et andet eksempel er de hundredvis af canadiske læger, der opfordrer deres regering og sundhedsmyndigheder til at få ændret kostrådene radikalt.

Særligt én undersøgelse er værd at fremhæve: Evidence from randomised controlled trials did not support the introduction of dietary fat guidelines in 1977 and 1983: a systematic review and meta-analysis. Hovedkonklusionen her er: ”Ingen randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) havde testet regeringens fedtanbefalinger før deres introduktion. Anbefalinger om indtagelse af fedt blev givet til 276 millioner mennesker (USA + UK) på basis af studier på blot 2.467 mænd. Kostråd blev givet trods mangel på beviser”. Og Danmark fulgte trop og har lige siden justeret sine kostråd på baggrund af selvsamme mangelfulde forskning. Hvordan kan man som myndighed stadig turde tro på de gamle kostråd, og tro at der er evidens bag?

De officielle danske kostråd er i 2013 opdateret på basis af rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”. Evidensgruppen bestod af 12 eksperter fra aktive forskningsmiljøer indenfor kost- og ernæringsområdet. Minimum 5 af eksperterne har/havde forbindelser til fødevareindustrien, og minimum 5 eksperter har/havde forbindelser til medicinalindustrien. Kan man så kalde Kostrådene uafhængige af industriens interesser og kun skabt for at sikre danskernes sundhed? I regeringens aktuelle Advisory Board om kost og sundhed er Novo Nordisk Fonden repræsenteret med et medlem. Hvorfor?

Sundheden ligger i at spise de autentiske og naturlige fødevarer, som vi er designet til at spise, og som allerede findes derude. Fødevareindustrien skal tage deres ansvar for danskernes sundhed mere alvorligt og ikke blot udvikle nye kunstige produkter for at sikre egen profit. Hvor længe skal vi danskere finde os i, at de sundeste og mest naturlige fødevarer er de dyreste? Hvor længe skal vi finde os i, at de fleste industrifremstillede fødevarer har kunstige tilsætninger? En amerikansk undersøgelse har vist, at ca. 80% af de tilgængelige fødevareprodukter i USA har tilsætninger. Hvor blev vores ”mad og ernæring” af?

Hvor længe skal vi skræmmes af kostrådene til at spise unaturlige olier og for lidt fedt, samt unaturligt mange kulhydrater? Siden kostrådenes fødsel for mere end 40 år siden er vi blevet federe og mere syge, hvilket også Den Nationale Sundhedsprofil 2017 nu viser klart og ubarmhjertigt. Men myndighederne tror stadig, at kostrådene er sunde. Kostrådene tillader f.eks. sukker i horrible mængder, hvilket er komplet uforståeligt. Kostrådene tillader f.eks. 30 g tilsat sukker om dagen til en 3-årig, hvilket svarer til ca. 15 sukkerknalder, og dertil kommer alt det sukker, der naturligt findes i fødevarerne.

Det er dybt bekymrende, at f.eks. Coca Colas reklamebudget er lige så stort som WHOs årlige budget (se denne rapport: The food industry, diet, physical activity and health: a review of reported commitments and practice of 25 of the world’s largest food companies). Faktuelt spiser vi tilsat sukker svarende til 55 sukkerknalder i gennemsnit om dagen pr. dansker fra vugge til krukke.

At 2 liter cola koster 7,95 kr. kan for den enkelte forbruger virke billigt. Men på den lange bane bliver det en uhyggeligt dyr daglig afhængighed, når forbrugeren 20 år senere skal købe dyr daglig medicin for at overleve. Og samfundsøkonomisk bliver regningen uoverskueligt stor, når de afledte udgifter skal betales. Allerede i dag koster bare følgerne efter overvægt mere end 170 milliarder kr. om året ud af den danske husholdningskasse. Hvor længe vil myndighederne blive ved med noget, der øjensynligt ikke virker? Det er på tide, at myndighederne selv tør faktatjekke deres eget evidensgrundlag, for de kan ikke med held forsøge at udbedre skaderne på et hus, når det er fundamentet, der er pilråddent.

Uanset min egen faglige og personlige baggrund for at ville det bedste for danskernes sundhed, så findes der i dag et kolossalt netværk af betydeligt kvalificerede eksperter i hele verden, som også kæmper en kamp for dels en opjustering af de globale kostråd og dels en sundere verdensbefolkning og fremtid. Så i stedet for at kaste med mudder og forsøge at latterliggøre ildsjæle og eksperter, der har turdet stille spørgsmål og tilegne sig ny viden, bør fødevareindustrien og myndighederne nok hellere fjerne skyklapperne, åbne deres tykke døre og indgå i et nødvendigt samarbejde om at sikre vores egen, vores børns og børnebørns sundhed. Det kan kun gå for langsomt.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Foromtale af arrangement i Midtjyllands Avis d. 1. marts 2018: 

https://www.mja.dk/artikel/er-mennesket-til-bison-eller-broccoli?tdmv=A3

Er mennesket til bison eller broccoli?

01. marts 2018, 11.26

VRADS Har du smagt bison, eller foretrækker du broccoli?

Nu får du chancen for at smage begge dele som optakt til et foredrag om vore fjerne forfædres måltider.

Det sker ved et arrangement i Vrads Forsamlingshus onsdag den 14. marts arrangeret af Maries Madmission, der bliver drevet af kostvejleder Marie Raes fra Vrads.

Hun fortæller, at kokken Jesper Korshøj ved arrangementet vil trylle et fantastisk måltid frem, mens Thørsting Wrads Herreders Øl Laug udvælger tre specialøl til at skylle menuen ned med.

På menuen er bisonkød fra Silkeborg Bisonfarm ved Them med årstidens grøntsager i spændende variationer som tilbehør. Deltagerne kan dog også vælge at få serveret en vegetarret.

Efter spisningen vil Peter K. A. Jensen, der er overlæge og klinisk lektor på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, fortælle om vore forfædres menu med udgangspunkt i sin interesse for genetik samt menneskets oprindelse og udvikling.

- Den livsstil og det fødevaresortiment, der var til rådighed for vore forfædre før indførelsen af landbruget, er det, som det moderne menneske i det 21. århundrede stadig er genetisk programmeret til. Vore forfædre begyndte allerede at spise kød for mindst to millioner år siden, og overgangen fra livet som vegetar til en kost med kød er en helt central begivenhed i menneskets evolution. Kød gav bl.a. vores forfædre mere energi, og det har sandsynligvis været udgangspunktet for, at menneskearten begyndte at udvikle større hjerner, siger han.

Peter K.A. Jensen er forfatter og medforfatter til ca. 100 videnskabelige artikler og lærebogskapitler om genetiske, cellebiologiske og antropologiske emner.

Arrangementet foregår i Vrads Forsamlingshus, og der kræves forhåndstilmelding.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Politiken d. 8. februar 2018:

Link: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6329581/Vi-n%C3%A6rmer-os-point-of-no-return-for-danskernes-sundhed 

Kostvejleder: Vi nærmer os point of no return for danskernes sundhed

af Marie Raes, kostvejleder.

Regeringen vil have os til at spise sundere. Kom nu ind til kernen af problemet: kostrådene, fødevare- industrien og den måde, mad bliver solgt på.

Endelig tager regeringen affære! I slutningen af 2017 blev der nedsat etadvisory board for mad, måltider og sundhed, der med repræsentanter udpeget af fem ministre skal komme med forslag til en bredt forankret indsats.

Advisory board’et har desuden efterlyst gode ideer fra alle os helt almindelige danskere – ideer, der skal medvirke til at forbedre danskernes sundhed og måltidsvaner.

Vi har aldrig vidst mere om sundhed, end vi gør nu, og dog står vi over for nogle af vor tids største sundhedsmæssige udfordringer. Ved at spise sundere og leve sundere kan vi opnå mange flere raske leveår. Dette er til gavn for den enkelte danskers sundhed og livskvalitet og for velfærdssamfundet – som der står i de indledende ord til indsatsen.

Det er fuldstændig korrekt, at vi overordnet set aldrig har vidst så meget om sundhed, som vi gør nu. Problemet er bare, at de etablerede holdninger til sundhed og fødevarer er massivt præget af gammel viden og industriens interesser.

Selv de gældende kostråd afspejler en tudsegammel formodning om sunde kostvaner. Danmarks fedme- og livsstilssygdomsepidemi har direkte spor tilbage til 60’erne og 70’erne, hvor vi adopterede de amerikanske kostråd. Kostrådene var påvirket af efterkrigstidens behov for nye produkter voldsomt, behov, som fokuserede mere på omsætning end på sundhed. Det ser vi virkningerne af i dag.

Jeg har naturligvis også bidraget med forslag til advisory board’et, og hovedessensen i mine forslag er, at fødevareindustrien også skal medvirke ved at sanere indkøbsmiljøet. Det vil være spildte kræfter og 40 millioner spildte danske skattekroner, hvis resultatet bliver en indsats, som kun kradser i overfladen og ikke kommer ind til kernen af årsagerne til fedme- og sygdomsepidemien.

Det er lettere at blive fri for alkohol eller tobak end at blive fri for dårlig mad, for maden omgiver os døgnet rundt i sin fristende indpakning.

Vi bør kunne fravælge ikke-mad såsom de moderne industrifremstillede varer og sukkerholdige produkter, som vi i længden bliver syge af. Indkøbsmiljøet i butikkerne holder os fast i en produktfælde, hvor vi bliver fristet og forført til at vælge ’nonfood’ , der taler til vores primitive sanser.

Det forhindrer os samtidig i at tilfredsstille vores krops regulære behov for næringsfyldte fødevarer med sundhed, vitalitet og livskraft. Vi er ved at blive et samfund af fejlernærede skabninger fedet op på kunstige industriprodukter.

Adfærdsændring hos den enkelte dansker kan ikke stå alene, men kræver en omfattende inddragelse og loyalitet af fødevarebranchen. Det nytter ikke noget at opfordre danskerne til f.eks. at spise mindre sukker og slik og samtidig tillade fødevarebranchen at forurene fødevarerne og fødevaremiljøet med netop sukker og slik i mere eller mindre skjulte former.

Desuden er hovedparten af de industrifremstillede varer tilsat stoffer, som ikke hører til en sund kost. De skal forlænge holdbarheden (hyldetid), forstærke smagen, skabe præference/afhængighed hos køberen, ændre struktur/konsistens, ændre farven, nedsætte produktionspris mv. Alt sammen til gavn for producenten, men ikke for køberens sundhed. Hvis vi sammen skal gøre Danmark sundere, kræver det altså fødevareindustriens medvirken i alle produktionsled. Fødevareindustrien skal tage sit medansvar for danskernes helbred mere alvorligt.

Det er desuden nødvendigt at sikre et grundlæggende paradigmeskift i tilgangen til kost og ikke fortsætte med at symptombehandle, som dette nyeste initiativ fra regeringen kan risikere at gøre. Der er ingen, der i længden har råd til lapperier, hverken moralsk eller økonomisk. Dagsordenen må være at kombinere livsstilsændringer med en praktisk bæredygtig systemløsning.

Hvis der skal gives danskerne »bedre forudsætninger for en sundere livsstil« (citat fødevareminister Esben Lunde Larsen), er det essentielt, at danskerne kender og kan håndtere og udnytte gode, naturlige og autentiske råvarer.

Desværre har de seneste generationer af danskere mistet færdigheder i madlavning og fødevareforståelse. Det skyldes fødevareindustriens massive tilstedeværelse med forarbejdede færdigretter, fastfood, junkfood, snackfood samt hurtige og lette ’sulten-for-sjov’-løsninger, der tilfredsstiller cravings, men ikke det fundamentale næringsbehov.

Vi skal handle nu for at forhindre sygdom om 15 år. Livsstilssygdomme og fedme eksploderede efter kostrådenes fødsel i 1970’erne med fødevareindustrien som fødselshjælper. Det er tid at få ændret de eksisterende kostråd og få oplyst danskerne om, hvad de er designet til at spise. Først da kan vi fremme danskernes overordnede sundhedstilstand nu og på den lange bane.

Det første skridt bør være at flytte ansvaret for de officielle danske kostråd fra Fødevareministeriet til Sundhedsministeriet. Nye langtidsholdbare kostråd bør derefter udarbejdes helt fra bunden og ikke bygges oven på de nuværende kostråd og anbefalinger, der efter flere kvalificerede kritikeres mening tager afsæt i fejlagtig og forældet videnskab, f.eks. når det gælder fedt.

Udarbejdelsen af nye kostråd bør ske i samarbejde mellem uafhængige fagfolk og uafhængige interesseorganisationer samt lægfolk med viden om eller interesse for menneskets fysiologi, ernæring og sundhed. Der bør ikke være indblanding fra hverken fødevare- eller medicinalindustrien som i den seneste opdatering af kostråd fra 2013. Her havde adskillige eksperter i evidensgruppen aktuel eller tidligere forbindelse til de to industrier.

Politikere og interesseorganisationer kan bruge den metode, der kaldes 3 x A – det står for affordability, availability og acceptability – til at regulere og præge vores adfærd, når det gælder forbrug. Metoden benyttes allerede i f.eks. Ungarn, Mexico, England og nogle stater i USA, så hvorfor ikke i Danmark?

Med 3 x A kan man bl.a. regulere fødevareproduktion, så naturlige/autentiske fødevarer er billigere end usunde fabriksfremstillede, f.eks. gennem afgifter og subsidier. Fødevaremiljøet reguleres, så naturlige/autentiske fødevarer f.eks. bliver førstevalg i turen gennem et supermarked, og man kan etablere lokale markeder med friske råvarer.

Man kan nedtone reklamer for industrifremstillede produkter, mens reklamer for naturlige/autentiske fødevarer maksimeres, ligesom de kan udstyres med positive anprisninger (mærkning), mens usunde industrifremstillede varer mærkes med advarsler som på tobak – ’Sukker øger din risiko for overvægt og diabetes’.

Regeringens advisory board har en utrolig vigtig opgave lige nu. Jeg vil kalde situationen point of no return i forhold til danskernes sundhed og livskvalitet samt vores fælles husholdningskasse. Jeg vil opfordre de 11 medlemmer til at tænke sig rigtig godt om, for deres arbejde vil få en kolossal indflydelse på Danmarks fremtid. Lad nu være med at finde på nogle smarte små prestigeprojekter, der blot midlertidigt afhjælper et symptom. Gå helt ind til kerneårsagen til vores fedme- og livsstilssygdomsepidemi: fødevaremiljøet, industriens indflydelse og kostrådene.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllands-Posten d. 11. december 2017:

Link: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10098725/candynavia-har-daekket-op-til-en-soed-jul/

Candynavia har dækket op til en sød jul

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, BRYRUP

Jeg tripper ned ad Strøget i København. De velkendte stormagasiner funkler med julelys og reklamer, og der passerer en lind strøm af mennesker ud og ind ad dørene. Alle snor sig behændigt mellem de mange elektriske kørestole, for der er plads nok i de ekstra brede dørportaler. Længere henne i facaden bruger de gående en særlig adgangsdør, hvor krykker ikke bliver fanget i smudsgitteret mellem fortov og butiksgulv.

Der er en særlig stemning her op til jul. Alt er pyntet i rødt, hvidt og grønt, og den traditionelle juleudstilling i vinduerne kører med nissetog fulde af godter og julebag. Det er endelig den søde juletid, og der bliver varmet op til hjerternes fest. Det nyeste julehit ”Sweet Christmas” brager ud af højtalerne fra stormagasinets indre. 

Julefreden bliver kortvarigt forstyrret af en ambulancedrone, der tvinger sig vej ned gennem trængslen for at komme en midaldrende mand til undsætning – hmm, hjerternes fest. En ret almindelig hændelse nu om stunder, så folk er ikke synderligt påvirket. Dronen flyver hurtigt opad, og folkemængden udfylder igen det vakuum, der kortvarigt punkterede julehyggen.

København er blevet et populært turistmål, især op til jul. Halvdelen af butikkerne på Strøget handler med slik i alle farver, former og størrelser, og konditorforretningerne har kronede dage med salg af lækre glace-cookies, fruities i sukkerkrukker og goodies pakket ind i marcipanfondant. Danmark er i skarp konkurrence med Finland og Sverige om at bevare den guldrandede førsteplads som den største sukkernation i Candynavia – en plads vi for alt i verden vil kæmpe for. Danmark har jo trods alt en historisk tradition for handel med det hvide guld, ja helt tilbage til tiden med De Vestindiske Øer. Men det er der nok ingen andre end mig, der tænker på midt i menneskemylderet.

Sulten melder sig. På Nytorv finder jeg byens eneste pølsevogn med pølser uden statiner. Jeg bestiller en hotdog med det røde og det hvide. Jeg har lidt problemer med at håndtere min hotdog her i kulden, og det meste af det hvide drysser af. Men det betyder ikke noget, for inderst inde er det kødet, min krop skriger efter. En blind mands hund kigger længselsfuldt op på mig, men jeg har for længst lært at ignorere førerhunde.

Folk stirrer på mig på min vej ned mod Kgs. Nytorv. Det er ikke så tit, de ser en olding i gadebilledet. De fleste omkring mig er unge eller familier med børn. Faktisk har jeg ikke set særlig mange over 60 år, siden jeg kom op fra metroens dyb under Rådhuspladsen. Det skyldes noget med den faldende gennemsnitsalder i Danmark.

Ved Storkespringvandet står en bolchestribet klovn og deler rabatkuponer ud til børnefamilierne. Juletilbud til halv pris: Burgermenu med Sugarshake og til dessert en lækker Sweetie-pie! Han er populær, ham klovnen. Børnene krammer rabatkuponerne i deres små tykke hænder og venter tålmodigt på deres mor, der bakser med at manøvrere sin kørestol væk fra menneskemængden og hen mod burgerrestauranten.

Storkespringvandet - det var her, jeg for mange år siden soppede i bassinet og pænt blev bedt om at hoppe op af vandet. Han var egentlig ret sød, den strømer. Jeg satte en blomst i håret på ham og gav ham et kys på kinden.

Ali bali, ali bali bi, luk nu dine øjne i ……

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Efteromtale i Den Lokale Avis d. 6. december 2017, se side 10:

Link: http://www.e-pages.dk/denlokaleavis/482/

Simremad på bordet i Vrads

Der var dømt novemberhygge med simremad, da årets sidste fællesspisning løb af stablen i Vrads. Et halvt hundrede vradsere blev trakteret med 4 forskellige efterårsretter, som kokkeholdet havde hygget sig med at lave i løbet af formiddagen. ”Vi fik kompetent assistance fra Charlottenlund ved København af Cecilie, Ubuntu Eco Designs. Hun er dygtig til at lave mad i den moderne ”høkasse”, der forhandles under navnet Wonderbag” fortæller Marie Raes, Maries Mad Mission, der i dagens anledning var kokkeformand.

Marie og Cecilie havde besluttet sig for at udfordre vradserne med 4 forskellige slow-cooking metoder, så der blev lavet mad i både varmluftovn, masseovn, høkasse og Wonderbag. Fordele og ulemper ved de fire metoder blev omhyggeligt dokumenteret under og efter madlavningen.

”Når maden tilberedes langsomt bliver retternes aroma og smag bevaret nede i gryderne, og næringsstoffer og struktur bliver ikke ødelagt i processen. Maden kommer ganske enkelt til at smage bedre” konstaterer Marie Raes.

En ekstra gevinst ved slow-cooking er også, at retterne bliver forberedt tidligt på dagen, når man har god tid, samt at man kan lade maden passe sig selv helt frem til serveringen. Det giver ingen stress og maden risikerer ikke at brænde på.

Der blev fortrinsvis brugt lokale råvarer: hønsekød fra en lokal hønsegård (poulard Marbella), lam fra Overgaard (lam i kål) og oksekød fra Frilandslivet/Vrads Hede (boeuf Bourgignon). Desuden var der en lækker marokkansk vegetarret med kikærter. Aftenen blev rundet af med Vivis legendariske frachilité og vanilleis, så ingen gik sultne fra fællesspisningen.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jylands-Posten d. 31. oktober 2017:

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9988911/globale-kostraad-har-brug-for-en-opdatering/

Globale kostråd har brug for en opdatering

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, VRADS, BRYRUP

Man kan ikke påstå, at mine synspunkter vedr. kost og sundhed er populære i det ganske land. Heldigvis får jeg meget opbakning fra helt almindelige mennesker. Men der, hvor mine synspunkter får modstand, er i ”de højere luftlag”, hvor der trænger til at blive rusket op.

Hjerteforeningens direktør, Kim Høgh, kom op i det blodrøde felt efter en af mine kronikker i JP, og han følte sig kaldet til at udbringe et »kostrådene længe leve.« Men samtidig siger han, »at danskerne ikke i tilstrækkelig grad føler sig tilskyndet til at spise efter kostrådene.« Foreningen af Kliniske Diætisters formand, Mette Pedersen, siger, at problemet med kostrådene er, at folk ikke følger dem.

To væsentlige aktører, der åbenlyst erkender, at kostrådene har spillet fallit. Ville det ikke være på høje tid at få lavet kostråd, som danskerne vil og kan følge? Ingen bør holde fast i noget, der ikke virker, især ikke når det gælder en hel befolknings helbred.

At kostrådene også rent sundhedsmæssigt er ude i hampen, gør stædigheden og apatien endnu mere absurd.

Begge formænd mener, at kostrådene er valide og opdaterede ift. nyeste forskning. Desværre for kostrådenes validitet er der kommet to nye undersøgelser, som dels påviser, at beviset ikke er tilstrækkeligt for, at fuldkorn er godt mod hjerte-kar-sygdomme (organisationen Cochrane), dels at højt kulhydratindtag er forbundet med højere risiko for total dødelighed, mens totalt fedtindtag er relateret til lavere total dødelighed (tidsskriftet The Lancet). Desuden understreger sidstnævnte undersøgelse, at globale kostråd bør tages op til fornyet overvejelse i lyset af disse resultater.

Samlet set er der ingen grund til at skåle for de nuværende kostråd. Det ville være fantastisk, hvis man turde tage skeen i den anden hånd og gå foran i arbejdet med at få de officielle kostråd opdateret på baggrund af nyeste forskning.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Omtale i Kulturmagasinet Omnibus 30. oktober 2017:

O  M  N  I  B  U  S    UGEBREVET OM KUNST, GASTRONOMI, LITTERATUR & SAMFUND                               

UGE 44 * 4. KVARTAL 2017 * 4. ÅRGANG

SUKKERFOLKEMORD!                                                                                

Usunde fødevarer har negativ indvirkning på danskernes helbred

Af chefredaktør Knud Meldgaard

 Det er lige på og hårdt, i Berlingske, torsdag den 12. oktober, hvor kostvejleder Marie Raes, skriver om Sukkerfolkemord og mener dermed, at fødevareindustrien bør stilles til ansvar for deres salg af de produkter, der ifølge Marie Raes, er lige så farlige for vort helbred, som tobak og alkohol.

  Det er mit stille håb, at Marie Raes ikke bliver beskyldt for overdrivelser og for at se spøgelser ved højlys dag, hvilket er vederfaret denne redaktør, der gennem mange år har plæderet for samme indstilling, som Marie Raes. De handlende må ikke sælge tobak og spiritus til mindreårige, da det jo bevisligt er skadeligt for helbredet og i visse tilfælde ovenikøbet dødbringende, men gerne uanede mængder af slik og læskedrikke, hvis hovedindhold er sukker.

  Vi vil altså ikke gerne se vor søn eller datter på 15 år, med en flaske vodka i hånden, men gerne med en to liters cola. Indrømmet, dit barn dør hurtigere af vodkaen, til gengæld slipper barnet for den overvægt, der plager alt for mange børn og unge i dag. Butikkerne straffes altså kun for at sælge tobak eller spiritus til mindreårige, men ikke for at sælge bevisligt usunde og ofte direkte skadelige fødevarer til både børn og voksne.

  Hvem afgør, hvad der er skadeligt og i hvilken målestok? Det gør de uafhængige institutioner, organisationer, private virksomheder og enkeltpersoner, der har gjort det til deres daglige arbejde, at beskæftige sig med ernæring og folkesundhed. Der er altså ikke tale om politiske fantaster eller Dommedagsprofeter med viltert hår og vilde øjne, men om seriøst arbejdende mennesker, der hele tiden publicerer resultaterne af deres arbejde, hvad enten de er privat eller offentlig ansatte.

  Der findes altså masser af tilgængelig viden, der i stort omfang, står til rådighed for offentligheden og desuden ofte publiceres i de medier flere af os læser: fagblade, aviser, tv, radio og, ikke mindst, de sociale medier. Desværre er vi her i landet opdraget til, at man ikke taler grimt om andre personer, hvilket desværre ikke altid gælder på de sociale medier, har jeg ladet mig fortælle, men da jeg hverken er politiker, speltmama eller teenager eller på anden måde en ”offentlig” person, så deltager jeg ikke i denne indholdsløse debat, der, set med mine øjne, er lige så fyldt med tomme kalorier, som en pose Haribo Mix.

  Hvem er det så, der spiser alle disse fuldstændigt overflødige fødevarer? Vi, de politisk bevidste og oplyste borgere ved det, men vi taler nødigt om det, hvilket vi faktisk burde. Det handler om en stor del af befolkningen, der er ringe uddannet, har lavt selvværd og derfor befinder sig langt nede på den sociale skala. Mange har altså ikke, hverken den akademiske eller den intellektuelle baggrund for at træffe de rigtige valg, når de står nede i supermarkedet, men jeg vover gerne det ene øje og påstår, at den overvejende del af de stærkt overvægtige er åndeligt og fysisk dovne. De gider ikke interessere sig for hverken dem selv eller, hvad der er værre, for deres børn, hvilket, i min terminologi også burde være strafbart under en eller anden form.

  De største syndere er dog ikke, hverken forældre eller fødevareindustrien, men politikerne på Christiansborg, der burde sørge for en langt bedre lovgivning og oplysning på området. Det har altid været min klare pointe; at det der er lovligt, at fremstille (eller importere) det er også lovligt at sælge, så derfor sælges disse produkter i vidt omfang. DIXI!

  I det forhold har flere politikere udtalt, at man burde kunne forvente lidt mere moral fra branchen, hvilket er et latterligt argument. Kan nogen, ved deres sansers fulde fem, forestille sig, at f.eks. store udenlandske koncerner, der bl.a. importerer læskedrikke og andre ringe produkter, skulle udvise nogen form for moral? Næppe! Det handler her om, at danske politikere, i første omgang, bør sørge for, at bl.a. læskedrikke, der jo er notoriske sukkerbomber, forsynes med en lige så synlig advarsel om overforbrug, som cigaretpakker.

  ”Allerværst er de kolossale hyldemeter af tag-selv-slik lige før kasseapparaterne. Jeg betragter den slags indretninger som sukkerindustriens ”Pusher Street”, for butikkerne ved godt, hvordan der skal indrettes, så du lægger mere ned i indkøbsvognen. Avancen på slik er enorm”. 

Således skriver Marie Raes bl.a. i sin artikel i Berlingske og hun fortsætter: ” Politikere og myndigheder er med tiden blevet fødevare- og medicinalindustriens håndlangere, hvor forbrugerne er statister i spillet om magt og profit. Det er smagløst, umoralsk og grænsende til kriminelt. Politikere, myndigheder og industri har et grundlæggende ansvar for danskernes sundhed, et ansvar som de burde tage alvorligt og vise gennem handling. Et sundhedsfremmende fødevaremiljø på alle planer er den bedste forudsætning og baggrund for den enkelte danskers personlige trivsel og sundhed”. Kloge ord i oktober. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Direkte radio i DR på P1 Debat d. 17. oktober 2017:

Sukkerfolkedrab?

Er vi i gang med at slå mennesker ihjel med for meget sukker?
Skal staten regulere usunde fødevarer?
Eller skal politikere og sundhedsapostle stoppe deres kampagner, som giver folket madstress?
P1Debattører: Katrine Gisiger, Livsstilhuset, Per Brændgaard, ernæringsrådgiver, Henrik Nedergaard, direktør Diabetesforeningen, Marie Raes, kostvejleder og Tobias Hamann-Petersen, konditor/tv-vært.
Vært: Gitte Hansen.

http://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2017-10-17 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debat i BT 13. oktober 2017:

Link: https://www.bt.dk/forbrug/marie-tordner-mod-supermarkeder-i-er-skyld-i-at-danskere-doer

Marie tordner mod supermarkeder: I er skyld i, at danskere dør

Jeg kan ikke forstå, at der findes industrier, der for vindings skyld og med myndighedernes velsignelse producerer varer, som slår mennesker ihjel. Her taler jeg ikke om våbenindustri eller for den sags skyld tobaksindustri. Jeg taler om en mere accepteret industri, som tjener milliarder på at forgifte danskerne med usunde fødevarer, der ikke er egnet som føde.'

Sådan skriver kostvejlederen Marie Raes i en kommentar i Berlingske om det 'sukkerfolkedrab, der er i gang' i Danmark – og som tilsyneladende finder sted, uden at nogen griber ind.

Supermarkederne langer slik over disken i tonsvis hvert år, og selv om de prøver at få os til at købe sundere ind, når de ikke i mål, fordi det ville gå ud over omsætningen.

'Nu sidder du formentlig og bliver hidsig, for du tænker, at ingen skal bestemme over, hvad du putter i din egen og i dine børns mund. Men du har ikke en fri vilje. Alt er tilrettelagt i indkøbsmiljøet, for at du skal købe nogle bestemte varer – og det gør du,' skriver Marie Raes og sammenligner de sukker-afhængige med alkoholikere og storrygere.

Men kan det virkelig passe, at den enkelte ikke har nogen fri vilje, fordi supermarkeder vil profitmaksimere og befolkningen er blevet til en flok sukkerjunkier på jagt efter næste fix i form af en muffin eller en Mars-bar?

Nej, mener May-Britt Kattrup, der er sundhedsordfører for Liberal Alliance.

»Man har et valg. Og man har en fri vilje. Den skal man bruge og værne om. Hvis vi fortsætter, ender det med, at vi ikke har et frit valg og en fri vilje. Man skal hverken parkere den hos supermarkedet eller hos politikerne«, siger hun og fortsætter:

»Det er desværre en holdning, der vinder mere indpas. Vi er blevet så vant til at blive reguleret, at vi bare læner os tilbage og siger, at det er noget, det offentlige har ansvaret for. Det er det ikke. Det er vores eget ansvar. I Liberal Alliance ønsker vi ikke at lovgive yderligere om, hvordan butikker skal indrette sig. Det må være helt op til dem.«

Ifølge Marie Raes er hyldemeterne med tag-selv-slik lige før kasseapparaterne at sammenligne med hashhandelsgaden Pusher Street på Christiania. Det er butiksindretning, der fastholder de sukkerafhængige i afhængigheden - og butikkerne gør det, fordi avancen på slik er ”enorm”, skriver hun.

BT har spurgt Coop Danmark, der driver de knap 1.200 butikker i kæderne Fakta, Brugsen, LokalBrugsen, Dagli’ Brugsen, SuperBrugsen, Irma og Kvickly om det nu også kan passe.

»Der er en udmærket avance på slik, men den er ikke bedre, end den er på frugt og grønt. Vi gør i Coop meget for at kunderne træffer et sundere valg. Det ses jo også ved, at det første, man møder, når man træder ind i butikken, er de sunde varer. Men det betyder, at vi kommer til at fjerne de usunde varer,« siger informationsdirektør i Coop Danmark, Jens Juul Nielsen.

Men er der ikke noget om, at der er mange usunde varer ved kasselinjen?

»Jo. Vi har eksperimenteret med det, og vi kommer fortsat til at eksperimentere med, hvordan vi kan lukke flere sunde varer i indkøbskurvene. Men når vi har fjernet søde sager fra kasselinjerne og erstattet dem med frugt og grønt er salget af alle varer ved kasselinjerne raslet ned.«

Marie Raes anerkender, at butikkerne blot agerer på, hvad kunderne vil have.

»Men de gør jo også det, de har opdraget kunderne til. Det er jo ikke ukendt, at sukker i fabriksfremstillede varer er afhængighedsskabende. Industrien er til for at tjene penge, og nyder her godt af, at mange er afhængige af sukker. Jeg sammenligner det jo med cigaretter. Det undrer mig voldsomt, at man kan straffe en butik for at sælge cigaretter til unge under 18 år, men at man kan sælge sukker…«

Mener du, det burde være strafbart at sælge produkter med sukker til unge under 18?

»Ja, jeg mener personligt, at det burde være forbudt at sælge varer med tilsætningsstoffer i, herunder sukker, der er fuldstændigt unødvendigt. For 200 år siden spiste vi ikke jo slet ikke sukker. Hvis ikke der var sukker i verden, tror jeg, vi kunne have undgået mange sygdomme, herunder diabetes og fedme,« siger Marie Raes, der er tilhænger af, at advarselsmærkater på sukkerholdige varer – i stil med dem, vi kender fra tobaksemballager.

»Der er ingen, der er i tvivl om, at tobak er skadeligt for helbredet, og at man dør af det. En vej til at synliggøre, at sukker er det nye tobak, vil være at sætte advarsler på pakkerne,« siger hun og fortæller, hun selv kæmper for at undgå al sukker i sin kost.

Desværre er det lettere sagt end gjort.

»Der er mange produkter, der er tilført sukker – eksempelvis økologisk mayonnaise. Jeg laver selv min egen flødeis uden sukker, men jeg orker altså ikke lige at lave min egen mayonnaise,« siger Marie Raes.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommentar i Berlingske 12. oktober 2017:

Link: https://www.b.dk/kommentarer/et-sukkerfolkedrab-er-i-gang-hvorfor-goer-vi-ikke-noget

Et sukkerfolkedrab er i gang – hvorfor gør vi ikke noget?

Det 5. Bud er formentlig et af de stærkeste og mest kontante af De Ti Bud. Ingen kan være i tvivl om, at når et menneske har taget et andet menneskes liv, så bliver der dømt overtrådt. Men hvor mange omveje må der tages, før det ikke længere er strafbart?

Dén, der får en anden til at udføre et drab, er formentlig også skyldig og må tage sin straf. Varigheden af ugerningen før døden indtræffer, bør heller ikke have en betydning, for resultatet er stadig et unødvendigt dødsfald. Og om det var hensigten at slå ihjel, har øjensynlig heller ingen betydning, da der er noget, der hedder uagtsomt manddrab. Et motiv eller ej – det vækker i hvert fald ikke den døde til live igen.

Jeg er tydeligvis ikke jurist eller dommer, og jeg kender ikke alle paragraffer og strafferetslige finurligheder, der kan tale for eller imod en dom, strafudmåling eller skyldsspørgsmål. Men jeg har en sund og medmenneskelig moral kombineret med omsorg for min næste.

Jeg kan ikke forstå, at der findes industrier, der for vindings skyld og med myndighedernes velsignelse producerer varer, som slår mennesker ihjel. Her taler jeg ikke om våbenindustri eller for den sags skyld tobaksindustri. Jeg taler om en mere accepteret industri, som tjener milliarder på at forgifte danskerne med usunde fødevarer, som ikke er egnet som føde.

Hver enkelt har da selv ansvar for at spise sundt, siger du så. Jo da, men industrien og detailhandlen sørger for, at du vælger netop deres produkt, som oftest er usundt. Produktet er farverigt, billigt og fyldt med smagsforstærkere og sukker, så du langsomt får en afhængighed af netop dén vare. Der skal mere end almindelig beslutsomhed til for at undlade at købe den. Allerværst er de kolossale hyldemeter af tag-selv-slik lige før kasseapparaterne. Jeg betragter den slags indretninger som sukkerindustriens ”Pusherstreet”, for butikkerne ved godt, hvordan der skal indrettes, så du lægger mere ned i indkøbsvognen. Avancen på slik er enorm.

Nu er det, jeg bliver vred. For detailhandlen mener ikke, at de har skylden for danskernes usunde vaner og indkøb. De vil gerne tage medansvar for folkesundheden, men ikke på bekostning af egen omsætning.

Nu kommer vi til pointen med det 5. Bud: Når enhver kan se, at hr og fru Danmark samt deres børn er ved at dø en langsom og smertefuld død, hvorfor er der så ingen, der stopper drabshandlingen? Vi kan vælge at pågribe bedstefar, der lige har købt en stor pose slik til sit overvægtige barnebarn på 8 år. Vi kan vælge at straffe kassedamen for at lange de sygdomsfremkaldende varer over disken. Men de virkelig skyldige for ”folkedrabet” er politikere, myndigheder, detailhandel og fødevareindustri. Hvordan kan vi straffe dem?

Vi kan diskutere, hvem der ligger samfundet mest til last: de syge danskere eller dem, der har gjort danskerne syge? Som det er nu, forsøger politikere og sundhedsmyndigheder at lappe på effekten af forbrydelsen, men de prøver ikke at forhindre forbrydelsen. Butikkerne kan straffes for at sælge tobak og alkohol til mindreårige. Hvorfor så ikke indføre begrænsninger på usunde fødevarer, som har en negativ indvirkning på alle danskeres helbred, ung som gammel? Er det i orden, at skolekantiner og kiosker i sportshallerne sælger junkfood, slik og sukkerdrikke og bliver udklækningsanstalt for generation XXL?

Nu sidder du formentlig og bliver hidsig, for du tænker, at ingen skal bestemme over, hvad du putter i din egen og i dine børns mund. Men du har ikke en fri vilje. Alt er tilrettelagt i indkøbsmiljøet, for at du skal købe nogle bestemte varer – og det gør du. Du er blevet lige så afhængig af varerne, som alkoholikeren er afhængig af alkohol, og rygeren er afhængig af tobak. Og det er præcis derfor, du bliver vred lige nu. Du kan ikke klare tanken om, at nogen skulle fratage dig muligheden for at fodre din afhængighed.

Politikere og myndigheder er med tiden blevet fødevare- og medicinalindustriens håndlangere, hvor forbrugerne er statister i spillet om magt og mere profit. Det er smagløst, umoralsk og grænsende til kriminelt. Politikere, myndigheder og industri har et grundlæggende ansvar for danskernes sundhed, et ansvar som de burde tage alvorligt og vise gennem handling. Et sundhedsfremmende fødevaremiljø på alle planer er den bedste forudsætning og baggrund for den enkelte danskers personlige trivsel og sundhed.

Lad os få en Folkebevægelse i gang for naturlig mad. Hver forbruger kan stemme med sin indkøbskurv og tage debatten hen over spisebordet derhjemme, i børneinstitutionen og skolen. Politikere bør træde i karakter og tage debatten i kommuner, regioner og Folketing, for der er milliarder at spare med sundere og mere naturlig mad samt færre syge danskere.

I dag dør man af sygdom, men hvem har gjort danskerne syge: dem selv, industrien eller myndighederne?

Marie Raes, kostvejleder og debattør

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllands-Posten 15. september 2017:

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9870472/diabetescentre-som-at-lade-raeven-vogte-hoens/

Diabetescentre: som at lade ræven vogte høns.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, BRYRUP

Det ser sort ud for de danske diabetikere. Samtlige Regioner i Danmark vil i fremtiden være styret af NOVO, hvad angår diabetesbehandling, når de om få år har opført regionale centre for diabetikere. Diabetescentrene bliver milliard-sponsoreret af NOVO med kontraktlige bindinger for samarbejdet.

Forskning, uddannelse og offentlig behandling vedr. diabetes vil hermed være underlagt NOVO, hvilket er umoralsk og farligt! Forskningen og behandlingen vil fokusere på symptombehandling og studiet af menneskers reaktioner på ny medicin – leveret af NOVO. Centrene vil næppe forske i alternative indsatser og naturlig kost, og dermed risikere at save den økonomiske gren over, de selv sidder på.

Det er heldigvis sådan, at flere og flere Type 2-diabetikere er skeptiske overfor deres behandling. Når de oplever, at deres insulindosis gang på gang må sættes op, og kropsvægten også går op, så vil de fleste tænke, at noget ikke virker efter hensigten. I hvert fald ikke hensigten ift. et sundere og lettere liv. Nok nærmere NOVOs hensigt, at behandlingen skal være skruen uden ende og dermed en sikker indtægtskilde.

NOVO bliver trængt af nye strømninger understøttet af et ustoppeligt IT-baseret netværk af uafhængige eksperter, sociale netværk og ”ulydige” diabetes patienter. Det er i dag påvist, at det er muligt både at forhindre og vende Type 2-diabetes og i de fleste tilfælde helbrede sygdommen. Hvordan? Ved at udelade de fleste og især hurtige kulhydrater i kosten. Ingen hokuspokus, ingen drama, ingen ekstra udgifter til medicin.

NOVO er ude med gavesækken for at sikre sig indflydelse på den offentlige diabetesbehandling. Så bliver det spændende, om Regionerne kan leve op til deres kontrakt med NOVO og levere det store antal diabetikere, som de har lovet. Jeg håber, at de IKKE kan, for det svarer til handel med syge mennesker. Min efterfølgende bekymring går på, hvem der skal betale NOVO den bod, der formentlig bliver afkrævet. Skatteyderne?

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Debatindlæg i Jyllands-Posten 27. august 2017

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9819464/vi-er-havnet-i-en-dyb-dyb-kloeft-af-forskellige-meninger-om-sund-ernaering/

Vi er havnet i en dyb, dyb kløft af forskellige meninger om sund ernæring.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, BRYRUP

DER er jo nærmest et komplet hysteri om de seneste dages offentliggørelse af Diabetesforskernes resultater vedr. Type 2 Diabetes. Og betegnelsen ”sund mad” bliver anvendt af både forskere, journalister og almindelige mennesker som det mest naturlige i verden.

HEN over spisebordet derhjemme og i den offentlige debat bliver ordet ”sund” brugt, som om vi alle var enige om både betydningen af og perspektivet i anvendelsen af ordet. Vi har hver vores forforståelse, og det kan i sig selv skabe forvirring og afspore debatten om f.eks. sund mad og sundhed. Det bliver ikke, før vi er enige om begrebet ”sund”, at vi kan få en nogenlunde ligeværdig og meningsfuld debat og måske endda blive sundere.

NU er det jo heldigvis ikke sådan, at Fødevarestyrelsen har patent på at benytte betegnelsen ”sund”, hvilket er betryggende, idet der ikke ligger videnskabelig evidens bag deres kostråd. Kostrådene har været stort set uændrede, siden de kom frem for snart 50 år siden. Befolkningen tror, at kostrådene er sunde, men det er de så langt fra.

DET er velkendt, at en løgn kan gentages så mange gange, at den til sidst opfattes som sandheden. Dette er f.eks. tilfældet med mættet fedt, som i 1960erne blev sat i skammekrogen og gjort ansvarlig for hjerte-kredsløbslidelser. Og den påstand hænger ved hos både befolkning og myndigheder, uden at den nogensinde er bevist. Til gengæld er den modbevist i adskillige videnskabelige undersøgelser, men det har ikke medført en ændring af de danske kostråd eller folks opfattelse af fedt.

DEN danske befolkning får naturligvis dårlig samvittighed, når de opdager, at deres adfærd ikke giver dem et bedre helbred, men til gengæld gør dem mere og mere usunde. Den enkelte betragtes som skyldig eller endog syndig. Problemet er bare, at det ikke er den enkeltes skyld.

AT der oveni forvirringen og den dårlige samvittighed er voldsomt store kommercielle interesser i at bevare manglende konsensus om sund ernæring, gør blot forbrugernes muligheder for ”sunde” valg sværere.

MENNESKET er eneste art på kloden, som bliver overvægtige, og det må først og fremmest skyldes den ernæring, de får – og ikke får. Ingen anden art spiser frivilligt noget artsfremmed. Ingen anden art spiser noget kunstigt fremstillet. Ingen anden art spiser tilsætningsstoffer. Ingen anden art fravælger naturlig næring og tilvælger unaturlige fødevarer.

VI er havnet i en dyb kløft af forskellige forforståelser om sund ernæring. Kløften ses imellem befolkning, forskere, fødevareproducenter/medicinalindustri og sundhedsmyndigheder. Forforståelserne er naturligvis præget af de forskellige grundlæggende interesser, der gør sig gældende. Det største dilemma med denne ”kløft” er, at befolkningen sidder midt nede i den og bliver ofre for de 3 andre parters divergerende interesser og indbyrdes afhængighed. En usund befolkning giver forskerne noget at forske i og dermed karrieremuligheder, fødevareproducenter/medicinalindustri tjener milliarder, og sundhedsmyndighederne fortsætter blindt ud ad den velkendte vej, som bibeholder status quo, og som fastholdes af loyalitet overfor de samme producenter og industri.

DER er i den grad behov for et paradigmeskifte ift. kost og ernæring. Moderne videnskab har for længst skudt de gamle kostråd i sænk, befolkningen er ved at bukke under for livsstilssygdommene, og udgifterne til behandlinger og afledte effekter af sygdommene er ved at slå bunden ud af statskassen. Et paradigmeskifte skal tage udgangspunkt i menneskets behov for ”sunde” autentiske fødevarer, som opbygger i stedet for at nedbryde, og som er fulde af vitalitet og næring.

NYE officielle kostråd skal udarbejdes af uafhængige sundhedsfaglige eksperter uden indblanding fra hverken fødevareindustrien eller medicinalindustrien. Mon det kan lade sig gøre? Hvor længe tør politikerne undlade at handle? Hvor blev deres ”sunde” fornuft af?

                                                                                                                                                                                                                                          

Kronik i Jyllands-Posten 28. maj 2017

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9609410/...

Sukkerindustrien har ingen skrupler

Tag-selv-slik-området lige før kasseapparaterne er sukkerindustriens ”Pusher Street”. Så hold op med at hetze mod mennesker med overvægtsproblemer!

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER

Jeg bliver rasende, når jeg læser kronikker og debatindlæg i samtlige landets aviser om det overvægtige Danmark. Gang på gang får de overvægtige at vide, at de bare skal følge de officielle kostråd og komme op af sofaen. Der foreslås officiel anerkendelse af fedme som en sygdomsdiagnose med udredning, diagnosticering og behandling til følge. Selv danskernes muligheder for at købe sund og billig mad bliver brugt som argument for, at de overvægtige ikke behøver at være overvægtige.

Og så kommer der et skud fra hoften fra de overvægtige selv, når de danner Fed Front. Jeg forstår godt, at trængte mennesker har brug for at finde et fællesskab om netop deres udfordringer. Og jeg forstår godt, at mennesker med overvægt er trætte af at blive set ned på, hånet, opfattet som dumme, dovne og med rygrad som en regnorm.

Debattører vurderer, at mennesker med overvægt marginaliserer sig selv og indtager offerroller. Marginaliseret er man vel ikke, når man udgør 50 pct. af en befolkning. Men det er sandt, at de overvægtige og fede er ofre, ja, men de har ikke selv taget offerrollen.

Når jeg forklarer en fed kvinde på 43 år, at hun ikke selv har været skyld i, at hun har haft overvægtsproblemer i ekstrem grad i de seneste 30 år, så ser jeg et tungt åg lette fra hendes skuldre. Hun får en ny udstråling af selvrespekt, når hun ser forklaringens lys: Det var ikke hendes egen skyld, at hun blev for tyk!

Der er ufattelig mange kommercielle interesser i at bibeholde status quo med de nuværende officielle kostråd, som er udarbejdet af Fødevarestyrelsen (ikke af Sundhedsstyrelsen, som ville være det mest naturlige sted at udarbejde en vejledning for danskernes sundhed). Så længe det er Fødevarestyrelsen, der udarbejder de danske kostråd, lige så længe vil danskerne blive syge af næringsfattig og industrifremstillet mad. Udover Fødevarestyrelsens forpligtelser over for dagligvarehandel, producenter og big business indenfor fødevarebranchen, er der også væsentlige interesser på spil i big pharma, som risikerer at opleve et dramatisk fald i behovet for lægemidler, hvis kostrådene blev justeret hen mod en mere naturlig kost for mennesket. Danskerne ville blive raskere og sundere, og det er der jo ingen penge i.

Så længe vi bruger de nuværende officielle kostråd som referenceramme for det sunde liv, lige så længe vil vi i Danmark fostre usunde liv. Det er ikke populært at være den, der siger: »Han har jo ikke noget tøj på« – men nu er det pinedød nødvendigt at råbe det højt. Der har aldrig været videnskabelig evidens for kostrådene, og der er stadig ingen, der har kunnet forklare mig, hvorfor vi har 2,8 millioner overvægtige i Danmark, hvis kostrådene virkelig var sunde.

Det kan være utrolig svært at købe ind i dag. Vi er stærkt begrænsede i at kunne vælge anderledes, fordi udvalget i butikkerne er præget af de forældede anbefalinger. Prøv selv at gå igennem et supermarked, og læg mærke til, hvor få produkter der kun har én råvare, hvor mange varer der er industrielt forarbejdede og lagt i en farverig pakke, hvor mange varer der er tilsat noget, du ikke kan udtale og ikke ved, hvordan ser ud. Varerne har ord påklistret såsom fedtfattig, light, fiberrig, nøglehulsmærket for at præge dig til at købe de varer, som myndighederne for år tilbage har troet var de sundeste og samtidig gav størst profit. Er det billigt nok, så køber du det. Har du adgang til det, så køber du det. Er der accept af det i samfundet, så køber du det.

Vores krop kan ikke håndtere alle de billige sukkerstoffer og stivelsesprodukter, som vi bliver anbefalet at spise i dag, og som vi næsten ikke har kunnet undgå i den danske madkultur i de seneste 50 år. Vores indkøbsmiljø er stærkt præget af de kommercielle interesser, og det bringer vi desværre med os hjem til vores private madmiljø. Vi er oppe imod nogle virksomheder, der spiller på sanser, hormoner og helt naturlige fysiologiske reaktioner. Det er kommercielle interesser, som er totalt ligeglade med vores sundhed. Kritiske forskere i hele verden sammenligner i dag sukkerindustrien med tobaksindustrien dengang for 50 år siden, da tobak skulle erklæres for sundhedsskadelig. Industrien har ingen skrupler – og forbrugerne betaler prisen.

Når vi vælger ”sund mad”, er det på baggrund af en vejledning, som myndighederne har givet os. Vi spiser det, myndighederne har besluttet sig for må være sundt. Men vejledningen er desværre ikke justeret på trods af bedre vidende, så vi forbrugere bliver ved med at vælge ud fra 50 år gammel viden, og hele vores opfattelse af sund mad er blevet forskruet og unaturlig. I dag er vi langt dygtigere og mere præcise i vores forskning, og vi kan nu konstatere, at risikoen for at få netop hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og overvægt er større, når vi følger de forældede kostråd. Kostrådene bærer præg af, at det er fødevareindustrien, der har det største udbytte af, at danskerne følger dem.

Men lad os kigge lidt uden for vores egen lille andedam. Det er blevet tydeligt for enhver, at når et land adopterer den vestlige madkultur og indfører samme vestlige kostråd, så ses prompte en stigning i forekomsten af overvægt, fedme og fedmerelaterede sygdomme. Der er på verdensplan to mia. overvægtige voksne og 41 mio. overvægtige børn under fem år (if. WHO 2015). Er det, fordi de alle pludselig er blevet dumme, dovne og med rygrad som en regnorm?

Blandt de 10 fedeste lande i verden er 6 af dem arabiske, USA ligger på en sølle 10. plads for antal svært overvægtige, og Kina er på vej til at blive det fedeste land overhovedet inden for nogle få år. Årsag? Vestens fabriksfremstillede mad på basis af de gamle udokumenterede kostråd har gjort deres indtog. Og fødevareindustrien og medicinalindustrien har selvfølgelig for længst lagt en strategi for indsatser i bl.a. Kina.

Der ruller en bølge af elendighed og sygdom ud over verdens befolkninger, i takt med at de tilegner sig nye vaner og afhængighed af den vestlige madkultur. Deres egen traditionelle og dybt forankrede kost og madkultur bliver skubbet til side og med tiden desværre også glemt.

Den danske stats udgifter til behandling af bl.a. overvægt, diabetes og følgesygdommene er ved at slå bunden ud af den fælles husholdningskasse med mere end 170 mia. kr. Men man kan ikke bekæmpe livsstilssygdomme med sygehusophold og medicin – det ligger i selve begrebet livsstil. Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil. Men det er ikke gjort med, at den enkelte overvægtige blot forsøger at ændre sin egen madkultur og livsstil. Det vigtigste sted at begynde er ved de nuværende officielle kostråd, som er den største fuser i moderne tid. Og som vi alle har lært: Gå aldrig tilbage til en fuser. Overvægt er et symptom på dårlig husholdning fra myndighedernes side, så kostrådene skal ændres hurtigst muligt.

Derudover skal der større og mere omfattende ændringer til, som indebærer en omlægning af fødevareindustrien, dagligvarehandlen og fødevaremærkninger. Man kunne f.eks. starte i det små med at fjerne de kolossale mængder og hyldemeter af tag-selv-slik fra området lige før kasseapparaterne. Jeg betragter den slags indretninger som sukkerindustriens ”Pusher Street”. Det er ikke så underligt, at vi snart er nummer ét i verden i slikspisning.

Det ville være så skønt, hvis Danmark tog fat i den virkelige årsag til fedmeepidemien og viste vejen for resten af verden. Det ville være godt for den enkelte overvægtige dansker, den fællesdanske husholdningskasse og for Danmarks status som et land, der sætter befolkningens sundhed højt på dagsordenen.

Som bonus kunne vi være så heldige at få respekten tilbage for vores medmennesker uanset deres størrelse eller udseende og tilmed begynde at behandle alle som de unikke individer, de er, og ikke blot som det, vi ser. Det er bare med at komme i gang – løsningen ligger jo lige for.


Debatoplæg i Jyllands-Posten 19. marts 2017

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9442462/n...

Nøglehullet og Rigtige Mænd - vi bliver forført og narret!

Af Marie Raes, Maries Mad Mission, kostvejleder, blogger og debattør, Bryrup

De ser så dejlige ud, de Rigtige Mænd, når de træder op som blikfang og reklame for Nøglehulsmærket. Indtil d. 26. marts pryder de den landsdækkende Nøglehulskampagne fra Fødevarestyrelsen, hvor Årets Nøglehulsprodukter skal kåres, og i kampagneperioden kan danskerne stemme på konkurrencens nominerede produkter. Umiddelbart efter Nøglehulskampagnen starter Rigtige Mænd en landsdækkende kampagne for et sundere liv med mere motion og bedre kost. Nu skal alle danske mænd nemlig med på vognen, og Syddansk Universitet er koblet på for at forske i projektet. Jeg kan sagtens forstå, at mandehørm, konkurrence og fællesskab er en super motivation for at gøre noget ved danske mænds livskvalitet - al ære værd. Men det i sig selv giver ikke fysisk sundhed, og der er noget, der ikke helt stemmer!

Nu er det jo muligt, at min PC herhjemme har en lidt bred skærm, men kan det virkelig passe, at de Rigtige Mænd stadig er lige så ”svære i flæsket”, som dengang de startede i 2015? Har deres strabadser med kostomlægning og masser af motion overhovedet virket? Var der mon en fejl i konceptet? Eller var det i bund og grund bare underholdning for danskerne og profit for de involverede?

Nøglehulskampagnens slogan er ’Spis sundt - uden det gør ondt’. Dette slogan skal signalere, at det ikke behøver være kedeligt og besværligt at spise sundt - man skal blot kigge efter Nøglehulsmærket. Og kampagnens hovedbudskab er, at Nøglehulsmærket mad smager godt. Problemet er bare, at Nøglehulsmærket ikke har noget som helst at gøre med sundhed og sund mad. Nøglehullet læner sig nemlig op ad næsten 50 år gammel forskning og viden om sundhed. At Nøglehulsmærkede produkter er et sundere alternativ er baseret på de officielle danske kostråd, men set ud fra den nyeste forskning og viden er kun 2 ud af de 10 forældede kostråd sunde.

Det er tydeligt, at Nøglehulskampagnen skal fremme industriens forarbejdede produkter og ikke den naturlige mad. Der står ”Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning, og det er en vigtig målsætning, at kriterierne fastsættes, så de stimulerer til produktudvikling”. Det betyder altså, at mærkningen kan ændre sig, ift. hvilke produkter industrien vil udvikle og tjene penge på.

Nøglehulsmærket er efter min mening formynderisk og primært koblet op på industriens interesser. Det er jo et mærke, der er opfundet af Fødevarestyrelsen. Mærket samler 4 råd i ét mærke, hvilket samtidig forhindrer forbrugeren i selv at vælge sin egen fordeling af indholdet, når de vælger et bestemt produkt. Nøglehulsmærket ville være helt unødvendigt, hvis udbuddet af fødevarer var baseret på vores sundhed og naturlige behov.

Nøglen til sundhed er AUTENTISK mad – så er balancen og fordelingen mellem de forskellige næringsstoffer den bedst mulige. Det ærgrer mig, at Søren Smed, Lindy, Hammer, Jonas og Palle ikke fik et sundere liv ud af indsatsen – de har fået et sjovere liv, men er det godt nok? Det triste er, at et stort antal danske mænd nu også bliver forført og narret til at tro, at de skal til at være sundere. For noget er der altså galt med konceptet, men det er der vel ingen, der tør indrømme.


Kronik i Midtjyllands Avis 01. marts 2017

Link: http://www.mja.dk/artikel/food-vs-non-food

Food vs. non-food

01. marts 2017, 13.06

Af Marie Raes
Hedevang 4, Vrads

Spis autentisk mad! - fortæller jeg danskerne, når jeg holder foredrag om kost og sundhed. Og når det er sagt højt og klart, står jeg alligevel med en dårlig smag i munden. Ikke fordi jeg ikke mener det, jeg siger, for det gør jeg. Men den dårlige smag i munden kommer, fordi det i dagens Danmark er nærmest umuligt at skaffe autentisk mad. Vi kan jo ikke alle 6 millioner danskere hente vilde svampe og bær i skoven eller gå på den ugentlige jagt efter hare eller vild fasan. Og vores søer og kyster ville nok også lide overlast, hvis alle skulle lægge bly i blød hver weekend for at fange fisk til den kommende uge.

Så jeg må erkende, at vi er nødt til at finde et kompromis. Helt autentisk kan vores »daglige brød« altså ikke blive. Vi kan vælge at bage selv og kun bruge gammeldags kornsorter. Mange vil kalde hjemmebagning for temmelig fodformet, men f.eks. moderne hvede er så langt fra oprindelig hvede, at vores krop og fordøjelse ikke kan genkende indholdsstofferne og omsætte hveden til næring. Moderne hvede er pumpet op med gluten, som er tilført for at give bageevne. Gluten har ingen næringsværdi i sig selv, men til gengæld kan gluten skade vores tarme. Så hvad fik vi ud af den bageevne?

Fødevarer bliver forædlet på kryds og tværs gennem genmodificering og selektion. Når kemikere, biologer og producenter er færdige med at lege Vorherre i deres laboratorium, kan vi forbrugere ikke lade være med at vælge de fantastiske romanescokål med snurrige fraktaler eller de gule rødbeder og kæmpeblåbær. Det er nyt, spændende og smagløst. Producenterne har en tendens til at forarme fødevarerne, når de prøver at forædle og raffinere.

Kunstgødning booster næringsoptaget på nogle få afgrænsede parametre, så afgrøden udvikler sig i en bestemt og menneskeskabt retning. Men den bliver en kunstig, forkvaklet og livløs afgrøde uden et sundt næringsindhold. Det er en form for kemisk bonsai, som ikke har noget med den oprindelige afgrøde at gøre i hverken form, farve eller indhold.

Billige, lige og saftige agurker har aldrig set jord eller sollys. De er fremavlet i et kunstigt vandmiljø med udvalgte kemiske tilsætnings- og gødningsstoffer. Luften og lyset omkring dem er styret af en producent med forstand på kemi. Medarbejderne i gartneriet er indhyllet i beskyttelsesdragter for at beskytte sig mod de kemiske stoffer. Læg sådan en agurk i dit barns madkasse og sig velbekomme med god samvittighed!? Ikke så mærkeligt, at de fleste danskere må spise kosttilskud for ikke at blive syge. Det ville være billigere og lettere, hvis danskerne i stedet blot kunne vælge »kost« uden »tilskud«, fordi maden indeholdt det, der oprindelig var meningen. En krum frilandsdyrket agurk har alt, hvad menneskekroppen har brug for fra en agurk.

Og tror du virkelig, du har et frit valg, når du køber ind? Vi befinder os i et indkøbsmiljø, der benytter sig af viden om vores primitive instinkter. Vi forføres af sanseindtryk med et væld af farver, dufte og smage. Selv erindringen om lyden af et produkt kan være nok til at få mundvandet frem. I reklamerne ledsages præsentationen af et produkt ofte af en bestemt lyd eller melodi. Det er ikke bare fordi det er smukt, det er også for, at du bliver mindet om produktet næste gang, du hører lydsekvensen, og så varer det ikke længe, før du handler. Sanseindtrykkene trigger din trang, og så har producenten indfanget dig. Industrien designer maden, så du køber netop deres vare, og din »frie vilje« giver efter for dine manipulerede sanser.

Det er lettere at blive fri for alkohol eller tobak, end at blive fri for dårlig mad, for maden omgiver os døgnet rundt i deres fristende indpakninger. Vi har brug for mad, for det er en fysisk nødvendighed modsat så mange andre produkter til indvortes brug. Men vi skal kunne fravælge ikke-mad såsom de moderne forarmede fødevarer og sukkerholdige produkter, som vi i længden bliver syge af. Indkøbsmiljøet holder os fast i en produktfælde, hvor vi bliver fristet og forført til at vælge »non-food«, der taler til vores primitive sanser. Det forhindrer os samtidigt i at stille vores regulære sult med næringsfyldte og potente fødevarer med sundhed og livskraft. Vi er ved at blive et samfund af fejlernærede skabninger.

Drømmescenariet er, at alle danskere har adgang til oprindelige, uforarbejdede råvarer i butikkerne. Det kunne også være på ugentlige markeder i byerne eller ved kunde-bonde fællesskaber. Det kunne være ved at udvikle fælles køkkenhaver og hønsegårde på ubenyttede arealer eller i parcelhushaverne. Det kunne være ved at benytte fælles højbede i baggårde og på flade hustage. Selv vindueskarme, altaner og terrasser er velegnede til at dyrke basale urter og grøntsager. Det er bare med at komme i gang - foråret er lige om hjørnet!


Efteromtale i Den Lokale Avis 08. februar 2017

Link: http://www.e-pages.dk/denlokaleavis/443/

Side 5: Tema-menu på bordet i Vrads.


Debatindlæg i Jyllands-Posten d. 15. december 2016

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9229898/v...

Vi er alle ofre for Sundhedsmyndighedernes blinde plet:

Når lægerne kun lærer om symptombehandling og lægemidler, skal de sygdomsramte tage medicin for evigt.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, BLOGGER OG DEBATTØR, MARIES MAD MISSION HEDEVANG 4, BRYRUP

Der bruges offentlige milliarder på overvægt, fedme og diabetes. Udviklingen i sundhedsudgifterne viser en støt stigning, og livsstilssygdomme og overvægt med følgesygdomme er en af de væsentligste årsager.

Fra 1995 til 2013 er sundhedsudgifterne ifølge Danmarks Statistik samlet steget med over 50 pct. målt i faste priser. I 2013 udgjorde sundhedsudgifterne 165 mia. kr. i løbende priser – i Danmark.

Det er dine og mine skattekroner, hr. og fru Danmark. Du og jeg betaler for de overvægtiges øgede forbrug af sygehuse og lægemidler. Vil vi blive ved med at betale for noget, der er ved at slå bunden ud af den statslige husholdningskasse? Vil vi blive ved med at betale for noget, der kan forhindres med lidt omtanke og bedre uddannelse?

Jeg anklager ikke de overvægtige. Det er ikke deres skyld, at de er blevet overvægtige og måske også har fået diabetes m.m. Det er sundhedsmyndighedernes skyld, når de anbefaler os alle at spise en kost, vi ikke er skabt til at leve af, og som ikke er baseret på videnskabelig evidens. Ingen kan løbe fra en usund kost med for mange kulhydrater og for lidt fedt, og nok så meget motion og træning er intet værd, hvis maden, vi spiser, ikke giver kroppen det, den har brug for. Sundhedsmyndighederne ved det, men intet bliver ændret, og ansvaret bliver til stadighed lagt hos den enkelte overvægtige.

Oven i den kendsgerning er det ydermere frustrerende, at de praktiserende læger ikke er uddannet tilstrækkeligt inden for kost og sundhed, men mere inden for sygdom og lægemidler. Når lægerne kun lærer om symptombehandling og lægemidler, skal de sygdomsramte tage medicin for evigt. Og lige så længe vil medicinalindustrien profitere af lægernes manglende kundskaber vedrørende kostens indflydelse på livsstilssygdomme. Men man kan ikke bekæmpe livsstilssygdomme med medicin – det ligger i selve begrebet livsstil. Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil – punktum. Og det bedste sted at begynde er ved de nuværende officielle kostråd, som er den største fuser i moderne tid og den dyreste for samfundsøkonomien.

For hver dag, der går, bliver vi flere overvægtige i Danmark. I dag er mere end 47 pct. voksne danskere overvægtige, og for hver ny overvægtig bliver der taget en stor håndfuld skattekroner ud af hr. og fru Danmarks lommer. Hvor længe vil du finde dig i det? Og hvor længe kan Danmark bære den stigende byrde?


Interview i Ekstra Posten, Silkeborg 23. november 2016 med henvisning fra forsiden

link: http://www.e-pages.dk/ekstrapostenmidt/456/


Interview i Den Lokale Avis 16.november 2016 på forsiden

link: http://www.e-pages.dk/denlokaleavis/431/


Debatindlæg i Jyllandsposten 14. november 2016 i anledning af Verdens Diabetesdag 2016

link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9148769/k...

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, MARIES MAD MISSION, HEDEVANG 4, BRYRUP

Over 1 million danskere (20 pct.) har eller er prædestineret til at have diabetes. Hvorfor anbefaler sundhedsmyndigheder og patientforeninger disse danskere at blive ved med at spise den mad, der gør dem syge? Det er som at give en alkoholiker alkohol.

Indtil insulin blev opfundet som medicin for diabetikere, blev folk med gammelmandssukkersyge behandlet gennem kosten. Den sukkersygeramte skulle være varsom med at spise f.eks. sukker, frugt, stivelse og kornprodukter. På denne praktiske og relativt lette måde styrede den sukkersyge et alt for højt blodsukkerniveau. Det, var der ingen, der syntes, var mærkeligt.

Så kom den kunstigt fremstillede insulin, som blev præsenteret under mantraet, at også folk med gammelmandssukkersyge skulle kunne spise som alle andre – når blot de tager deres insulin. Men insulin helbreder ikke sukkersygen. Den gør netop blot, at den sukkersyge kan spise som alle andre.

Bivirkningerne ved at spise som alle andre og tage insulin svarer dog ikke til ”som alle andre”. Den sukkersyge får med tiden brug for mere insulin (hvem har mon gavn af det?), bliver mere overvægtig (insulin er fedtlagrende) og har stigende risiko for netop sukkersygens langtidsvirkninger: blindhed, nyresvigt, kredsløbsproblemer, amputationer osv.

Gammelmandssukkersyge, forkert kost og insulin gør sygdommen værre. Fjerner man sukker, frugt og kornprodukter mv. (kulhydraterne), er der ikke et større behov for tilført insulin. Hvorfor anbefaler myndigheder og patientforeninger ikke bare en omlægning af kosten? Ville man ikke sige til en alkoholiker, at han skal fjerne alkoholen? Eller sige til en allergiker, at hun skal undgå det allergifremkaldende?

Aldrig før har der været så mange med sukkersyge som nu. Der er så mange, at det har været nødvendigt at kalde gammelmandssukkersyge for diabetes type 2 – det er nemlig ikke kun de gamle, der nu rammes af sygdommen, men også børn og unge. Det bemærkelsesværdige er, at stigningen i antallet af diabetikere er begyndt samtidig med officielle anbefalinger om en mere kulhydratrig kost, nemlig fra for ca. 40 år siden.

14/11 er det Verdens Diabetesdag. Nu er jeg meget spændt på, hvad sundhedsmyndigheder og patientforeninger vil bruge den dag på. Fortælle om kostomlægning? Fortælle om øget livskvalitet ved at spise færre kulhydrater? Fortælle om vægttab ved at nedsætte insulinbehovet gennem kosten? Jeg tror det næppe.

Hvem mon sundhedsmyndighederne og patientforeningen egentlig arbejder for? Diabetikeren?


Interview helside i Midtjyllands Avis fredag 11. november 2016 med forsidefoto og henvisning fra forsiden

link: http://mja.dk/artikel/marie -p-mission-i-sin-2cv


KRONIK bragt i Jyllandsposten lørdag 5. november 2016

link: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9127141/...

Vi er i utakt med naturen

Something is rotten in the state of Denmark – igen-igen

Det må være svært for sundhedspersonale og ernæringseksperter at skulle betvivle egen lærdom, som de nu i over 40 år har anbefalet danskerne at følge. Som autoriserede fagfolk har de samvittighedsfuldt og overbeviste fulgt både kostråd og vejledninger, som Sundhedsmyndighederne har udformet efter datidens bedste viden på området. Og selvfølgelig skal de holde fast i disse kostråd for ikke at miste deres autorisation. Men de skal også være klar til at ændre deres indlærte opfattelser, ligesom Sundhedsmyndighederne bør have mod til at indrømme fejl, når det viser sig, at noget er galt.

Citatet fra Shakespeares Hamlet bliver flittigt brugt, når noget ikke ser så godt ud i Danmark, hvad enten det er finansielt, politisk eller noget andet oppe i tiden. ”State of Denmark” hentyder oprindeligt til ”Riget Danmark”, men kan også oversættes som ”tilstanden”. I dag er den mest bekymrende ”tilstand” nok det voldsomt stigende antal overvægtige og fede, det stigende antal sygdomsramte danskere (psykisk og fysisk) og de stigende udgifter til behandling og medicinering.

Befolkningen, kommende generationer og deres sundhed tages som gidsler, imens eksperter og guruer skændes om den ene bevisførelse efter den anden for en sund og nærende kost. Det bedste ville nok være, hvis man lige trådte et skridt tilbage og betragtede den mest logiske sammenhæng mellem kost og sundhed. Nemlig den der handler om, at vi som mennesker er et direkte produkt af det evolutionære samspil mellem naturens rigdom af fødevarer og menneskets udvikling. Det er naturens udbud af autentiske råvarer, der har skabt den bedste udgave af Homo Sapiens, og hvis Homo Sapiens skal stortrives, skal den ernære sig ved netop de fødevarer, som naturen kan tilbyde – og dét uanset tidsalder.

Menneskets modermælk har en skiftende fedtprocent på mellem 2 og 8 procent i løbet af en enkelt amning, og vi er formentlig alle enige om, at modermælk er den bedste fødevare at give et spædbarn både i dag og for 500.000 år siden. Til sammenligning har almindelig dansk sødmælk på karton 3,5 procent fedt, men Sundhedsmyndighederne anbefaler alligevel mælkevarer med under 0,7 procent fedt – også til børn i voksealderen. Det er ulogisk og useriøst at påstå, at en oprindelig og autentisk fødevare som f.eks. mættet fedt i animalske produkter, skulle være årsag til moderne sygdomme, som har eskaleret i de seneste blot 50 år. Hvis vi oprindeligt for hundrede tusindvis af år tilbage ikke kunne tåle mættet fedt, så ville vi være uddøde for længst. Der behøves ikke langvarige studier for at sandsynliggøre dén logiske sammenhæng.

Oprindeligt har mennesket ernæret sig ved den komplette fødevare, og intet er gået til spilde. Hele råvaren er så vidt muligt fortæret, hvorved balancen mellem de forskellige næringsstoffer i råvaren har været optimal for mennesket. Eller mere korrekt vendt: mennesket har tilpasset sig optimalt i forhold til den balance, der er imellem de forskellige næringsstoffer i naturens råvarer. Det betyder, at når vi kun spiser kødkvægets muskelmasse = bøffen, så får vi ikke vores næringsstoffer i den korrekte balance. Vi spiser en forarmet udgave af kødkvæget, når vi ikke også får den afpassede mængde fedt og indmad. Vi drikker også i dag hellere æblejuice af 6 æbler end spiser 1 helt æble. Også her mister vi noget af helheden for sundheden, fordi det skal være nemt, og det kan kroppen ikke tåle i længden.

Mennesket er oprindeligt tilpasset det udbud af råvarer, der følger årstiden. I vores tempererede zone er der om efteråret en overflod af frugter og bær, som bidrager til at øge kropsvægten og lægge et isolerende lag af fedt i underhuden og mellem muskelfibrene. Så er der lidt polstring imod den kolde vinter og oplagret energi til knappe tider. Men i dagens Danmark og stadig i henhold til Sundhedsmyndighedernes kostråd indtager danskerne forædlet frugt både morgen, middag, eftermiddag og aften alle dage året rundt i forventning om en vinter, der aldrig kommer. Så tror da pokker, at folk bliver overvægtige. At der desuden er sket en unaturlig manipulering af f.eks. appelsiner, så de er både store, saftige, sukkerfyldte og orange, men ikke ejer et eneste gram C-vitamin, understøtter blot, at vi som velfærdssamfund er ude på et skråplan. I det hele taget findes der efterhånden så mange forarmede fødevarer i supermarkederne. Og at der også er en overvægt af industrifremstillede fødevarer på hylderne fyldt med alskens artsfremmede produkter, bidrager ikke til folkesundhed og trivsel.

I dag er det sådan, at de oprindelige folkeslag, som stadig lever af autentiske råvarer og under naturens orden, er fysisk og psykisk sundere, end vi er i den moderne verden, og de lever længere. Så hvem mon overlever i længden?

Der skrives og udgives mange bøger baseret på årtiers gamle formodninger, men det gør ikke den pågældende viden mere sand. For hver dag, der går, bliver vi klogere på tingenes tilstand, og både eksperter og menigmand skal kunne formå at ændre deres indgroede opfattelser i nogenlunde samme takt, for ikke at halte bagefter og gøre mere skade end gavn. Hvor længe var den katolske kirke om at acceptere, at jorden ikke var flad men rund? Det varede generationer, før alle havde indset den kendsgerning og turde sejle ud på de 7 verdenshave uden frygt for at falde ud over kanten.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, at danskernes sundhed er for nedadgående. Sundhedsmyndighedernes kostråd er det fyrtårn, menigmand har som pejlemærke, men menigmand bliver stadigt mere syg. Sundhedspersonale og ernæringseksperter bør tage skyklapperne af og kigge lidt bagud og til siderne og erkende, at der er noget, der ikke har virket. Og det kan ikke gå hurtigt nok at få ændret kostrådene hen til en naturlig og autentisk kost for os mennesker, nemlig: verdens ældste og længstvarende ”modediæt”.

Med venlig hilsen

Marie Raes

Kostvejleder, blogger og debattør, Maries Mad Mission

Hedevang 4, Vrads

8654 Bryrup