Over 10 mandagsindlæg i træk har Maries Mad Mission taget de officielle danske kostråd under kærlig og kritisk behandling for at blive klogere på fup og fakta.

Nedenfor ses vurderingen af kostrådene i kronologisk rækkefølge:

Kostråd 1: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

Allerede i overskriften bliver min systematiske hjerne udfordret, for dette kostråd indeholder jo 3 råd på én gang. Det kan da kun sløre budskabet. Så jeg må altså skille rådet ad og acceptere, at sundhedsmyndighederne ikke kan tælle. Der er altså 12 kostråd i alt og ikke 10. Nuvel, vi tager de tre fra en ende af:

Spis varieret: I forhold til hvad, spørger jeg? Så må det vel være OK at supplere sine havregryn om morgenen med en wienerbasse, en chokoladebar, en banan og en øl? Der er en vejledende beskrivelse på sundhedsmyndighedernes hjemmeside, men vejledningen skyder i den grad med spredehagl og er ikke spor konkret. ”Varieret” betyder i vejledningen, at du nok hellere må spise lidt af alt, for at være sikker på, at du i det mindste får lidt sundt indenbords. Det er voldsomt upræcist, især når forskellige fødevarer påvirker kroppen forskelligt. Ville du være tryg ved at få en recept fra din læge, hvor der står, at du skal tage 8 forskellige præparater for at være sikker på, at i det mindste et af dem virker mod dit helbredsproblem? Nej vel. Variation kan ikke generaliseres. Vi har alle forskellige behov.

Spis ikke for meget: Hmmm alt er relativt, forestil dig lille fru Jensen og store hr. Hansen – de oplever ”for meget” helt forskelligt. Rent fysiologisk er det faktisk ikke nødvendigt med det råd. Kroppen er udstyret med nogle geniale hormoner, som giver mæthedsfornemmelse, når vores krop har fået tilstrækkeligt med protein og fedt. Udfordringen i dagens Danmark er dog, at vores krop ikke er udstyret med et hormon, der fortæller os, når vi har fået tilstrækkeligt med kulhydrater. Sådan et hormon var nemlig ikke nødvendigt, dengang vi blev skabt som menneske i tidernes morgen, for da var der meget begrænset adgang til kulhydrater. I dag består størstedelen af vores kost af kulhydrater. Derudover giver kulhydrater en kolossal trang til flere kulhydrater, så der er ingen naturlig stopklods. Rådet burde bare være: spis ikke kulhydrater.

Vær fysisk aktiv: Det er altid godt og vældig sundt af mange forskellige årsager. Men fysisk aktivitet har intet at gøre med sund kost. Når sundhedsmyndighederne taler om energibalancen: kalorier ind = kalorier ud, skelner de ikke mellem fødevarernes forskellige virkning på vores krop. De sidestiller 100 kcal fra fed fisk med 100 kcal fra småkager. Men i vores krop forbrændes de to forskellige fødevarer vidt forskelligt. Og kroppen reagerer forskelligt på fødevarernes næringsindhold. Derfor er det formålsløst at anbefale fysisk aktivitet begrundet i en simpel ”energibalance”. Energibalance er logisk for et oliefyr – ikke for en menneskekrop.

Kostråd 2: Spis frugt og mange grønsager.

Det lyder jo rigtig godt og supersundt, for der er da masser af fiber, vitaminer, mineraler og sporstoffer i frugt og grønt. Men det er to vidt forskellige fødevarer, som ikke bør slås sammen i ét kostråd.

Frugt indeholder som hovedregel temmelig meget sukker. F.eks. er der i banan lige over 20% sukkerarter men kun knap 2% fibre. Rådet siger ”6 om dagen er 600 gram frugt og grønt. Som tommelfingerregel siger man, at ét stykke svarer til 100 gram”. Det betyder, at hvis du er vild med bananer og spiser dine 3 bananer i løbet af dagen (300 g), så har du spist 60 gram sukkerarter svarende til 30 sukkerknalder (1 sukkerknald vejer ca. 2 g). Det var måske ikke lige det, du gik efter.

Grøntsager kan være vældigt gavnlige, men det bør være ovenjords grønsager, som ikke indeholder for meget stivelse eller sukkerarter. Der er samme udfordring med nedenjords grønsager som med frugt, at der pludselig kan blive spist mange kulhydrater, som i kroppen omdannes til blodsukker. F.eks. indeholder en gulerod på 100 g ca. 7 g kulhydrater, så hvis du spiser 3 gulerødder om dagen, så har du her fået svarende til 10 sukkerknalder.

6 om dagen – hvor kom den egentlig fra? Den blev udviklet i 1991 i Californien ved et møde for fødevareproducenter. Der ligger ingen videnskabelig evidens bag anbefalingerne, og forskellige lande kan vælge antal, som det passer ind i deres kultur. Det har altså intet at gøre med menneskets sundhed eller kroppens behov. Der anbefales f.eks. 4 om dagen i Irland, 5 om dagen i USA, Frankrig, Norge og Tyskland, Danmark står alene med 6 om dagen (er der en lille sproglig morsomhed her?), og i Australien anbefaler man 7 om dagen. Så forskellige kan vi da ikke være! For mig at se, er det som at stikke fingeren i vejret for at se, hvilken vej vinden blæser.

Hvis du vil se mere om fødevarernes indhold, er der en glimrende oversigt her: http://frida.fooddata.dk/GrpList.php

Kostråd 3: Spis mere fisk.

Dette er et supergodt kostråd, for fisk er godt og sundt! Selvfølgelig kan jeg efterspørge en definition på ”mere”, men hvis man undersøger kostrådet nærmere, så kommer der en mængdeangivelse. ”Spis fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild”. Mængden for gravide, ammende og børn er desuden justeret ift. skadelige tungmetaller i særlige fisketyper.

Hvorfra myndighederne har deres anbefalinger af mængden for en gennemsnitsdansker, vil jeg dog lade stå hen i det uvisse. Flere steder skriver myndighederne: ”anbefalingerne ………. er baseret på forskningsresultater og afstemt med branchen og eksperter”. Disse sidste 5 ord gør mig straks lidt nervøs, for hvilken indflydelse har f.eks. fiskerierhvervet haft på netop dette kostråd?

Som en lille tilføjelse vil jeg gøre opmærksom på, at den glemte fødevare tang er et supergodt alternativ til fisk. Tang indeholder de samme livsvigtige fedtstoffer, som fisk gør. Og er du vegetar, kan du gennem tang få dækket en stor del af dit behov for især Omega-3 fedtsyrer.

Så summa summarum (som det hed i min barndom) så er rådet om at spise fisk, et godt råd. Og så kan du jo supplere med lidt tang, for det kommer til at blive en helt almindelig og vigtig fødevare i den nærmeste fremtid.

Kostråd 4: Vælg fuldkorn.

Dette kostråd er det svageste af alle de 10 officielle kostråd. Fuldkorn er ikke nødvendigt, når vi spiser tilstrækkeligt med fiberrige ovenjordsgrøntsager, nødder, frø osv. Fuldkorn og korn i det hele taget indeholder ikke nær så mange nødvendige vitaminer, mineraler og sporstoffer som grøntsager, nødder, frø, kød, indmad, fisk og fedt.

Fuldkorn bliver anbefalet pga. fiberindholdet. "Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten" = spis en masse ubrugeligt, så der ikke kan være mere i din mavesæk. Det er et argument, jeg synes svarer til at råde dig til at sulte dig selv og dermed snyde din krop for gode og nødvendige næringsstoffer. Men det er sundere, at kroppen bliver mæt af nærende fødevarer, som giver en helt anderledes mæthed, fordi det ikke bare er mavesækken, der bliver fuld, men hele din organisme, der bliver "mæt" af det, den har brug for. Og som bonus får du fibrene i den rette mængde og i det rette forhold sammen med de nærende fødevarer.

Jeg ved godt, at rådet om fuldkorn gives, fordi der spises for mange raffinerede kornprodukter i Danmark såsom hvidt mel, hvide polerede ris og hvide pastaprodukter, hvor fiberindholdet er lavt. Men at vælge fuldkorn ændrer ikke på den kendsgerning, at ALLE kornprodukter indeholder unødvendige kulhydrater, som øger dit blodsukkerniveau og med tiden kan bidrage til f.eks. overvægt og diabetes.

Mit råd er: udskift alle kornprodukter med flere ovenjordsgrøntsager, nødder, frø og kerner. Så får du masser af gode fibre, vitaminer og mineraler, og undgår samtidig alle ulemperne ved kornprodukterne. Det er da smart!

Kostråd 5: Vælg magert kød og kødpålæg

Endelig - så kom det første kostråd om FEDT, eller rettere: mangel på samme! Danskerne er ramt af fedtforskrækkelse, og det er ikke så underligt. For i mere end 45 år har vi fået tudet ørerne fulde af risikoen for at få helbredsproblemer ved at spise fedt. Vores krop og kredsløb bliver sammenlignet med et afløbsrør fra køkkenvasken, hvor fedt kan sætte sig fast på indersiden og til sidst stoppe helt til. Der har aldrig nogensinde været videnskabelige beviser for, at den sammenligning er i orden. Til gengæld viser det sig i dag, at det ikke er fedtet men de store mængder kulhydrater, der er synderen ift. kredsløbslidelser.

Men de officielle kostråd påstår stadig: "Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme". Men det er der ingen videnskabelige undersøgelser, der understøtter. Modsat er der flere og flere undersøgelser, der viser, at fedt er nødvendigt og sundt. Hør mere om mættet fedt og andre fedtstoffer på næste mandag.

Dette kostråd nr. 5 fokuserer også vældigt meget på kød især rødt kød, som skal forstås som kød fra firbenede dyr f.eks. okse-, kalve-, lamme- eller svinekød - uanset om det er gennemstegt eller ej. Der anbefales højst 500 gram kød om ugen, hvilket i mit perspektiv ville få enhver krop til at begynde at æde af sin egen muskelmasse.

Kostrådene anbefaler i det mindste én god ting: "Frem for at bruge færdiglavet kødpålæg kan du gemme noget af kødet fra dit aftensmåltid og bruge det som pålæg". Dette skyldes, at kødpålæg og industriforarbejdet kød oftest er røget, saltet og nitritkonserveret. Så ja: lav lidt ekstra om aftenen, så du har til næste dags frokost.

Min anbefaling er, at du spiser det fedt, der fra naturens side allerede findes i kødet. Kød og fedt er fint afbalanceret ift. det behov, din krop har. Så giv din krop dét, den naturligt har brug for.

Kostråd 6: Spis mindre mættet fedt.

”Hør mere om mættet fedt og andre fedtstoffer på næste mandag” lovede jeg for en uge siden. Det kommer så i dag, og jeg har ventet længe på det, så den bliver lidt længere end vanligt. Præcis dette officielle kostråd rammer fuldstændig ved siden af, hvad der er sundt for os mennesker.

Kostrådet fortæller, at ”for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme”. Det råd er baseret på næsten 50 år gamle formodninger, som aldrig er blevet bevist. Det er tankevækkende, at den store fedme- og sygdomsepidemi netop begyndte sin himmelflugt umiddelbart efter indførelsen af dette kostråd og starten på den store fedtforskrækkelse i hele den vestlige verden.

Læger og forskere i hele verden er ved at forstå, at fedt er nødvendigt for vores krop og helbred, og at det skal være i større mængder, end vi er blevet anbefalet igennem det seneste halve århundrede. Flere og flere spritnye undersøgelser viser, at fedt formindsker risikoen for kredsløbssygdomme, diabetes, fedme mv. Ja, selv demens kan forebygges gennem et større indtag af fedtstoffer som f.eks. kokosolie. Og rent logisk har vi igennem hele menneskets udvikling indtil for nylig levet af masser af fedt og især af mættet fedt. Hvis fedt skulle have været usundt for os for 250.000 år siden, ville vi ikke have levet mere end ganske få generationer, før vi var uddøde igen.

Kostrådet anbefaler margarine og blandingsprodukter som alternativ til naturlige fedtstoffer, hvilket i mit perspektiv er som at anbefale junkfood. Margarine er hårdt raffinerede kunstige fedtstoffer, som vores krop formentlig må opleve som artsfremmede. Dette gælder også for de tynde olier, fabrikkerne kan fremstille af frø og små kerner. Naturen laver ikke dårlige og unaturlige fedtstoffer – men det gør fabrikkerne.

Nøglehulsmærket er efter min mening utrolig formynderisk og koblet op på industriens ønsker. For at gøre forbrugerens valg lettere i en travl hverdag, har man opfundet et mærke, der skal give forbrugeren nogle fødevarer med lavt indhold af fedt, salt og sukker samt et højt indhold af fiber/fuldkorn. Mærket samler 4 fejlagtige råd i ét mærke, hvilket samtidig forhindrer forbrugeren i selv at vælge sin egen fordeling af indholdet. Der står også ”Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning, og det er en vigtig målsætning, at kriterierne fastsættes, så de stimulerer til produktudvikling”. Det betyder, at mærkningen kan ændre sig ift. hvilke produkter industrien vil udvikle. Er mærket lavet for forbrugeren eller for industrien?

Anbefalingen om at spise mindre fedt har været en forfærdelig fejltagelse. Min konklusion er, at vi er blevet mennesker, FORDI vi spiste masser af fedt op gennem tiderne. Og hvis vi skal bevare en sund og velfungerende krop og hjerne, er det nødvendigt at fortsætte med at spise fedtstoffer – især mættet fedt – og helst fra de naturlige og autentiske råvarer. Velbekomme!

Kostråd 7: Vælg magre mejeriprodukter

Først vil jeg slå fast, at mejeriprodukter er en udmærket kilde til protein, fedt, vitaminer og mineraler. Nogle mener, at vi ikke har behov for mejeriprodukter efter 1-3 års alderen, hvor vi er blevet vænnet fra modermælken. Jeg kan sagtens følge de overvejelser, men vil ikke her gå ind i den betragtning. Den diskussion vil komme en anden gang på min blog. Kostråd nr. 7 handler om fedtindholdet, når man HAR valgt at ville spise mejeriprodukter.

Kostrådet siger: ”mejeriprodukter indeholder mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme”. Der anbefales ekstremt lave fedtprocenter: mælk med maks. 0,7% fedt, oste med maks. 17% fedt, syrnede mælkeprodukter maks. 1,5% fedt. Og der står: ”hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør”. Som jeg har nævnt så ofte før, er der offentliggjort nye videnskabelige undersøgelser, som slår fast med syvtommersøm, at fedt (også mættet fedt) er godt, nødvendigt og sundt. Det betyder, at du ikke behøver få dårlig samvittighed over f.eks. tandsmørret. Det er kulhydraterne og kombinationen af kulhydrater og fedt, der er livsfarlig.

Desuden findes utallige spritnye undersøgelser, der viser, at syrnede (fermenterede) mejeriprodukter som f.eks. ost og yoghurt, også når de har en høj fedtprocent, er gavnlige for helbredet og modvirker livsstilssygdomme.

Der er mættet fedt i brystmælk. Menneskets modermælk har en skiftende fedtprocent på mellem 2 og 8% i løbet af en enkelt amning, og vi er formentlig alle enige om, at modermælk er den bedste fødevare at give et spædbarn både i dag og for 500.000 år siden. Til sammenligning har almindelig dansk sødmælk på karton 3,5% fedt, men Sundhedsmyndighederne anbefaler alligevel mælkevarer med under 0,7% fedt – også til børn i voksealderen. Det er ulogisk at påstå, at en oprindelig og autentisk fødevare som f.eks. mættet fedt, skulle være årsag til moderne sygdomme. Vi er designet til at håndtere mættet fedt, og vi skal holde op med at spise fedtfattigt og i stedet igen spise fedtrigtigt.

Kostrådene om mejeriprodukter er baseret på et vidensgrundlag fra 2010, og dét er i et moderne sundhedsperspektiv forældet. Min anbefaling er, at du vælger mejeriprodukter med naturligt fedtindhold. På den måde får du også en bedre optagelse fra din øvrige kost af de fedtopløselige og nødvendige vitaminer A, D, E og K.

Kostråd 8: Drik vand

Det officielle kostråd om at drikke rent vand er et supergodt kostråd!! Så her kunne jeg faktisk slutte mit indlæg. Men du får alligevel lidt bonusoplysninger om mængde og indhold, for vand er det vigtigste i vores ernæring. Vi kan ikke overleve uden vand, men kan godt overleve i lang tid uden mad.

Cirka 70 % af din kropsvægt består af vand! Men du skal hele tiden sørge for at tilføre nyt vand, da det bliver brugt hele tiden som sved, i vejrtrækningen og den almindelige energiomsætning i kroppens organer og muskler. Når du går på toilettet, skal dit tis have en klar gul farve og ikke lugte. Er det mørkt gult eller lugtende skal du skrue op for dit vandindtag. Der findes en udmærket tommelfingerregel om, at du som voksen skal drikke cirka en tredjedel af din kropsvægt i deciliter om dagen for at holde dig sund og rask. Vejer du 60 kilo, vil det sige 20 deciliter = 2 liter vand. Men det er som sagt en tommelfingerregel, for dit behov er meget afhængig af de ydre omgivelser (temperatur og luftfugtighed) og dit aktivitetsniveau: jo mere aktivitet desto mere vand. Du bør ikke drikke meget vand lige før et måltid, da vandet så vil fortynde mavesyren. Mavesyren skal opløse den mad, du spiser, og den virker bedst og efter hensigten, hvis den er næsten ufortyndet.

Ifølge ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” fra Miljø- og Fødevareministeriet skal alle vandværker og vandet kontrolleres regelmæssigt: jo flere vandforbrugere desto hyppigere kontrol. I 2009 stoppede man med at tilføre klor til drikkevandet i Danmark, fordi alt drikkevandet nu blev hentet op fra grundvandet og ikke fra overfladen på f.eks. søer. Det er en stor tryghed at vide, at danskernes drikkevand i vandhanerne bliver kontrolleret for bl.a. urenheder, bakterier og pesticider. Vi skal selvfølgelig heller ikke være blåøjede, for når tallet for et fremmedstof i en vandprøve er lavt, er det ikke det samme som, at stoffet ikke er til stede. De grænseværdier, vores myndigheder har sat for vandets urenheder, er til hver en tid politiske, og kan skrues op og ned afhængig af både politiske og kommercielle interesser.

Aktuelt er der en hed debat om at indføre flaskevand på de danske skoler. Det er i den grad en kommerciel kampagne, der er både økonomisk og miljømæssigt uansvarligt: rent vand fra hanen koster i gennemsnit kun 6,6 øre/liter, det tager ca. 3 liter vand at producere 1 liter flaskevand inkl. flaskeproduktionen, der udledes ca. 900 gange så meget CO2 pga. flaskevand end fra postevand, og der er flere bakterier i flaskevand end i postevand. Alt i alt er det danske drikkevand stadig noget af det reneste i verden, så drik det blot direkte fra hanen. SKÅL!

Her kan du finde resultatet af din lokale drikkevandskontrol: http://www.geus.dk/DK/data-maps/jupiter/Sider/vandkvalitet-dk.aspx

Kostråd 9: Spis mindre sukker

Her er et kostråd, jeg kan være helt enig i! Jeg ville naturligvis være mere tilfreds, hvis kostrådet lød ”spis ikke sukker”, for kroppen har ikke brug for, at vi spiser sukker. Men som offentlig myndighed kan Fødevarestyrelsen ikke forbyde os at spise en fødevare, som er en accepteret del af fødevareindustrien og danskernes madkultur. Men den dag sukker bliver minimeret i vores fødevarer, fordi helbredskonsekvenserne af det store forbrug er blevet indiskutable, så vil kostrådet enten ikke være nødvendigt, eller det vil være ”spis ikke sukker”.

Når det nu SKAL være, så er vejledningen alt for upræcis. ” De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager” fortæller dig ikke, hvor meget du så kan spise. Det halve af 2 kg om dagen er stadig 1 kg for meget. Rådene bliver mere præcise, når de anbefaler ”Drik maks. en halv liter sodavand, saft eller energidrik om ugen”. Det er fint, og jeg er sikker på, at du allerede nu har regnet ud, hvor meget du overskrider det råd.

”Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem.” Hvor er det klogt sagt!

Min anbefaling er, at du slet ikke spiser sukker. Sukker er i alle former et unødvendigt kulhydrat at spise. Sukker stimulerer kroppen til at oplagre kropsfedt og øger desuden trangen til både at overspise og at spise mere sødt. Desuden er sukker afhængighedsskabende på linje med alkohol og kokain. Hvad kan du selv gøre? Tilbered selv din mad af oprindelige, autentiske råvarer, for så kan du selv styre mængde og indhold.

Kostråd 10: Spis mad med mindre salt

”Jeg er afhængig af salt” fortalte vores gæst, da han spiste sammen med os en aften. Nu er ordet afhængig nok lige i overkanten, da salt ikke har den slags virkninger på kroppen, men man kan vænne sig til mere og mere salt – og også modsat vænne sig til mindre.

Kostrådet skriver ”Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter ….” og ” Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt”, hvilket er helt korrekt. Så snart en fødevarevirksomhed bestemmer, hvor meget der skal tilsættes af forskellige smagsstoffer til et produkt, så er der i dag en tilbøjelighed til at tilføre både meget salt og meget sukker for at forstærke selve smagsoplevelsen uanset virkningen på vores helbred.

Hvor meget salt kan vi så spise? Kostrådet anbefaler ca. 3 gram dagligt svarende til 1/2 tsk. Men der bliver til stadighed lavet videnskabelige undersøgelser for at kunne give et fornuftigt råd. Forskere finder aktuelt, at de, der spiser små mængder af salt, har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Men de, der spiser en masse salt, har kun en øget risiko for hjertesygdomme, hvis de samtidig har højt blodtryk, så hvis du har ukontrolleret højt blodtryk, skal du spise salt med forsigtighed. Et moderat indtag af salt på ca. 8 g ser ud til at være bedst for næsten alle.

Men som så meget andet, er der oftest andre forhold at tage med i overvejelserne. Det er sandsynligt, at højt insulin niveau spiller en langt større rolle for forhøjet blodtryk. Høje insulinniveauer gør, at kroppen holder på saltet, hvilket efterfølgende kan resultere i forhøjet blodtryk. Desuden er det meste raffinerede bordsalt tilsat jod, så det kan være svært at regulere mængden af jod i din mad, når det er skjult i saltet, og jod skal man hverken have for meget eller for lidt af.

Min konklusion er, at den bedste måde at styre dit personlige forbrug af salt er, at lave din mad selv ud fra rene råvarer. Det betyder også, at du bør bruge rent naturligt salt (f.eks. havsalt eller himalayasalt) uden tilsætninger. Og som kostrådet siger: ”Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet.” Velbekomme.

Her er ”Den endelige dom”!

Godt nok er det Valentines Day, men mandag d. 13. februar er også skæbnedagen for de officielle danske kostråd, når Maries Mad Mission leverer sin endelige dom. Der har ikke manglet brændstof til en grundig kritisk gennemgang.

Den største kritik er, at kostrådene bliver udarbejdet af sundhedsmyndighederne i et tæt samarbejde med fødevareindustrien. Ja, faktisk er det sådan, at kostrådene skal findes under Miljø- og Fødevareministeriet og primært udarbejdes af Fødevarestyrelsen. Dernæst er det kritisabelt, at kostrådene tydeligvis ikke benytter sig af den nyeste og helt tilgængelige internationale videnskab på kost- og sundhedsområdet, når kostrådene skal justeres. Kostrådene til danskerne har stort set været den samme sang i 50 år, men når Fødevarestyrelsen siger at ”Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft. Samtidig forebygger rådene, at du tager på i vægt”, så er deres råd baseret på stærkt forældet forskning og formodninger. I dag er vi langt dygtigere og præcise i vores forskning, og vi kan nu konstatere, at risikoen for at få netop hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og overvægt er større, når du følger de forældede kostråd.

Det konkrete resultat kort fortalt: Faktisk er der 13 samlede råd i de 10 råd. De fleste råd skyder med spredehagl og har ingen opdateret evidensbaseret videnskabelig forklaring. Desuden bærer rådene præg af, at det er fødevareindustrien, der har det største udbytte af, at danskerne følger dem. Kun 2 råd er efter min mening anvendelige: nemlig ”Drik vand” og "Spis mere fisk".

Så på en skala fra 1-13 bliver min vurdering af de officielle kostråd et sølle 2-tal. Så er det vel ikke så mærkeligt, at jeg ofte siger, at det ikke er danskernes egen skyld, at de bliver syge eller overvægtige. Det er de forfejlede officielle kostråds skyld. Mon de snart laver dem om?