Faktuelle tal er ofte mere rystende end lange teoretiske forklaringer. Det oplever jeg, når jeg holder foredrag og fortæller at 25% af alle danskere lider af fedtlever (NAFLD = non alkoholic fatty liver disease). Deltagerne og jeg bliver hurtigt enige om, at hvis der havde været tale om en virusepidemi, der ville ramme hver fjerde dansker med alvorlige symptomer på leversvigt, så ville myndighederne for længst have reageret for at forsøge at stoppe virussen og dens spredning.
Sygdommen fedtlever er desværre usynlig, indtil den bliver alvorlig. Fedtlever bliver ofte opdaget ifm. anden undersøgelse eller operation, og da kan sygdommen være så fremskreden, at leverens funktion vil være varigt forringet, og som ubehandlet på sigt vil give alvorlige livstruende symptomer.
Fedtlever var noget, alkoholikere i gamle dage drak sig til, men antallet af NAFLD er stærkt stigende, også blandt børn. Stigningen sker i takt med stigningen i overvægt og fedme, og i dag er NAFLD den hyppigste leversygdom i de vestlige lande og hyppigste årsag til levertransplantation. NAFLD ses hyppigere og med øget sværhedsgrad jo ældre, man er. Men et amerikansk studie har fundet en forekomst af NAFLD hos alle amerikanske børn på knap 10% og op til 38% hos gruppen af overvægtige børn. I et dansk studie med svært overvægtige børn på Julemærkehjem havde 43% fedtlever, og 50% havde forhøjede levertal.
Forskere angiver, at der ikke aktuelt findes godkendte behandlinger af NAFLD, og at tidlig diagnostik og forebyggelse er udfordret. Dette er ikke korrekt, idet det er påvist, at både forebyggelse og behandling handler om at nedsætte forbruget af bl.a. fruktose. Flere undersøgelser har vurderet sammensætningen af fruktoseforbrug med udvikling og sværhedsgrad af NAFLD, og patienter med NAFLD indtog to til tre gange mere fruktose igennem kost og drikkevarer sammenlignet med kontrolpersoner.
Vi hører næsten dagligt om f.eks. cancer, diabetes, overvægt eller demens. Men hvorfor er der denne larmende tavshed fra myndighedernes og sundhedsvæsnets side, når det handler om fedtlever? Er der en kulturelt betinget berøringsangst overfor sygdommen? Eller er der for lidt prestige i at sige, at fedtlever kan forebygges og behandles ved at undgå sukkerholdige fødevarer?