I Berlingske 20. januar 2023: https://www.berlingske.dk/laesere/menneskefoede-hvem-mon-overlever

Menneskeføde – hvem mon overlever?

Marie Raes, kostvejleder, Bryrup

Jeg sidder nu på andet døgn med hovedet dybt begravet i Weston A. Prices næsten 100 år gamle bog »Ernæring og fysisk degeneration«.

Price rejste ud til 11 af verdens oprindelige folkeslag for videnskabeligt at få kortlagt deres kilder til ernæring og sundhed. Bogen betragtes som biblen blandt ernæringsbøger, og det er første gang, jeg læser den fra start til slut. Tidligere har jeg kun læst brudstykker, uddrag eller citater, men nu mærker jeg en helt ny erkendelse, som siver ud mellem bogens linjer.

Jeg mærker en dyb længsel efter de rene, oprindelige fødevarer og uspolerede næringsstoffer, som min krop har brug for. En længsel efterfulgt af en stærk trang til også selv at hente dem. Jeg mærker samtidigt en ubærlig uro over, at jeg ikke er ét med det nære landskab, dets geografi, flora og fauna, og dermed heller ikke er et særlig dueligt og robust individ, hvis jeg blev placeret i den vilde natur.

Værst er dog følelsen af det opståede vakuum af viden, der igennem generationer har sivet ud af vores moderne bevidsthed: Viden om fødevarernes og næringsstoffernes hvor, hvornår, hvordan og hvorfor. Denne viden, som er oparbejdet og videregivet igennem mange, mange tusinde generationer, er gået tabt i størstedelen af den moderne verden, og det moderne menneske har dermed også mistet en stor del af sit grundlag for eksistens i en vild natur.

Om lidt tager jeg bilen ind til et supermarked. Her kan jeg købe fødevarer, hvor jeg ikke kender deres præcise oprindelse, ikke kender deres forudgående håndtering og ikke kender deres individuelle værdi for mit samlede næringsbehov. Fødevarerne er tingsliggjorte, og jeg har ingen relation til dem andet end til nødvendigheden af at anskaffe mig dem for at mætte min mave, men ikke nødvendigvis nære min krop og mit sind.

Varerne er formet, forarbejdet, forædlet, raffineret, pasteuriseret eller medicineret, og de er pakket ind i papir, pap eller plastik. Stort set ingen af supermarkedets varer findes i den vilde natur, som i årtusinder var med til at udvikle os mennesker ved hjælp af netop de næringsstoffer, der var bedst egnede på rette tid og sted. I dag må jeg have tillid til, at fødevareproducenterne leverer de næringsstoffer, jeg har brug for. Kan de det? Gør de det? Eller viser sygdomsstatistikken os noget andet?

Vi har, i vores iver efter at massefremstille fødevareprodukter, smidt barnet ud med badevandet, og vi er på sigt i gang med en massedegeneration – i både fysiologisk og evolutionær forstand. Hvem mon overlever: Os eller »de vilde«?

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I Midtjyllands Avis 4.januar 2023: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/2e622560-b8de-4f6a-ad09-3d82d3d71733/ 

Hvem betaler prisen for Novo Nordisks nye guldæg?

Af Marie Raes. Kostvejleder og debattør Bryrup

OVERVÆGT Nyhedsmedier har hen over julen givet Novo Nordisk uvurderlig reklame for deres nye produkt mod overvægt.

Timingen er uvurderlig for medicinalvirksomheden, for mange nytårsforsætter handler om at tabe sig. Fitnesscentre har et boom af indmeldelser i januar, og alle ugeblade med respekt for sig selv har kampagner for slankediæter og artikler om, hvordan hr. og fru Danmark har tabt sig x kilo på y måneder.

Overlæge og professor Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center, der er Skandinaviens største diabeteshospital og sponsoreret af Novo Nordisk Fonden, fremfører begejstret, at »vi står over for et paradigmeskifte i overvægts-behandlinger«.

Hun forklarer, at medicinen er baseret på et naturligt forekommende mæthedshormon fra mave-tarm-kanalen, som »snyder hjernen til at tro, at man er mæt, så man spiser mindre og dermed taber sig«.

Her er det så, at min sunde logik bliver vakt. Hvordan kan det være sundt at snyde sin krop til at tro, at den er mæt? Optimal ernæring handler ikke kun om at blive mæt, men om at få de optimale næringsstoffer. Bliver kroppen udsultet for optimal næring? Vil dette quickfix svække brugernes almene sundhed og på sigt svække de fintfølende hormonproducerende organer?

Det er mig en gåde, at man vil betale cirka 1.500 kroner om måneden resten af sit liv for et præparat, der fratager kroppen dens naturlige og livsvigtige sans for mæthed, fjerner incitamentet for at tilføre nødvendige næringsstoffer og som samtidig giver bivirkninger såsom mavetarmproblemer, diarré, opkast og kvalme.

Der kan for samme beløb købes mange essentielle fødevarer, som opbygger og heler kroppen samt slanker uden at give bivirkninger.

Paradigmeskiftet i overvægtsbehandlinger burde fokusere langt mere på naturlige, bivirkningsfrie indsatser med fornuftige kostændringer. Men det kræver, at befolkningen indser, at de er blevet forført gennem et halvt århundrede af fødevare- og medicinalindustrien. Vi færdes i et fedmefremmende indkøbsmiljø, som »fucker med vores hjerne«, så industrien kan tjene på vores fejlernæring og efterfølgende sygdomme.

Simon Spies påstod, at dårlig reklame er bedre end ingen reklame. Dette debatindlæg er ikke en reklame for Novo Nordisk nye guldæg. Det er en bekymring for, om tusindvis af overvægtige nu lader sig lokke af guld og grønne skove i håbet om at forbedre deres livskvalitet og forebygge livsstilssygdomme.

Men i sidste ende er det dem selv, der betaler prisen med deres privatøkonomi og måske endda med deres helbred.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I Sundhedspolitisk Tidsskrift 23. februar 2022: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/5905-fodevarestyrelsen-tager-born-unge-og-gamle-som-gidsler-i-et-ideologisk-eksperiment.html 

Fødevarestyrelsen tager mange som gidsler i et ideologisk eksperiment

Skrevet af Marie Raes d.  

DEBAT. Fødevarestyrelsen har i en ny kampagne slået til lyd for, at vi skal spise flere vegetabilske fødevarer og især flere bælgfrugter. Men hvor er evidensen for, at man ved at udskifte animalsk protein med vegetabilsk protein fremadrettet kan forbedre sundheden? skriver kostvejleder Marie Raes.

Så har vi endelig overstået ”Bælgfrugternes Dag”, som 10. februar er blevet fejret over hele landet i kantiner, i børnehaver, på skoler og på plejehjem. Dette seneste tiltag fra Fødevarestyrelsen ledsaget af sangen ”Hvad fuck er en bælgfrugt?” er i mit sundhedsperspektiv det mest risikable kostprojekt siden udarbejdelsen af de grundlæggende Klimakostråd i januar 2021.

Fødevarestyrelsens mål med kampagnen er, at danskerne skal spise flere vegetabilske fødevarer og især flere bælgfrugter. Men hvor er evidensen for, at man ved at udskifte animalsk protein med vegetabilsk protein fremadrettet kan forbedre en hel befolknings sundhed?

Biotilgængeligheden for de vegetabilske proteiner er væsentligt ringere end for animalsk protein. Desuden indeholder de enkelte vegetabilske fødevarer ikke samtlige essentielle aminosyrer, hvorimod animalske fødevarer indeholder alle de aminosyrer, vi har brug for. Hvis man spiser meget få eller ingen animalske fødevarer, er man derfor nødt til omhyggeligt at sammensætte sin kost, så man tilnærmelsesvis får alle essentielle aminosyrer. Det er et kompliceret regnestykke, som de færreste danskere bør kaste sig ud i.

Børn, unge og gamle har brug for højpotent og let optageligt protein. Børn og unge har behovet, fordi de er i voksealderen og har brug for ”byggestenene” til deres krop. De gamle har behovet, fordi de ofte er småt spisende og dermed er i høj risiko for at få for lidt protein. Men vegetabilske proteiner kommer i fødevarer, som også indeholder store mængder kulhydrater og fibre.

”Den nedre grænse for kulhydrat i maden, som er nødvendig for at overleve, er tilsyneladende nul, forudsat at tilstrækkelige mængder af protein og fedt indtages”. Det er konklusionen i en rapport, som amerikanske myndigheder i samarbejde med anerkendte danske og udenlandske forskere udgav i 2005 (side 275). Ingen børn, unge og gamle har sundhedsmæssigt ”råd til” at spise sig mæt i ikke-essentielle næringsstoffer og ufordøjeligt fyld.

Der er ingen, der kender langtidskonsekvenserne af det øgede indtag af bælgfrugter, så hvis danskerne følger rådene, risikerer de at blive overfodret og underernæret med for mange kulhydrater og fibre, for få og for dårlige proteiner samt for lidt fedt.

Fødevarestyrelsen og 145 partnere arbejder sammen i Fødevarepartnerskabet for Sundhed og Klima, og flere af disse bakker op om kampagnen. Tager man et kig på listen over aktører, kan jeg blive bekymret ved tilstedeværelsen af nogle af deres partnere (Nestlé, McDonalds, Unilever, Nordic Sugar, PepsiCo, Coca-Cola). Fødevarestyrelsen arbejder sammen med disse partnere, for at det sunde valg bliver det lette valg, men er det muligt for Fødevarestyrelsen at forblive upåvirket af så store aktører, som har økonomiske interesser i salg af netop deres knap så sunde produkter?

Fødevarestyrelsen har udarbejdet skemaer, anskuelighedstavler, principper, råvareoversigter og vejledende portionsstørrelser til kantiner og køkkener i børnehaver, skoler og plejehjem for at få implementeret de nye kostråd med fokus på vegetabilske fødevarer. Disse offentlige institutioners børn, unge og gamle bliver dermed taget som gidsler i et partnerskabsprojekt, som ikke tager hensyn til menneskers reelle behov for næringsstoffer, og som slet ikke fokuserer på det enkelte individs særlige ernæringsbehov. Dette er et ideologisk forsøgsprojekt og ikke ernæringsvidenskab.

Er de ca. 650.000 unikke individer på institutionerne blevet spurgt, om de vil være forsøgskaniner? Næppe.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I Midtjyllands Avis d. 18. november 2021:  https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/23ab75c6-7209-452f-aee9-1113fdbaf61f/

Diabetes er en af verdens mest lukrative sygdomme

For hver ny diagnosticeret diabetiker, er der en ny kunde i butikken. Med en forventning om, at antallet af diabetikere vil stige eksponentielt på verdensplan, vil især medicinalindustrien og patientforeningerne være sikret indkomst og beskæftigelse i al evighed. Diabetes er en sygdom i voldsom vækst, og tallet vil i Danmark være steget fra i dag 280.000 diagnosticerede diabetikere til 470.000 i 2030.

Siden Sir Frederick Banting var med til at opdage insulin i 1920-erne, er fokus på kostens indflydelse blevet mindre og mindre og forbruget af insulin blevet større og større. Antallet af diabetikere er samtidig steget støt og fortsætter sin himmelflugt parallelt med den stigende fedmeepidemi. Især type 2-diabetes er fortrinsvis en livsstilssygdom, og som med alle livsstilssygdomme er der derfor en mulighed for at gøre noget ved det.

Den 14. november var det FNs Verdens Diabetesdag, hvor opfindelsen af insulintilskud blev fejret. Det var i den forbindelse Diabetesforeningens mål at få fat i de mange danskere, som har enten en uopdaget type 2-diabetes, eller som er i risiko for at udvikle diabetes. Diabetesforeningen tilbød risikotests ved åbne arrangementer over hele Danmark. Det var såmænd godt nok, for det er rart for dig og mig at vide, om vi er i risikogruppen, for at kunne handle på det.

Handlingen kan være at melde sig ind i Diabetesforeningen og tage imod behandling med dyr livslang medicin, og de regionale diabetescentre (sponsoreret af Novo) vil med glæde tage imod. Eller vi kan vælge den naturlige løsning med en simpel kostomlægning. Det kunne de før 1920erne, og det kan vi også i dag. Indtil insulinen blev opdaget, blev folk med type 2-diabetes behandlet gennem kosten. Diabetikeren skulle være varsom med at spise sukker, frugt, stivelse og kornprodukter. Mange blev så dygtige til at håndtere deres kost, at de blev erklæret for ikke-diabetikere, og risikoen for alvorlige og livstruende følgesygdomme forsvandt.

»Ulydige« diabetikere gør det også i dag: de undgår alt med sukker i, tilbereder maden af oprindelige, autentiske råvarer med få eller ingen kulhydrater i, og har dermed bedre mulighed for at styre blodsukkeret. De bruger deres penge på at spise rigtig mad i dag i stedet for at betale en skyhøj pris for medicin og forringet livskvalitet resten af livet. Det er smart: »Pay the Farmer today, or pay Big Pharma tomorrow«.

Måske vi hellere skulle fejre sunde, naturlige råvarer end fejre en forslugen medicinalindustri, der primært ønsker kunder i butikken i al evighed.

Af Marie Raes. Kostvejleder og debattør.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev i Berlingske d. 14. november 2021

https://www.berlingske.dk/laesere/det-stoerste-madspild-er-aldrig-blevet-italesat

Det største madspild er aldrig blevet italesat

Vi tror, at madspild først og fremmest forekommer hos producenterne, i forretningerne eller i den private husholdning. Men går vi længere ind i madspildets materie, opdager vi, at det største madspild findes et helt andet sted.

I 2005 besluttede amerikanske myndigheder i samarbejde med danske og udenlandske forskere at få endeligt fastlagt, hvor meget mennesket har brug for af fedt, protein, fiber, kulhydrater og mikronæringsstoffer. De kom blandt andet frem til følgende (side 275): »Den nedre grænse for kulhydrat i maden, som er nødvendig for at overleve, er tilsyneladende nul, forudsat at tilstrækkelige mængder af protein og fedt indtages.« Dette forklarer samtidig det faktum, at der ikke findes mangelsygdomme hos mennesker forårsaget af for få kulhydrater.

Tænk, hvad de oplysninger burde gøre i forhold til vores kostvalg. Hvorfor anbefaler de danske myndigheder, at 45-60 procent af vores energi skal komme fra kulhydrater, når vi ikke har brug for dem? Der findes ingen livsnødvendige kulhydrater, så hvordan retfærdiggør vi dyrkning og fortæring af noget, der ikke er nødvendigt for vores sundhed og eksistens?

Det mest unødvendige kulhydrat, der findes, er sukker. 70 procent af alle industrifremstillede fødevareprodukter indeholder både sukker og kunstige tilsætninger, og det gavner hverken vores sundhed eller klimaet. Sukker har ingen næringsværdi og er udelukkende tomme kalorier.

Desuden tager kulhydrater pladsen op i kroppen for vigtige essentielle næringsstoffer såsom protein og fedt. Med de rette proteiner og fedtstoffer kan vi rigeligt få dækket vores behov for mineraler, vitaminer, enzymer og sporstoffer. Alle de unødvendige kulhydrater skal dyrkes, gødes, håndteres, transporteres, opbevares, pakkes, leveres og afhentes med dertil hørende klimabelastning, og undervejs vil der også være et unødvendigt spild.

Giv kulhydraterne til de dyr, der har brug for dem. Mennesket har kun brug for protein og fedt for at trives. Alt andet vil være spild: madspild.

Marie Raes, kostvejleder og debattør, Bryrup

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midjyllands Avis 7. oktober 2021

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/901c4848-ad74-4b72-b363-c48098f8b68c/

Er der noget farligt indeni?

Af Marie Raes. Kostvejleder og debattør.

SIKKERHED Vi har grund til at være taknemmelige. Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har klare regler for, hvordan producenter af f.eks. fødevarer og hygiejneprodukter skal mærke deres varer, inden de bliver sendt ud til befolkningen. Faktisk er der ikke en eneste producerende branche, der kan undlade at informere os forbrugere om indholdet i deres produkter.

Den bevidste forbruger er fortrolig med at vende pakken med økologisk plantefars og læse indholdsfortegnelsen på bagsiden. Fødevarer bliver omhyggeligt kontrolleret for GMO, gluten eller laktose, æg eller nødder, farve- og tilsætningsstoffer. De fleste har deres personlige præferencer og er sikre i at navigere i kemiske betegnelser og E-numre. Det er jo familiens sundhed, der står på spil.

Babylotion og hudcreme bliver kigget efter for parabener og uønskede tilsætninger, så lille Emil ikke risikerer at få udslæt og allergier. Forsigtighedsprincippet er fremherskende.

Brugsanvisninger og funktionsbeskrivelser er et lovkrav, så vi som forbrugere ikke kommer til skade. F.eks. er barnevogne underlagt regler, så lille Emil ikke kommer til skade under sin middagslur. Når han er blevet større, har forældrene sikret sig, at barnesædet i bilen opfylder alle krav for anvendelse, sikkerhed og komfort.

Husker du også at læse indlægssedlen, når du har købt håndkøbsmedicin på apoteket? Hvad er der i en hovedpinepille, og hvilke bivirkninger kan der opstå? Selvom du ikke er helt sikker på svaret, kan det nok ikke skade med en enkelt pille, for det er heldigvis et godkendt og velafprøvet lægemiddel.

Gælder tilliden også for receptpligtig medicin, ved du præcis, hvad der er i, og hvordan det virker? Under alle omstændigheder, kan du som patient principielt til enhver tid stoppe med at benytte et præparat, hvis det giver mange bivirkninger eller ikke virker efter hensigten. Ændringer i receptpligtig medicin sker helt naturligt hos din egen læge, som kender din sygdomshistorie og dine personlige behov.

75% af den danske befolkning har taget imod tilbuddet om indsprøjtning af en eksperimentel substans, som ikke kan fjernes igen. Mon Emils far, farmor og oldemor har undersøgt, hvad de har fået sprøjtet ind i deres krop? Mon Emils mor med sikkerhed ved, om lillesøster inde i mors mave er upåvirket af indsprøjtningen? Hvad nu, hvis …?

Hvor blev den bevidste forbruger pludselig af? Bliver der truffet et bevidst, velovervejet og personligt valg ud fra et velinformeret og objektivt grundlag? Eller står du i køen ved centeret, fordi det lige passede ind i kalenderen? Når først nålen glider ind i overarmen, er det »point of no return«.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 16. september 2021

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/7aa0431e-8c64-4ce4-90de-e35c68372762/

Nu ligger vi, som de har redt.

Af Marie Raes, Kostvejleder og debattør,

IMMUNFORSVARET Medierne svømmer over med artikler og reportager om, at sygehusene risikerer at gå i knæ, ikke så meget pga. covid-19, men mere pga. eftervirkningerne af 18 måneders lockdown med afstand, afspritning, isolation og mundbind. Sundhedsministeren kalder det »en perfekt storm«.

Sundhedseksperterne forklarer, at danskernes immunsystem har været understimuleret i hele perioden, og at vi nu er mere sårbare over for infektioner, forkølelser og influenza endda med risiko for alvorligere forløb med behov for sygehusindlæggelser.

Vi kan også forvente, at børn under 2 år vil have et svagt immunforsvar og dermed være mere modtagelige for sygdom, netop fordi de har været skærmet mod naturlig påvirkning fra omgivelserne i deres første levemåneder.

 Vi ved dog med sikker videnskabelig evidens, at »Maren i Kæret«s visdom om: »at børn har godt af lidt skidt« er en af de grundlæggende årsager til, at vi som menneskehed har kunnet bekæmpe livsfarlige mikroorganismer med vores immunforsvar, og derfor stadig er her som art

Marie Raes

Resultatet af de unaturlige anbefalinger under en lockdown er blandt meget andet, at de danskere, der har fulgt vejledningerne om afstand, mundbind og desinfektion, i dag formentlig kæmper med et svækket immunsystem.

At disse danskere nu kan se frem til måneder og formentlig år med et forringet immunforsvar skyldes også, at de har lyttet til sundhedseksperter, der betragter sig selv som højt hævet over »Maren i Kæret«. Al gammel visdom om menneskekroppens styrker og svagheder er blevet latterliggjort og holdt nede. Vi ved dog med sikker videnskabelig evidens, at »Maren i Kæret«s visdom om: »at børn har godt af lidt skidt« er en af de grundlæggende årsager til, at vi som menneskehed har kunnet bekæmpe livsfarlige mikroorganismer med vores immunforsvar, og derfor stadig er her som art. Den visdom gælder også i dag.

Mange af os husker to modige anæstesilæger fra Californien, som i foråret 2020 stod frem for at advare mod netop et for sterilt miljø. De havde nok ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at afstand, desinfektion og mundbind skulle fortsætte i månedsvis, men deres appel var rettidig omhu.

Utallige debatindlæg, kronikker og artikler er lige fra marts 2020 blevet optaget i medier og fagblade med advarsler om, at svækkelse af immunforsvaret hos en hel befolkning vil give bagslag. Sundhedseksperterne kan ikke påstå, at de ikke var blevet advaret, men nu ligger VI, som DE har redt.

Mon sundhedseksperterne vil tage ansvaret på deres kappe og indrømme, at de tog grundigt fejl, da nogle af dem i starten af Danmarks lockdown i bedste sendetid på TV latterliggjorde ideen om, at man kan og skal styrke sit immunforsvar? Næppe.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis 13. juli 2021

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/74abbb60-09e7-44dc-b6f3-fa4e04a0a6e0/

Der er noget i luften

Af Marie Raes. Kostvejleder og debattør

SUNDHED Det er en stor hjælp for folk med pollenallergi, at vi kan måle mængden af de forskellige typer pollen i luften. Så kan den enkelte allergiker tage sine personlige forholdsregler for at klare sig igennem den periode, hvor pollen-indekset er højest. Man kan holde sig indendørs, tage passende mængde medicin og indrette sin hverdag i forhold til at dæmpe sine symptomer.

Som ethvert andet organ bliver immunforsvaret holdt ved lige og fuldt funktionsdygtigt, hver gang der kommer en ny påvirkning

Marie Raes

Hvad nu, hvis vi rent forebyggende fældede samtlige pollenbærende vækster såsom træer og buske samt bekæmpede alle græsser, kornsorter og blomster? Hvad nu, hvis vi alle lukkede os selv inde i pollensæsonen i hermetisk lukkede bobler og tog forebyggende medicin for ikke at risikere symptomer? Det er absurde ideer og tydeligt skudt over målet.

Pollen er relativt store og kan ses med det blotte øje, når der er mange nok i luften eller på overflader. Lidt mindre er svampesporer, som svampene kaster fra sig om efteråret, og de kan også måles i luften i stor mængde i svampesæsonen. Vi er helt naturligt omgivet af små organismer og endnu mindre mikroorganismer, og de siver gennem revner og sprækker og ind i vores krop, om vi vil det eller ej. De er en del af det at være til, og vi har brug for dem.

Hver gang vi snuser til en blomst eller fornemmer en ubehagelig duft, bliver vi påvirket. Vores immunforsvar arbejder konstant på at afkode og evt. bekæmpe påvirkningen. Som ethvert andet organ bliver immunforsvaret holdt ved lige og fuldt funktionsdygtigt, hver gang der kommer en ny påvirkning. Det er meningen.

Ligesom for en muskel eller en hjernecelle, skal immunforsvaret trænes for at fungere. Hvis vi blot i en ganske kort periode fjerner stimuli, svækkes musklen, hjernecellen dør, immunforsvaret bliver dovent og sanserne bliver hypersensible.

Mikroorganismer, bakterier og virus er en del af livet og måske endda en forudsætning for livet. De findes i jorden, på jorden samt i vand og luft. De findes i og på alt levende og dødt. Jordkloden er endda omgivet af et luftlag, hvori der cirkulerer bakterier og virus. Sådan har det været siden tidernes morgen, om vi kan lide det eller ej.

Også bakterier og virus, hormoner og enzymer siver gennem revner og sprækker uanset, hvad vi gør for at forhindre det. I virkelighedens verden kan vi ikke skærme os mod naturens utallige mikroorganismer. Hvor der er luft, er der mikroorganismer, og sådan skal det være. Tænk hvis mundbind, afstand, isolation og lockdowns har samme effekt på virus, som hvis du forsøger at holde dine hænder op mod et blæsevejr. Tør du tænke tanken til ende?

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 25. maj 2021

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/4881-hvem-tager-det-sidste-stik.html 

Hvem tager de sidste stik?

DEBAT. Covid-19-vaccinerne har ikke eksisteret længe, og der er derfor mange ting om dem, vi endnu ikke ved, skriver kostvejleder Marie Raes.

I dag 24.5.21 er ca. 32% af alle danskere blevet stukket første gang med den såkaldte covid-19-vaccine, og ca. 21% er færdigvaccinerede. Jublen vil ingen ende tage hos de enkelte vaccinerede, og sundhedsmyndigheder og regering presser på for at få endnu flere hurtigere igennem vaccinationsprogrammet. Godt nok er det et frivilligt tilbud at blive vaccineret, men den danske befolkning opfatter ukritisk vaccinationerne som billetten ud i friheden. Stikket tages oftere ikke af personlige sundhedsmæssige årsager, men mere af sociale årsager.

Danskerne er godt nok modige, for covid-19-vaccinerne er ikke vacciner i traditionel forstand.

Covid-19-vaccinerne er fremstillet ved en helt ny type teknologi, og de indeholder ikke et antigen. I stedet for indeholder de "instrukser", der fortæller kroppens celler, hvordan de fremstiller et antigen, der er identisk med en lille del af en bestemt virus. Disse instrukser kan være mRNA i en mRNA-vaccine eller en ændret, uskadelig virus i en virusvektorvaccine.

Betinget godkendelse

Covid-19-vaccinerne er hastegodkendt med en "betinget markedsføringstilladelse". Det betyder, at lægemidlerne er godkendt under ”betingede omstændigheder”, og at der forventes yderligere dokumentation for lægemidlerne i brugsperioden. Det Europæiske Lægemiddelagentur vil mindst en gang om året vurdere nye oplysninger om lægemidlerne bl.a. om effekt og bivirkninger.

I udviklingen af covid-19-vaccinerne foreligger der kun begrænsede data for f.eks. personer med svækket immunforsvar, og vaccinernes virkning, sikkerhed og immunogenicitet er heller ikke blevet vurderet hos personer, som modtager immunsupprimerende behandling.

Donororganer og blod

Hvordan vil modtagere af transplanterede organer reagere på covid-19-vacciner, hvis de også får immunsupprimerende behandling? Bør organmodtagere covid-19-vaccineres? Hvad med de patienter, der venter på et organ?

Hvilken betydning får massevaccination af hele befolkninger for vores veletablerede system med donorblod? Har myndighederne i Danmark og for den sags skyld hele verden et overblik over eller i det mindste en ide om, hvordan disse covid-19-vacciner vil få indflydelse på kvaliteten og anvendelsen af blodet i blodbankerne?

Bør en ikke-vaccineret modtage blod fra en vaccineret? Bør en vaccineret med mRNA-vaccine modtage blod fra en vaccineret med virusvektorvaccine, og vice versa? Kan blodet renses tilstrækkeligt op? Vil du selv modtage blod nu?

Der er heller ikke udført interaktionsstudier ved samtidig administration med andre vacciner eller medicin. Og langtidsvirkningerne på fertiliteten hos mennesker er ikke beskrevet, for så længe har covid-19-vaccinerne ikke eksisteret. Også her kan der stilles uendeligt mange spørgsmål, som ikke kan besvares ud fra de foreløbige studier af de hastefremstillede og betinget godkendte covid-19-vacciner.

Det lader til, at forsigtighedsprincippet er blevet en besværlig og uvelkommen følgesvend, når det gælder det enkelte individs sundhed og fremtid. De afledte konsekvenser på den lange bane af en forceret massevaccination er der ingen, der kender endnu, hverken for enkeltindividet eller for samfundet som helhed. Måske vi i sidste ende vil komme til kort, fordi nogen endnu en gang leger Vor Herre og tror, de kan trumfe naturen en gang for alle. Hvem tager det sidste stik?

Kilder:

https://vaccination-info.eu/da/fakta-om-vacciner/saadan-virker-vacciner

https://vaccination-info.eu/da/covid-19/covid-19-vacciner

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllands Posten d. 25. marts 2021

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12843839/den-der-tier-samtykker/

Den, der tier, samtykker

MARIE RAES, kostvejleder, Bryrup

I TV-avisen og Nyhederne ser vi dagligt hundredvis af danskere stå i kø ved testcentrene. Der er intime og personlige billeder af børn, unge og voksne, der bliver testet med vatpinde dybt ned i halsen og langt op i næsehulen. Vi ser nærbilleder i overflod af nåle, der bliver stukket ind i skulderen på plejehjemsbeboere, sårbare danskere og kendisser. Undersøgelse og behandling er blevet offentligt skue, og grænsen for privatlivet er forrykket. Vi accepterer det stiltiende.

Detaljer om sygdomsforløb og følgevirkninger bliver delt offentligt på både mainstream medier og på sociale medier. Intet er efterhånden for privat til at blive delt med alle os andre. Vi accepterer det.

Folk på gaden stiller gladeligt op for at fortælle, at de gerne vil testes eller vaccineres. Faktisk kan de næsten ikke vente på at få stikket, og de glæder sig, som var det juleaften. ”Hvis det er det, der skal til, så…” er blevet standardsvaret, når de interviewede skal forklare, hvorfor de vil lade sig teste eller vaccinere. Hvor er det personlige velreflekterede argument for at gennemgå en fysisk undersøgelse eller behandling, som burde være en privatsag mellem borger og egen læge? En privatsag, der burde handle om egen sundhed og intet andet.

Vi ser unge studerende fra Styrelsen for Patientsikkerhed ringe på døren i boligforeninger. En indsats, der udstiller privatpersoner og lokalområder som potentielt samfundsskadelige, og de bliver omgående udskamningens næste ofre. Vi accepterer det.

Vi tester mennesker, der ikke er syge, og som ikke har symptomer. Vi opfordres massivt til at blive testet flere gange om ugen, uanset om vi selv føler behov for det. Dagens smittetal bliver læst op med en selvfølgelighed, som var det noteringen fra dagens fiskeriauktioner. Smittetal fortæller dog intet om sygdomsbyrden, men vi accepterer det med ærefrygt.

Test og vaccination på samlebånd og for åben skærm må aldrig blive det normale. Undersøgelse, forebyggelse og behandling hører hjemme hos egen læge på baggrund af specifikke og personlige, sundhedsfremmende vurderinger.

Hvornår siger vi fra og tager vores selvrespekt tilbage? Hvornår har vi som befolkning fået nok af at tie?

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 11. marts 2021

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/d8aa9939-c936-4b95-a554-aab933860266/ 

Mere smittefarlige varianter: Hønen eller ægget?

Af Marie Raes. Kostvejleder
Hedevang 4, Bryrup

Vi hører det oftere og oftere: nu er der kommet en mere smittefarlig variant af virus. Først var det mink-varianten, derefter den britiske variant, og de nyligt ankomne sydafrikanske samt brasilianske varianter er efter sigende endnu mere smitsomme. Men hvorfor så meget fokus på smitsomhed, når varianterne ikke resulterer i flere alvorligt syge eller døde?

Vi kan sundhedsmæssigt vende argumentationen om: at en ny variant er mere smitsom i en befolkning, kan være resultatet af en svagere befolkning, der dermed er mere modtagelig.

Vi er omgivet af bakterier, virus og et utal af andre mikroorganismer, og sådan skal det være. Faktisk er vi kun gæster i en verden af milliarder af mikroorganismer, og vores tilstedeværelse er kun mulig, fordi vi har et immunforsvar, som er finjusteret og gearet til at håndtere den enorme mængde af påvirkninger, vi bliver udsat for.

Et immunforsvar skal holdes ved lige og trænes, hvis det skal forblive stærkt. Balancen i samspillet mellem vores immunforsvar og de gode samt dårlige mikroorganismer er hårfin. Er der en af delene, der svinger til den forkerte side, kan det have katastrofale konsekvenser.

I en hygiejneboble lever vi med begrænset kontakt til andre eller verden omkring os. Vi påvirkes af en minimal mængde af mikroorganismer, og påvirkningerne findes indenfor en lille vifte af muligheder med lille diversitet. Immunforsvaret bliver sløvet i en periode, og det er de samme mikroorganismer, det hele tiden støder på.

Hvis smitten stiger, kan det bl.a. skyldes, at befolkningen netop har været lukket inde eller isoleret, har sprittet af og holdt afstand. Stress, bekymring og angst har i et år været stigende blandt befolkningen, og trivsel, leg og glæde har været undertrykt. Ingen er gået fri af effekten af restriktionerne, og det må have påvirket alles immunforsvar og generelle sundhed i negativ retning. Nu står vi i en situation, hvor befolkningens modstand mod infektion er faldet. Det kan nye varianter udnytte, ikke fordi de i sig selv er mere smittefarlige, men fordi vores forsvar er dårligere.

Et immunforsvar kan blive udfordret, hvis infektionen er sundhedsfarlig, og det skal vi have respekt for. Men et stærkt immunforsvar er altid klar til kamp, uanset hvor smitsom infektionen er, og uanset dens eksotiske oprindelse. En mikroorganismes smitteevne er langt fra det samme som dens sygdomspotentiale. Et velfungerende immunforsvar er i praksis det, der skal beskytte os, forhindre modtagelighed og sygdom.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kronik i Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 18. februar 2021

https://sundhedstinget.dk/debat/18-samfundet/127-nye-klima-kostrad-er-hverken-gode-for-klimaet-eller-sundheden.html 

Nye klima-kostråd er hverken gode for klimaet eller sundheden

Skrevet af Marie Raes d.  i kategorien Kommentarer.

KRONIK. Danmark fik i sidste måned nye klima-kostråd, som går på mindre kød og mere plantebaseret mad. Problemet er bare, at de nye kostråd hverken er gode for klimaet eller for vores sundhed. Hvorfor acceptere en kost, der ikke opfylder de grundlæggende menneskelige ernæringsbehov? skriver kostvejleder Marie Raes i denne kronik.

Magten over maden giver magt over folket – det ved enhver magthaver. Magten over maden giver magthaverne en drømmeposition med magt til at styre både mængden, typen og kvaliteten af den tilgængelige mad. Og med magten over maden følger magten over folkets sundhed og sygdom, trivsel og mistrivsel, tilpasning og villighed.

Når magthaverne tillige har magt over adgangen til lindring og behandling, er den perfekte magtstruktur etableret. Magthaverne kan skrue på madens mængde, type, kvalitet og tilgængelighed og få præcis det resultat, de ønsker. Desværre har de færreste magthavere og deres støtter et fromt ønske om en sund, velfungerende og arbejdsduelig befolkning. Historisk er der en overrepræsentation af magthavere, der udnytter en underkuet og svækket befolkning, som bejler til og tjener magthaverne for en bid brød.

Fra 1950´erne blev produktion af fødevarer en industri større end nogen anden. Mennesker skal have mad på bordet hver dag, og kan det ikke skaffes fra naturens eget spisekammer, kan det nu laves kunstigt. I dag er vi velsignet med et næsten monopoliseret marked, der uanset årstid kan levere råvarer og fødevareprodukter til alle. Men i slipstrømmen af denne industris udvikling er livsstilssygdommene opstået, og med dem også en medicinalindustri større end nogensinde. Parallelt med produktudviklingen og livsstilssygdommenes eksplosion har myndighederne følt sig nødsaget til at udarbejde kostråd. Men kostrådene har ikke forbedret befolkningens sundhed, tværtimod.

Nye klimakostråd baseret på forældet viden

Der skal mindre kød og mere plantebaseret mad på tallerkenen, hvis det står til fødevareminister Rasmus Prehn, der 7. januar præsenterede de nye danske klima-kostråd1. ”Det gode er, at hvis man spiser en kost, der er god for klimaet, er den faktisk også rigtig, rigtig god for vores sundhed”, sagde fødevareministeren. Problemet er bare, at de nye kostråd hverken er gode for klimaet eller for vores sundhed.

De nye officielle danske kostråd er udarbejdet på baggrund af rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”2 fra september 2013, hvilket i dag må betragtes som stærkt forældet viden. Rapportens skribenter mener, at de nye klimakostråd desuden skal tage udgangspunkt i EAT-Lancet kommissionens anbefalinger3, som er en risikabel vej at følge, idet der sundhedsmæssigt ikke er belæg for langtidseffekten af anbefalingerne.

EAT-Lancet-rapporten er baseret på subjektiv, kommercielt støttet og dårligt funderet forskning udarbejdet fra et forudgående partnerskab (FReSH)4 med 33 kommercielle mastodonter indenfor industrien, hvoraf fem fremstiller pesticider eller kunstgødning, 11 fremstiller industriforarbejdede fødevareprodukter, og fem fremstiller tilsætningsstoffer til fødevarer. Desuden er en religiøs trosretning repræsenteret, hvis ensidige, veganske kostprincipper er et grundelement i de endelige anbefalinger. Objektive og sundhedsfaglige perspektiver har tydeligvis ikke været fremherskende i EAT-Lancet arbejdet.

Sundhed handler ikke bare om at blive mæt

Desuden anvendes ”RÅD OM BÆREDYGTIG SUND KOST - fagligt grundlag for et supplement til De officielle Kostråd”5 til at underbygge de nye danske kostråd ift. den klimamæssige vinkel. Iflg. denne danske DTU-rapport belaster hver enkelt dansker årligt klimaet med cirka 17 ton CO2. I dag spiser hver dansker for tre ton CO2, et tal, som skal ned på et-to ton per person. Vi ved, at en tredjedel af alt mad bliver smidt ud, så ved fuldstændig at undgå madspild kan vi ramme de ønskede max. to ton per person uden ændringer i kostsammensætningen. I de resterende 14 ton CO2 vil der formentlig være langt flere og mere effektive parametre at skrue på, som ikke rammer danskernes hverdagsmåltider og frie valg af fødevarer.

Når styrelser, ministerier og regering fokuserer på vores hverdagsmad, så vender de og vi blikket væk fra det mest væsentlige, nemlig fossilt brændsel, som tilfører luften det CO2, som burde være blevet i undergrunden. Det er en afledningsmanøvre, som lægger et røgslør over det virkelige problem: Industriens massive forbrug og udledning, hvad enten det er fra fødevareindustri, industrilandbrug, medicinalindustri, energiforsyning, transport, byggeri mv. Sidste års nedlukning af samfundet har tydeligt vist os problemernes omfang.

”Jeg kan rigeligt blive mæt af en god, solid salat”, fortæller fødevareministeren. Men sundhed handler ikke om blot at blive mæt. Sundhed handler om at indtage de naturlige næringsstoffer, vi som mennesker har behov for hver især, og som vi gennem årtusinder har finjusteret vores krop til at udnytte optimalt. I det perspektiv er det ikke ligegyldigt, hvorvidt f.eks. et protein er let eller svært at optage for kroppen. Eller hvor meget af proteinet, der går til spilde, fordi det er utilgængeligt for vores krop. Og i et klimaperspektiv vil ethvert spild af en produceret ressource være en unødvendig belastning for klimaet.

Madspild er dermed ikke blot det synlige spild af en fysisk fødevare. Hvis 20 procent af en bestemt mængde planteprotein ikke optages i kroppen, vil disse 20 procent gå til spilde. Det vil rent logisk være mere bæredygtigt at spise samme mængde animalsk protein, som optages 100 procent og uden spild. Desuden vil der med planteproteiner være behov for større variation og udvalg for at få dækket menneskets samlede behov for essentielle aminosyrer (proteiner), end hvis behovet dækkes vha. fuldgyldige animalske aminosyrer (proteiner).

Nyt hus på råddent fundament 

Når evidensgrundlaget og rammen for kostrådene er forudbestemt, bliver der ikke meget nyt i de ”nye” kostråd. Det bliver blot gammel vin på nye flasker påklistret en ”klima-etiket”. Men det mest bekymrende er dog, at de nye kostråd stadig bygges ovenpå nogle forældede formodninger, som aldrig er blevet påvist som valide og fremmende for befolkningens sundhed6+7. At bygge et nyt hus på et råddent fundament er hverken bæredygtigt eller fornuftigt, ligesom det heller ikke er klogt at fortsætte ud ad en vej, som har vist sig kun at føre til sundhedsmæssig elendighed. 

Danmark har nu tilsluttet sig EAT-Lancets næsten vegetariske/veganske kost. Dette synes mindre som et skridt mod større bæredygtighed end som industrier, der søger nye markeder. Hvorfor acceptere en kost, der ikke opfylder de grundlæggende menneskelige ernæringsbehov? Det er ikke tydeligt, hvilke interesser der nu prioriteres.

Klimakostrådene er resultat af en styret modetrend baseret på kommercielle og religiøse interesser, og danskernes individuelle ”frie valg” vil komme under pres: Følger du ikke klimakostrådene, så er du en klimaforræder. Kostrådene bør ikke udarbejdes af Fødevarestyrelsen, som kun kan have kommercielle interesser i rådenes udformning. Kostråd bør handle om sundhed og intet andet end sundhed og bør være udformet ud fra nyeste uafhængige forskning uden fødevare- og medicinalindustriens medvirken.

Referencer

  1. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/
  2. https://www.food.dtu.dk/-/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2013/Rapport-Evidensgrundlaget_for_danske_raad_om_kost_og_fysisk_aktivitet.ashx
  3. https://eatforum.org/eat-lancet-commission/eat-lancet-commission-summary-report/
  4. https://eatforum.org/initiatives/fresh/
  5. (https://www.food.dtu.dk/english/-/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2020/Rapport-Raad-om-baeredygtig-kost.ashx?la=da&hash=E3D5BD3F878A3C25C3DB48FD914A0AF7A55E8239
  6. https://www.scirp.org/journal/PaperInformation.aspx?PaperID=50455#.VYGCsUYYOec
  7. https://bjsm.bmj.com/content/51/24/1737.abstract 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 5. februar 2021

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/49825559-7696-4480-8ba2-5a6dd9059b83/ 

Er vaccinepas lovligt og nødvendigt?

Af Marie Raes
Kostvejleder og debattør. Hedevang 4, Bryrup

CORONA Mange ånder lettet op, men man burde måske lige trække vejret en ekstra gang. Regeringen er 2. februar blevet enig med erhvervslivet om at indføre et digitalt coronapas. Det er et bevis for at have modtaget vaccine mod covid-19 og dermed få adgang til at deltage i diverse arrangementer og til at rejse udenlands uden risiko for at blive smittet eller for selv at smitte andre.

Er det lovligt? Europarådet har d. 27. januar vedtaget en resolution for »Covid-19 vacciner: etiske, lovlige og praktiske overvejelser« med punkterne 7.3.1. og 7.3.2. om, at ingen må vaccineres mod sin vilje, og at ingen hverken politisk, socialt eller på anden vis må presses til at blive vaccineret. De 47 medlemslande i Europarådet skal påpege overfor borgerne, at vaccination ikke er obligatorisk. Desuden tydeliggøres det, at de ikke-vaccinerede ikke må blive udsat for nogen forskelsbehandling. Diskrimination bliver udtrykkeligt forbudt, selv når der er tale om eksisterende sundhedsrisici, eller fordi nogen ikke ønsker at blive vaccineret.

På et EU-topmøde d. 21. januar har EU-landene meddelt, at de ikke er parate til at drøfte vaccinepas. Så man kan undre sig over, at det danske erhvervsliv alligevel kan få en aftale i hus med den danske regering få dage senere.

Lige så uetisk er det at skabe et A- og B-hold, hvis nogle mennesker helt lovligt takker nej til vaccinen

Marie Raes

Iflg. Professor Allan Randrup Thomsen er der op til 30% risiko for, at en vaccineret stadig kan smitte andre eller selv blive smittet på trods af sin vaccination. Ingen kan vide, hvem der tilhører de resterende 70%, så der er en indbygget falsk tryghed i både vaccinen og vaccinepasset.

Vaccinerne er desuden ikke testet på forsøgspersoner, som har været smittet. Inden man modtager vaccinen, bør man vide, om man har behov for den. Har man været testet positiv, har man formentlig dannet antistoffer og opnået immunitet på helt naturlig vis. Har man været syg med virussen, har man også opnået immunitet. Unge og raske borgere kan have været smittet uden at vide det og har måske allerede opnået immunitet.

Alle disse naturligt immuniserede borgere har ingen sundhedsmæssig fordel af at blive vaccineret, og ingen kender virkning eller bivirkninger af at få vaccinen oveni sine egne antistoffer mod virussen. Skulle disse borgere risikere ukendte, sundhedstruende bivirkninger blot for at få et dokument?

Det er uetisk og formentlig også ulovligt, at nogle bliver lukket ude fra naturlige sociale og kulturelle rettigheder, fordi de tilfældigvis allerede er immuniserede på naturlig vis. Lige så uetisk er det at skabe et A- og B-hold, hvis nogle mennesker helt lovligt takker nej til vaccinen.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 19. januar 2021

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/6210e8b3-1236-4d51-a560-e4e57895304a/

Jeg stoler på mit immunforsvar

Af Marie Raes
Kostvejleder og debattør. Hedevang 4, Bryrup

CORONA Både politikere og sundhedsmyndigheder siger: »Det mest effektive våben mod corona er en vaccine«. Men jeg stoler først og fremmest på mit velfungerende immunforsvar, som i praksis er det, der skal beskytte mig, og som ingen bivirkninger giver.

Regeringen og sundhedsmyndighederne har i snart et år set stort på og direkte underkendt befolkningens medfødte evne til at bekæmpe infektioner, og paradoksalt nok baseret deres anbefalinger på en udokumenteret påstand om, at netop folkesundheden optimeres ved at isolere sig, undertrykke sin natur og i sidste ende modtage en utilstrækkeligt testet og betinget godkendt vaccine. Ikke en vaccine i traditionel forstand, men en indsprøjtning af kunstigt fremstillet gen-materiale, som aldrig før er afprøvet i et vaccinationsprogram på mennesker, og som ingen kender langtidsvirkningerne af.

Det havde på den lange bane været en langt klogere indsats for myndighederne at fokusere på at styrke immunforsvaret hos hver eneste dansker mod en hvilken som helst infektion, opfordre til at leve et normalt hverdagsliv og tillade immunitet gennem naturlig smitte. Derved ville befolkningen have opnået den flokimmunitet, som flere danske sundhedseksperter i dag efterspørger.

Det havde på den lange bane været en langt klogere indsats for myndighederne at fokusere på at styrke immunforsvaret hos hver eneste dansker mod en hvilken som helst infektion

Marie Raes

Når smittetallene stiger, kan det bl.a. skyldes, at befolkningen netop har været lukket inde eller isoleret i sommerhalvåret, hvor man normalt opbygger modstandskraft og får sit livsvigtige tilskud af D-vitamin fra solen. Stress, bekymring og angst har i snart et år været stigende blandt befolkningen, og trivsel, leg og glæde har været undertrykt. Ingen er gået fri af effekten af restriktionerne, og det må have påvirket alles immunforsvar og generelle sundhed i negativ retning. Alligevel tilskynder myndighederne til yderligere stramninger: altså mere af det, som modarbejder vores naturlige sundhed og evne til at modstå infektion.

Jeg tør som enkeltindivid ikke længere stole på sundhedsmyndighederne. Jeg tager skeen i egen hånd og styrker mit eget immunforsvar, så jeg kan stå bedre rustet til at modstå enhver virus eller virusmutation, der måtte komme. Immunforsvaret er det mest effektive våben mod sygdom. Sådan har det været i årtusinder, og sådan er det også i dag og i fremtiden.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 29. december 2020

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/d4e2dd05-ceb6-41a9-81f3-47efb4771020/ 

Covid-19 vaccine til borgere, som allerede har haft sygdommen?

Af Marie Raes. Kostvejleder og debattør. Hedevang 4, Bryrup

VACCINATION Bør covid-19 vaccinen gives til borgere, som allerede har haft sygdommen? Er svaret JA, kan det koste liv. Uanset svaret, vil det koste kassen.

I Danmark har den såkaldte sars-cov-2 virus formodentlig floreret siden 24. februar 2020. Sygdommen covid-19 udvikler sig forskelligt i hver enkelt person, og den kan give mange symptomer, færre symptomer eller ingen symptomer.

Ingen ved, hvor mange eller hvem, der har haft sygdommen og dermed på naturlig vis har udviklet antistoffer mod virussen og opnået efterfølgende immunitet. F.eks. kan børn og unge have haft covid-19 uden overhovedet at have været syge eller været opmærksomme på det. Desuden kan alle, der på et tidspunkt har været testet positiv, forvente, at de har oparbejdet naturlig immunitet og derfor ikke behøver modtage vaccinen med efterfølgende risiko for uforudsete bivirkninger.

Vaccinen er ikke blevet testet på forsøgspersoner, der allerede har været smittet med formodet sars-cov-2 virus. Det betyder, at ingen kender følgerne af at blive vaccineret med en helt ny vaccinetype, når man allerede har antistoffer i blodet.

Konsekvensen af dette må nødvendigvis være, at myndighederne tester hver enkelt borger for antistoffer, inden vaccinen tilbydes borgeren. Myndigheder og regering hylder forsigtighedsprincippet, så det bør også gælde, inden man sprøjter et kunstigt fremstillet stof ind i hver eneste borgers krop.

Forsigtighed ville være rettidig omhu for den enkelte danskers helbred.

Inden udrulning af vaccineprogrammet bør myndighederne derfor fremlægge den samlede økonomiske konsekvens af at skulle teste hver eneste borger for antistoffer før vaccination. Det ville være rettidig omhu for Danmarks husholdningskasse.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 23. november 2020

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/4060-tal-revidereslad-os-fa-nogle-perspektiver-pa-ordet-folkesundhed.html 

Lad os få nogle perspektiver på ordet ”folkesundhed”

DEBAT. Luk Danmark op nu, og lad os komme i gang med igen at tackle de udfordringer, der virkelig truer vores liv og folkesundhed, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg.

Marie Raes,
kostvejleder og debattør

Vi har hørt det dagligt i snart et år i TV, radio og på sociale medier, når der ruller interviews eller reportager ind over os fra ministerier, myndigheder og manden på gaden. Og der går ikke mange sekunder ind i et interview, før Danmarks statsminister tager ordet ”folkesundhed” i sin mund. Det bliver gentaget uendeligt mange gange som argument for restriktioner i vores hverdag, begrænsninger i vores adfærd, aflivning af dyr og lukning af erhverv og virksomheder.

”Folkesundheden” er ikke et nyt begreb: Folkesundheden har været udfordret i Danmark i mindst fem årtier uden at give anledning til hverken restriktioner eller tvangsaflivninger af dyr. 51 procent af befolkningen er overvægtige, og to ud af tre danskere har kroniske tilstande1. I 2018 var tallene i Danmark for udvalgte diagnoser2 følgende:

  • Cancer: 15.342 døde
  • Hjerte-sygdomme: 6.627 døde
  • Mentale lidelser: 3.711 døde
  • Lungebetændelse og influenza: 2.103 døde
  • Diabetes: 1.358 døde
  •  

Til sammenligning er der i 2020 til og med 22. november 784 døde3 MED covid-19 (ikke nødvendigvis AF covid-194). Det er muligt, at restriktioner og nedlukning af hele samfundet i starten har været medvirkende årsag til de relativt få corona-døde, men så snart virussen er svækket og ebbet ud, og antallet af syge og døde er faldet til et stabilt niveau, er argumentet for at fortsætte restriktionerne i folkesundhedens navn faldet bort.

At bruge folkesundheden som argument for at holde befolkningen i en dvaletilstand er ikke langtidsholdbart, for covid-19 er ikke længere en trussel mod livet i Danmark. Til gengæld er der et kæmpestort behov for drastiske indsatser overfor danskernes velkendte sygdomme. Luk Danmark op nu, og lad os komme i gang med igen at tackle de udfordringer, der virkelig truer vores liv og folkesundhed.

Referencer

https://vbn.aau.dk/en/publications/a-nationwide-study-of-prevalence-rates-and-characteristics-of-199 

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid/doedsfald 

https://www.sst.dk/da/corona/Status-for-epidemien/tal-og-overvaagning 

SST: ”Opgørelsen af antallet af døde omfatter dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist COVID-19 infektion. COVID-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet.”

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 16. oktober 2020

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/3896-hvor-mange-liv-kan-myndighederne-have-pa-samvittigheden.html

Hvor mange liv kan myndighederne have på samvittigheden?

DEBAT. Livsvigtig viden om forebyggelse af alvorlige covid-forløb har været kendt siden det tidlige forår, men den viden har ikke været præsenteret af de sundhedsprofessionelle mediedarlings og myndigheder, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg.

Lægerne famler i blinde. Nok har sundhedspersonale og myndigheder lært meget om håndtering af COVID19, men de er endnu ikke nået til den erkendelse, at de også er nødt til at tænke ud af den konventionelle og medicinske boks. Ikke på noget tidspunkt er det blevet vendt, hvorvidt man kan forebygge et voldsomt sygdomsforløb og generende eller invaliderende senfølger.

En professor på Rigshospitalet var en af de første, der allerede i marts i DR Lægens Bord afviste muligheden for at styrke sit immunforsvar, forbedre sit helbred og sine chancer for at klare en infektion bedst muligt.

I tidsskriftet Propatienter d. 7. september ser en professor på Hvidovre Hospital kun medicin eller operation som mulige løsninger. Dette endda på baggrund af en undersøgelse af næsten 400.000 COVID19-smittede, der påviser en klar sammenhæng mellem overvægt og risikoen for at blive smittet, at blive alvorligt syg og dø af COVID19. Solide data, der kalder på forebyggende strategier, som styrker befolkningens sundhed, opbygger resistens og standser udviklingen i andelen af borgere med livsstilsygdomme1.

En professor på Århus Universitet måtte i TV-avisen d. 9. september erkende, at lægestanden ikke ved, hvordan de skal håndtere infektionens følgevirkninger. Hans anbefalinger var, at man hos egen læge ”måske kan få nogle gode råd eller genoptræning” samt ”at tage nogle hjernepauser” i forhold til senfølger.

Livsvigtig viden om forebyggelse af alvorlige forløb har dog været kendt siden det tidlige forår2 + 3. Men den viden har ikke været præsenteret af de sundhedsprofessionelle mediedarlings og myndigheder i mainstream-medierne.

Havde regeringen og sundhedsmyndighederne allerede dengang i foråret gjort en ekstra indsats for f.eks. at knække fedmekurven og styrke befolkningens immunforsvar, ville der formentlig på nuværende tidspunkt være sparet liv og forhindret mange langvarige og invaliderende følgevirkninger. Når læger og myndigheder famler i blinde, bør de have modet til at tænke ud af boksen og lade alle muligheder stå åbne, for der er et enormt uudnyttet potentiale i at styrke folkesundheden.

I stedet for blot at vente passivt på medicinalindustriens ”mirakel”-løsninger, som med garanti altid vil give bivirkninger, ville det i ventetiden være et klogt valg at handle aktivt og pro-aktivt for et generelt bedre helbred i befolkningen. Dét ville være rettidig omhu. Eller skal myndighederne have endnu flere liv på samvittigheden på baggrund af deres famlende passivitet?

1 https://propatienter.dk/livsstil/overvaegt/3066-studie-af-400-000-covid-19-smittede-er-virkelig-darligt-nyt-for-hver-femte-dansker.html

2 https://www.information.dk/debat/2020/04/overvaegt-livsstilssygdomme-giver-saarbarhed-corona-fokuser-paa-fremfor-alder

3 https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/fff2c5c3-58c8-468e-a3e4-457f0e826bd2/

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 22. september 2020

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/3781-behov-for-indsats-mod-fedme-og-sygdomsepidemien-nu.html

Storbritannien sætter nu ind mod fedme- og sygdomsepidemien. Nu må Danmark følge trop, mener kostvejleder Marie Raes.

Hvordan kan vi holde os sunde i en syg verden? Det moderne fødevareudbud bevæger sig længere og længere væk fra naturlig, sund og nærende mad, og myndighederne fokuserer mere på fødevareindustriens produktudbud og markedsføring end på danskernes adgang til naturlige råvarer.

Ingen kan løbe fra dårlig mad. At tro, at man kan motionere sig slank eller sund samtidig med, at man spiser næringsfattige og kunstige produkter, er som at træde på speeder og bremse på samme tid. Maskineriet vil brænde sammen på et tidspunkt, for det handler ikke om kalorier. Det handler om at give kroppen de vigtige næringsstoffer, kroppen har brug for og derigennem opnå fysiologisk mæthed. Kroppen har brug for naturlige proteiner med letoptagelige aminosyrer, naturlige fedtstoffer samt naturlige vitaminer, mineraler og mikronæringsstoffer. Kroppen har ikke brug for kunstige produkter med unødvendigt fyld såsom hurtige kulhydrater, industriolier og tilsætningsstoffer kun til gavn for produktets hyldetid, udseende, konsistens og pris.

Hver gang, vi spiser fyld og tilsætninger tager det plads op for de næringsstoffer, der er nødvendige for kroppen. I det perspektiv er et kalorieregnskab meningsløst: 1000 kcal fra friskfanget ørred er uden tvivl sundere og mere nærende end 1000 kcal fra en citronmåne.

Briterne er gået i gang1, og nu må Danmark følge trop. I august lancerede premierminister Boris Johnson og hans regering indsatser mod fedme- og sygdomsepidemien i Storbritannien, hvor 63 procent af alle voksne og en ud af tre skolebørn er overvægtige. Den britiske regerings initiativ vil blandt andet:

  1. Forbyde reklamer for usunde fødevareprodukter i TV og online før kl. 21
  2. Begrænse muligheden for at tilbyde mængderabat på usunde fødevareprodukter (tag to, betal for en)
  3. Forbyde placering af usunde fødevareprodukter ved f.eks. kasseapparater
  4. Forbedre og tydeliggøre mærkningen af fødevareprodukter ift. usundt indhold

I Danmark har fødevareindustriens parter og medierne for år tilbage indgået en frivillig aftale om at undgå reklamer målrettet børn2, men aftalen virker dobbeltmoralsk. Hvad batter den aftale, når ethvert barn bliver fristet hver gang, det kommer ind i et supermarked, en biograf eller en sportshal? I supermarkedet står de i den lange kø ved kasseapparatet omgivet af hyldemeter med tag-selv-slik. Indretning og placering er helt bevidst målrettet salg, så det kan let sammenlignes med Pusherstreet på Christiania. Fristelserne findes overalt døgnet rundt, og intet af det indeholder de vigtige næringsstoffer, et barn har brug for.

Danske Sundhedsmyndigheder har nu en skabelon fra Storbritannien, de kan skele til, så det er bare med at komme i gang. Desuden bør billige naturlige råvarer være en menneskeret. Ved samtidig at hæve prisen på ultraforarbejdede fødevareprodukter vil det understøtte danskerne i at lave deres mad selv af næringsrige, sunde råvarer uden tilsætninger. Det er jo trods alt det, vores krop har bedst af.

Referencer:

1. https://www.gov.uk/government/publications/tackling-obesity-government-strategy/tackling-obesity-empowering-adults-and-children-to-live-healthier-lives

2. https://www.danskindustri.dk/globalassets/billedarkiv/univers-brancher-og-foreninger/brancher-og-foreninger/di-branchefallesskaber/di-fodevarer/analyser/fodevarereklamer/forum-for-fodevarereklamer_2014_web.pdf

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 10. september 2020

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/3734-de-officielle-danske-kostrad-nyeste-forskning-er-manipuleret.html

De officielle kostråd: Nyeste forskning er manipuleret

Skrevet af Marie Raes d.  i kategorien Kommentarer

En af de største europæiske undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem kostvaner og dødelighed, har et manipuleret resultat, mener kostvejleder Marie Raes.

Kan man regne med et undersøgelsesresultat, når der er fjernet fire ud af ni forudsætninger for undersøgelsen?

Den 12. juli blev de fleste danske aviser og nyhedsmedier ramt af en pressemeddelelse fra Ritzau, der slår fast, at kostrådene er vejen til et længere liv1. I pressemeddelelsen blev resultatet uddybet af en af forskningslederne, som understregede, at dette er en af de største europæiske undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem kostvaner og dødelighed, og at resultatet er markant.

Pressemeddelelsen var oversat til dansk fra et sammendrag af den videnskabelige undersøgelse2, der godtgør, at overholdelse af de officielle danske kostråd er forbundet med færre alvorlige sygdomme og et længere liv. Men ved at nærlæse det komplette forskningsdokument3 viser det sig, at undersøgelsen har udelukket fire af de ni fødevarebaserede kostråd i deres forskningsdesign (vælg fuldkorn, vælg magre mejeriprodukter, vælg magert kød og kødpålæg, drik vand).

Mon ikke denne udelukkelse af fire væsentlige parametre har indflydelse på forskningsresultatet? Når en undersøgelse vil påvise en hypotese samt henholdsvis en forbindelse til eller årsag til et bestemt udkomme, bør alle kendte parametre medtages.

I undersøgelsens officielle sammendrag og konklusion er udelukkelsen af de fire kostråd ikke nævnt på trods af, at det komplette forskningsdokument anbefaler at påpege dette, når man tolker resultaterne. Mainstream-medier og den almindelige befolkning kan dog ikke forventes at skulle dykke ned i komplette studier af til tider kompleks forskning, så denne undersøgelses resultater fremføres i offentligheden som et bevis på hypotesen ”følg kostrådene og lev længere”. Undersøgelsen omtales til stadighed som én, der omhandler de komplette officielle danske kostråd.

Denne aktuelle undersøgelse minder desværre i høj grad om den manipulerede forskning fra 1960-70erne, hvor kun resultater, der understøttede den valgte hypotese, blev benyttet som bevisførelse4. Påfaldende er det, at netop samme gamle forskning5 fremhæves som fundamentet for den aktuelle danske undersøgelse.

Vi bliver endnu engang forført af manipuleret forskning, og danskerne vil fortsat lide under de helbredsmæssige konsekvenser af ”eksperternes” råd. Studiet bør trækkes tilbage omgående.

  1. https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/nyt-kaempestudie-slar-fast-kostradene-er-vejen-til-et-laengere-liv
  2. https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/2047487320937491
  3. https://sci-hub.se/10.1177/2047487320937491
  4. https://bjsm.bmj.com/content/51/10/769
  5. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3776973/

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 31. juli 2020

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/05d2266c-9d45-4d33-8056-ba3d468a21aa/ 

Det skriger til himlen: Kød er blevet no-go, mens sukker og raffinerede kulhydrater er helt OK.

Det er svært at vokse op i en familie, hvor de daglige måltider består af helt almindelig hjemmelavet mad med friske, naturlige råvarer såsom grøntsager, kød og fedtstoffer. Det er ikke et problem, når man er hjemme, men det kan være mere end udfordrende, når man er uden for hjemmets fire vægge i sammenhænge, hvor man ikke har mulighed for selv at vælge sine måltider. I offentlige institutioner er man nemlig prisgivet de beslutninger, myndighederne har taget.

De Officielle Danske Kostråd er grundlaget for alle offentlige tilbud af fødevarer og måltider i alle danske institutioner, hvad enten de er for børn, unge eller ældre, raske, svage eller syge. Det betyder, at alle ansatte ved institutionerne skal vejlede borgerne i at følge kostrådene. Autoriseret sundhedspersonale (læger, diætister, sygeplejersker, SOSUer mv.) skal følge kostrådene i deres rådgivning og behandling af borgerne, men også pædagoger, lærere og køkkenpersonale i børnehaver, på skoler og læreanstalter er underlagt formidlingen af kostrådene.

Hvorfor er det et problem, at vi er underlagt De Officielle Danske Kostråd? Fordi vi i dag ved, at vi mennesker ikke er skabt til at spise så mange kulhydrater og så lidt fedt, som kostrådene anbefaler. Anbefalingerne er 50 år gamle, har aldrig været videnskabeligt understøttet og har i dag vist sig at være medvirkende årsag til den sygdoms- og fedmeepidemi, vi ser i dag. Vi er blevet hjernevasket til at tro, at naturligt fedt er usundt og kulhydrater er nødvendige, og på det seneste er kød blevet sat i skammekrogen af helt andre årsager end vores sundhed.

Men menneskets krop er gammel, rigtig gammel. Genetisk er den stadig, som menneskekroppen var for ¼ million år siden. Kroppen tror, den stadig færdes på savannen som samler og jæger blandt rovdyr og byttedyr, og den reagerer på påvirkninger på samme måde som dengang. Den kan ikke andet, for kroppen er programmeret til det gennem generne, og generne har ikke ændret sig nævneværdigt, siden vi blev til Homo Sapiens. Både fordøjelse, immunforsvar, kredsløb, nervebaner og hormoner er skruet sammen på samme måde som dengang, ligesom muskler, skelet og indre organer ligner vores ældgamle forfædres.

Menneskekroppen har brug for samme brændstof og vedligeholdelse som dengang, og har justeret sine funktioner, så netop det brændstof og de næringsstoffer, der var tilgængelige dengang, var de bedste for kroppen – og det er de stadig! Så når den indvendige side af den moderne krop skal håndtere animalske fødevarer (kød, æg, fedt mv.) og vegetabilske fødevarer (grøntsager, nødder, bær mv.), klarer den det med gode, stabile, velkendte funktioner. Mennesket trives bedst med menneskeføde.

Når det kommer til kulhydrater (korn/mel, stivelse, sukkerstoffer mv.), så håndterer kroppen disse ud fra en ældgammel forventning om, at der ikke kommer så meget af det. Der fandtes nemlig ikke så mange kulhydratrige fødevarer, dengang vore forfædre rendte rundt på jorden – faktisk kun honning, der var sjældent og svært at få fat i. Men vi er i dag kommet langt væk fra vores natur. Landbruget er kun sølle 10.000 år gammelt, og i dag spiser vi fortrinsvis landbrugets kulhydrater. Nogle af kulhydraterne er endda forædlet eller raffineret så kraftigt, at man knap kan kalde dem naturlige. Den enorme mængde af kulhydrater, vi spiser i dag, har vores krop ingen forudsætninger for at kunne håndtere i længden, og blandt andet derfor begynder kroppen at vise tegn på mistrivsel og sygdom.

Når man er optaget af selv at spise friske naturlige råvarer, som kroppen kan genkende og næres ved, så bliver det ekstra svært at skulle tvinges til at spise de knap så naturlige produkter, som de offentlige institutioner tilbyder. På samme vis er det svært som offentligt ansat at være pålagt at undervise i og informere om De Officielle Danske Kostråd, når man f.eks. står overfor en skoleklasse, hvor over halvdelen af eleverne er overvægtige eller mistrives pga. næringsfattig, unaturlig mad. Det føles som at være fødevareindustriens håndlanger.

De Officielle Danske Kostråd er pr. dekret blevet normen i offentlige institutioner, men de er baseret på uvidenskabelige, forældede formodninger og artsfremmede, unaturlige produkter. Officielle sundhedsindsatser bør ikke være underlagt kommercielle myndigheder, så måske det var på tide at flytte ansvaret for kostrådene fra Fødevarestyrelsen og over til Sundhedsmyndighederne?!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 11. maj 2020

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/fff2c5c3-58c8-468e-a3e4-457f0e826bd2/

Der er et enormt uudnyttet potentiale i at styrke folkesundheden

Når vores statsminister og embedsmænd taler om vores nærmeste fremtids løsninger mod COVID-19, nævner de udelukkende medicinsk behandling og massevaccination. Selv TV-lægen Peter Q. Geisling påstår, at nøglen til det hele er en vaccine. Det er tiltag som kan tage måneder eller år at få etableret sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Men hvad skal der ske i ventetiden?

Det ville være klogt lige nu at træde et skridt tilbage og vurdere hvilke mennesker, der bliver ramt alvorligst af coronasmitten, for derigennem at gennemskue virussens foretrukne ofre og afsløre de svækkelser i den menneskelige krop, som bør styrkes. Herved kan myndigheder og mennesker med de potentielle risici gøre en særlig indsats for at komme smitten i forkøbet og ruste sig til at kunne modstå et alvorligt forløb.

Myndighederne nævner gang på gang, at danskere med et svækket immunforsvar er i risiko for et alvorligt forløb. Men hvilke detaljerede parametre har betydning for virussets potentielle farlighed? Er det blodsukker-, insulin- eller leptinniveauet? Eller er det den metaboliske eller mikrobiomets tilstand? Også vitamin- og mineralniveauet i en patient kan have stor indflydelse på immunforsvaret og prognosen. Denne detaljerede afdækning ville alle kunne lære af og drage nytte af, så det kan ikke gå hurtigt nok at få det undersøgt og meldt ud til offentligheden.

Alle ville personligt kunne handle forebyggende ift. en udsættelse af virusangrebet ved først at følge retningslinjerne for afstand, hygiejne osv. og derefter selv gøre noget proaktivt for at styrke sin krop. Efterfølgende vil hver enkelt borger langt bedre kunne modstå et virusangreb med styrket immunforsvar og forbedret helbredstilstand, og dermed samtidigt reducere belastningen på sundhedsvæsenet som helhed.

Medicinsk behandling og vaccination vil i længden betyde udgift på udgift. Når hvert enkelt individ gennem kloge valg kan forsøge at forebygge voldsomme smitteforløb, vil der på sigt være sparet millioner af kroner, og livskvaliteten hos den enkelte vil samtidigt være højnet.

Hvornår indser sundhedsmyndighederne og politikerne, at vi ikke kan eller skal behandle os ud af alt. Når først det er blevet nødvendigt at behandle, er vi kommet en postgang for sent. Den bedste, billigste og klogeste vej ud af sygdom og efterfølgende behandling er til hver en tid at forebygge. At tilbageholde viden om mulig forebyggelse er umoralsk.

Der bør aldrig gives vacciner, når udkommet kan være mere livstruende, end hvis sygdommen fik sit naturlige forløb. I dag har alle vacciner bivirkninger, og hvis man kan forebygge i stedet for at vaccinere, er dét det klogeste valg både personligt og samfundsøkonomisk.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Berlingske d. 3. maj. 2020

https://www.berlingske.dk/laesere/det-er-point-of-no-return-for-dansk-landbrug-og-det-er-godt?fbclid=IwAR1t0At8OSxd7UzDhiXyIN9y241_qHbY8XZhSI-QWAeItAfCaNsCfqgBsRs

Det er point of no return for dansk landbrug – og det er godt

Kære landmand, hobbylandmand og dig med køkkenhave. Det er nu her under coronakrisen, I skal være på forkant med situationen. Alle lande har nok i sig selv og prioriterer deres egen befolkning, og det kommer til at påvirke vores fødevareforsyning og eksport/import nu og på lang sigt.

Hvis vi skal sikre, at danskerne skal kunne få mad på bordet til jul og året efter, vil det være en glimrende strategi at få planlagt afgrøder, der kan vokse og trives i den danske muld, og som kan opbevares frem til næste sæson. Det er nu, I skal indtænke og prioritere de bedst-egnede lokale sæsonafgrøder, som skal kunne dække behovet for godt fem millioner danskere et år frem. Vi skal ikke kunne forvente at få fløjet eksotiske grøntsager og frugt ind fra udlandet i den nærmeste fremtid.

Vi skal som danskere vænne os til ikke at være så forkælede som tidligere. Vi skal vænne os til, at der i januar måned kun er kål på hylderne i supermarkedet og ingen icebergsalat fra Sydspanien. De danske kartofler er måske lidt mere melede i februar, for egypterne har selv beholdt de nye.

Kød og de fleste animalske fødevarer har vi formentlig rigeligt af til den samlede danske befolkning. Men produktionen bør lægges drastisk om og begrænses, fordi vi får brug for arealerne til dyrkning af afgrøder til vores egne munde og ikke til en overflod af produktionsdyr, som alligevel ikke kan eksporteres.

Foder fra udlandet til vores industriproducerede dyr er der ikke forsyningssikkerhed i, for de leverende lande har selv brug for arealer til eget forbrug.

Der er en enorm sårbarhed i vores store industrilandbrug med monokulturer, hvad enten det er vegetabilske eller animalske produktioner. Derfor er dette det helt rigtige tidspunkt at gentænke mulighederne og fornuften i at være bredt selvforsynende som land og som enkeltindivider, og dermed blive uafhængig af en omverden i frit fald både økonomisk, klimamæssigt og forsyningsmæssigt.

Timingen er perfekt til igen at få husdyr og afgrøder ind i et regenereret naturligt kredsløb til gavn for biodiversitet, jordbundskvalitet og klima samt fødevarernes næringsindhold og vores sundhed.

Marie Raes, kostvejleder og debattør, stifter, Maries Mad Mission

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Information d. 6. april 2020

https://www.information.dk/debat/2020/04/overvaegt-livsstilssygdomme-giver-saarbarhed-corona-fokuser-paa-fremfor-alder

Overvægt og livsstilssygdomme giver sårbarhed over for corona. Fokuser på det fremfor alder

Overvægtige og folk med livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk og diabetes er især i risiko for at blive ramt hårdt af coronavirus. Derfor burde fokus ændres fra alder til helbred, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg.

Der er ingen tvivl om, at den nye virus er smitsom og kan have et voldsomt forløb. Men når mennesker skal advares om risiko, er det forrykt at fokusere på alder i stedet for at fokusere på generel helbredstilstand og underliggende sygdomme. Der går viden tabt ved at se i en forkert retning, og det kan føre til uhensigtsmæssig adfærd hos borgerne.

Den største risiko for at få et voldsomt og måske dødeligt forløb ses hos mennesker med hjerte-kredsløbs-lidelser, overvægt, diabetes samt svækket immunforsvar på grund af dårlig almentilstand eller kroniske lidelser.

En undersøgelse fra Italien konstaterer, at mere end 75 procent af de døde havde forhøjet blodtryk, 35 procent havde diabetes og en tredjedel hjertelidelser. Og ifølge en opgørelse fra Storbritannien er 63 procent af COVID-19-patienterne på intensivafdelingerne overvægtige. 

Coronavirus rammer alvorligst ved livsstilssygdomme. Livsstilssygdommene samles i en fællesdiagnose kaldet metabolisk syndrom, der blandt andet dækker ubalance i kolesterolværdier, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og overvægt. Antallet af danskere med dette syndrom er stigende, også blandt unge, så en fremtidig indsats bør fokusere på at reducere livsstilssygdommene.

Når der er fokus på alder, vil en stor gruppe danskere over 60 år føle sig i risiko uden reelt at være det. Angsten for smitte, fordi man er ældre, kan i sig selv svække immunforsvaret og dermed blive en unødig risikofaktor, selv om man har et jernhelbred og ingen sygdomme.

Modsat kan en 30-årig føle sig uden for risiko og leve et ubekymret, aktivt socialt liv upåagtet, at vedkommende er prædiabetiker, har forhøjet blodtryk og højt BMI.

Mange er døde med coronavirus – ikke af virus. Det er derfor langt mere interessant at vide, hvilke sygdomme de afdøde har lidt af for dermed at kende den reelle risikogruppe. Dermed kan myndighederne gøre en indsats for at forebygge senere epidemier ved at sætte ind præcis dér, hvor en virus har let spil.

Marie Raes er kostvejleder

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllandsposten d. 8. marts 2020

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11983112/skam-dig-at-du-spiser-koed/

Skam dig, at du spiser kød

Debatten om kød er fra visse grupperinger blevet voldsomt polariseret, og både den sundhedsmæssige og klimamæssige argumentation er efterhånden forskruet og unuanceret.

MARIE RAES, kostvejleder og debattør, Bryrup

Hvorfor skal danskere, som vælger at spise animalske fødevarer af sundhedsmæssige og kulturelle årsager, gå rundt med en evig dårlig samvittighed?

Der findes vel ikke et større tavst flertal i landet lige nu end den almindelige hr. og fru Danmark, som spiser det, vi i vores kultur har spist i tusindvis af år. I medier og i samfundet som helhed er der opstået en ikke-fakta-baseret konsensus om, at alt kød er klimabelastende, og dermed bliver ”kødspisere” udskammet over en bred kam.

At nogle vælger animalske fødevarer fra økologiske/biodynamiske, græsgående dyr enten fra supermarkedet eller fra lokale avlere, gør ingen forskel i udskammerens øjne: Kød er kød, og kød er yt. Selv hvis det er fra egne høns i baghaven.

Debatten om kød er fra visse grupperinger blevet voldsomt polariseret, og både den sundhedsmæssige og klimamæssige argumentation er efterhånden forskruet, unuanceret og fordomsfuld med en kraftig undertone af religiøsitet.

Når man blander meninger om flere forskellige emner, mister alle overblikket, og resultatet bliver en forvirrende omgang mundhuggeri uden reel afklaring om enkeltdelene.

Sådan er det ved at gå, når vi taler om klima, sundhed, landbrug og dyreetik. Bag det hele sidder store kommercielle interesser og spinder guld på folks forvirring og griben ud efter hurtige argumenter og primitive slogans, som ikke kræver dybere refleksion (f.eks. køer prutter drivhusgas og ødelægger klimaet, ergo må du ikke spise kød).

Disse trends kan ofte være styret af industrien og politiske dagsordener.

For ganske få årtier siden ville disse situationer have været utænkelige. Kød og animalske produkter var og har altid været en del af menneskets kost, og der var ingen generel fordømmelse af den enkeltes kostretning eller valg af fødevarer. Allerhøjst kunne man som privatperson måske undre sig lidt eller være overbærende over for mennesker med andre præferencer for fødevarer end én selv. Men valgene blev accepteret som de private valg, de nu var.

I dag er der skabt en mainstream konsensus om køds klimabelastning, som efterfølgende smitter af på især unges kostvalg. Det er en enighed, som ikke er berettiget, da ”kødskrækken” udspringer af unuancerede beregninger på gennemsnitlige kødproduktioner i industrialiserede og unaturlige kødfabrikker.

Jeg har det svært med at blive påduttet en dårlig samvittighed over at spise animalske fødevarer, som giver mig det, jeg evolutionært er beregnet til at næres af, især når jeg er mere end almindeligt omhyggelig med at vælge råvarerne ud fra både et klimaperspektiv, et sundhedsperspektiv og et dyrevelfærdsperspektiv.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Information d. 6. januar 2020

https://www.information.dk/debat/2020/01/daarlig-smag-munden-plantebaseret-kost-lig-dyrevelfaerd?lst_tag

"En dårlig smag i munden: Plantebaseret kost er ikke lig med dyrevelfærd

Antallet af dyr der må lade livet for at brødføde os er uhyggeligt stort. Jeg taler dog ikke om de dyr, vi bruger til mad eller tøj. Jeg taler om de dyr, der må lade livet, for at vi kan spise vegetabilske fødevarer, skriver Marie Raes i dette debatindlæg.

Vi skal have mad for at leve, men hver gang vi spiser noget, så vil det være på bekostning af et andet væsens liv. Det er indlysende, at hvis jeg vil have en lammekotelet, så må et lam slagtes, og hvis jeg vil spise en omelet, så vil der blive tre færre kyllinger, der klækkes. Men det gælder også hver gang, jeg spiser noget vegetabilsk.

For eksempel er jeg nok ikke den eneste, der har samlet skovsnegle og kastet dem i en spand med saltvand eller hakket dem over med en spade, inden de fik raseret mit grøntsagsbed. Jeg er nok heller ikke den eneste, der har fjernet sommerfuglelarver fra spæde kålplanter, som en dag gerne skulle lande på min tallerken som grønlangkål. Jeg har i min iver bidraget til den faldende biodiversitet for at få varierede måltider med selvdyrkede grøntsager. Men den smule er intet at regne for de massedrab, der sker i og omkring verdens hundredtusindvis af hektar monokulturer med eksempelvis korn, majs, soja, ris, bælgplanter og grøntsager.

Grøntsagsproduktion koster liv

Det bliver tydeligt, når vi eksempelvis ser på et landbrug på 2.700 hektar i det nordlige Tasmanien. Her er kødkvæg, nogle får, skovbrug og byg og nogle år dyrkes der også ærter – cirka 400 ton ærter per sæson. For at beskytte ærterne er der opsat vildthegn, men der bliver også skudt en del dyr. Gården har tilladelse til at skyde omkring 150 hjorte. Der bliver rutinemæssigt skudt omkring 800-1.000 pungrotter og 500 wallabies hvert år samt nogle ænder. Nogle af jægerne bruger deres bytte til mad eller til kæledyrsfoder, men oftest bliver byttet efterladt, hvor det blev skudt. Mere end 1.500 dyr dør hvert år for at dyrke disse cirka 75 hektar ærter til vores frysere. Derudover estimerer man, at også 1.500 gnavere bliver ramt under dyrkning og høst.

Tasmanien er langt fra vores himmelstrøg, men scenariet udspiller sig over hele verden, hvor mennesker forsøger at beskytte deres vegetabilske afgrøder både under dyrkningen og efter høst. Beskyttelsen indebærer sprøjtning med pesticider for at undgå insektangreb, jagt på dyr for at undgå nedtrampning eller fortæring af afgrøderne, opsætning af fælder for at fange større skadedyr, udlægning af gift for at begrænse museplage, listen er lang.

Under høsten af afgrøderne bliver et ukendt antal dyr dræbt af de enorme høstmaskiner, som kværner igennem markerne. I Danmark omkommer dagligt råkid ved høst af majs og korn, og mon ikke der også kommer et par mus, padder eller harer ind i maskineriet. Men disse forhold er udover deres grusomme konsekvenser for dyrene også en hån mod dem, for afgrøderne er ikke nødvendige for os mennesker – de er blot praktiske og eftertragtede.

Unødvendige afgrøder

Evnen til at dyrke afgrøder er kun cirka 10.000 år gammel, og evolutionært er mennesket udviklet, fordi vi levede af animalske fødevarerIfølge rapporten US Institute of Medicine – Dietary Reference Intakes, findes der da heller ikke essentielle kulhydrater for mennesker, og der findes ingen mangelsygdomme, hvis man undlader at spise kulhydrater. At myndighederne alligevel anbefaler os at spise en kost med 50-60 procent kulhydrater fra vegetabilier, er i denne sammenhæng en vanvittig mængde. Kan vi acceptere, at der bliver dyrket enorme mængder vegetabilske fødevarer, som vi fysiologisk ikke har behov for, og som har millioner af dyreliv på samvittigheden?

En fødevare der eksempelvis ikke har nogen som helst ernæringsmæssig berettigelse er sukker. Forestil dig, hvor mange kvadratkilometer landbrugsareal, der bliver brugt til dyrkning af sukkerrør, sukkerroer og majs – blandt andet til udvinding af HighFructoseCornSyrup. Jeg kender ikke tallet, men det må være kolossale områder, som både insekter, bløddyr, padder, fugle, gnavere og større pattedyr opholder sig i og helt naturligt betragter som deres habitat.

Hvis jeg udelukkende spiser en hel kalv, som har gået frit og spist græs, indtil hjemmeslagteren kom forbi, og jeg udnytter hver eneste del af slagtekroppen fra mule til halespids, så har jeg mad til cirka 165 dage på bekostning af ét levet liv. Hvis vi altså regner med 200 kg kalv, hvor 1.200 g bliver spist pr. dag, hvilket svarer til cirka netto 300 g protein/fedt og 2.000 kcal. 

Hvis jeg til gengæld i 165 dage spiser tilsvarende antal kalorier i vegetabilske proteiner, vegetabilske fedtstoffer, kornprodukter og grøntsager, vil antallet af ofrede enkeltliv være langt, langt større. Og der er en verden til forskel i forhold til slagteetik og respekt for levende væsner.

Som Matthew Evans, der er forfatter til bogen On Eating Meat, skriver»Det er meget muligt, at det at spise mindre kød kan betyde mindre lidelse. Men tro ikke, at det at være vegansk ikke skader noget dyr«.

Marie Raes, kostvejleder"

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 22. november 2019

https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/7de96726-351b-4196-8f5e-6ee88ed32ed2/?fbclid=IwAR0__Zf58xRtM_qKkdc3cHcnWRQgJQ-A-l7gNs2zChAvy5eN1gUYBCY_D4w

Verdens Diabetesdag: er det bare blålys?

FN’s Verdens Diabetesdag er egentlig en fejring af insulinets opfindelse. Sir Frederick Banting tildeltes Nobelprisen som den ene af opfinderne af insulin i 1923. FN vedtog i 2006 en beslutning om at udnævne den 14. november, Bantings fødselsdag, til Verdens Diabetesdag. I den forbindelse blev Den Blå Ring udarbejdet som et globalt symbol på diabetessagen, og dagen markeres med events og blå belysning af vartegn og bygninger rundt om i verden. Verdens Diabetesdag i Danmark arrangeres af Diabetesforeningen støttet af bl.a. 2 medicinalindustrier: Novo Nordisk samt Boehringer Ingelheim. 

I september 2018 har de to toneangivende og centrale diabetesorganisationer, The American Diabetes Association (ADA) og European Association for the Study of Diabetes (EASD) offentliggjort anbefalinger for behandling af Type2Diabetes. I rapporten bliver kosten angivet som en væsentlig indsats, og der bliver anbefalet flere muligheder: Middelhavskost, Low Carb kost og Vegetarkost. Det er jo en fantastisk mulighed for diabetesramte.

Desuden konstaterer organisationerne, at diæterne er billige og uden bivirkninger. Det betyder, at disse væsentlige organisationer er gået væk fra tidligere anbefalinger om, at man som Type2Diabetiker følger de officielle kostråd, som er gældende i de fleste vestlige lande som i Danmark. Ved en pressekonference i forrige uge kunne ungarske forskere afsløre, at også Type1Diabetes kan reguleres bedre via en ekstra-Low Carb kost kombineret med insulin. Dermed har danske læger mandat til at anbefale en kost baseret på færre kulhydrater. Tusindvis med diabetes har allerede opdaget, at en kost med få eller ingen kulhydrater gør en verden til forskel for deres sygdom og livskvalitet.

Overvægt og diabetes er ved at slå bunden ud af vores fælles husholdningskasse bl.a. fordi Diabetesforeningen stadig fortrinsvis rådgiver ud fra gammel viden og de officielle kostråd. På det personlige plan ligger dårlig livskvalitet og lidelser i kølvandet på fejlagtig rådgivning med følgesygdomme som nyresvigt, blodpropper, blindhed, benamputationer og for tidlig død.

Hvad er smartest: at bruge sine penge på at spise rigtig mad i dag eller at betale en skyhøj pris for daglig medicin, bivirkninger og forringet livskvalitet resten af livet? Eller sagt på engelsk: Pay the farmer today, or pay Pharma tomorrow. For Type2Diabetes har insulin vist sig at være alt andet end en mirakelkur: noget, der ser lovende ud, men viser sig ikke at leve op til forventningerne, nemlig dét vi i Danmark kalder ”blålys” (Den Danske Ordbog).

Mon ikke Diabetesforeningen snart burde vælge andre samarbejdspartnere end medicinalindustrien? Måske landmændene kunne være et bedre bud?

Rapporten fra diabetessammenslutningerne: http://care.diabetesjournals.org/content/early/2018/09/27/dci18-0033

Pressekonference i Budapest: https://vimeo.com/371110641?fbclid=IwAR2Bl_p8GW0Af-qMhp43Mbr_uOqNm-rCsRa7JoWZtEq_YbuD8eTMYf1NDvU

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jysk-Fynske Medier d. 19. august 2019

https://stiften.dk/danmark/Et-cykelhold-med-diabetikere-Er-det-noget-at-vaere-stolt-af/artikel/595091

Et cykelhold med diabetikere: er det noget at være stolt af?

Man kan godt være stolt, hvis man er professionel cykelrytter med Type 1 Diabetes. Det er sin sag at gennemføre timelange cykelløb med en kronisk sygdom, hvor præstation og løbsresultat i høj grad er afhængigt af evnen til at udnytte kroppens energiressourcer og brændstof.

Siden 2012 har Novo Nordisk været en væsentlig aktør i international sport med cykelholdet Team Novo Nordisk, som er verdens første professionelle cykelhold bestående udelukkende af ryttere med Type 1 Diabetes. ”Træning er en ”milliard-dollar kur” til styring af diabetes, der ikke bliver ordineret ofte nok", siger Phil Southerland, CEO og medstifter af Team Novo Nordisk. Ja, træning er sundt for diabetikere som for alle andre.

Novo Nordisk er trøjesponsor for bakkekonkurrencen i PostNord Danmark Rundt 2019, som bliver afholdt fra d. 21. august. Novo Nordisk har igennem mere end 90 år stået for udvikling af medicin indenfor diabetesbehandling. Virksomheden, som har hovedsæde i Danmark, beskæftiger omkring 42.100 medarbejdere i 79 lande, markedsfører sine produkter i flere end 170 lande og har aktuelt en børsværdi på 754 milliarder kroner. I verden i dag lever 437 millioner mennesker med diabetes, og næsten lige så mange skønnes at leve med prædiabetes. Begge tal er stærkt stigende, så virksomheden Novo Nordisk kan forvente kunder langt ud i fremtiden.

Men det interessante er egentlig sloganet på cykelholdets trøjer: Changing Diabetes. Det virker ikke særligt ambitiøst eller visionært kun at fokusere på at forandre sygdommen diabetes f.eks. gennem medicin. Langt mere visionært ville det være, hvis sloganet hed Prevent Diabetes eller Stop Diabetes. Men nu skal man selvfølgelig huske på, at det er et af verdens største leverandører af bl.a. insulin, og at medicinalindustrien som sådan i deres virksomhedsformål nok ikke ønsker at stoppe diabetes og dermed få færre kunder.

Mennesker med Type 1 Diabetes kan reducere deres behov for insulin gennem en kost med færre kulhydrater. Der er mange fordele ved at reducere behovet for insulin på denne måde: udgifterne til medicin reduceres, hverdagen er ikke præget af sygdommen hvert minut i døgnet, og ikke mindst er risikoen for de frygtede følgesygdomme reduceret gevaldigt.

I hele verden opnår læger og forskningsinstitutioner fantastiske resultater gennem kost med færre kulhydrater. De vender sygdommen Type 2 Diabetes hos deres patienter dvs. reducerer behovet for insulin og forbedrer i mange tilfælde den diabetesramtes nøgletal så meget, at de kan erklæres som ikke-diabetikere. Type 2 Diabetesramte overalt i verden tager skeen i egen hånd og forbedrer deres livskvalitet og prognose ved at spise sig fri af diagnosen.

Gad vide, om der findes et cykelhold i Danmark med eks-diabetikere? Jeg støtter gerne med T-shirts til hele holdet.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Politiken d. 17. august 2019

Kostrådene skal justeres for alle

Hvor ville det klæde den nye danske regering at få justeret de Officielle Danske Kostråd.

Marie Raes, kostvejleder og debattør

Der er ved at ske et skred i den rigtige retning. Tusindvis af mennesker med diabetes har taget skeen i egen hånd og spiser nu mad med mere fedt og færre kulhydrater og sukker (low-carb). Det gør de for at få øget livskvalitet, reduceret mængde medicin og mindre risiko for invaliderende følgesygdomme. Den kulhydratfattige kost virker så godt, at mange diabetikere kan undvære medicin og endda blive af med diagnosen diabetes.

Kostrådene for diabetikere har siden 1970’erne anbefalet mad med en høj mængde kulhydrater og minimalt med fedt. Dette princip har lige siden været gennemgående i vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, De Officielle Kostråd og Diabetesforeningen. Men inden for det seneste år er der kommet nye evidensbaserede anbefalinger fra de to toneangivende og centrale diabetesorganisationer, The American Diabetes Association og European Association for the Study of Diabetes, der har skrevet Low-Carb-diæter ind på deres liste over kost, der kan anbefales til diabetikere. Både den danske Diabetesforening og Sundhedsstyrelsen erkender i dag, at der skal ske en ændring af kostanbefalingerne til diabetikere.

Diabetes type 2 er en livsstilssygdom, hvilket bl.a. også overvægt, hjerte-kredsløbslidelser og fedtlever er. Når en kost med færre kulhydrater og mere fedt er godt for livsstilssygdommen Diabetes, kunne det så tænkes, at denne low-carb kostretning kunne være gavnlig også for de andre livsstilssygdomme? De er jo trods alt symptomer på det samme problem: det metabole syndrom! Og interessant nok er forekomsten af alle disse livsstilssygdomme eksploderet på samme tid nemlig efter indførelse af rådene om flere kulhydrater og mindre fedt. Set i det perspektiv bør de Officielle Kostråd justeres hurtigst muligt.

Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på kostrådene. Det amerikanske The United States Department of Agriculture er i øjeblikket ved at justere de alment gældende amerikanske kostråd. Dette sker hvert femte år, og for første gang nogensinde bliver befolkningen involveret. Den 11. juli blev der afholdt en 4 timer lang høring, hvor almindelige amerikanere, lægfolk og fagfolk fik tre minutter hver til deres rådighed, hvor de kunne påvirke den nedsatte komité med argumenter for ændringer til de nuværende kostråd. Et gennemgående ønske var at justere anbefalingerne, så kulhydrater og især sukker bliver reduceret, og at naturligt fedt bliver taget ud af skammekrogen.

Op til den offentlige høring kunne man i New York Times og Washington Post læse en helsides annonce indrykket af 60 eksperter, forskere og læger, som opfordrede komitéen til at foretage en gennemgribende ændring af kostrådene hen mod færre kulhydrater.

Det er så populært med ”et paradigmeskifte”. Hvor ville det klæde den nye danske regering også at tage fat om danskernes sundhed ved at få justeret de Officielle Danske Kostråd.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllandsposten d. 17. august 2019

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11535274/foraeldre-har-et-tungt-ansvar-for-teenageveganere/

Forældre har et tungt ansvar for teenageveganere

Det er ikke nok bare at spise sig mæt og gå fra bordet med en ren klimasamvittighed, et forsimplet fravalg kan gå ud over sundhed og trivsel.

MARIE RAES, kostvejleder, Bryrup

Kære forældre til unge veganske klimaaktivister.

Der ligger et stort ansvar på jeres skuldre. I er forældre til et ungt menneske, som har taget selvstændigt stilling til at fravælge animalske fødevarer som næringsgrundlag. Beslutningen kan være af de fineste etiske årsager, og den kan være kombineret med et ønske om at følge de tendenser, der hersker blandt unge i dag om, at det er mest klimavenligt at undlade at spise animalsk.

Scenariet ved aftensmåltidet i en almindelig altspisende dansk familie kan typisk være, at den unge siger ”nej tak” til frikadellerne eller kødsovsen og nøjes med at spise kartoflerne, risen eller pastaen suppleret med de grøntsager, der er kulturen i den pågældende familie. Komælken er udskiftet med mandel- eller risdrik.

I et ernæringsperspektiv er dette måltid ikke optimalt for et ungt menneske i voksealderen. Der skal vælges noget til, der er lige så næringsrigt, balanceret og biotilgængeligt som de fravalgte animalske fødevarer. Det er ikke nok bare at spise sig mæt og derefter gå fra bordet med en måske renere klimasamvittighed. I længden vil et forsimplet fravalg gå ud over den dyrebare sundhed og trivsel.

De voksne har som altid ansvaret for, at den unge får de nødvendige næringsstoffer – det er der ikke noget nyt i. Men det kræver en ekstra indsats at vide noget om kulhydrater, proteiner og fedtstoffer i forskellige fødevarer, fordeling af næringsstofferne, vitaminer samt kroppens aktuelle behov, hvis man vælger at spise vegansk. Dén ekstra indsats kan forældre ikke overlade til f.eks. en 13-årig.

Det bliver ikke lettere i den nærmeste fremtid. Fødevareproducenterne står på nakken af hinanden for at udvikle nye veganske og vegetariske produkter. Kampen om kunderne mellem producenter af f.eks. grønne bøffer bliver hård, og når konkurrencen bliver hård, kommer det ofte til at gå ud over kvaliteten. Ikke bare prisen skal være attraktiv, men udseende, konsistens, smag, holdbarhed og ikke mindst indpakning kommer til at præge produktvalget. Der er dermed ingen garanti for et optimalt næringsindhold og dybest set heller ikke nogen garanti for, at vege-bøfferne er mere klimavenlige end ordinære oksekødsbøffer. Det er i hvert fald helt sikkert, at der er mere end én ingrediens i de grønne bøffer.

Så når familien for teenagerens skyld udskifter den gamle hakkebøf med den ”grønne” af slagsen, er det essentielt f.eks. at spørge: ”hvor får vi så vores proteiner fra?”. Svaret er ikke så ligetil, hvis man ikke kender til vegansk eller vegetarisk levevis og slet ikke vil spise animalske fødevarer.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev i Jysk-Fynske Mediers 13 dagblade d. 8. august 2019

https://stiften.dk/danmark/Kronisk-sygdom-Det-er-nu-vi-skal-stille-det-kritiske-spoergsmaal-hvorfor/artikel/593552

Det er nu, vi skal stille det kritiske spørgsmål ”hvorfor”!

AF: MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, HEDEVANG 4, BRYRUP

Alle medier svømmer over med nyheden om, at to ud af tre danskere lider af kronisk sygdom. Det er en undersøgelse fra Aalborg Universitet, som offentliggør dette skræmmende tal for danskernes sygdomstilstand.

Inden politikere og embedsværk bliver forført af overskrifterne og vil love dette og hint til behandlingssystemet, er det vigtigt at vide, hvad der er målt. Ved en gennemgang af rapporten viser det sig, at situationen ikke er så skræmmende som først antaget.

For det første handler det ikke om ”kronisk sygdom”, som vi normalt forstår termen. Universitetet har undersøgt 199 definerede ”kroniske tilstande” fra eksempelvis hæmorider, grå stær, alm. høretab og søvnforstyrrelser, store som små medfødte handicaps og sygdomme som Parkinson, demens og cancer. Der er tale om en meget bred definition af kroniske tilstande.

Undersøgelsen viser resultater for et givet tidspunkt og medregner alle sundhedsdata for voksne danskere. Det er i sig selv et unikt materiale, men det skal bruges klogt! Der er ingen tvivl om, at behandlersystemet vil bruge disse faktuelle data som argument for at få flere midler til behandling af netop deres specialer.

Men inden regeringen kaster sig ud i kortsigtede lappeløsninger i forskrækkelse over mængden af sygdom i Danmark, bør de stille det vigtige spørgsmål: hvorfor er så mange syge?

Det er et Sisyfos-arbejde at forsøge at lukke huller, mens pengene fosser ud af statskassen til et umætteligt sygehusvæsen. Når bægeret er ved at flyde over, er det klogt at lukke for vandhanen. Mængden af patienter til sygehusene må stoppes, ikke fordi patienterne ikke skal behandles, men fordi de aldrig skulle være blevet syge. Mange af undersøgelsens ”kroniske tilstande” er mulige at forebygge. Når man kan forhindre overvægt og Type2Diabetes ved at ændre kosten, er det en langt klogere indsats end at behandle den ”kroniske tilstand”.

Vi kan ikke behandle os ud af situationen – vi er nødt til at forebygge os ud af den. Behandlingssystemet har en øvre grænse i fysisk, faglig og økonomisk kapacitet.

Forebyggelse kræver ”back to basic”- handlinger. Vi skal arbejde hen imod at få færre patienter, idet byrden ligger i de forhold, der har skabt patienten f.eks. forurenet luft, vand og fødevarer. Politikerne kan ikke længere lukke øjnene for de forhold, der har skabt flere patienter. Omgivelserne skal gøres mindre sygdomsskabende, og det skal gå stærkt, før hele velfærdssamfundet kollapser. Luftforurening skal stoppes ved at udbygge sol- og vindenergi samt gøre elbiler og offentlig transport mere attraktive, nedsivning af giftstoffer til drikkevandet skal stoppes ved at forbyde giftstoffer, og vores råvarer og fødevarer skal være giftfri og uden kunstige tilsætninger.

Og det skal ske NU.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev i Information 9. juli 2019 (forkortet af debatredaktionen)

https://www.information.dk/debat/2019/07/industriel-produktion-vores-klimasynd-spiser-koed?lst_cntrb#kommentarer

Industriel produktion er vores klimasynd, ikke at vi spiser kød

Det er ikke plantebaseret kost, der kan redde klimaet, hvis vi bare fortsætter med vores industrielle produktion af monokulturer. Det er selvforsyning i en eller anden grad, vi skal tilbage til – uanset kostretning, skriver Marie Raes i dette debatindlæg.

Det store mantra i dag er, at vi skal spise plantebaseret for klimaet. Det mest forsimplede skræmmebillede er de pruttende køer. Men det er ikke kun køerne i sig selv, der er problemet.

Mængden af gasser, de udleder, er også et resultat af det foder, de spiser.

Foderet hentes fra intensive monokulturer af bl.a. soja, korn og majs fra egne tusindvis af kilometer væk. Forarbejdet, transporteret, pakket og fordelt gennem mange hænder og fabrikker, før det når frem til dyr, som er spærret inde i feedlockseller stalde.

Produktion af foderet kræver inddragelse af naturarealer og skove samt kunstig forarbejdning og sprøjtning mv., der belaster både jordforhold, biodiversitet og ressourceregnskab.

Dette er naturligvis uholdbart. Men handler klimakrisen dermed om plantebaseret vs. animalsk baseret mad?

Nej, for hvis alle spiser vegetabilsk, skal milliarder af mennesker fodres med afgrøder fra samme monokulturer med samme miljø- og klimabelastende metoder i produktionskæden. Vi skal i stedet have genoprettet det naturlige kredsløb, hvor både dyr og planter gør nytte.

Planteædere leverer blandt andet højpotent gødning til jordlaget, de bearbejder jorden og bidrager til jordlagets mikrobiom og resistens, og de forbedrer jordlagets struktur.

Som resultat af dyrenes tilstedeværelse kvitterer jordlaget med ny vækst, der sikrer binding af CO2 og større biodiversitet. Planteædere i deres naturlige miljø bør betragtes som alle tiders klimahelte.

Det er os, der har forstyrret dette økosystem. Men det handler derfor ikke om animalsk vs. plantebaseret, men om at undgå den store industrielle produktion.

Fortidens ’lokalt produceret og i sæson’-ideologi er fremtidens løsning for klimaet, hvor målet er at genetablere det naturlige kredsløb i alle produktionsled fra jord til bord med mindst mulig klima- og miljøbelastning og størst mulig effekt på biodiversitet.

De firbenede græsædere skal lukkes ud dér, hvor de gør mest gavn, nemlig ud på græs. Handel med lokale råvarer kan etableres via kundebondefællesskaber og by-land-aftaler. Som supplement kan du selv dyrke grøntsager i alt, hvad der er muligt, og holde høns og kaniner i baghaven eller på fællesarealer. Det er godt for dig, godt for landmanden og godt for dyrene.

Det er det selvforsynende princip, uanset kostretning, vi som individer, som lokalsamfund og som land bør stræbe efter – især for klimaets skyld.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev i Information 21. juni 2019 (voldsomt forkortet af debatredaktionen)

https://www.information.dk/debat/2019/06/lad-forebygge-saa-faar-faerre-patienter-stedet-fortsaette-bruge-flere-penge-paa-behandling?lst_tag 

Lad os forebygge, så vi får færre patienter, i stedet for at fortsætte med at bruge flere penge på behandling

Sygehusene er under pres, for flere og flere bliver syge. Men i stedet for bare at poste flere penge i sundhedsvæsenet burde vi begrænse de ting, der gør os syge, for eksempel forurening af luft, vand og fødevarer, skriver Marie Raes i dette debatindlæg.

Ansatte råber fra hvert eneste sygehus, at de ikke kan klare presset, og politikere har lovet os fra hver eneste lygtepæl, at de vil løse problemerne.

En klassisk løsning er at tilføre kortsigtede økonomiske midler og samtidig effektivisere. Men vi må indse, at årsagen til problemerne er, at vi bliver flere syge danskere: blandt andet flere ældre og flere kronikere.

Derfor var det måske klogere at træde et skridt tilbage og finde en forklaring på patientbyrden.

Hvorfor kommer der for mange patienter i forhold til vores kapacitet? Hvor længe kan kapaciteten udbygges til et stadigt stigende behov? Hvor går grænsen for et kollaps?

Problemet har vokset sig så stort, at det ikke længere kan være den enkeltes skyld. Der er noget helt galt i vores omgivelser. Vi må begrænse mængden af patienter, ikke fordi vi skal undlade at behandle dem, der har brug for det, men fordi de aldrig skulle være blevet syge i første omgang.

Vi er også nødt til at forebygge

Når man f.eks. kan begrænse overvægt og type 2-diabetes ved at skrue på maden, er dette en langt klogere indsats end kun at fokusere på at udvide behandlingskapaciteten.

Vi kan ikke blive ved med kun at behandle os ud af dette problem – vi er nødt til også at forebygge. Dette gælder såvel for den enkelte dansker som for samfundet som helhed. For behandlingssystemet har en øvre grænse i fysisk, faglig og økonomisk kapacitet, og den er nået.

Forebyggelse kræver, at vi skal arbejde for at få færre patienter, og byrden ligger i de forhold, der har skabt patienten. Det gælder også bl.a. forurening af luft, vand og fødevarer. Politikerne kan ikke længere lukke øjnene for disse forhold. Vores omgivelser skal gøres mindre sygdomsskabende, og det skal gå stærkt.

Luftforureningen kan eksempelvis begrænses ved at udbygge sol- og vindenergi samt ved at gøre elbilkørsel og offentlig transport mere attraktivt. Derudover skal nedsivning af pesticidrester til drikkevandet stoppes ved at forbyde gift i landbruget, så også vores fødevarer bliver giftfri.

Det skal ikke ske om et eller ti år – det skal ske nu.

Marie Raes, kostvejleder

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jysk-Fynske Medier 3. juni 2019

F. eks. i Århus Stiftstidende: https://stiften.dk/danmark/Er-du-klimahelt-fordi-du-er-blevet-veganer/artikel/581677 

Er du klimahelt, fordi du er blevet veganer?

AF: MARIE RAES, HEDEVANG 4, BRYRUP

Vegansk: Mange veganere og vegetarer kan med deres beslutning om at spise fortrinsvis vegetabilsk have fået en overbevisning om, at de samtidig gør noget godt for klimaet. Nok har man fravalgt kød, men hvad har man valgt til?

Der er sket et boom i antallet af veganere og vegetarer og dermed også i mængden af nye veganske fødevareprodukter. Men kigger man efter på indholdet i produkterne, findes der oftest ingredienser, som er hentet hjem fra hele verden, og som dermed bidrager til en unødvendig klimabelastning gennem produktion, håndtering, pakning, transport, opbevaring osv. Hvor meget trækker en liter ris- eller sojadrik på klimakontoen? Hvad med quinoa og chiafrø?

Alle bør gå i dybden med deres beslutninger, fordi det ikke blot er et spørgsmål om at tilegne sig en trendy "etiket". At være veganer eller vegetar kan være udmærket set ud fra et dyreetisk synspunkt, men det er ikke automatisk synonymt med klimabevidst. At være altspisende er tilsvarende ikke synonymt med klimasvin.

For en klimabevidst, som stræber efter mindst mulig klima- og miljøbelastning, er det den bedste løsning at producere samt handle lokalt og i sæson. Med lokalt mener jeg naturligvis ikke kun at handle ind i det nærmeste supermarked. Også selve produktionen af fødevarerne bør være så lokal som muligt.

Handel med lokalt producerede naturlige råvarer kan etableres via kunde-bonde fællesskaber og by-landaftaler. Og som supplement dyrker du selv dine grøntsager i alt, hvad der er muligt, på altanen, i baghaven og på fællesarealer. Dette betyder så også, at en beslutning om at være klimahelt, indebærer et farvel til udenlandsk frugt og grønt, udenlandske soja- og kornprodukter, ris, eksotiske krydderier, kaffe, nye kartofler fra Egypten mm.

Er du villig til det for klimaets skyld?

De selvforsynende familier er de største klimahelte uanset kostretning, og det er det selvforsynende princip, vi som individer, som lokalsamfund og som land bør stræbe efter - for klimaets skyld.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jysk-Fynske Medier 12. maj 2019

F.eks. i Århus Stiftstidende: https://stiften.dk/debat/For-meget-sukker-er-som-at-tvangsfodre-en-gaas/artikel/577048 

For meget sukker er som at tvangsfodre en gås

AF: MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, HEDEVANG 4, BRYRUP

Skrumpelever eller fedtlever – det var noget, alkoholikere i gamle dage drak sig til. I dag findes sygdommen i alle aldersgrupper og har nu for størstepartens vedkommende ikke noget at gøre med alkohol. Der er en voldsom stigning i forekomsten af non-alkoholic-fatty-liver-disease (NAFLD), og stigningen sker i takt med stigningen i antal overvægtige, insulinresistente og Type2Diabetikere. Det mest bekymrende er, at diagnosen er blevet hyppigere blandt børn og unge i samme takt som også deres kropsvægt er øget. Læger og forskere er bekymrede for udviklingen.

Vi kender det godt, det med fedtlever, og en måske upassende men dog relevant sammenligning kan sagtens få det til at vende sig inde i nogle af os. Men gourmander nyder Foie Gras på trods af forfærdelige metoder til at frembringe netop den mest fede gåse- eller andelever. Leveren bliver større og federe af, at gåsen tvangsfodres med majs i en mængde, som den ikke naturligt ville indtage. De øgede mængder kulhydrat, som fjerkræet ikke kan omsætte til energi, bliver lagret som fedt i leveren, og voila! har vi en fedtlever.

Nu er der nok ikke mange mennesker i Danmark, der bliver direkte tvangsfodret for at blive overvægtige. Men danskerne kan uhyggeligt let komme til at indtage særlige produkter, uden at vide at risikoen for fedtlever er til stede. Og velmenende forældre kan i god tro bane vejen for overvægt og leverproblemer hos deres børn.

De er blevet så populære, klemmeposerne som babyer og småbørn krammer og sutter på, når de bliver transporteret rundt i barnevogn og klapvogn. Det er nemt, forældrene får ro til at handle ind, og barnet får midlertidigt stillet sin sult eller trang til sukker. Men der er mere sukker/kulhydrat i en klemmepose end i en cola eller sportsdrik. Jeg er sikker på, at de færreste forældre ville stikke deres baby en cola eller sportsdrik, men resultatet i babys krop er det samme. Og med klemmeposerne er kimen lagt til teenagerens afhængighed af cola eller sportsdrik.

Der er 13g sukkerarter pr. 100g frugtsmoothie i en klemmepose. Så der er mere sukker i babys mellemmåltid end i cola, der har 10,6g sukker pr. 100g, eller energidrik, som indeholder 11g sukker pr. 100g. I en klemmepose på 90g er der sukker svarende til 5½ sukkerknald.

Fødevarestyrelsens anbefalinger om sportsprodukter beskriver indtaget i forbindelse med stærkt krævende muskelarbejde, især for sportsfolk. De skriver også: ”Ifølge en ekspertkomité i EU har de fleste sportsfolk ikke brug for særlige sportsprodukter. De får derimod dækket deres behov for næringsstoffer ved at spise en almindelig og varieret kost. Enkelte produkter kan dog være relevante for visse sportsudøvere.”

Klemmeposer kan iflg. producenten gives allerede fra barnet er 6 måneder gammel, men en 6 måneders baby dyrker hverken stærkt krævende muskelarbejde eller ekstremsport. Producenten gør meget ud af at understrege, at produktet er uden tilsat sukker. Men den oplysning skal tages med et gran salt. De skriver: ”God mad behøver ikke indeholde sukker, og vi tilsætter aldrig sukker i vores børnemad. Sukkeret i vores produkter er naturligt frugtsukker.” Det er altså ikke tilsat, men der er rigtig meget sukker i alligevel, for det kommer fra frugtkoncentratet, og betegnelsen ”naturlig” gør ikke frugtsukkeret mindre skadeligt. Forældre får ikke den fulde sandhed om klemmeposernes indhold og bliver ført bag lyset, hvis de tror, at indholdet er sundt.

Overfodring med sukker har samme effekt på baby, som overfodring med majs har på fjerkræ. Måske ligger forklaringen på den øgede forekomst af fedtlever (NAFLD) blandt børn og unge lige for næsen af os? I mit perspektiv burde klemmeposer og andre sukkerholdige drikkevarer forbydes eller i det mindste udstyres med en ærlig beskrivelse af indholdet. Sukkerholdige klemmeposer har ingen næringsværdi især ikke for små børn, der har brug for ærlige måltider med rigtig mad for at kunne vokse sig sunde og stærke.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jysk-Fynske Medier 1. april 2019

F.eks. i Århus Stiftstidende: https://stiften.dk/debat/Den-nyeste-indkoebsguide-til-diabetesramte-skriger-til-himlen/artikel/567994 

Den nyeste indkøbsguide til diabetesramte skriger til himlen.

Hvis du var allergisk overfor nødder, ville du så spise nødder? Nej, for du ville respektere din krops signaler overfor den fødevare, som kroppen ikke kan tåle. Derfor er det mig en gåde, at danskere med diabetes fortsat bliver anbefalet at spise kulhydrater på trods af, at det lige præcis er kulhydraterne, de ikke kan tåle i længden.

Kulhydrater bliver sært nok ikke nævnt ved navn i den nye indkøbsguide fra bl.a. Diabetesforeningen. Guiden er i stedet som noget helt nyt blevet udstyret med betegnelsen ”sukkerarter”, formentlig for at tydeliggøre sukkers tilstedeværelse i produkterne, hvilket naturligvis er vigtigt for diabetesramte. Men med den lille finte er en hel gruppe næringsstoffer - nemlig kulhydraterne - blevet forbigået totalt.

Kulhydrater findes i alle kornprodukter, grøntsager og frugt, og de findes i fibre, mere eller mindre optagelige i fordøjelsen. Kulhydrater findes desuden i størstedelen af forarbejdede fødevarer. Der er altså en massiv tilstedeværelse af kulhydrater i vores daglige kost bl.a. i størstedelen af de produkter, som er vist i guiden, men kulhydrater bliver ikke nævnt i guiden som noget, en diabetesramt behøver beskæftige sig med. Kulhydrater som gruppe er helt udeladt, som om det var et fy-ord.

Det er dette, der skriger til himlen!!! Enhver med diabetes ved, at kulhydrater af enhver art påvirker blodsukkeret og dermed også sygdommen diabetes.

Jeg ville kunne tilgive en syvende klasse, der i deres projektuge havde lavet denne indkøbsguide for diabetesramte. Men at Diabetesforeningen og Hjerteforeningen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen helt seriøst udgiver en guide med så sundhedsskadelige anbefalinger er utilgiveligt. Det er uetisk at fortsætte med at give kostråd, der i det seneste årti er blevet videnskabeligt tilbagevist fra flere sider, og som har en indlysende ulogisk forklaringsmodel som grundtanke. Så hellere undlade at udgive en ny guide.

De to toneangivende og centrale diabetesorganisationer The American Diabetes Association (ADA) og European Association for the Study of Diabetes (EASD) har sidste år ændret deres anbefalinger til diabetesramte til netop at omfatte en kost med reduktion i indtaget af kulhydrater. Det amerikanske Virta Health viser fantastiske resultater med reduktion af kulhydrater hos diabetesramte, og studier samt forsøg overalt i verden – også i Danmark – viser positive resultater for diabetesramtes helbred, når kulhydrater begrænses i kosten. Personlige beretninger fra eks-diabetikere florerer på de sociale medier og i pressen.

Er Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen uvidende om dette, eller har de vendt det blinde øje til? Jeg håber det første.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indlæg i helsemagasinet Naturli' nr. 2.19

Eller Læs side 12 her: https://issuu.com/mediegruppen/docs/naturli-2019-02?e=1131916/67579320

Vi er født til at elske sukker – nu slår det os langsomt ihjel.

Den nyfødte ligger på mors mave. Om et øjeblik får den nyfødte en overraskelse, som den aldrig kommer til at glemme – aldrig som i aldrig nogensinde: en overraskelse, der handler om dens eksistens og overlevelse, og som i dens moderne liv med tiden kan blive dens endeligt og død.

Indtil fødslen har fosteret fået sin ernæring direkte ind i kroppen gennem navlestrengen via udvekslingen af blod mellem mor og foster. Fosteret har ingen erfaring og oplevelse af mæthed eller for den sags skyld sult, for fosteret tager under normale omstændigheder præcis det, der er brug for fra sin mor på det givne tidspunkt i sin udvikling.

Fordøjelsessystemet fra mund til endetarm er ikke fuldt aktiveret ved fødslen, og alt hvad der foregår i den passage, er stadig udenfor fosterets egen kontrol og medvirken. Sanseindtrykkene i fosterlivet er beskyttede og ret begrænsede, men især smagssansen er henvist til en triviel oplevelse af smagen af fostervand. Men det bliver der i den grad rådet bod på efter fødslen.

Fødslen er overstået, den nyfødte har været igennem tryk og pres, har fået fri bevægelighed uden ydre begrænsninger, mærker kraftig temperaturforskel, hører stærke lyde, fornemmer lys uden afskærmning og bruger lungerne og dermed lugtesansen for første gang. Det må føles voldsomt, og det er godt, at vi ikke husker det som sådan.

Så sker det forløsende øjeblik: baby bliver lagt til brystet. Første dråbe på babys læber overrasker med en ukendt velsmag af sødme, og der kommer en øjeblikkelig hormonrespons af dopamin. Baby får sit første kick, sus og rus, og baby vil have mere. Uden dette lykkesus ville baby ikke være ansporet til at fortsætte med den indtil nu ukendte funktion: at smage og suge. Heldigvis findes sutterefleksen, for det at suge kræver undertryk i mundhulen, teknik og især vilje, men det lærer baby hurtigt, når belønningssystemet er højaktivt og udløser gevinst, hver gang der suges.

Dopamin-eksplosionen kombineret med overraskelsen giver en stærk hukommelse om belønningen. Hukommelsen driver derefter indsatsen ift. forventningen og belønningen (Professor og neuroforsker Ray Dolan, modtager af The Brain Prize). Evolutionen har udrustet mennesker med særlige mekanismer, der fremmer læring om kilder til belønning, samt at give en motivation til at søge sådanne belønninger, næsten uanset omkostningerne. Virkningen af ​dopamin, er nøglen til disse mekanismer. Hormonelle belønninger opstår oprindeligt ved f.eks. anskaffelse af mad, ved kamp, sejr og sex.

Baby er ”hooked” og har fået et hormonstyret incitament til også at få tilført den næring, der er brug for i form af modermælkens protein og fedt. Dette incitament sikrer barnets overlevelse. Som sidegevinster og liggende i mors favn oplever barnet tryghed, kærlighed, trøst, kontakt, varme og hygge, og det bliver en livslang forbindelse.

Når barnet er blevet stort nok til også at spise voksenmad, er interessen for modermælk dalende og på et tidspunkt fuldstændig væk. Men hukommelsen for sødme ligger der for altid og er utrolig svær at bekæmpe. Hukommelsen er så stærk, at selvom du ikke har brug for sukker, efter du er gået over til fast føde med protein, fedt og grøntsager, så vil du vælge sødt, når det er der. Samtidig får du erindringen om kærlighed, trøst og hygge: indvendige krammere.

Indtil for blot 200 år siden var denne hormonelle mekanisme en ufarlig sikring af artens overlevelse, fordi tilgangen til sukker var nærved ikke-eksisterende. Efter industrialiseringen og bl.a. forædling af roer til sukkerroer er ”dopaminkicket” i dag en af vejene til sygdom og død. Den massive tilstedeværelse af alle former for sukker er en af de væsentligste årsager til fedmeepidemien (51% af alle danskere er overvægtige) og den stigende forekomst af f.eks. diabetes/forstadier til diabetes (20%) og fedtlever (NAFLD 25%). Der er en direkte fysiologisk sammenhæng mellem et højt og vedvarende indtag af sukkerarter og nævnte sygdomme.

Mange tror, at sukker altid har været en del af menneskets kost, men i det store perspektiv er sukker et nyt produkt. Her er en gennemgang af tilgængelighed til sukkerstoffer igennem menneskets millionår lange historie.

Honning:

•       Sukker fandtes oprindeligt kun naturligt i sin rene form som honning

•       Vores forfædre spiste det sjældent

•       Det var sværttilgængeligt og sæsonafhængigt

Sukkerrør:

•       Oprindelig form som sukkergræs på Stillehavsøerne for ca. 15.000 år siden

•       Langvarig forædlingsperiode i Asien, Mellemøsten, Middelhavslandene, Vestindiske Øer

•       Fra 1100 og indtil 1800 industrialiseres sukkerproduktion, men der var begrænset adgang til sukker fra bl.a. Vestindiske Øer

Sukkerroer:

•       Udvikles og forædles i Europa og Rusland 1800-1850

Danmark:

•       I 1700-tallet er sukker fra sukkerrør forbeholdt velhavere + som medicin

•       I begyndelsen af 1800-tallet spises ca. 4 kg sukker/pers/år fortrinsvis fra sukkerrør

•       I 1890 spises ca. 18 kg/pers/år fortrinsvis fra sukkerroer

•       I dag spises over 40 kg/pers/år forskellige sukkerarter = ca. 55 sukkerknalder/pers/dag i gennemsnit

Frugt:

•       De fleste frugtarter er i dag forædlet, så de er unaturligt søde og mere sukkerfyldte end deres oprindelige frugtart.

Vi kan selv hver især forsøge at undgå sukkerstoffer i hverdagens hjemmelavede mad og måltider. Den store udfordring er at undgå sukkerstoffer i fødevareprodukter, der har været en tur igennem en fabrik, for vi er omgivet af sukker, både det synlige og det skjulte. Sukker findes i 70% af vores fødevarer og ikke bare i de produkter, hvor man forventer tilsat sukker som f.eks. i kager og kiks, men også i fødevarer, der ikke naturligt burde have sukker tilsat som f.eks. kødprodukter, grøntsagsprodukter og økologiske varer. Sukkeret er tilsat for salgets skyld ikke for sundhedens skyld, og fødevareindustrien udnytter din urgamle indbyggede sukkertrang og belønningsmekanisme til at sælge deres produkter.

Vi har kunnet leve uden sukker i millioner af år, men på få århundreder er det ved at slå os ihjel. Heldigvis er der en åbenlys løsning på forebyggelse og til dels også helbredelse af sukkerrelaterede sygdomme: at fjerne sukkeret helt.

Hvordan undgår vi sukker, som er allevegne omkring os, og som med tiden er blevet en så indgroet del af vores kultur og sociale samvær? Vi kan ikke forvente, at fødevareindustrien vil forringe deres indtjeningsmuligheder, så vi er nødt til at tage sagen i egen hånd. Én ting er sikker: sukker er helt unødvendigt for kroppen og skadelig i længden.

Sådan kan du komme videre frem mod et sukkerfrit og sundere liv:

1. Tøm hjemmet for sukker og sødede fødevarer. Når det ikke er i huset, så bliver du ikke fristet.

2. Spis rigtig mad. Spis dig mæt inden du køber ind, så bliver du ikke så let fristet til impulskøb.

3. Læs på varedeklarationerne, når du køber ind og stil varen tilbage igen, hvis der er sukker i.

4. Sørg for at have en nøje planlagt strategi klar, hvis du bliver ramt af sukkertrang. Sukkertrang er et tegn på, at dit indre ur-menneske mangler noget, så find en ”non-food” måde at tilfredsstille den mangel på (ring til en god ven, tag 20 hop på stedet, giv dig selv 2 min. latter, lyt til din yndlingssang).

5. Vær ærlig, når nogen byder dig kage eller slik: ”nej tak, jeg vil gerne undgå søde sager”.

6. Vær tålmodig og beslutsom. Tag en dag af gangen – hver ny dag uden sukker er en sejr. At skippe sukker kræver afvænning, men du vil i løbet af nogle uger let kunne lade kagefadet passere forbi og lade slikskålen være.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Artikel i det svenske LCHF-magasinet nr. 5, 2018. Dette er det danske oplæg til magasinet:

LCHF i Danmark

Som oplevet af Marie Raes, kostvejleder og debattør, Danmark

”Hvorfor er interessen for LCHF så lille i Danmark?” spurgte jeg Bo Zackrisson, da jeg deltog i LCHF-Event Säffle 2018. ”Jamen, det må du da som dansker kunne give mig svaret på” udbrød han og opfordrede mig til at skrive en artikel om det. Han forklarede, at der ofte er artikler fra Norge og Finland i LCHF-magasinet, men næsten aldrig fra Danmark. Det undrede ham. Udfordringen er hermed accepteret, så dette er mit personlige bud.

Den danske ”hygge”

Der findes en underskov af danskere, som vælger at spise færre kulhydrater, og som trives med deres valg. Men det er svært at blive accepteret som ”normal” i sociale sammenhænge i Danmark, hvis man siger nej-tak til kagen eller flødebollerne, når der f.eks. er fredagshygge med kollegerne. Det skyldes i høj grad danskernes afhængighed af hygge (se faktaboks 2), hvor de søde sager er blevet ”kittet” i de sociale relationer.

Fredag kan altså let blive en dag, hvor man som LowCarber endnu en gang udstiller sig selv ved at medbringe sin egen ”hygge” eller ved blot (igen) at melde afbud. Det bliver især en udfordring, hvis der er en aftale mellem kollegerne om, at man skiftes til at medbringe ”hyggen”. Når det er ”den unormales” tur, er der ekstra kritisk opmærksomhed på kvalitet og valg af tilbehør, og der skal mere end almindeligt mod til hos værtinden for at nyde dét samvær.

Eller hvis man er ude at cykle med klubben, er der næsten altid stop hos bageren til noget hygge. Det er ikke let at klare den situation som LowCarber. Paradoksalt nok ville det være lettere at blive accepteret, hvis man ikke selv havde valgt sin diæt, f.eks. hvis man havde haft nøddeallergi eller var glutenintolerant. Men bevidst at fravælge kage og slik betragtes som ”ekstremt” og et tegn på at være uvillig til at deltage i Den Hellige Hygge.

LCHF er nærmest ekstrem, så det bliver nydt lidt i det skjulte

I den brede befolkning i Danmark opfattes LCHF nærmest som en ekstrem slankekur end som en sund livsstil – hvis man da overhovedet ved, hvad bogstaverne betyder. I det hele taget opfattes konceptkure som ekstreme modediller, som man er ved at være temmelig trætte af at høre om, uanset om det f.eks. er paleo, LowCarb, Keto, 5:2, Atkins eller LCHF. Der har desuden været en tendens til, at medier og mennesker har rodet grundigt rundt i begreberne, hvilket har skabt stor forvirring hos den almindelige befolkning. Forvirringen har desværre fjernet fokus fra de sundhedsmæssige gevinster ved LowCarb, hvilket myndighederne bag De Officielle Kostråd prompte har udnyttet ved at fremhæve kostrådene som ”den sikre vej”. Et ensidigt perspektiv der er blevet understøttet af en presse, som ikke tager deres ansvar alvorligt ift. deres indflydelse på danskernes sundhed.

Danmark var længe om at komme med på den skandinaviske bølge af LowCarb (se faktaboks 3), og bølgen har hurtigt lagt sig igen. LowCarb storsælger ikke mere, når man måler succesen i nyudgivelser af bøger, opskrifter eller slankeprogrammer, men det er ikke det samme som at sige, at LowCarb er yt. Fordelen ved LowCarb livsstil er, at man spiser naturlig mad, der kan fås i alle almindelige supermarkeder og på næsten alle restauranter (ikke fast-food restauranter!). At lade brødkurven passere forbi eller bede om grønt i stedet for kartofler er heldigvis relativt normalt i dag, uden at man behøver forklare sit valg. På den måde er LowCarb blevet mere hverdagsagtig.

Der findes heldigvis også de sociale medier med et utal af forskellige FB-grupper med LCHF, Paleo, Keto eller LowCarb som omdrejningspunkt. Her sker en værdifuld udveksling af erfaringer og opskrifter, og den mellemmenneskelige support er uvurderlig.

Private virksomheder

Nogle få fødevareproducenter i Danmark forsøger at lave f.eks. kerneblandinger til stenalderbrød, og hos 7-Eleven sælges kerneknækbrød, paleo-boller/sandwiches mv. Men især udbyderne af måltidskasser/indkøbsordninger har fanget den stille trend. De har en stor mængde faste aftagere af LowCarb, Keto og Paleo kasser, og hvis der ikke var afsætning, ville kasserne hurtigt blive taget af sortimentet. I det hele taget er måltidskasser og færdigpakkede løsninger med vedlagte opskrifter blevet et hit blandt de veluddannede i Danmark. De har travlt i hverdagen og vælger gerne ugentligt leverede kasser med friske råvarer lige til at gå til hjemme i eget køkken, og her gør det ikke noget, at indholdet ikke er traditionelt.

Det officielle Danmark

Myndigheder, offentlige institutioner, fødevareindustri og patientforeninger er bundet op på de officielle danske kostråd, som stadig ligner de forældede kostråd fra 1970’erne. Derfor hører man aldrig noget positivt om LowCarb fra den del af Danmark – ja, det bliver nærmest tiet ihjel. Myndigheder og forskere har i 50 år lagt enorme ressourcer og prestige i de officielle kostråd, og at rådene skulle være forfejlede, har de mere end svært ved at erkende. Der er formentlig også store kommercielle interesser i ikke at blive upopulær hos de toneangivende danske industrier såsom DanSukker (NordicSugar), Carlsberg/Tuborg, Haribo, Novo Nordisk, margarineindustrien osv.

Myndighederne fortsætter ufortrødent med at bygge ovenpå de forældede kostråd. De har som et ekstra skud i bøssen for nylig defineret en strategi overfor det, de kalder ”fake-news”. Dermed vil de bekæmpe kritik af og tiltagende evidens mod de nuværende kostråd og få enhver kritik stemplet som fake-news samtidig med at fremhæve sig selv som troværdige.

Slip sundheden løs

Befolkningen og trendsætterne er som vanligt langt fremme i skoene. Nu mangler vi blot at få de danske politikere, embedsfolk og institutioner til at anerkende ”verdens ældste modediæt” som den sundeste og mest naturlige kost - ikke bare for danskerne men for alle. Men det kræver i første omgang en total ændring af de danske kostråd, så det officielle Danmark også kan slippe fri af den spændetrøje, der har holdt dem bundet i snart 50 år. Sundheden skal tilbage i den danske madkultultur.

Tak til Jane Faerber (Madbanditten), Signe Gad (GAPSkokken), Bruno Aamo (Brunosbouteille.com), Nick Papageorge, Jonna Schultz (admin. for FB-gr. ”LCHF og Diabetes”) og Jan Petersen (Professionsbachelor i ernæring og sundhed) for deres perspektiver på emnet.

 

FAKTABOKS 1

Marie Raes (1955), dansk autoriseret ergoterapeut (1983) og uddannet kostvejleder fra Paleo Institute, Sverige (2016). Har arbejdet som ergoterapeut i mange år med både arbejdsmiljø, træning, ældrepleje, projektarbejde, personaleuddannelse og ledelse.Har spist LCHF/Paleo siden 2013 og startet eget firma i Danmark: Maries Mad Mission (2016).

Mission:

At påvirke myndighederne til at justere de officielle kostråd i Danmark hen til en naturlig kost for os mennesker.

Vision:

At medvirke til at gøre danskerne sundere.

Blog, indlæg og artikler i dagbladene:

At bidrage til debatten om vores sundhed i Danmark ved at tage udgangspunkt i almindelig logik baseret på nyeste viden, respekt for naturens orden og vores allesammens oprindelse.

FAKTABOKS 2

”hygge”: betyder gemytlig, behagelig, venlig og god, samt en atmosfære, der resulterer i velvære: Hygge er den følelse, du får, når du putter dig i sofaen evt. sammen med én, du holder af, med varme uldsokker på foran pejsen, når det er mørkt, koldt og stormfuldt udenfor.

Er i nyere tid blevet udvidet med ”nu skal vi rigtig hygge”, som i underbevidstheden bliver billedliggjort af samtidig indtagelse af ”noget lækkert” = søde sager, vin, chips eller øl. At fråse i broccolibuketter og et glas vand bliver sjældent identificeret med ”hygge”.

FAKTABOKS 3

Mest søgte ord på Google, december 2011:

Norge

  1. Lavkarbo diett (Lav-kulhydrat)
  2. Lavkarbo pizza
  3. Cupcakes

Sverige

  1. LCHF (Kur: Low Carb-High Fat)
  2. LCHF recept
  3. Linas Matkasse (indkøbsordning)

Danmark

  1. Cupcakes
  2. Mette Blomsterberg (Kager og desserter)
  3. Kitchenaid

 

YouGov-analyse, juni 2015, udarbejdet for Fuldkornspartnerskabet (Fuldkornspartnerskabet er et offentligt-privat partnerskab mellem Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen, samt en række fødevarevirksomheder):

  • 34% af danskerne kender til LCHF kostprincipperne, og 2% af dem lever efter LCHF principperne
  • 10% af danskerne spiser LCHF eller paleo engang imellem
  • 74% af danskerne siger, at de ikke vil spise LCHF kost
  •  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Information d. 15.11.2018

https://www.information.dk/debat/2018/11/hvorfor-bruger-pengene-paa-sygdomme-frem-andre?lst_tag

Hvorfor bruger vi alle pengene på nogle sygdomme frem for andre?

Jeg er forundret over, at kræft og diabetes får både kæmpe kampagner og masser af forskningskroner, imens kol, overvægt og fedtlever bliver taget langt mindre alvorligt

Hvad vil du helst rammes af, kræft eller kol?

Et uetisk spørgsmål måske, men i den virkelige verden er der en afgrund til forskel på behandlingsmuligheder og opfattelsen af sygdommene. Nogle diagnoser får større opmærksomhed end andre i både forskningsverdenen og i samfundet som sådan, og det har intet at gøre med, hvor mange der er ramt af den pågældende sygdom og egentlig heller ikke alvoren af sygdommen eller udgifterne til den.

Med hensyn til cancer, diabetes og hjertesygdomme findes der stort anlagte kampagner og indsamlinger samt officielle verdensdage for de pågældende diagnoser, så der kan skaffes midler til forskning i årsager og behandling. Dette fokus på sygdommene kan fremme forståelsen hos menigmand og medvirke til forebyggelsen, hvilket er ganske fint. Der er også mediebevågenhed og -events knyttet til kampagnerne, som i omfang kan gøre selv en 1. maj-arrangør misundelig.

Jeg er forundret over den massive kampagne mod brystkræft i oktober, hvor det meste af Danmark er indhyllet i lyserødt, og hvor butikkerne står på nakken af hinanden for at øge omsætningen ved at lade en brøkdel af varens pris gå til forskning i brystkræft. Verdens Diabetesdag markeredes onsdag med events og belysning af vartegn og bygninger rundtom i verden. Er den slags mon mere end blot blålys?

Selvforskyldt sygdom?

Er du til gengæld ramt af lungesygdommen kol, af kraftig overvægt eller af fedtlever, er det svært at få øje på kampagnerne til fordel for forskning og forebyggelse, og landsindsamlingerne, hvor folk går fra dør til dør med raslebøsser, er jeg ikke stødt på endnu.

Nogle ville måske mene, at disse sygdomme er folks egen skyld, og måske handler det i virkeligheden om, at de er knyttet tæt sammen med den personlige frihed til at vælge. Måske er de forbundet med berøringsangst, fordi mindst 85 procent af alle tilfælde af kol skyldes tobaksrygning (ifølge Lungeforeningen), at de primære årsager til overvægt betragtes som værende dårlig karakter og overspisning, og at fedtlever ses som alkoholikernes sygdom.

Danmark og hele den vestlige verden er ramt af en voldsom stigning i mange alvorlige sygdomme. At overvægt og fedme ikke bliver taget mere alvorligt, end hvad de rent faktisk gør, er mig en gåde. Især i betragtning af at hver anden dansker i dag er overvægtig ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017, og at børn rammes oftere end tidligere. Hver fjerde dansker har ikkealkoholisk fedtlever (NAFLD), og også her rammes børn oftere. Begge sygdomme vil inden for få år belaste samfundsøkonomien uoverskueligt.

Skævvredne prioriteringer

Sygehusenes beredskab, retningslinjer, tekniske udstyr og behandlingsgarantier har forårsaget en skævvridning, så de ’interessante’ sygdomme har fået førsteprioritet.

Men hvad hvis disse sygdomme også viser sig at være ’selvforskyldte’? Nyeste forskning antyder f.eks., at type 2-diabetes er kostrelateret og dermed kan komme ind under kategorien ’selvforskyldt’ sygdom.

Kommer fremtidens diabeteskampagner til at lide under den erkendelse? Det tror jeg næppe, for lige præcis forskningen i diabetes er voldsomt interessant for medicinalindustrien, så længe det kostrelaterede bliver trukket ud af ligningen.

Jeg er ikke imod kampagner, forskning, sygdomsbekæmpelse mv. Jeg undrer mig bare over, hvilke mekanismer der styrer politikeres, myndigheders og menigmands prioriteringer af, hvilke sygdomme man vil bruge energi og penge på. For det bør jo ikke handle om, hvilken sygdom der er mest spændende i forskernes, patientforeningernes og mediernes øjne.

Det var måske både billigere og smartere at dæmpe specialisttankegangen og i stedet se på alle sygdomme under ét og forsøge at finde en fællesnævner for stigningen i sygdomstilfældene. Gad vidst, om man ikke ved en samlet indsats kunne finde den grundlæggende årsag til hele elendigheden, så man ikke længere behøvede blot at symptombehandle de enkelte sygdomme?

Og gad vidst, om ikke den grundlæggende årsag til alle sygdommene allerede er beskrevet af den svenske professor Jan Hammarsten: det metaboliske syndrom?

Marie Raes, kostvejleder

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 7.11.2018:

https://www.mja.dk/artikel/en-folkebevgelse-mod-diabetes-er-i-gang 

En folkebevægelse mod diabetes er i gang.

07. november 2018, 12.54

Af Marie Raes
Kostvejleder og debattør. Hedevang 4, Bryrup

Man skal ikke blive ved med noget, der ikke virker. Der skal noget andet til end dét, myndigheder og patientforeninger kan diske op med, hvis diabetes skal bekæmpes. De officielle retningslinjer, vejledninger og kostråd kan ikke hamle op med de tusindvis af positive historier fra det virkelige liv med diabetes. Hver enkelt historie er unik, men alle historier kan give inspiration til andre, så man kan undgå at blive ramt eller kan forbedre livet med sin diabetessygdom.

Der findes mange succeshistorier i Danmark, hvor diabetesramte har taget deres sygdom og situation i egen hånd og forbedret deres liv dramatisk. Dette er ofte sket til stor undren for den involverede praktiserende læge, især fordi forbedringerne er sket på baggrund af relativt simple ændringer i livsstilen, og fordi medicinforbruget oftest er reduceret som følge af ændringerne.

Nogle gange ligger løsningerne lige for. Mange tusind danskere med diabetes har fundet veje til at forbedre deres livskvalitet, reducere symptomer og udgifter til medicin samt formindske nogle af følgevirkningerne af deres diabetes. Disse historier skal fortælles til myndigheder og politikere, så vi sammen kan få knækket kurven for diabetes.

Maries Mad Mission har taget initiativ til at få historierne frem. Facebooksiden ”STOP Diabetes i Danmark” vil samle de gode historier i et idekatalog, så myndigheder og politikere får nye redskaber til at igangsætte initiativer i andre retninger end dem, der traditionelt er blevet brugt, og som har vist sig ikke at virke.

Timingen er perfekt, idet de to toneangivende og centrale diabetesorganisationer, The American Diabetes Association (ADA) og European Association for the Study of Diabetes (EASD) har offentliggjort deres spritnye anbefalinger for behandling af Type2Diabetes. Det er en grundig gennemgang af evidensbaseret videnskab bag behandling og forebyggelse af Type2Diabetes, som er mundet ud i en 33 sider lang anbefaling vedrørende både kost, motion og medicinsk behandling. Nok er den medicinske del lettest at få øje på, men i rapporten bliver kosten angivet som en væsentlig indsats, og der bliver anbefalet flere muligheder: Middelhavskost, DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension), LowCarb-kost og vegetarkost.

Desuden konstaterer organisationerne, at diæterne er billige og uden bivirkninger. Det betyder altså, at disse væsentlige organisationer er gået væk fra de tidligere anbefalinger om, at man som Type2Diabetiker følger de officielle kostråd. Nu kan danske læger endelig med god samvittighed anbefale en kost baseret på f.eks. færre kulhydrater, for det har lægerne fået mandat til af de centrale Diabetesorganisationer. Anbefalingerne om færre kulhydrater kan enten stå alene eller understøttes af medicin.

Præcis det med kosten har tusindvis af diabetikere allerede opdaget, men det har til dels været privat viden, omend mange positive historier er delt på sociale medier. Med Facebooksiden ”STOP Diabetes i Danmark” bliver det muligt at samle de gode historier og klæde beslutningstagerne ordentligt på, så diabetes på sigt kan blive en sjælden sygdom i Danmark til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Midtjyllands Avis d. 31.8.2018:

https://www.mja.dk/artikel/kostrd-dumt-fortsat-at-gre-noget-der-ikke-virker 

Kostråd: Dumt fortsat at gøre noget der ikke virker

31. august 2018, 12.39

Af Marie Raes
Kostvejleder og debattør. Hedevang 4. Bryrup

KOSTRÅD Den er helt gal med danskernes sundhed. Det er efterhånden blevet mere almindeligt, at man fejler noget, end at man er sund og rask. Bare den kendsgerning at mere end halvdelen af alle voksne danskere er overvægtige, gør det mere og mere svært at finde sunde og raske danskere. Overvægt og fedme giver i sig selv betydeligt højere risiko for sygdomme såsom type 2 diabetes, leverskader, kredsløbslidelser, slidgigt mv.

Mange argumenterer, at der selvfølgelig kommer flere og flere sygdomme til, efterhånden som en befolkning bliver ældre, men desværre holder dette argument ikke en meter. Befolkningen rammes i dag af sygdom i en tidligere alder, og følgesygdommene bliver mere alvorlige og langvarige. Børn og unge rammes f.eks. i dag af type 2 diabetes og fedtlever, hvilket var helt utænkeligt for 50 år siden, da man kaldte type 2 diabetes for »gammel-mands sukkersyge«, og fedtlever var noget alkoholikeren drak sig til gennem et langt liv på flasken.

Vi må helt åbenbart gøre noget, der er usundt. Den danske befolkning kan jo ikke bare pludselig uforvarende være blevet ramt af sygdom? Der er ingen tvivl om, at vores omgivende miljø med forurening af både luft og vand er en medvirkende faktor til mange sygdomme og skavanker, ligesom et krævende arbejdsliv sætter sine spor. Men i mit perspektiv hænger elendigheden i høj grad sammen med den næringsfattige og fedmefremmende mad, som vi indtager næsten døgnet rundt, og det handler hverken om manglende motion eller en svag karakter. Det handler mere om manglende tilgængelighed til naturlig, næringsrig mad.

I de seneste 50 år har vores fødevareproduktion bevæget sig længere og længere væk fra naturlig mad. Flere og flere kunstige fødevareprodukter ser dagens lys, og de indeholder ikke de næringsstoffer, vi som mennesker har brug for. Antallet af tilsætningsstoffer og mængden af sukker i vores mad har aldrig været større, og tilsætningsstoffer og sukker er aldrig til gavn for menneskets sundhed - de tilsættes kun for salgets skyld.

Rundt om i hele verden er der en bevægelse i gang, som fremhæver fordelene ved en naturlig og næringsrig kost, en kost i den oprindelige balance mellem protein, fedt, kulhydrater og mikronæringsstoffer. Den rette næringsstofbalance findes ikke i de aktuelle officielle kostråd, som bygger på forældede uvidenskabelige hypoteser. De officielle kostråd, som i deres grundprincipper er 50 år gamle, er hovedårsagen til den globale fedme- og sygdomsepidemi, idet både befolkning, sundhedspersonale, myndigheder og fødevareproducenter benytter kostrådene som grundlag for deres valg, vejledninger og produkter. Før kostrådenes opdukken eksisterede der ikke tilsvarende livsstilsepidemier.

Det er dumt at blive ved med at gøre noget, der ikke virker. Danskerne er nødt til at gøre noget andet, end det de gør nu, hvis de vil være sunde og raske. Danskerne skal igen spise naturlig mad uden tilsætninger men med den næringsmæssige sammensætning, som de er fysiologisk designet til at profitere af. Dét kan de officielle danske kostråd desværre ikke hjælpe dem med.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllands-Posten d. 30.7.2018:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10759793/loesningen-er-slet-ikke-en-kur-men-primaert-en-beslutning-om-at-spise-som-oldemor-gjorde-det/

Marie Raes, kostvejleder, Bryrup

Løsningen er slet ikke en kur, men primært en beslutning om at spise, som oldemor gjorde det

Mens læger, professorer og fedmeforskere strides og undres, bliver danskerne og deres børn tykkere og tykkere.

51% af danskerne er overvægtige eller svært overvægtige. Over 1 million danskere (over 20%) har eller er prædestineret til at have Diabetes. Hver fjerde dansker lider af fedtlever (NAFLD), og listen af øvrige sygdomme er alenlang. At vi er kommet så vidt med antallet af overvægtige og syge danskere, skyldes naturligvis, at vi gør noget, der er usundt. Og det handler hverken om manglende motion eller en svag karakter.

I de seneste 50 år har vores fødevareproduktion bevæget sig længere og længere væk fra sund og naturlig mad. Flere og flere kunstige fødevareprodukter ser dagens lys, og de indeholder ikke de næringsstoffer, vi som mennesker har brug for. Antallet af tilsætningsstoffer og mængden af sukker i vores mad har aldrig været større, og tilsætningsstoffer og sukker er aldrig til gavn for menneskets sundhed - de tilsættes for salgets skyld.

Vel er overlæge Jens-Christian Holm (Holbækmodellen) en karismatisk og fascinerende kompromisløs skikkelse. Han er den opdragende autoritære faderfigur, som man kun tør adlyde, og at han har fået så meget medvind, kan blandt andet skyldes, at der i dagens Danmark ikke findes tydelige rollemodeller, og at hans patienter og følgere dybest set higer efter en faderfigur, der giver rammer og retning.

Men selv Jens-Christian Holm er blevet blind af sin egen succes, som da også har vist sig at være kortvarig, når det gælder langtidseffekten af hans principper. Så længe hans patienter og deres familier er underlagt hans stramme styring og opdragende attitude, er alt godt. Men så snart patienterne er ”fløjet fra reden”, falder de igen tilbage til gamle vaner, omgivelsernes fedmefremmende tilbud og danskernes afhængighed af hygge med søde sager som ”kittet” i de sociale relationer.

Jens-Christian Holm og de ”kloge” har i den grad misset en vigtig pointe: nemlig at behandling og forebyggelse i dette tilfælde er én og samme indsats, så lad os kalde den ”Den gyldne Model”. Dels skal vi sanere vores indkøbsmiljø gennem fornuftig planlægning og ved at skrue på tilgængelighed, pris og accept af varerne (availability, affordability og acceptability). Dels skal vi igen spise naturlig mad uden tilsætninger men i den næringsmæssige sammensætning, som vi er fysiologisk designet til at profitere af.

Storbritannien har indset det. Sydafrika har indset det. Canadiske læger har indset det. Rundt om i hele verden er der en bevægelse i gang, som fremhæver fordelene ved en naturlig og næringsrig kost, en kost i den rette balance mellem protein, fedt, kulhydrater og mikronæringsstoffer. Den rette næringsstof-balance findes ikke i de aktuelle officielle kostråd, som bygger på forældede uvidenskabelige hypoteser. De aktuelle officielle kostråd, som i deres grundprincipper er 50 år gamle, er hovedårsagen til den globale fedme- og sygdomsepidemi, idet både befolkning, sundhedspersonale, myndigheder og fødevareproducenter benytter kostrådene som grundlag for deres valg, vejledninger og produkter. Før kostrådenes opdukken eksisterede der ikke tilsvarende livsstilsepidemier.

I forhold til at bidrage til folks sundhed er dagligvarebutikkerne efterhånden mere fremme i skoene, end myndigheder og fagfolk er. Tobakshylderne bliver gemt lidt mere af vejen i mange butikker, og der bliver sat aldersbegrænsning på f.eks. salg af energidrikke. Det ville klæde dem også at fjerne ”pusherstreet” med tag-selv-slikket lige før kasseapparaterne.

Overvægt, fedme og mange sygdomme kan forebygges og kureres ved kloge kostvalg, ikke gennem omkostningstunge og langvarige studier eller forsøg. Løsningen er slet ikke en kur, men primært en beslutning om at spise som oldemor gjorde det. Udfordringen ligger i at finde de gode, naturlige råvarer, som oldemor havde adgang til, og det er her, fødevareindustrien har det største ansvar. Nu bør de gribe stafetten.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllands-Posten d. 29.4.2018:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10557390/vanviddet-maa-stoppe-ingen-grund-til-screening-for-type-2diabetes/ 

Vanviddet må stoppe – ingen grund til screening for Type2Diabetes

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, BRYRUP

Type2Diabetes er ikke nødvendigvis en kronisk sygdom, for sygdommen kan forebygges og helbredes med en klog kostplan baseret på naturlige fødevarer. Livsstils- og kostændringer har en større positiv virkning på sygdommen end nogen form for medicin har.

Forskere fra Aarhus Universitet, der netop har offentliggjort deres resultater vedr. tidlig screening af potentielle diabetespatienter, fokuserer på, at der kan spares liv, amputerede fødder og milliarder af samfundskroner, hvis mange flere får konstateret folkesygdommen diabetes tidligere end nu. Og ifølge tidligere undersøgelser koster det samfundet 10-20 gange mere at behandle kroniske patienter med komplikationer fra diabetes end at behandle tidligt fundne patienter.

Forskerne og lægerne anbefaler altså at opspore nye patienter, så de kan komme i gang med at behandle dem tidligere i forløbet, men det er stadig kun symptomerne, de kan behandle med medicin, ikke selve årsagen til sygdommen. Så i stedet for at bruge penge og energi på at diagnosticere risikogruppen tidligere, var det måske klogere og billigere at forhindre risikogruppen i overhovedet at få sygdommen og dermed diagnosen.

Jeg ser desværre en klar forbindelse til Regionernes kontraktlige forpligtelse til at levere et vist årligt antal diabetespatienter til de relativt nyetablerede Diabetescentre, som er finansieret af Novo Nordisk. Jo tidligere lægerne kan få patienterne ind i en langvarig symptombehandling, desto flere år er patienterne afhængige af behandlingen. Hermed er fødekæden sikret, og patienterne er til for profittens skyld.

Det er velkendt, at Type2Diabetes bliver værre med tiden, og at der med årene er behov for mere og mere medicin. Komplikationerne udskydes, men livskvaliteten vil være konstant for nedadgående. Den eneste måde at forebygge og helbrede livsstilssygdommen Type2Diabetes på, er ved at ændre sin livsstil og især undgå sukker, hurtige kulhydrater og industrifremstillede fødevarer med alle deres skjulte tilsætninger.

Men lægerne er ikke uddannet tilstrækkeligt til at kunne vejlede deres patienter i livsstilsændringer. Lægerne kan kun tilbyde medicin, og slipper efterfølgende den ny-diagnosticerede Type2Diabetiker ud i det fedme- og sygdomsfremmende samfund, der blot vedligeholder diagnosen.

Men den onde cirkel må brydes nu. Det må være slut med, at læger og forskere har den forældede opfattelse, at Type2Diabetes er en kronisk sygdom, og pådutter deres medmennesker en fremtid fuld af lidelser og dårlig livskvalitet ved blot at symptombehandle. Det må være slut med, at læger og forskere går profittens ærinde.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommentar i Information d. 10.4.2018:

https://www.information.dk/debat/2018/04/laegerne-ved-lidt-ernaering?lst_tag

Lægerne ved for lidt om ernæring

Lægestuderende og praktiserende læger er ikke tilstrækkeligt rustet til at imødegå de mange henvendelser fra patienter med livsstilssygdomme såsom fedme. Lægestudiet er ikke fulgt med udviklingen

»Hvorfor er jeg fed?« er nok et af de mest frygtede spørgsmål blandt praktiserende læger.

Hverken viden om medicin, anatomi, kirurgi eller traditionel sygdomslære kan hjælpe lægen på vej til et endegyldigt og troværdigt svar til den overvægtige patient.

Traditionelt har lægerne ikke beskæftiget sig med kost og ernæring – det har de diætisterne til. Men i dagens Danmark er livsstilssygdomme såsom overvægt, kredsløbslidelser og diabetes blevet en stor del af henvendelserne til de praktiserende læger, og dette første møde må ikke ende i en henvisning, en medicinordinering eller en vejledning på usikker grund.

Livsstilssygdomme kan kun helbredes med ændret livsstil, og den viden har lægerne ikke i tilstrækkelig grad.

Jeg anklager ikke lægerne, for de er blevet overhalet indenom af eksplosionen i antallet og typen af livsstilssygdomme. Medicinstudiet har traditionelt ikke ofret mange timer på kost og ernæring. På universitetet i dag findes der ikke et selvstændigt modul om emnet, men blot tre temaforelæsninger i ernæring på tredje semester på bachelorniveau.

På kandidatstudiets andet semester skal de studerende »kunne beskrive principper for basal væskebehandling og ernæring« som en del af et modul om bughulen. Pensum på uddannelsen til læge er ganske enkelt ikke fulgt med samfundets sundhedsproblemer.

Ud over, at der ikke er meget undervisning i ernæring på lægeuddannelsen, ser det heller ikke ud til, at der stilles tilstrækkelige krav til etablerede lægers efteruddannelse, hvad angår nye samfundsudfordringer og -situationer.

Primum non nocere er et grundprincip i lægevidenskaben: Gør først og fremmest ingen skade. Men hvis den behandlende læge ikke har forudsætninger for at tage den mindst indgribende beslutning, så er patienten ilde stedt.

Patienter mere vidende

Inden lægen i selvforsvar kaster sig over tastaturet, vil det nok være på sin plads at fundere over, hvornår denne sidst har taget et kursus i kost og ernæring for netop at matche den eksplosive udvikling inden for livsstilssygdomme. Og også gerne fundere over, hvor mange patienter vedkommende har helbredt for eksempelvis type 2-diabetes – altså ikke blot symptombehandlet, men rent faktisk helbredt.

Det bør undre enhver, at tusindvis af type 2-diabetesramte ifølge fora for folk med diabetes årligt på verdensplan bliver helbredt via kost- og livsstilsændringer, fordi de gør det modsatte af, hvad deres læger, patientforeninger og officielle kostråd tilsyneladende anbefaler dem. Uden medicin, uden hokuspokus, men med en langt klogere kostplan.

Nederst på formularenI dag er patienterne ofte mere vidende om deres sygdom, end deres praktiserende læge er. Patienterne har hele verden som vidensbank med alle de fordele og ulemper, det kan have. Men det giver heldigvis lægen et modspil, som kræver, at lægen er fagligt bedre klædt på end før internettets tid.

Det mener jeg er positivt. Ikke fordi lægen behøver at miste sin autoritet, men fordi lægen nu sammen med patienten kan ’spille hinanden gode’ og finde den mindst indgribende løsning ud fra den bedste samlede viden. Målet er jo trods alt, at patienten tager ansvar for eget helbred, bliver raskere, bliver helbredt og forebygger yderligere sygdom.

Jessicarr Moorhouse, der er læge og en del af den britiske tænketank Nutritank, som arbejder for, at læger får mere uddannelse i og viden om kost og ernæring, påpeger: »Som aldrig før er der en voksende gruppe af læger, lægestuderende og andet sundhedspersonale, der ønsker at ændre den måde, hvorpå livsstilsrelaterede sygdomme opfattes, håndteres og endda forebygges.« 

Også det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal har erkendt udfordringen og lancerer i juni 2018 en serie af artikler specifikt om ernæringsvidenskab og -politik. Læge og chefredaktør for tidsskriftet, Fiona Godlee, siger, at

»det er på tide, vi erkender, at kost og ernæring er kernen i sundhed. Der er mere og mere forskning derude, som trænger til at blive offentliggjort, og vi vil bidrage til den indsats«.

Uanset en læges speciale eller virke bør grundlæggende viden om kost og ernæring opprioriteres. Hippokrates sagde det ganske klart: »Lægens mest essentielle funktion er at fremme kroppens naturlige og helende kræfter.«

Heri ligger også optimal ernæring, der opbygger og styrker kroppen. Det er de kommende generationer af læger ved at indse – nu mangler vi bare at få ’de gamle’ læger med i bevægelsen. Og allervigtigst er det at få moderniseret lægeuddannelsen inklusive pensum og undervisernes viden, så den kan matche danskernes aktuelle sygdomsbillede.

Marie Raes er kostvejleder og debattør

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kronik i Jyllands-Posten d. 14.3.2018:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10410255/der-er-ingen-videnskabelig-evidens-bag-de-danske-kostraad/

Der er ingen videnskabelig evidens bag de danske kostråd

Der findes i dag et kolossalt netværk af kvalificerede eksperter i hele verden, som kæmper en kamp for dels en opjustering af de globale kostråd og dels en sundere verdensbefolkning og fremtid.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, BRYRUP

Overvægt er nu blevet det normale i Danmark med 51% overvægtige, og aldrig har vi været mere syge. Det fastslår Sundhedsstyrelsens hidtil største undersøgelse af danskernes kost og helbred, Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som blev offentliggjort d. 6. marts. Det har skabt en heftig debat blandt forskere og myndigheder om årsagen til danskernes skrantende og livstruende helbred med faldende livskvalitet til følge. Ind imellem har debatten ikke bare handlet om mulige årsager, men lige så meget om at fremstille debattører som useriøse og så er mudderkastningen i gang.

Ofte har vi set spidserne fra fødevareindustrien gribe til pennen med nedladende indlæg i dagblade, fagblade og på sociale medier. Indlæg der tydeligt viser, at de står på en brændende platform og blot har brug for at latterliggøre dybt seriøse debattører og fagpersoner, der har noget vigtigt på hjerte. Men indlæggene har i essensen ikke noget faktuelt at byde ind med, kun gentagelser af gamle dogmer.

Det er et velkendt fænomen, at der er en vis træghed i udviklingstiltag og et manglende mod til at stille spørgsmål, hvis man befinder sig i et gammelt, etableret og kulturelt accepteret system med indiskutable overbevisninger og for-forståelser. Mange nytænkende og visionære mennesker støder panden mod en mur, så længe ”de gamle ronkedorer” sidder på tronen i deres elfenbenstårn. Det er dog et faktum, at vi aldrig må holde op med at stille spørgsmål, hvis vi vil blive klogere. Og det er ligeledes et faktum, at hvis man ikke vil udvikling, så sker afvikling. Når det gælder de danske kostråd har vi ikke råd til at vente på, at ”ronkedorerne” abdicerer eller dør, for det ville være at spille hasard med befolkningens sundhed.

Det er naturligvis ikke let at skulle indrømme, at man har taget fejl i hele sin karriere – og endda at skulle fortælle om det med en fast og troværdig stemme. Men fødevareindustrien har nærmest som princip, at ”indtil vi ved mere, må vi fastholde det vidensgrundlag, som vi har”. Jeg må så fortælle fødevareindustrien, at i dag ved vi mere end for 50 år siden, så lad os dog bruge den viden til sammen at få vendt skuden og ikke holde fast i gamle dogmer bare fordi, det er svært at skifte spor. Det er på tide at give de Officielle Danske Kostråd et faktatjek.

Kostrådene tager afsæt i den amerikanske forsker Ancel Keys resultater fra Seven Countries Study fra 1961. Resultaterne fra dette studie er i nyere tid blevet tilbagevist af både forskere, læger (f.eks. Zoe Harcombe og Salim Yusuf) og videnskabsjournalister (f.eks. Nina Teicholz og Gary Taubes). Også danske dr.med.docent Uffe Ravnskov har i årtier talt imod kostrådenes fedtforskrækkelse. Disse er blot et meget lille udpluk af kvalificerede kritikere af de nuværende officielle kostråd, som jo ikke kun findes i Danmark, men er globale. Et andet eksempel er de hundredvis af canadiske læger, der opfordrer deres regering og sundhedsmyndigheder til at få ændret kostrådene radikalt.

Særligt én undersøgelse er værd at fremhæve: Evidence from randomised controlled trials did not support the introduction of dietary fat guidelines in 1977 and 1983: a systematic review and meta-analysis. Hovedkonklusionen her er: ”Ingen randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) havde testet regeringens fedtanbefalinger før deres introduktion. Anbefalinger om indtagelse af fedt blev givet til 276 millioner mennesker (USA + UK) på basis af studier på blot 2.467 mænd. Kostråd blev givet trods mangel på beviser”. Og Danmark fulgte trop og har lige siden justeret sine kostråd på baggrund af selvsamme mangelfulde forskning. Hvordan kan man som myndighed stadig turde tro på de gamle kostråd, og tro at der er evidens bag?

De officielle danske kostråd er i 2013 opdateret på basis af rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”. Evidensgruppen bestod af 12 eksperter fra aktive forskningsmiljøer indenfor kost- og ernæringsområdet. Minimum 5 af eksperterne har/havde forbindelser til fødevareindustrien, og minimum 5 eksperter har/havde forbindelser til medicinalindustrien. Kan man så kalde Kostrådene uafhængige af industriens interesser og kun skabt for at sikre danskernes sundhed? I regeringens aktuelle Advisory Board om kost og sundhed er Novo Nordisk Fonden repræsenteret med et medlem. Hvorfor?

Sundheden ligger i at spise de autentiske og naturlige fødevarer, som vi er designet til at spise, og som allerede findes derude. Fødevareindustrien skal tage deres ansvar for danskernes sundhed mere alvorligt og ikke blot udvikle nye kunstige produkter for at sikre egen profit. Hvor længe skal vi danskere finde os i, at de sundeste og mest naturlige fødevarer er de dyreste? Hvor længe skal vi finde os i, at de fleste industrifremstillede fødevarer har kunstige tilsætninger? En amerikansk undersøgelse har vist, at ca. 80% af de tilgængelige fødevareprodukter i USA har tilsætninger. Hvor blev vores ”mad og ernæring” af?

Hvor længe skal vi skræmmes af kostrådene til at spise unaturlige olier og for lidt fedt, samt unaturligt mange kulhydrater? Siden kostrådenes fødsel for mere end 40 år siden er vi blevet federe og mere syge, hvilket også Den Nationale Sundhedsprofil 2017 nu viser klart og ubarmhjertigt. Men myndighederne tror stadig, at kostrådene er sunde. Kostrådene tillader f.eks. sukker i horrible mængder, hvilket er komplet uforståeligt. Kostrådene tillader f.eks. 30 g tilsat sukker om dagen til en 3-årig, hvilket svarer til ca. 15 sukkerknalder, og dertil kommer alt det sukker, der naturligt findes i fødevarerne.

Det er dybt bekymrende, at f.eks. Coca Colas reklamebudget er lige så stort som WHOs årlige budget (se denne rapport: The food industry, diet, physical activity and health: a review of reported commitments and practice of 25 of the world’s largest food companies). Faktuelt spiser vi tilsat sukker svarende til 55 sukkerknalder i gennemsnit om dagen pr. dansker fra vugge til krukke.

At 2 liter cola koster 7,95 kr. kan for den enkelte forbruger virke billigt. Men på den lange bane bliver det en uhyggeligt dyr daglig afhængighed, når forbrugeren 20 år senere skal købe dyr daglig medicin for at overleve. Og samfundsøkonomisk bliver regningen uoverskueligt stor, når de afledte udgifter skal betales. Allerede i dag koster bare følgerne efter overvægt mere end 170 milliarder kr. om året ud af den danske husholdningskasse. Hvor længe vil myndighederne blive ved med noget, der øjensynligt ikke virker? Det er på tide, at myndighederne selv tør faktatjekke deres eget evidensgrundlag, for de kan ikke med held forsøge at udbedre skaderne på et hus, når det er fundamentet, der er pilråddent.

Uanset min egen faglige og personlige baggrund for at ville det bedste for danskernes sundhed, så findes der i dag et kolossalt netværk af betydeligt kvalificerede eksperter i hele verden, som også kæmper en kamp for dels en opjustering af de globale kostråd og dels en sundere verdensbefolkning og fremtid. Så i stedet for at kaste med mudder og forsøge at latterliggøre ildsjæle og eksperter, der har turdet stille spørgsmål og tilegne sig ny viden, bør fødevareindustrien og myndighederne nok hellere fjerne skyklapperne, åbne deres tykke døre og indgå i et nødvendigt samarbejde om at sikre vores egen, vores børns og børnebørns sundhed. Det kan kun gå for langsomt.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Foromtale af arrangement i Midtjyllands Avis d. 1. marts 2018: 

https://www.mja.dk/artikel/er-mennesket-til-bison-eller-broccoli?tdmv=A3

Er mennesket til bison eller broccoli?

01. marts 2018, 11.26

VRADS Har du smagt bison, eller foretrækker du broccoli?

Nu får du chancen for at smage begge dele som optakt til et foredrag om vore fjerne forfædres måltider.

Det sker ved et arrangement i Vrads Forsamlingshus onsdag den 14. marts arrangeret af Maries Madmission, der bliver drevet af kostvejleder Marie Raes fra Vrads.

Hun fortæller, at kokken Jesper Korshøj ved arrangementet vil trylle et fantastisk måltid frem, mens Thørsting Wrads Herreders Øl Laug udvælger tre specialøl til at skylle menuen ned med.

På menuen er bisonkød fra Silkeborg Bisonfarm ved Them med årstidens grøntsager i spændende variationer som tilbehør. Deltagerne kan dog også vælge at få serveret en vegetarret.

Efter spisningen vil Peter K. A. Jensen, der er overlæge og klinisk lektor på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, fortælle om vore forfædres menu med udgangspunkt i sin interesse for genetik samt menneskets oprindelse og udvikling.

- Den livsstil og det fødevaresortiment, der var til rådighed for vore forfædre før indførelsen af landbruget, er det, som det moderne menneske i det 21. århundrede stadig er genetisk programmeret til. Vore forfædre begyndte allerede at spise kød for mindst to millioner år siden, og overgangen fra livet som vegetar til en kost med kød er en helt central begivenhed i menneskets evolution. Kød gav bl.a. vores forfædre mere energi, og det har sandsynligvis været udgangspunktet for, at menneskearten begyndte at udvikle større hjerner, siger han.

Peter K.A. Jensen er forfatter og medforfatter til ca. 100 videnskabelige artikler og lærebogskapitler om genetiske, cellebiologiske og antropologiske emner.

Arrangementet foregår i Vrads Forsamlingshus, og der kræves forhåndstilmelding.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Politiken d. 8. februar 2018:

Link: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6329581/Vi-n%C3%A6rmer-os-point-of-no-return-for-danskernes-sundhed 

Kostvejleder: Vi nærmer os point of no return for danskernes sundhed

af Marie Raes, kostvejleder.

Regeringen vil have os til at spise sundere. Kom nu ind til kernen af problemet: kostrådene, fødevare- industrien og den måde, mad bliver solgt på.

Endelig tager regeringen affære! I slutningen af 2017 blev der nedsat etadvisory board for mad, måltider og sundhed, der med repræsentanter udpeget af fem ministre skal komme med forslag til en bredt forankret indsats.

Advisory board’et har desuden efterlyst gode ideer fra alle os helt almindelige danskere – ideer, der skal medvirke til at forbedre danskernes sundhed og måltidsvaner.

Vi har aldrig vidst mere om sundhed, end vi gør nu, og dog står vi over for nogle af vor tids største sundhedsmæssige udfordringer. Ved at spise sundere og leve sundere kan vi opnå mange flere raske leveår. Dette er til gavn for den enkelte danskers sundhed og livskvalitet og for velfærdssamfundet – som der står i de indledende ord til indsatsen.

Det er fuldstændig korrekt, at vi overordnet set aldrig har vidst så meget om sundhed, som vi gør nu. Problemet er bare, at de etablerede holdninger til sundhed og fødevarer er massivt præget af gammel viden og industriens interesser.

Selv de gældende kostråd afspejler en tudsegammel formodning om sunde kostvaner. Danmarks fedme- og livsstilssygdomsepidemi har direkte spor tilbage til 60’erne og 70’erne, hvor vi adopterede de amerikanske kostråd. Kostrådene var påvirket af efterkrigstidens behov for nye produkter voldsomt, behov, som fokuserede mere på omsætning end på sundhed. Det ser vi virkningerne af i dag.

Jeg har naturligvis også bidraget med forslag til advisory board’et, og hovedessensen i mine forslag er, at fødevareindustrien også skal medvirke ved at sanere indkøbsmiljøet. Det vil være spildte kræfter og 40 millioner spildte danske skattekroner, hvis resultatet bliver en indsats, som kun kradser i overfladen og ikke kommer ind til kernen af årsagerne til fedme- og sygdomsepidemien.

Det er lettere at blive fri for alkohol eller tobak end at blive fri for dårlig mad, for maden omgiver os døgnet rundt i sin fristende indpakning.

Vi bør kunne fravælge ikke-mad såsom de moderne industrifremstillede varer og sukkerholdige produkter, som vi i længden bliver syge af. Indkøbsmiljøet i butikkerne holder os fast i en produktfælde, hvor vi bliver fristet og forført til at vælge ’nonfood’ , der taler til vores primitive sanser.

Det forhindrer os samtidig i at tilfredsstille vores krops regulære behov for næringsfyldte fødevarer med sundhed, vitalitet og livskraft. Vi er ved at blive et samfund af fejlernærede skabninger fedet op på kunstige industriprodukter.

Adfærdsændring hos den enkelte dansker kan ikke stå alene, men kræver en omfattende inddragelse og loyalitet af fødevarebranchen. Det nytter ikke noget at opfordre danskerne til f.eks. at spise mindre sukker og slik og samtidig tillade fødevarebranchen at forurene fødevarerne og fødevaremiljøet med netop sukker og slik i mere eller mindre skjulte former.

Desuden er hovedparten af de industrifremstillede varer tilsat stoffer, som ikke hører til en sund kost. De skal forlænge holdbarheden (hyldetid), forstærke smagen, skabe præference/afhængighed hos køberen, ændre struktur/konsistens, ændre farven, nedsætte produktionspris mv. Alt sammen til gavn for producenten, men ikke for køberens sundhed. Hvis vi sammen skal gøre Danmark sundere, kræver det altså fødevareindustriens medvirken i alle produktionsled. Fødevareindustrien skal tage sit medansvar for danskernes helbred mere alvorligt.

Det er desuden nødvendigt at sikre et grundlæggende paradigmeskift i tilgangen til kost og ikke fortsætte med at symptombehandle, som dette nyeste initiativ fra regeringen kan risikere at gøre. Der er ingen, der i længden har råd til lapperier, hverken moralsk eller økonomisk. Dagsordenen må være at kombinere livsstilsændringer med en praktisk bæredygtig systemløsning.

Hvis der skal gives danskerne »bedre forudsætninger for en sundere livsstil« (citat fødevareminister Esben Lunde Larsen), er det essentielt, at danskerne kender og kan håndtere og udnytte gode, naturlige og autentiske råvarer.

Desværre har de seneste generationer af danskere mistet færdigheder i madlavning og fødevareforståelse. Det skyldes fødevareindustriens massive tilstedeværelse med forarbejdede færdigretter, fastfood, junkfood, snackfood samt hurtige og lette ’sulten-for-sjov’-løsninger, der tilfredsstiller cravings, men ikke det fundamentale næringsbehov.

Vi skal handle nu for at forhindre sygdom om 15 år. Livsstilssygdomme og fedme eksploderede efter kostrådenes fødsel i 1970’erne med fødevareindustrien som fødselshjælper. Det er tid at få ændret de eksisterende kostråd og få oplyst danskerne om, hvad de er designet til at spise. Først da kan vi fremme danskernes overordnede sundhedstilstand nu og på den lange bane.

Det første skridt bør være at flytte ansvaret for de officielle danske kostråd fra Fødevareministeriet til Sundhedsministeriet. Nye langtidsholdbare kostråd bør derefter udarbejdes helt fra bunden og ikke bygges oven på de nuværende kostråd og anbefalinger, der efter flere kvalificerede kritikeres mening tager afsæt i fejlagtig og forældet videnskab, f.eks. når det gælder fedt.

Udarbejdelsen af nye kostråd bør ske i samarbejde mellem uafhængige fagfolk og uafhængige interesseorganisationer samt lægfolk med viden om eller interesse for menneskets fysiologi, ernæring og sundhed. Der bør ikke være indblanding fra hverken fødevare- eller medicinalindustrien som i den seneste opdatering af kostråd fra 2013. Her havde adskillige eksperter i evidensgruppen aktuel eller tidligere forbindelse til de to industrier.

Politikere og interesseorganisationer kan bruge den metode, der kaldes 3 x A – det står for affordability, availability og acceptability – til at regulere og præge vores adfærd, når det gælder forbrug. Metoden benyttes allerede i f.eks. Ungarn, Mexico, England og nogle stater i USA, så hvorfor ikke i Danmark?

Med 3 x A kan man bl.a. regulere fødevareproduktion, så naturlige/autentiske fødevarer er billigere end usunde fabriksfremstillede, f.eks. gennem afgifter og subsidier. Fødevaremiljøet reguleres, så naturlige/autentiske fødevarer f.eks. bliver førstevalg i turen gennem et supermarked, og man kan etablere lokale markeder med friske råvarer.

Man kan nedtone reklamer for industrifremstillede produkter, mens reklamer for naturlige/autentiske fødevarer maksimeres, ligesom de kan udstyres med positive anprisninger (mærkning), mens usunde industrifremstillede varer mærkes med advarsler som på tobak – ’Sukker øger din risiko for overvægt og diabetes’.

Regeringens advisory board har en utrolig vigtig opgave lige nu. Jeg vil kalde situationen point of no return i forhold til danskernes sundhed og livskvalitet samt vores fælles husholdningskasse. Jeg vil opfordre de 11 medlemmer til at tænke sig rigtig godt om, for deres arbejde vil få en kolossal indflydelse på Danmarks fremtid. Lad nu være med at finde på nogle smarte små prestigeprojekter, der blot midlertidigt afhjælper et symptom. Gå helt ind til kerneårsagen til vores fedme- og livsstilssygdomsepidemi: fødevaremiljøet, industriens indflydelse og kostrådene.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllands-Posten d. 11. december 2017:

Link: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10098725/candynavia-har-daekket-op-til-en-soed-jul/

Candynavia har dækket op til en sød jul

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, BRYRUP

Jeg tripper ned ad Strøget i København. De velkendte stormagasiner funkler med julelys og reklamer, og der passerer en lind strøm af mennesker ud og ind ad dørene. Alle snor sig behændigt mellem de mange elektriske kørestole, for der er plads nok i de ekstra brede dørportaler. Længere henne i facaden bruger de gående en særlig adgangsdør, hvor krykker ikke bliver fanget i smudsgitteret mellem fortov og butiksgulv.

Der er en særlig stemning her op til jul. Alt er pyntet i rødt, hvidt og grønt, og den traditionelle juleudstilling i vinduerne kører med nissetog fulde af godter og julebag. Det er endelig den søde juletid, og der bliver varmet op til hjerternes fest. Det nyeste julehit ”Sweet Christmas” brager ud af højtalerne fra stormagasinets indre. 

Julefreden bliver kortvarigt forstyrret af en ambulancedrone, der tvinger sig vej ned gennem trængslen for at komme en midaldrende mand til undsætning – hmm, hjerternes fest. En ret almindelig hændelse nu om stunder, så folk er ikke synderligt påvirket. Dronen flyver hurtigt opad, og folkemængden udfylder igen det vakuum, der kortvarigt punkterede julehyggen.

København er blevet et populært turistmål, især op til jul. Halvdelen af butikkerne på Strøget handler med slik i alle farver, former og størrelser, og konditorforretningerne har kronede dage med salg af lækre glace-cookies, fruities i sukkerkrukker og goodies pakket ind i marcipanfondant. Danmark er i skarp konkurrence med Finland og Sverige om at bevare den guldrandede førsteplads som den største sukkernation i Candynavia – en plads vi for alt i verden vil kæmpe for. Danmark har jo trods alt en historisk tradition for handel med det hvide guld, ja helt tilbage til tiden med De Vestindiske Øer. Men det er der nok ingen andre end mig, der tænker på midt i menneskemylderet.

Sulten melder sig. På Nytorv finder jeg byens eneste pølsevogn med pølser uden statiner. Jeg bestiller en hotdog med det røde og det hvide. Jeg har lidt problemer med at håndtere min hotdog her i kulden, og det meste af det hvide drysser af. Men det betyder ikke noget, for inderst inde er det kødet, min krop skriger efter. En blind mands hund kigger længselsfuldt op på mig, men jeg har for længst lært at ignorere førerhunde.

Folk stirrer på mig på min vej ned mod Kgs. Nytorv. Det er ikke så tit, de ser en olding i gadebilledet. De fleste omkring mig er unge eller familier med børn. Faktisk har jeg ikke set særlig mange over 60 år, siden jeg kom op fra metroens dyb under Rådhuspladsen. Det skyldes noget med den faldende gennemsnitsalder i Danmark.

Ved Storkespringvandet står en bolchestribet klovn og deler rabatkuponer ud til børnefamilierne. Juletilbud til halv pris: Burgermenu med Sugarshake og til dessert en lækker Sweetie-pie! Han er populær, ham klovnen. Børnene krammer rabatkuponerne i deres små tykke hænder og venter tålmodigt på deres mor, der bakser med at manøvrere sin kørestol væk fra menneskemængden og hen mod burgerrestauranten.

Storkespringvandet - det var her, jeg for mange år siden soppede i bassinet og pænt blev bedt om at hoppe op af vandet. Han var egentlig ret sød, den strømer. Jeg satte en blomst i håret på ham og gav ham et kys på kinden.

Ali bali, ali bali bi, luk nu dine øjne i ……

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Efteromtale i Den Lokale Avis d. 6. december 2017, se side 10:

Link: http://www.e-pages.dk/denlokaleavis/482/

Simremad på bordet i Vrads

Der var dømt novemberhygge med simremad, da årets sidste fællesspisning løb af stablen i Vrads. Et halvt hundrede vradsere blev trakteret med 4 forskellige efterårsretter, som kokkeholdet havde hygget sig med at lave i løbet af formiddagen. ”Vi fik kompetent assistance fra Charlottenlund ved København af Cecilie, Ubuntu Eco Designs. Hun er dygtig til at lave mad i den moderne ”høkasse”, der forhandles under navnet Wonderbag” fortæller Marie Raes, Maries Mad Mission, der i dagens anledning var kokkeformand.

Marie og Cecilie havde besluttet sig for at udfordre vradserne med 4 forskellige slow-cooking metoder, så der blev lavet mad i både varmluftovn, masseovn, høkasse og Wonderbag. Fordele og ulemper ved de fire metoder blev omhyggeligt dokumenteret under og efter madlavningen.

”Når maden tilberedes langsomt bliver retternes aroma og smag bevaret nede i gryderne, og næringsstoffer og struktur bliver ikke ødelagt i processen. Maden kommer ganske enkelt til at smage bedre” konstaterer Marie Raes.

En ekstra gevinst ved slow-cooking er også, at retterne bliver forberedt tidligt på dagen, når man har god tid, samt at man kan lade maden passe sig selv helt frem til serveringen. Det giver ingen stress og maden risikerer ikke at brænde på.

Der blev fortrinsvis brugt lokale råvarer: hønsekød fra en lokal hønsegård (poulard Marbella), lam fra Overgaard (lam i kål) og oksekød fra Frilandslivet/Vrads Hede (boeuf Bourgignon). Desuden var der en lækker marokkansk vegetarret med kikærter. Aftenen blev rundet af med Vivis legendariske frachilité og vanilleis, så ingen gik sultne fra fællesspisningen.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jylands-Posten d. 31. oktober 2017:

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9988911/globale-kostraad-har-brug-for-en-opdatering/

Globale kostråd har brug for en opdatering

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, VRADS, BRYRUP

Man kan ikke påstå, at mine synspunkter vedr. kost og sundhed er populære i det ganske land. Heldigvis får jeg meget opbakning fra helt almindelige mennesker. Men der, hvor mine synspunkter får modstand, er i ”de højere luftlag”, hvor der trænger til at blive rusket op.

Hjerteforeningens direktør, Kim Høgh, kom op i det blodrøde felt efter en af mine kronikker i JP, og han følte sig kaldet til at udbringe et »kostrådene længe leve.« Men samtidig siger han, »at danskerne ikke i tilstrækkelig grad føler sig tilskyndet til at spise efter kostrådene.« Foreningen af Kliniske Diætisters formand, Mette Pedersen, siger, at problemet med kostrådene er, at folk ikke følger dem.

To væsentlige aktører, der åbenlyst erkender, at kostrådene har spillet fallit. Ville det ikke være på høje tid at få lavet kostråd, som danskerne vil og kan følge? Ingen bør holde fast i noget, der ikke virker, især ikke når det gælder en hel befolknings helbred.

At kostrådene også rent sundhedsmæssigt er ude i hampen, gør stædigheden og apatien endnu mere absurd.

Begge formænd mener, at kostrådene er valide og opdaterede ift. nyeste forskning. Desværre for kostrådenes validitet er der kommet to nye undersøgelser, som dels påviser, at beviset ikke er tilstrækkeligt for, at fuldkorn er godt mod hjerte-kar-sygdomme (organisationen Cochrane), dels at højt kulhydratindtag er forbundet med højere risiko for total dødelighed, mens totalt fedtindtag er relateret til lavere total dødelighed (tidsskriftet The Lancet). Desuden understreger sidstnævnte undersøgelse, at globale kostråd bør tages op til fornyet overvejelse i lyset af disse resultater.

Samlet set er der ingen grund til at skåle for de nuværende kostråd. Det ville være fantastisk, hvis man turde tage skeen i den anden hånd og gå foran i arbejdet med at få de officielle kostråd opdateret på baggrund af nyeste forskning.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Omtale i Kulturmagasinet Omnibus 30. oktober 2017:

O  M  N  I  B  U  S    UGEBREVET OM KUNST, GASTRONOMI, LITTERATUR & SAMFUND                               

UGE 44 * 4. KVARTAL 2017 * 4. ÅRGANG

SUKKERFOLKEMORD!                                                                                

Usunde fødevarer har negativ indvirkning på danskernes helbred

Af chefredaktør Knud Meldgaard

 Det er lige på og hårdt, i Berlingske, torsdag den 12. oktober, hvor kostvejleder Marie Raes, skriver om Sukkerfolkemord og mener dermed, at fødevareindustrien bør stilles til ansvar for deres salg af de produkter, der ifølge Marie Raes, er lige så farlige for vort helbred, som tobak og alkohol.

  Det er mit stille håb, at Marie Raes ikke bliver beskyldt for overdrivelser og for at se spøgelser ved højlys dag, hvilket er vederfaret denne redaktør, der gennem mange år har plæderet for samme indstilling, som Marie Raes. De handlende må ikke sælge tobak og spiritus til mindreårige, da det jo bevisligt er skadeligt for helbredet og i visse tilfælde ovenikøbet dødbringende, men gerne uanede mængder af slik og læskedrikke, hvis hovedindhold er sukker.

  Vi vil altså ikke gerne se vor søn eller datter på 15 år, med en flaske vodka i hånden, men gerne med en to liters cola. Indrømmet, dit barn dør hurtigere af vodkaen, til gengæld slipper barnet for den overvægt, der plager alt for mange børn og unge i dag. Butikkerne straffes altså kun for at sælge tobak eller spiritus til mindreårige, men ikke for at sælge bevisligt usunde og ofte direkte skadelige fødevarer til både børn og voksne.

  Hvem afgør, hvad der er skadeligt og i hvilken målestok? Det gør de uafhængige institutioner, organisationer, private virksomheder og enkeltpersoner, der har gjort det til deres daglige arbejde, at beskæftige sig med ernæring og folkesundhed. Der er altså ikke tale om politiske fantaster eller Dommedagsprofeter med viltert hår og vilde øjne, men om seriøst arbejdende mennesker, der hele tiden publicerer resultaterne af deres arbejde, hvad enten de er privat eller offentlig ansatte.

  Der findes altså masser af tilgængelig viden, der i stort omfang, står til rådighed for offentligheden og desuden ofte publiceres i de medier flere af os læser: fagblade, aviser, tv, radio og, ikke mindst, de sociale medier. Desværre er vi her i landet opdraget til, at man ikke taler grimt om andre personer, hvilket desværre ikke altid gælder på de sociale medier, har jeg ladet mig fortælle, men da jeg hverken er politiker, speltmama eller teenager eller på anden måde en ”offentlig” person, så deltager jeg ikke i denne indholdsløse debat, der, set med mine øjne, er lige så fyldt med tomme kalorier, som en pose Haribo Mix.

  Hvem er det så, der spiser alle disse fuldstændigt overflødige fødevarer? Vi, de politisk bevidste og oplyste borgere ved det, men vi taler nødigt om det, hvilket vi faktisk burde. Det handler om en stor del af befolkningen, der er ringe uddannet, har lavt selvværd og derfor befinder sig langt nede på den sociale skala. Mange har altså ikke, hverken den akademiske eller den intellektuelle baggrund for at træffe de rigtige valg, når de står nede i supermarkedet, men jeg vover gerne det ene øje og påstår, at den overvejende del af de stærkt overvægtige er åndeligt og fysisk dovne. De gider ikke interessere sig for hverken dem selv eller, hvad der er værre, for deres børn, hvilket, i min terminologi også burde være strafbart under en eller anden form.

  De største syndere er dog ikke, hverken forældre eller fødevareindustrien, men politikerne på Christiansborg, der burde sørge for en langt bedre lovgivning og oplysning på området. Det har altid været min klare pointe; at det der er lovligt, at fremstille (eller importere) det er også lovligt at sælge, så derfor sælges disse produkter i vidt omfang. DIXI!

  I det forhold har flere politikere udtalt, at man burde kunne forvente lidt mere moral fra branchen, hvilket er et latterligt argument. Kan nogen, ved deres sansers fulde fem, forestille sig, at f.eks. store udenlandske koncerner, der bl.a. importerer læskedrikke og andre ringe produkter, skulle udvise nogen form for moral? Næppe! Det handler her om, at danske politikere, i første omgang, bør sørge for, at bl.a. læskedrikke, der jo er notoriske sukkerbomber, forsynes med en lige så synlig advarsel om overforbrug, som cigaretpakker.

  ”Allerværst er de kolossale hyldemeter af tag-selv-slik lige før kasseapparaterne. Jeg betragter den slags indretninger som sukkerindustriens ”Pusher Street”, for butikkerne ved godt, hvordan der skal indrettes, så du lægger mere ned i indkøbsvognen. Avancen på slik er enorm”. 

Således skriver Marie Raes bl.a. i sin artikel i Berlingske og hun fortsætter: ” Politikere og myndigheder er med tiden blevet fødevare- og medicinalindustriens håndlangere, hvor forbrugerne er statister i spillet om magt og profit. Det er smagløst, umoralsk og grænsende til kriminelt. Politikere, myndigheder og industri har et grundlæggende ansvar for danskernes sundhed, et ansvar som de burde tage alvorligt og vise gennem handling. Et sundhedsfremmende fødevaremiljø på alle planer er den bedste forudsætning og baggrund for den enkelte danskers personlige trivsel og sundhed”. Kloge ord i oktober. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Direkte radio i DR på P1 Debat d. 17. oktober 2017:

Sukkerfolkedrab?

Er vi i gang med at slå mennesker ihjel med for meget sukker?
Skal staten regulere usunde fødevarer?
Eller skal politikere og sundhedsapostle stoppe deres kampagner, som giver folket madstress?
P1Debattører: Katrine Gisiger, Livsstilhuset, Per Brændgaard, ernæringsrådgiver, Henrik Nedergaard, direktør Diabetesforeningen, Marie Raes, kostvejleder og Tobias Hamann-Petersen, konditor/tv-vært.
Vært: Gitte Hansen.

http://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2017-10-17 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debat i BT 13. oktober 2017:

Link: https://www.bt.dk/forbrug/marie-tordner-mod-supermarkeder-i-er-skyld-i-at-danskere-doer

Marie tordner mod supermarkeder: I er skyld i, at danskere dør

Jeg kan ikke forstå, at der findes industrier, der for vindings skyld og med myndighedernes velsignelse producerer varer, som slår mennesker ihjel. Her taler jeg ikke om våbenindustri eller for den sags skyld tobaksindustri. Jeg taler om en mere accepteret industri, som tjener milliarder på at forgifte danskerne med usunde fødevarer, der ikke er egnet som føde.'

Sådan skriver kostvejlederen Marie Raes i en kommentar i Berlingske om det 'sukkerfolkedrab, der er i gang' i Danmark – og som tilsyneladende finder sted, uden at nogen griber ind.

Supermarkederne langer slik over disken i tonsvis hvert år, og selv om de prøver at få os til at købe sundere ind, når de ikke i mål, fordi det ville gå ud over omsætningen.

'Nu sidder du formentlig og bliver hidsig, for du tænker, at ingen skal bestemme over, hvad du putter i din egen og i dine børns mund. Men du har ikke en fri vilje. Alt er tilrettelagt i indkøbsmiljøet, for at du skal købe nogle bestemte varer – og det gør du,' skriver Marie Raes og sammenligner de sukker-afhængige med alkoholikere og storrygere.

Men kan det virkelig passe, at den enkelte ikke har nogen fri vilje, fordi supermarkeder vil profitmaksimere og befolkningen er blevet til en flok sukkerjunkier på jagt efter næste fix i form af en muffin eller en Mars-bar?

Nej, mener May-Britt Kattrup, der er sundhedsordfører for Liberal Alliance.

»Man har et valg. Og man har en fri vilje. Den skal man bruge og værne om. Hvis vi fortsætter, ender det med, at vi ikke har et frit valg og en fri vilje. Man skal hverken parkere den hos supermarkedet eller hos politikerne«, siger hun og fortsætter:

»Det er desværre en holdning, der vinder mere indpas. Vi er blevet så vant til at blive reguleret, at vi bare læner os tilbage og siger, at det er noget, det offentlige har ansvaret for. Det er det ikke. Det er vores eget ansvar. I Liberal Alliance ønsker vi ikke at lovgive yderligere om, hvordan butikker skal indrette sig. Det må være helt op til dem.«

Ifølge Marie Raes er hyldemeterne med tag-selv-slik lige før kasseapparaterne at sammenligne med hashhandelsgaden Pusher Street på Christiania. Det er butiksindretning, der fastholder de sukkerafhængige i afhængigheden - og butikkerne gør det, fordi avancen på slik er ”enorm”, skriver hun.

BT har spurgt Coop Danmark, der driver de knap 1.200 butikker i kæderne Fakta, Brugsen, LokalBrugsen, Dagli’ Brugsen, SuperBrugsen, Irma og Kvickly om det nu også kan passe.

»Der er en udmærket avance på slik, men den er ikke bedre, end den er på frugt og grønt. Vi gør i Coop meget for at kunderne træffer et sundere valg. Det ses jo også ved, at det første, man møder, når man træder ind i butikken, er de sunde varer. Men det betyder, at vi kommer til at fjerne de usunde varer,« siger informationsdirektør i Coop Danmark, Jens Juul Nielsen.

Men er der ikke noget om, at der er mange usunde varer ved kasselinjen?

»Jo. Vi har eksperimenteret med det, og vi kommer fortsat til at eksperimentere med, hvordan vi kan lukke flere sunde varer i indkøbskurvene. Men når vi har fjernet søde sager fra kasselinjerne og erstattet dem med frugt og grønt er salget af alle varer ved kasselinjerne raslet ned.«

Marie Raes anerkender, at butikkerne blot agerer på, hvad kunderne vil have.

»Men de gør jo også det, de har opdraget kunderne til. Det er jo ikke ukendt, at sukker i fabriksfremstillede varer er afhængighedsskabende. Industrien er til for at tjene penge, og nyder her godt af, at mange er afhængige af sukker. Jeg sammenligner det jo med cigaretter. Det undrer mig voldsomt, at man kan straffe en butik for at sælge cigaretter til unge under 18 år, men at man kan sælge sukker…«

Mener du, det burde være strafbart at sælge produkter med sukker til unge under 18?

»Ja, jeg mener personligt, at det burde være forbudt at sælge varer med tilsætningsstoffer i, herunder sukker, der er fuldstændigt unødvendigt. For 200 år siden spiste vi ikke jo slet ikke sukker. Hvis ikke der var sukker i verden, tror jeg, vi kunne have undgået mange sygdomme, herunder diabetes og fedme,« siger Marie Raes, der er tilhænger af, at advarselsmærkater på sukkerholdige varer – i stil med dem, vi kender fra tobaksemballager.

»Der er ingen, der er i tvivl om, at tobak er skadeligt for helbredet, og at man dør af det. En vej til at synliggøre, at sukker er det nye tobak, vil være at sætte advarsler på pakkerne,« siger hun og fortæller, hun selv kæmper for at undgå al sukker i sin kost.

Desværre er det lettere sagt end gjort.

»Der er mange produkter, der er tilført sukker – eksempelvis økologisk mayonnaise. Jeg laver selv min egen flødeis uden sukker, men jeg orker altså ikke lige at lave min egen mayonnaise,« siger Marie Raes.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommentar i Berlingske 12. oktober 2017:

Link: https://www.b.dk/kommentarer/et-sukkerfolkedrab-er-i-gang-hvorfor-goer-vi-ikke-noget

Et sukkerfolkedrab er i gang – hvorfor gør vi ikke noget?

Det 5. Bud er formentlig et af de stærkeste og mest kontante af De Ti Bud. Ingen kan være i tvivl om, at når et menneske har taget et andet menneskes liv, så bliver der dømt overtrådt. Men hvor mange omveje må der tages, før det ikke længere er strafbart?

Dén, der får en anden til at udføre et drab, er formentlig også skyldig og må tage sin straf. Varigheden af ugerningen før døden indtræffer, bør heller ikke have en betydning, for resultatet er stadig et unødvendigt dødsfald. Og om det var hensigten at slå ihjel, har øjensynlig heller ingen betydning, da der er noget, der hedder uagtsomt manddrab. Et motiv eller ej – det vækker i hvert fald ikke den døde til live igen.

Jeg er tydeligvis ikke jurist eller dommer, og jeg kender ikke alle paragraffer og strafferetslige finurligheder, der kan tale for eller imod en dom, strafudmåling eller skyldsspørgsmål. Men jeg har en sund og medmenneskelig moral kombineret med omsorg for min næste.

Jeg kan ikke forstå, at der findes industrier, der for vindings skyld og med myndighedernes velsignelse producerer varer, som slår mennesker ihjel. Her taler jeg ikke om våbenindustri eller for den sags skyld tobaksindustri. Jeg taler om en mere accepteret industri, som tjener milliarder på at forgifte danskerne med usunde fødevarer, som ikke er egnet som føde.

Hver enkelt har da selv ansvar for at spise sundt, siger du så. Jo da, men industrien og detailhandlen sørger for, at du vælger netop deres produkt, som oftest er usundt. Produktet er farverigt, billigt og fyldt med smagsforstærkere og sukker, så du langsomt får en afhængighed af netop dén vare. Der skal mere end almindelig beslutsomhed til for at undlade at købe den. Allerværst er de kolossale hyldemeter af tag-selv-slik lige før kasseapparaterne. Jeg betragter den slags indretninger som sukkerindustriens ”Pusherstreet”, for butikkerne ved godt, hvordan der skal indrettes, så du lægger mere ned i indkøbsvognen. Avancen på slik er enorm.

Nu er det, jeg bliver vred. For detailhandlen mener ikke, at de har skylden for danskernes usunde vaner og indkøb. De vil gerne tage medansvar for folkesundheden, men ikke på bekostning af egen omsætning.

Nu kommer vi til pointen med det 5. Bud: Når enhver kan se, at hr og fru Danmark samt deres børn er ved at dø en langsom og smertefuld død, hvorfor er der så ingen, der stopper drabshandlingen? Vi kan vælge at pågribe bedstefar, der lige har købt en stor pose slik til sit overvægtige barnebarn på 8 år. Vi kan vælge at straffe kassedamen for at lange de sygdomsfremkaldende varer over disken. Men de virkelig skyldige for ”folkedrabet” er politikere, myndigheder, detailhandel og fødevareindustri. Hvordan kan vi straffe dem?

Vi kan diskutere, hvem der ligger samfundet mest til last: de syge danskere eller dem, der har gjort danskerne syge? Som det er nu, forsøger politikere og sundhedsmyndigheder at lappe på effekten af forbrydelsen, men de prøver ikke at forhindre forbrydelsen. Butikkerne kan straffes for at sælge tobak og alkohol til mindreårige. Hvorfor så ikke indføre begrænsninger på usunde fødevarer, som har en negativ indvirkning på alle danskeres helbred, ung som gammel? Er det i orden, at skolekantiner og kiosker i sportshallerne sælger junkfood, slik og sukkerdrikke og bliver udklækningsanstalt for generation XXL?

Nu sidder du formentlig og bliver hidsig, for du tænker, at ingen skal bestemme over, hvad du putter i din egen og i dine børns mund. Men du har ikke en fri vilje. Alt er tilrettelagt i indkøbsmiljøet, for at du skal købe nogle bestemte varer – og det gør du. Du er blevet lige så afhængig af varerne, som alkoholikeren er afhængig af alkohol, og rygeren er afhængig af tobak. Og det er præcis derfor, du bliver vred lige nu. Du kan ikke klare tanken om, at nogen skulle fratage dig muligheden for at fodre din afhængighed.

Politikere og myndigheder er med tiden blevet fødevare- og medicinalindustriens håndlangere, hvor forbrugerne er statister i spillet om magt og mere profit. Det er smagløst, umoralsk og grænsende til kriminelt. Politikere, myndigheder og industri har et grundlæggende ansvar for danskernes sundhed, et ansvar som de burde tage alvorligt og vise gennem handling. Et sundhedsfremmende fødevaremiljø på alle planer er den bedste forudsætning og baggrund for den enkelte danskers personlige trivsel og sundhed.

Lad os få en Folkebevægelse i gang for naturlig mad. Hver forbruger kan stemme med sin indkøbskurv og tage debatten hen over spisebordet derhjemme, i børneinstitutionen og skolen. Politikere bør træde i karakter og tage debatten i kommuner, regioner og Folketing, for der er milliarder at spare med sundere og mere naturlig mad samt færre syge danskere.

I dag dør man af sygdom, men hvem har gjort danskerne syge: dem selv, industrien eller myndighederne?

Marie Raes, kostvejleder og debattør

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg i Jyllands-Posten 15. september 2017:

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9870472/diabetescentre-som-at-lade-raeven-vogte-hoens/

Diabetescentre: som at lade ræven vogte høns.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, BRYRUP

Det ser sort ud for de danske diabetikere. Samtlige Regioner i Danmark vil i fremtiden være styret af NOVO, hvad angår diabetesbehandling, når de om få år har opført regionale centre for diabetikere. Diabetescentrene bliver milliard-sponsoreret af NOVO med kontraktlige bindinger for samarbejdet.

Forskning, uddannelse og offentlig behandling vedr. diabetes vil hermed være underlagt NOVO, hvilket er umoralsk og farligt! Forskningen og behandlingen vil fokusere på symptombehandling og studiet af menneskers reaktioner på ny medicin – leveret af NOVO. Centrene vil næppe forske i alternative indsatser og naturlig kost, og dermed risikere at save den økonomiske gren over, de selv sidder på.

Det er heldigvis sådan, at flere og flere Type 2-diabetikere er skeptiske overfor deres behandling. Når de oplever, at deres insulindosis gang på gang må sættes op, og kropsvægten også går op, så vil de fleste tænke, at noget ikke virker efter hensigten. I hvert fald ikke hensigten ift. et sundere og lettere liv. Nok nærmere NOVOs hensigt, at behandlingen skal være skruen uden ende og dermed en sikker indtægtskilde.

NOVO bliver trængt af nye strømninger understøttet af et ustoppeligt IT-baseret netværk af uafhængige eksperter, sociale netværk og ”ulydige” diabetes patienter. Det er i dag påvist, at det er muligt både at forhindre og vende Type 2-diabetes og i de fleste tilfælde helbrede sygdommen. Hvordan? Ved at udelade de fleste og især hurtige kulhydrater i kosten. Ingen hokuspokus, ingen drama, ingen ekstra udgifter til medicin.

NOVO er ude med gavesækken for at sikre sig indflydelse på den offentlige diabetesbehandling. Så bliver det spændende, om Regionerne kan leve op til deres kontrakt med NOVO og levere det store antal diabetikere, som de har lovet. Jeg håber, at de IKKE kan, for det svarer til handel med syge mennesker. Min efterfølgende bekymring går på, hvem der skal betale NOVO den bod, der formentlig bliver afkrævet. Skatteyderne?

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Debatindlæg i Jyllands-Posten 27. august 2017

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9819464/vi-er-havnet-i-en-dyb-dyb-kloeft-af-forskellige-meninger-om-sund-ernaering/

Vi er havnet i en dyb, dyb kløft af forskellige meninger om sund ernæring.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, BRYRUP

DER er jo nærmest et komplet hysteri om de seneste dages offentliggørelse af Diabetesforskernes resultater vedr. Type 2 Diabetes. Og betegnelsen ”sund mad” bliver anvendt af både forskere, journalister og almindelige mennesker som det mest naturlige i verden.

HEN over spisebordet derhjemme og i den offentlige debat bliver ordet ”sund” brugt, som om vi alle var enige om både betydningen af og perspektivet i anvendelsen af ordet. Vi har hver vores forforståelse, og det kan i sig selv skabe forvirring og afspore debatten om f.eks. sund mad og sundhed. Det bliver ikke, før vi er enige om begrebet ”sund”, at vi kan få en nogenlunde ligeværdig og meningsfuld debat og måske endda blive sundere.

NU er det jo heldigvis ikke sådan, at Fødevarestyrelsen har patent på at benytte betegnelsen ”sund”, hvilket er betryggende, idet der ikke ligger videnskabelig evidens bag deres kostråd. Kostrådene har været stort set uændrede, siden de kom frem for snart 50 år siden. Befolkningen tror, at kostrådene er sunde, men det er de så langt fra.

DET er velkendt, at en løgn kan gentages så mange gange, at den til sidst opfattes som sandheden. Dette er f.eks. tilfældet med mættet fedt, som i 1960erne blev sat i skammekrogen og gjort ansvarlig for hjerte-kredsløbslidelser. Og den påstand hænger ved hos både befolkning og myndigheder, uden at den nogensinde er bevist. Til gengæld er den modbevist i adskillige videnskabelige undersøgelser, men det har ikke medført en ændring af de danske kostråd eller folks opfattelse af fedt.

DEN danske befolkning får naturligvis dårlig samvittighed, når de opdager, at deres adfærd ikke giver dem et bedre helbred, men til gengæld gør dem mere og mere usunde. Den enkelte betragtes som skyldig eller endog syndig. Problemet er bare, at det ikke er den enkeltes skyld.

AT der oveni forvirringen og den dårlige samvittighed er voldsomt store kommercielle interesser i at bevare manglende konsensus om sund ernæring, gør blot forbrugernes muligheder for ”sunde” valg sværere.

MENNESKET er eneste art på kloden, som bliver overvægtige, og det må først og fremmest skyldes den ernæring, de får – og ikke får. Ingen anden art spiser frivilligt noget artsfremmed. Ingen anden art spiser noget kunstigt fremstillet. Ingen anden art spiser tilsætningsstoffer. Ingen anden art fravælger naturlig næring og tilvælger unaturlige fødevarer.

VI er havnet i en dyb kløft af forskellige forforståelser om sund ernæring. Kløften ses imellem befolkning, forskere, fødevareproducenter/medicinalindustri og sundhedsmyndigheder. Forforståelserne er naturligvis præget af de forskellige grundlæggende interesser, der gør sig gældende. Det største dilemma med denne ”kløft” er, at befolkningen sidder midt nede i den og bliver ofre for de 3 andre parters divergerende interesser og indbyrdes afhængighed. En usund befolkning giver forskerne noget at forske i og dermed karrieremuligheder, fødevareproducenter/medicinalindustri tjener milliarder, og sundhedsmyndighederne fortsætter blindt ud ad den velkendte vej, som bibeholder status quo, og som fastholdes af loyalitet overfor de samme producenter og industri.

DER er i den grad behov for et paradigmeskifte ift. kost og ernæring. Moderne videnskab har for længst skudt de gamle kostråd i sænk, befolkningen er ved at bukke under for livsstilssygdommene, og udgifterne til behandlinger og afledte effekter af sygdommene er ved at slå bunden ud af statskassen. Et paradigmeskifte skal tage udgangspunkt i menneskets behov for ”sunde” autentiske fødevarer, som opbygger i stedet for at nedbryde, og som er fulde af vitalitet og næring.

NYE officielle kostråd skal udarbejdes af uafhængige sundhedsfaglige eksperter uden indblanding fra hverken fødevareindustrien eller medicinalindustrien. Mon det kan lade sig gøre? Hvor længe tør politikerne undlade at handle? Hvor blev deres ”sunde” fornuft af?

                                                                                                                                                                                                                                          

Kronik i Jyllands-Posten 28. maj 2017

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9609410/...

Sukkerindustrien har ingen skrupler

Tag-selv-slik-området lige før kasseapparaterne er sukkerindustriens ”Pusher Street”. Så hold op med at hetze mod mennesker med overvægtsproblemer!

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER

Jeg bliver rasende, når jeg læser kronikker og debatindlæg i samtlige landets aviser om det overvægtige Danmark. Gang på gang får de overvægtige at vide, at de bare skal følge de officielle kostråd og komme op af sofaen. Der foreslås officiel anerkendelse af fedme som en sygdomsdiagnose med udredning, diagnosticering og behandling til følge. Selv danskernes muligheder for at købe sund og billig mad bliver brugt som argument for, at de overvægtige ikke behøver at være overvægtige.

Og så kommer der et skud fra hoften fra de overvægtige selv, når de danner Fed Front. Jeg forstår godt, at trængte mennesker har brug for at finde et fællesskab om netop deres udfordringer. Og jeg forstår godt, at mennesker med overvægt er trætte af at blive set ned på, hånet, opfattet som dumme, dovne og med rygrad som en regnorm.

Debattører vurderer, at mennesker med overvægt marginaliserer sig selv og indtager offerroller. Marginaliseret er man vel ikke, når man udgør 50 pct. af en befolkning. Men det er sandt, at de overvægtige og fede er ofre, ja, men de har ikke selv taget offerrollen.

Når jeg forklarer en fed kvinde på 43 år, at hun ikke selv har været skyld i, at hun har haft overvægtsproblemer i ekstrem grad i de seneste 30 år, så ser jeg et tungt åg lette fra hendes skuldre. Hun får en ny udstråling af selvrespekt, når hun ser forklaringens lys: Det var ikke hendes egen skyld, at hun blev for tyk!

Der er ufattelig mange kommercielle interesser i at bibeholde status quo med de nuværende officielle kostråd, som er udarbejdet af Fødevarestyrelsen (ikke af Sundhedsstyrelsen, som ville være det mest naturlige sted at udarbejde en vejledning for danskernes sundhed). Så længe det er Fødevarestyrelsen, der udarbejder de danske kostråd, lige så længe vil danskerne blive syge af næringsfattig og industrifremstillet mad. Udover Fødevarestyrelsens forpligtelser over for dagligvarehandel, producenter og big business indenfor fødevarebranchen, er der også væsentlige interesser på spil i big pharma, som risikerer at opleve et dramatisk fald i behovet for lægemidler, hvis kostrådene blev justeret hen mod en mere naturlig kost for mennesket. Danskerne ville blive raskere og sundere, og det er der jo ingen penge i.

Så længe vi bruger de nuværende officielle kostråd som referenceramme for det sunde liv, lige så længe vil vi i Danmark fostre usunde liv. Det er ikke populært at være den, der siger: »Han har jo ikke noget tøj på« – men nu er det pinedød nødvendigt at råbe det højt. Der har aldrig været videnskabelig evidens for kostrådene, og der er stadig ingen, der har kunnet forklare mig, hvorfor vi har 2,8 millioner overvægtige i Danmark, hvis kostrådene virkelig var sunde.

Det kan være utrolig svært at købe ind i dag. Vi er stærkt begrænsede i at kunne vælge anderledes, fordi udvalget i butikkerne er præget af de forældede anbefalinger. Prøv selv at gå igennem et supermarked, og læg mærke til, hvor få produkter der kun har én råvare, hvor mange varer der er industrielt forarbejdede og lagt i en farverig pakke, hvor mange varer der er tilsat noget, du ikke kan udtale og ikke ved, hvordan ser ud. Varerne har ord påklistret såsom fedtfattig, light, fiberrig, nøglehulsmærket for at præge dig til at købe de varer, som myndighederne for år tilbage har troet var de sundeste og samtidig gav størst profit. Er det billigt nok, så køber du det. Har du adgang til det, så køber du det. Er der accept af det i samfundet, så køber du det.

Vores krop kan ikke håndtere alle de billige sukkerstoffer og stivelsesprodukter, som vi bliver anbefalet at spise i dag, og som vi næsten ikke har kunnet undgå i den danske madkultur i de seneste 50 år. Vores indkøbsmiljø er stærkt præget af de kommercielle interesser, og det bringer vi desværre med os hjem til vores private madmiljø. Vi er oppe imod nogle virksomheder, der spiller på sanser, hormoner og helt naturlige fysiologiske reaktioner. Det er kommercielle interesser, som er totalt ligeglade med vores sundhed. Kritiske forskere i hele verden sammenligner i dag sukkerindustrien med tobaksindustrien dengang for 50 år siden, da tobak skulle erklæres for sundhedsskadelig. Industrien har ingen skrupler – og forbrugerne betaler prisen.

Når vi vælger ”sund mad”, er det på baggrund af en vejledning, som myndighederne har givet os. Vi spiser det, myndighederne har besluttet sig for må være sundt. Men vejledningen er desværre ikke justeret på trods af bedre vidende, så vi forbrugere bliver ved med at vælge ud fra 50 år gammel viden, og hele vores opfattelse af sund mad er blevet forskruet og unaturlig. I dag er vi langt dygtigere og mere præcise i vores forskning, og vi kan nu konstatere, at risikoen for at få netop hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og overvægt er større, når vi følger de forældede kostråd. Kostrådene bærer præg af, at det er fødevareindustrien, der har det største udbytte af, at danskerne følger dem.

Men lad os kigge lidt uden for vores egen lille andedam. Det er blevet tydeligt for enhver, at når et land adopterer den vestlige madkultur og indfører samme vestlige kostråd, så ses prompte en stigning i forekomsten af overvægt, fedme og fedmerelaterede sygdomme. Der er på verdensplan to mia. overvægtige voksne og 41 mio. overvægtige børn under fem år (if. WHO 2015). Er det, fordi de alle pludselig er blevet dumme, dovne og med rygrad som en regnorm?

Blandt de 10 fedeste lande i verden er 6 af dem arabiske, USA ligger på en sølle 10. plads for antal svært overvægtige, og Kina er på vej til at blive det fedeste land overhovedet inden for nogle få år. Årsag? Vestens fabriksfremstillede mad på basis af de gamle udokumenterede kostråd har gjort deres indtog. Og fødevareindustrien og medicinalindustrien har selvfølgelig for længst lagt en strategi for indsatser i bl.a. Kina.

Der ruller en bølge af elendighed og sygdom ud over verdens befolkninger, i takt med at de tilegner sig nye vaner og afhængighed af den vestlige madkultur. Deres egen traditionelle og dybt forankrede kost og madkultur bliver skubbet til side og med tiden desværre også glemt.

Den danske stats udgifter til behandling af bl.a. overvægt, diabetes og følgesygdommene er ved at slå bunden ud af den fælles husholdningskasse med mere end 170 mia. kr. Men man kan ikke bekæmpe livsstilssygdomme med sygehusophold og medicin – det ligger i selve begrebet livsstil. Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil. Men det er ikke gjort med, at den enkelte overvægtige blot forsøger at ændre sin egen madkultur og livsstil. Det vigtigste sted at begynde er ved de nuværende officielle kostråd, som er den største fuser i moderne tid. Og som vi alle har lært: Gå aldrig tilbage til en fuser. Overvægt er et symptom på dårlig husholdning fra myndighedernes side, så kostrådene skal ændres hurtigst muligt.

Derudover skal der større og mere omfattende ændringer til, som indebærer en omlægning af fødevareindustrien, dagligvarehandlen og fødevaremærkninger. Man kunne f.eks. starte i det små med at fjerne de kolossale mængder og hyldemeter af tag-selv-slik fra området lige før kasseapparaterne. Jeg betragter den slags indretninger som sukkerindustriens ”Pusher Street”. Det er ikke så underligt, at vi snart er nummer ét i verden i slikspisning.

Det ville være så skønt, hvis Danmark tog fat i den virkelige årsag til fedmeepidemien og viste vejen for resten af verden. Det ville være godt for den enkelte overvægtige dansker, den fællesdanske husholdningskasse og for Danmarks status som et land, der sætter befolkningens sundhed højt på dagsordenen.

Som bonus kunne vi være så heldige at få respekten tilbage for vores medmennesker uanset deres størrelse eller udseende og tilmed begynde at behandle alle som de unikke individer, de er, og ikke blot som det, vi ser. Det er bare med at komme i gang – løsningen ligger jo lige for.


Debatoplæg i Jyllands-Posten 19. marts 2017

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9442462/n...

Nøglehullet og Rigtige Mænd - vi bliver forført og narret!

Af Marie Raes, Maries Mad Mission, kostvejleder, blogger og debattør, Bryrup

De ser så dejlige ud, de Rigtige Mænd, når de træder op som blikfang og reklame for Nøglehulsmærket. Indtil d. 26. marts pryder de den landsdækkende Nøglehulskampagne fra Fødevarestyrelsen, hvor Årets Nøglehulsprodukter skal kåres, og i kampagneperioden kan danskerne stemme på konkurrencens nominerede produkter. Umiddelbart efter Nøglehulskampagnen starter Rigtige Mænd en landsdækkende kampagne for et sundere liv med mere motion og bedre kost. Nu skal alle danske mænd nemlig med på vognen, og Syddansk Universitet er koblet på for at forske i projektet. Jeg kan sagtens forstå, at mandehørm, konkurrence og fællesskab er en super motivation for at gøre noget ved danske mænds livskvalitet - al ære værd. Men det i sig selv giver ikke fysisk sundhed, og der er noget, der ikke helt stemmer!

Nu er det jo muligt, at min PC herhjemme har en lidt bred skærm, men kan det virkelig passe, at de Rigtige Mænd stadig er lige så ”svære i flæsket”, som dengang de startede i 2015? Har deres strabadser med kostomlægning og masser af motion overhovedet virket? Var der mon en fejl i konceptet? Eller var det i bund og grund bare underholdning for danskerne og profit for de involverede?

Nøglehulskampagnens slogan er ’Spis sundt - uden det gør ondt’. Dette slogan skal signalere, at det ikke behøver være kedeligt og besværligt at spise sundt - man skal blot kigge efter Nøglehulsmærket. Og kampagnens hovedbudskab er, at Nøglehulsmærket mad smager godt. Problemet er bare, at Nøglehulsmærket ikke har noget som helst at gøre med sundhed og sund mad. Nøglehullet læner sig nemlig op ad næsten 50 år gammel forskning og viden om sundhed. At Nøglehulsmærkede produkter er et sundere alternativ er baseret på de officielle danske kostråd, men set ud fra den nyeste forskning og viden er kun 2 ud af de 10 forældede kostråd sunde.

Det er tydeligt, at Nøglehulskampagnen skal fremme industriens forarbejdede produkter og ikke den naturlige mad. Der står ”Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning, og det er en vigtig målsætning, at kriterierne fastsættes, så de stimulerer til produktudvikling”. Det betyder altså, at mærkningen kan ændre sig, ift. hvilke produkter industrien vil udvikle og tjene penge på.

Nøglehulsmærket er efter min mening formynderisk og primært koblet op på industriens interesser. Det er jo et mærke, der er opfundet af Fødevarestyrelsen. Mærket samler 4 råd i ét mærke, hvilket samtidig forhindrer forbrugeren i selv at vælge sin egen fordeling af indholdet, når de vælger et bestemt produkt. Nøglehulsmærket ville være helt unødvendigt, hvis udbuddet af fødevarer var baseret på vores sundhed og naturlige behov.

Nøglen til sundhed er AUTENTISK mad – så er balancen og fordelingen mellem de forskellige næringsstoffer den bedst mulige. Det ærgrer mig, at Søren Smed, Lindy, Hammer, Jonas og Palle ikke fik et sundere liv ud af indsatsen – de har fået et sjovere liv, men er det godt nok? Det triste er, at et stort antal danske mænd nu også bliver forført og narret til at tro, at de skal til at være sundere. For noget er der altså galt med konceptet, men det er der vel ingen, der tør indrømme.


Kronik i Midtjyllands Avis 01. marts 2017

Link: http://www.mja.dk/artikel/food-vs-non-food

Food vs. non-food

01. marts 2017, 13.06

Af Marie Raes
Hedevang 4, Vrads

Spis autentisk mad! - fortæller jeg danskerne, når jeg holder foredrag om kost og sundhed. Og når det er sagt højt og klart, står jeg alligevel med en dårlig smag i munden. Ikke fordi jeg ikke mener det, jeg siger, for det gør jeg. Men den dårlige smag i munden kommer, fordi det i dagens Danmark er nærmest umuligt at skaffe autentisk mad. Vi kan jo ikke alle 6 millioner danskere hente vilde svampe og bær i skoven eller gå på den ugentlige jagt efter hare eller vild fasan. Og vores søer og kyster ville nok også lide overlast, hvis alle skulle lægge bly i blød hver weekend for at fange fisk til den kommende uge.

Så jeg må erkende, at vi er nødt til at finde et kompromis. Helt autentisk kan vores »daglige brød« altså ikke blive. Vi kan vælge at bage selv og kun bruge gammeldags kornsorter. Mange vil kalde hjemmebagning for temmelig fodformet, men f.eks. moderne hvede er så langt fra oprindelig hvede, at vores krop og fordøjelse ikke kan genkende indholdsstofferne og omsætte hveden til næring. Moderne hvede er pumpet op med gluten, som er tilført for at give bageevne. Gluten har ingen næringsværdi i sig selv, men til gengæld kan gluten skade vores tarme. Så hvad fik vi ud af den bageevne?

Fødevarer bliver forædlet på kryds og tværs gennem genmodificering og selektion. Når kemikere, biologer og producenter er færdige med at lege Vorherre i deres laboratorium, kan vi forbrugere ikke lade være med at vælge de fantastiske romanescokål med snurrige fraktaler eller de gule rødbeder og kæmpeblåbær. Det er nyt, spændende og smagløst. Producenterne har en tendens til at forarme fødevarerne, når de prøver at forædle og raffinere.

Kunstgødning booster næringsoptaget på nogle få afgrænsede parametre, så afgrøden udvikler sig i en bestemt og menneskeskabt retning. Men den bliver en kunstig, forkvaklet og livløs afgrøde uden et sundt næringsindhold. Det er en form for kemisk bonsai, som ikke har noget med den oprindelige afgrøde at gøre i hverken form, farve eller indhold.

Billige, lige og saftige agurker har aldrig set jord eller sollys. De er fremavlet i et kunstigt vandmiljø med udvalgte kemiske tilsætnings- og gødningsstoffer. Luften og lyset omkring dem er styret af en producent med forstand på kemi. Medarbejderne i gartneriet er indhyllet i beskyttelsesdragter for at beskytte sig mod de kemiske stoffer. Læg sådan en agurk i dit barns madkasse og sig velbekomme med god samvittighed!? Ikke så mærkeligt, at de fleste danskere må spise kosttilskud for ikke at blive syge. Det ville være billigere og lettere, hvis danskerne i stedet blot kunne vælge »kost« uden »tilskud«, fordi maden indeholdt det, der oprindelig var meningen. En krum frilandsdyrket agurk har alt, hvad menneskekroppen har brug for fra en agurk.

Og tror du virkelig, du har et frit valg, når du køber ind? Vi befinder os i et indkøbsmiljø, der benytter sig af viden om vores primitive instinkter. Vi forføres af sanseindtryk med et væld af farver, dufte og smage. Selv erindringen om lyden af et produkt kan være nok til at få mundvandet frem. I reklamerne ledsages præsentationen af et produkt ofte af en bestemt lyd eller melodi. Det er ikke bare fordi det er smukt, det er også for, at du bliver mindet om produktet næste gang, du hører lydsekvensen, og så varer det ikke længe, før du handler. Sanseindtrykkene trigger din trang, og så har producenten indfanget dig. Industrien designer maden, så du køber netop deres vare, og din »frie vilje« giver efter for dine manipulerede sanser.

Det er lettere at blive fri for alkohol eller tobak, end at blive fri for dårlig mad, for maden omgiver os døgnet rundt i deres fristende indpakninger. Vi har brug for mad, for det er en fysisk nødvendighed modsat så mange andre produkter til indvortes brug. Men vi skal kunne fravælge ikke-mad såsom de moderne forarmede fødevarer og sukkerholdige produkter, som vi i længden bliver syge af. Indkøbsmiljøet holder os fast i en produktfælde, hvor vi bliver fristet og forført til at vælge »non-food«, der taler til vores primitive sanser. Det forhindrer os samtidigt i at stille vores regulære sult med næringsfyldte og potente fødevarer med sundhed og livskraft. Vi er ved at blive et samfund af fejlernærede skabninger.

Drømmescenariet er, at alle danskere har adgang til oprindelige, uforarbejdede råvarer i butikkerne. Det kunne også være på ugentlige markeder i byerne eller ved kunde-bonde fællesskaber. Det kunne være ved at udvikle fælles køkkenhaver og hønsegårde på ubenyttede arealer eller i parcelhushaverne. Det kunne være ved at benytte fælles højbede i baggårde og på flade hustage. Selv vindueskarme, altaner og terrasser er velegnede til at dyrke basale urter og grøntsager. Det er bare med at komme i gang - foråret er lige om hjørnet!


Efteromtale i Den Lokale Avis 08. februar 2017

Link: http://www.e-pages.dk/denlokaleavis/443/

Side 5: Tema-menu på bordet i Vrads.


Debatindlæg i Jyllands-Posten d. 15. december 2016

Link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9229898/v...

Vi er alle ofre for Sundhedsmyndighedernes blinde plet:

Når lægerne kun lærer om symptombehandling og lægemidler, skal de sygdomsramte tage medicin for evigt.

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER, BLOGGER OG DEBATTØR, MARIES MAD MISSION HEDEVANG 4, BRYRUP

Der bruges offentlige milliarder på overvægt, fedme og diabetes. Udviklingen i sundhedsudgifterne viser en støt stigning, og livsstilssygdomme og overvægt med følgesygdomme er en af de væsentligste årsager.

Fra 1995 til 2013 er sundhedsudgifterne ifølge Danmarks Statistik samlet steget med over 50 pct. målt i faste priser. I 2013 udgjorde sundhedsudgifterne 165 mia. kr. i løbende priser – i Danmark.

Det er dine og mine skattekroner, hr. og fru Danmark. Du og jeg betaler for de overvægtiges øgede forbrug af sygehuse og lægemidler. Vil vi blive ved med at betale for noget, der er ved at slå bunden ud af den statslige husholdningskasse? Vil vi blive ved med at betale for noget, der kan forhindres med lidt omtanke og bedre uddannelse?

Jeg anklager ikke de overvægtige. Det er ikke deres skyld, at de er blevet overvægtige og måske også har fået diabetes m.m. Det er sundhedsmyndighedernes skyld, når de anbefaler os alle at spise en kost, vi ikke er skabt til at leve af, og som ikke er baseret på videnskabelig evidens. Ingen kan løbe fra en usund kost med for mange kulhydrater og for lidt fedt, og nok så meget motion og træning er intet værd, hvis maden, vi spiser, ikke giver kroppen det, den har brug for. Sundhedsmyndighederne ved det, men intet bliver ændret, og ansvaret bliver til stadighed lagt hos den enkelte overvægtige.

Oven i den kendsgerning er det ydermere frustrerende, at de praktiserende læger ikke er uddannet tilstrækkeligt inden for kost og sundhed, men mere inden for sygdom og lægemidler. Når lægerne kun lærer om symptombehandling og lægemidler, skal de sygdomsramte tage medicin for evigt. Og lige så længe vil medicinalindustrien profitere af lægernes manglende kundskaber vedrørende kostens indflydelse på livsstilssygdomme. Men man kan ikke bekæmpe livsstilssygdomme med medicin – det ligger i selve begrebet livsstil. Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil – punktum. Og det bedste sted at begynde er ved de nuværende officielle kostråd, som er den største fuser i moderne tid og den dyreste for samfundsøkonomien.

For hver dag, der går, bliver vi flere overvægtige i Danmark. I dag er mere end 47 pct. voksne danskere overvægtige, og for hver ny overvægtig bliver der taget en stor håndfuld skattekroner ud af hr. og fru Danmarks lommer. Hvor længe vil du finde dig i det? Og hvor længe kan Danmark bære den stigende byrde?


Interview i Ekstra Posten, Silkeborg 23. november 2016 med henvisning fra forsiden

link: http://www.e-pages.dk/ekstrapostenmidt/456/


Interview i Den Lokale Avis 16.november 2016 på forsiden

link: http://www.e-pages.dk/denlokaleavis/431/


Debatindlæg i Jyllandsposten 14. november 2016 i anledning af Verdens Diabetesdag 2016

link: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9148769/k...

MARIE RAES, KOSTVEJLEDER OG DEBATTØR, MARIES MAD MISSION, HEDEVANG 4, BRYRUP

Over 1 million danskere (20 pct.) har eller er prædestineret til at have diabetes. Hvorfor anbefaler sundhedsmyndigheder og patientforeninger disse danskere at blive ved med at spise den mad, der gør dem syge? Det er som at give en alkoholiker alkohol.

Indtil insulin blev opfundet som medicin for diabetikere, blev folk med gammelmandssukkersyge behandlet gennem kosten. Den sukkersygeramte skulle være varsom med at spise f.eks. sukker, frugt, stivelse og kornprodukter. På denne praktiske og relativt lette måde styrede den sukkersyge et alt for højt blodsukkerniveau. Det, var der ingen, der syntes, var mærkeligt.

Så kom den kunstigt fremstillede insulin, som blev præsenteret under mantraet, at også folk med gammelmandssukkersyge skulle kunne spise som alle andre – når blot de tager deres insulin. Men insulin helbreder ikke sukkersygen. Den gør netop blot, at den sukkersyge kan spise som alle andre.

Bivirkningerne ved at spise som alle andre og tage insulin svarer dog ikke til ”som alle andre”. Den sukkersyge får med tiden brug for mere insulin (hvem har mon gavn af det?), bliver mere overvægtig (insulin er fedtlagrende) og har stigende risiko for netop sukkersygens langtidsvirkninger: blindhed, nyresvigt, kredsløbsproblemer, amputationer osv.

Gammelmandssukkersyge, forkert kost og insulin gør sygdommen værre. Fjerner man sukker, frugt og kornprodukter mv. (kulhydraterne), er der ikke et større behov for tilført insulin. Hvorfor anbefaler myndigheder og patientforeninger ikke bare en omlægning af kosten? Ville man ikke sige til en alkoholiker, at han skal fjerne alkoholen? Eller sige til en allergiker, at hun skal undgå det allergifremkaldende?

Aldrig før har der været så mange med sukkersyge som nu. Der er så mange, at det har været nødvendigt at kalde gammelmandssukkersyge for diabetes type 2 – det er nemlig ikke kun de gamle, der nu rammes af sygdommen, men også børn og unge. Det bemærkelsesværdige er, at stigningen i antallet af diabetikere er begyndt samtidig med officielle anbefalinger om en mere kulhydratrig kost, nemlig fra for ca. 40 år siden.

14/11 er det Verdens Diabetesdag. Nu er jeg meget spændt på, hvad sundhedsmyndigheder og patientforeninger vil bruge den dag på. Fortælle om kostomlægning? Fortælle om øget livskvalitet ved at spise færre kulhydrater? Fortælle om vægttab ved at nedsætte insulinbehovet gennem kosten? Jeg tror det næppe.

Hvem mon sundhedsmyndighederne og patientforeningen egentlig arbejder for? Diabetikeren?


Interview helside i Midtjyllands Avis fredag 11. november 2016 med forsidefoto og henvisning fra forsiden

link: http://mja.dk/artikel/marie -p-mission-i-sin-2cv


KRONIK bragt i Jyllandsposten lørdag 5. november 2016

link: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9127141/...

Vi er i utakt med naturen

Something is rotten in the state of Denmark – igen-igen

Det må være svært for sundhedspersonale og ernæringseksperter at skulle betvivle egen lærdom, som de nu i over 40 år har anbefalet danskerne at følge. Som autoriserede fagfolk har de samvittighedsfuldt og overbeviste fulgt både kostråd og vejledninger, som Sundhedsmyndighederne har udformet efter datidens bedste viden på området. Og selvfølgelig skal de holde fast i disse kostråd for ikke at miste deres autorisation. Men de skal også være klar til at ændre deres indlærte opfattelser, ligesom Sundhedsmyndighederne bør have mod til at indrømme fejl, når det viser sig, at noget er galt.

Citatet fra Shakespeares Hamlet bliver flittigt brugt, når noget ikke ser så godt ud i Danmark, hvad enten det er finansielt, politisk eller noget andet oppe i tiden. ”State of Denmark” hentyder oprindeligt til ”Riget Danmark”, men kan også oversættes som ”tilstanden”. I dag er den mest bekymrende ”tilstand” nok det voldsomt stigende antal overvægtige og fede, det stigende antal sygdomsramte danskere (psykisk og fysisk) og de stigende udgifter til behandling og medicinering.

Befolkningen, kommende generationer og deres sundhed tages som gidsler, imens eksperter og guruer skændes om den ene bevisførelse efter den anden for en sund og nærende kost. Det bedste ville nok være, hvis man lige trådte et skridt tilbage og betragtede den mest logiske sammenhæng mellem kost og sundhed. Nemlig den der handler om, at vi som mennesker er et direkte produkt af det evolutionære samspil mellem naturens rigdom af fødevarer og menneskets udvikling. Det er naturens udbud af autentiske råvarer, der har skabt den bedste udgave af Homo Sapiens, og hvis Homo Sapiens skal stortrives, skal den ernære sig ved netop de fødevarer, som naturen kan tilbyde – og dét uanset tidsalder.

Menneskets modermælk har en skiftende fedtprocent på mellem 2 og 8 procent i løbet af en enkelt amning, og vi er formentlig alle enige om, at modermælk er den bedste fødevare at give et spædbarn både i dag og for 500.000 år siden. Til sammenligning har almindelig dansk sødmælk på karton 3,5 procent fedt, men Sundhedsmyndighederne anbefaler alligevel mælkevarer med under 0,7 procent fedt – også til børn i voksealderen. Det er ulogisk og useriøst at påstå, at en oprindelig og autentisk fødevare som f.eks. mættet fedt i animalske produkter, skulle være årsag til moderne sygdomme, som har eskaleret i de seneste blot 50 år. Hvis vi oprindeligt for hundrede tusindvis af år tilbage ikke kunne tåle mættet fedt, så ville vi være uddøde for længst. Der behøves ikke langvarige studier for at sandsynliggøre dén logiske sammenhæng.

Oprindeligt har mennesket ernæret sig ved den komplette fødevare, og intet er gået til spilde. Hele råvaren er så vidt muligt fortæret, hvorved balancen mellem de forskellige næringsstoffer i råvaren har været optimal for mennesket. Eller mere korrekt vendt: mennesket har tilpasset sig optimalt i forhold til den balance, der er imellem de forskellige næringsstoffer i naturens råvarer. Det betyder, at når vi kun spiser kødkvægets muskelmasse = bøffen, så får vi ikke vores næringsstoffer i den korrekte balance. Vi spiser en forarmet udgave af kødkvæget, når vi ikke også får den afpassede mængde fedt og indmad. Vi drikker også i dag hellere æblejuice af 6 æbler end spiser 1 helt æble. Også her mister vi noget af helheden for sundheden, fordi det skal være nemt, og det kan kroppen ikke tåle i længden.

Mennesket er oprindeligt tilpasset det udbud af råvarer, der følger årstiden. I vores tempererede zone er der om efteråret en overflod af frugter og bær, som bidrager til at øge kropsvægten og lægge et isolerende lag af fedt i underhuden og mellem muskelfibrene. Så er der lidt polstring imod den kolde vinter og oplagret energi til knappe tider. Men i dagens Danmark og stadig i henhold til Sundhedsmyndighedernes kostråd indtager danskerne forædlet frugt både morgen, middag, eftermiddag og aften alle dage året rundt i forventning om en vinter, der aldrig kommer. Så tror da pokker, at folk bliver overvægtige. At der desuden er sket en unaturlig manipulering af f.eks. appelsiner, så de er både store, saftige, sukkerfyldte og orange, men ikke ejer et eneste gram C-vitamin, understøtter blot, at vi som velfærdssamfund er ude på et skråplan. I det hele taget findes der efterhånden så mange forarmede fødevarer i supermarkederne. Og at der også er en overvægt af industrifremstillede fødevarer på hylderne fyldt med alskens artsfremmede produkter, bidrager ikke til folkesundhed og trivsel.

I dag er det sådan, at de oprindelige folkeslag, som stadig lever af autentiske råvarer og under naturens orden, er fysisk og psykisk sundere, end vi er i den moderne verden, og de lever længere. Så hvem mon overlever i længden?

Der skrives og udgives mange bøger baseret på årtiers gamle formodninger, men det gør ikke den pågældende viden mere sand. For hver dag, der går, bliver vi klogere på tingenes tilstand, og både eksperter og menigmand skal kunne formå at ændre deres indgroede opfattelser i nogenlunde samme takt, for ikke at halte bagefter og gøre mere skade end gavn. Hvor længe var den katolske kirke om at acceptere, at jorden ikke var flad men rund? Det varede generationer, før alle havde indset den kendsgerning og turde sejle ud på de 7 verdenshave uden frygt for at falde ud over kanten.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, at danskernes sundhed er for nedadgående. Sundhedsmyndighedernes kostråd er det fyrtårn, menigmand har som pejlemærke, men menigmand bliver stadigt mere syg. Sundhedspersonale og ernæringseksperter bør tage skyklapperne af og kigge lidt bagud og til siderne og erkende, at der er noget, der ikke har virket. Og det kan ikke gå hurtigt nok at få ændret kostrådene hen til en naturlig og autentisk kost for os mennesker, nemlig: verdens ældste og længstvarende ”modediæt”.

Med venlig hilsen

Marie Raes

Kostvejleder, blogger og debattør, Maries Mad Mission

Hedevang 4, Vrads

8654 Bryrup