
Hvad er smartest: at bruge dine penge på at spise rigtig mad
i dag eller at bruge dine penge på medicin i morgen? Det er dit valg.
Rigtig mad giver ingen bivirkninger, men hvad er rigtig mad?
Tja, før verden gik af lave, og før vi syntes, vi var klogere end naturen selv,
fik folk ikke diabetes. De spiste den lokale mad, de kunne få fat i. Hvis vi
ser langt nok tilbage i tiden, så var de mest tilgængelige fødevarer f.eks.
kød, indmad, fedt, æg, fisk, skaldyr, tang, rødder, bær, nødder, frø og ganske
lidt frugt og græsser.
I dag spiser vi fødevarer fra hele verden i en uskøn og
usund blanding. Derudover har vi nu fået mulighed for at overspise i et hav af
kunstige kornprodukter og sukkerholdige fødevarer, som ikke fandtes i den
oprindelige og uspolerede natur. Det er her, vi skal finde årsagen til Diabetes
Type 2. Vores fantastiske krop kan ikke vænne sig til alle de sukkerstoffer og
stivelsesprodukter, som vi bliver anbefalet at spise i dag, og som vi næsten
ikke har kunnet undgå i den danske madkultur i de seneste 50 år.
I dag er der i Danmark 320.000
diagnosticerede Diabetikere, beregnet 200.000 u-diagnosticerede og ca. 600.000
med prædiabetes. Det er ca. 1/5 af alle danskere, og der er et stigende antal
diabetikere blandt børn og unge.
Både for samfundets husholdningskasse og for din derhjemme, er der god mening i at spise rigtig mad. Det er ganske enkelt sund fornuft. Det er langt billigere og mindre smertefuldt at investere i rigtig mad i dag, end det er at betale en skyhøj pris for daglig medicin og forringet livskvalitet i morgen. Kontakt mig, hvis du vil vide mere om rigtig mad.