For hver ny diagnosticeret diabetiker, er der en ny kunde i butikken.

Med en forventning om, at antallet af diabetikere vil stige eksponentielt på verdensplan, vil især medicinalindustrien og patientforeningerne være sikret indkomst og beskæftigelse i al evighed. Diabetes er en sygdom i voldsom vækst, og tallet vil i Danmark være steget fra i dag 280.000 diagnosticerede diabetikere til 470.000 i 2030.

Siden Sir Frederick Banting var med til at opdage insulin i 1920-erne, er fokus på kostens indflydelse blevet mindre og mindre og forbruget af insulin blevet større og større. Antallet af diabetikere er samtidig steget støt og fortsætter sin himmelflugt parallelt med den stigende fedmeepidemi. Især type 2-diabetes er fortrinsvis en livsstilssygdom, og som med alle livsstilssygdomme er der derfor en mulighed for at gøre noget ved det.

Den 14. november var det FNs Verdens Diabetesdag, hvor opfindelsen af insulintilskud blev fejret. Det var i den forbindelse Diabetesforeningens mål at få fat i de mange danskere, som har enten en uopdaget type 2-diabetes, eller som er i risiko for at udvikle diabetes. Diabetesforeningen tilbød risikotests ved åbne arrangementer over hele Danmark. Det var såmænd godt nok, for det er rart for dig og mig at vide, om vi er i risikogruppen, for at kunne handle på det.

Handlingen kan være at melde sig ind i Diabetesforeningen og tage imod behandling med dyr livslang medicin, og de regionale diabetescentre (sponsoreret af Novo) vil med glæde tage imod. Eller vi kan vælge den naturlige løsning med en simpel kostomlægning. Det kunne de før 1920erne, og det kan vi også i dag. Indtil insulinen blev opdaget, blev folk med type 2-diabetes behandlet gennem kosten. Diabetikeren skulle være varsom med at spise sukker, frugt, stivelse og kornprodukter. Mange blev så dygtige til at håndtere deres kost, at de blev erklæret for ikke-diabetikere, og risikoen for alvorlige og livstruende følgesygdomme forsvandt.

»Ulydige« diabetikere gør det også i dag: de undgår alt med sukker i, tilbereder maden af oprindelige, autentiske råvarer med få eller ingen kulhydrater i, og har dermed bedre mulighed for at styre blodsukkeret. De bruger deres penge på at spise rigtig mad i dag i stedet for at betale en skyhøj pris for medicin og forringet livskvalitet resten af livet. Det er smart: »Pay the Farmer today, or pay Big Pharma tomorrow«.

Måske vi hellere skulle fejre sunde, naturlige råvarer end fejre en forslugen medicinalindustri, der primært ønsker kunder i butikken i al evighed.

Af Marie Raes. Kostvejleder og debattør.

I Midtjyllands Avis d. 18. november 2021:  https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/23ab75c6-7209-452f-aee9-1113fdbaf61f/