Ja, faktisk er det ”Breaking News” i de fleste medier i dag, hvilket der er god grund til.

Odense Universitets Hospital har i en spritny offentliggjort undersøgelse konstateret, at mennesker med Type2 Diabetes kan have gavn af at spise en kost med masser af fedt og færre kulhydrater (LCHF). I Danmark er der cirka 300.000 mennesker, som er diagnosticeret med Type 2 Diabetes. Derudover er der estimeret 60.000 danskere, der ikke ved, at de har Type 2 Diabetes, og det skønnes at 300.000 danskere har forstadiet til Type 2 Diabetes (prædiabetes). Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen, og det skønnes, at i 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2 Diabetes (kilde: Diabetesforeningen 2020).

Så der er god grund til at glædes over, at en simpel kostændring kan have så god en effekt, som forskningen viser.

Forskerne har også konstateret, at der sker en dramatisk reduktion af skadelig fedt i forsøgspersonernes lever, hvilket er ensbetydende med en reduktion i risikoen for at få eller forværre fedtlever (NAFLD). I dag lider 30% af den danske befolkning af fedtlever.

Jeg kunne vælge at skrive en masse om, at det har vi ”low-carbere” vidst i årevis, og at mange diabetikere allerede har taget skeen i egen hånd ved selv at følge en vej med mere fedt og færre/ingen kulhydrater. Men det vil jeg lade være med, for det kan virke både bedrevidende og kontrært.

I stedet vil jeg glædes over, at danskerne nu kan læne sig op ad solid ny forskning, der måske på sigt kan bidrage til også at ændre de forældede kostråd for både diabetikere og den øvrige danske befolkning.

Til Lykke til os alle.

 

Se med fra tidslinje 7:09 – 11:04 lige her: https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-aktivitet-paa-marienborg-her-til-morgen_355846

Se nyheden her: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/ny-diabetesforskning-anbefaler-fedt-og-groentsager-i-kosten-nu-har-gitte

Se hele studiet her: https://www.acpjournals.org/doi/10.7326/M22-1787

Indlæser Samtale