Den person, der har opfundet denne erstatning for rasp, burde få en medalje.

Når man som jeg gerne vil undgå brød og andre korn- og stivelsesprodukter, så er det lidt af en udfordring at pandestege sine lækre og saftige fiskefileter eller koteletter. Men panering er nu engang den bedste måde at forhindre fastbrænding på panden, og så holder en panering også på saften inde i kødet.

Jeg har prøvet at erstatte raspen med mandelmel, kokosfiber eller tynd dej lavet af de samme ingredienser evt. tilføjet lidt loppefrøskaller. ”Klisteret” har jeg også eksperimenteret med såsom æg, fløde eller mælk. Men det blev aldrig rigtig godt.

Helt tilfældigt faldt jeg over en kommentar i en keto FB-gruppe, og så var problemet løst. Desværre er der ingen, der ved, hvem der oprindeligt fandt løsningen, for det er svært at forestille sig. Men det virker!!!

FLÆSKESVÆR!

Køb de billigste puffede flæskesvær fra f.eks. REMA 1000.

Kør dem igennem en kødhakker eller foodprocessor, så sværene bliver knust til et rasplignende pulver.

Derefter bruger du de finknuste flæskesvær, fuldstændig som om det var rasp.

Jeg dypper mine fiskefileter og koteletter i pisket æg, derefter i flæskesværs-raspen og så direkte over på stegepanden i masser af fedtstof.

Paneringen smager fantastisk, bliver sprød og gylden. Flæskesværs-raspen kan også bruges som drys ud over en ovnret i stedet for franskbrødsrasp.

Velbekomme.

Indlæser Samtale