Julefreden sænker sig i familien Junksens lille lejlighed i den indre by. Stoffer er lige kommet hjem fra den traditionelle øl med kollegerne nede på bodegaen – der skal jo lige ønskes en God Jul, inden familie-tamtammet for alvor tager fat. Der breder sig en duft af fortykningsmidler (E 410, E 412, E 415), grøntsags- og krydderiekstrakter: Ester er i fuld gang med at lune de traditionelle småretter i ovnen, og sådan har det altid været: Lillejuleaften skal fejres i familiens skød med dejligt frokostbord: kun Stoffer, Ester og børnene.

Kimi har allerede taget røde sløjfer i de lange fletninger, som hun er så stolt af. Hun sidder i sofaen dybt optaget af at chatte med veninderne på Facebook. Tænk at de i fredags havde fået samlet 38 af deres skolekammerater til at stå foran det lokale rådhus med plakater og skilte! Emil er ret ligeglad med alt det klimavrøvl. Han vil hellere bare spille Warcraft med vennerne rundt om i verden.

Kimi har ønsket, at der skal suppleres med noget nyt på julebordet i år, nemlig vegansk pulveriseret soja (49%) med modificeret cellulose, gellangummi, cellulose og carrageenan. Ester forstår sin teenagedatter og har sat alle sejl til for at komme Kimi i møde.

Endelig er bordet dækket op med de skønneste, dampende juleretter med dextrose, antioxidant (E301) og røgaroma. Her er alt, hvad hjertet begærer, så menuen i år står på:

  • - Karrysild: 41% Marinerede SILD i bidder (heraf 73 % SILD (Clupea harengus), sukker, salt, eddike), rapsolie, vand, syltede agurker (agurker, eddike, salt, sukker), sukker, past. ÆGGEBLOMMER, 0,6 % karry, fortykningsmiddel (E412, E401, E415, E410), estragoneddike (eddike, estragonekstrakt), salt, gurkemejeekstrakt, mod. kartoffelstivelse, konserveringsmidler (E202, E211), gelatine (fra gris), surhedsregulerende midler (E296, E330), karryekstrakt.
  • - Hårdkogte æg.
  • - Vegansk æggealternativ: Pulveriseret soja (økologiske sojabønner) (49%), Stabilisatorer: (modificeret cellulose, gellangummi, cellulose, carrageenan), Konsistensmiddel: vegetabilsk calciumlactat, Naturlig aroma, inaktiv gær, sort salt, Farve: carotener (beta-caroten).
  • - Leverpostej: Griselever (31%), vand, grisespæk, grisekød, bacon (9%) (grisekød, salt, antioxidant (E301), konserveringsmiddel (E250)), modificeret stivelse, løg, svær, salt, chikorierod fibre, kartoffelfibre, sukker, dextrose, konserveringsmiddel (E200), gærekstrakt, krydderier.
  • - Vegansk smørepostej: Gær, vand, palmeolie, solsikkeolie, kartoffelstivelse, havsalt, tomatpuré og gærekstrakt.
  • - Rødkål: Rødkål, sukker, eddike, konserveringsmidler (kaliumsorbat, natriumbenzoat).
  • - Sylte: Svinekød (78%), vand, eddike, salt, svinegelatine, løg, krydderier, fortykningsmidler (E 410, E 412, E 415), grøntsags- og krydderiekstrakter, hydrolyseret HVEDEPROTEIN, konserveringsmiddel (E 250, E 202), antioxidant (E 301), smagsforstærker (E 621), aroma (indeholder SELLERI).
  • - Sennep: Vand, eddike, gule og brune SENNEPSFRØ, sukker, salt, krydderier (gurkemejepulver, allehånde).
  • - Kålpølser: Svinekød 84 g, Oksekød 21 g, salt, konserveringsmidler (E325, E250), krydderier, dextrose, antioxidant (E301), smagsforstærker (E621), rom, krydderiekstrakter, svinetarm
  • - Veganske pølser: Vand, sojaprotein (17%), rapsolie, løg, krydderier (inkl. paprika, koriander), salt majsstivelse, hvidløg, tomat, æbleekstrakt, ærte/-fiber, ærtestivelse, naturlige aromaer, røgaroma, stabilisator (methylcellulose), farve (jernoxid).
  • - Stuvet hvidkål.
  • - Brød: HVEDEmel, vand, fuldkornsmel på RUG og HVEDE*, RUGmel, sirup, knækket fuldkornsRUG*, surdej på HVEDE og fuldkornsRUG* (4%), ølurt af BYG, hvedegluten, HVEDEklid, rapsolie, gær, tyttebær (1,5%), ribs og salt.
  • - Smørbart: SMØR, vand, rapsolie, MÆLKESYREKULTUR og salt.
  • - Vegansk smørbart: Sheaolie (43 %), vand, kokosolie (21 %), rapsolie (11 %), salt, MANDELSMØR (1 %), emulgator (lecithin), gulerodssaft, citronsaft, naturlig aroma.
  • - Risalamande: SØDMÆLK, FLØDE, ris (10%), sukker (4,5%), MANDELSPLITTER (1%), stabilisator (E412, E410, E407, E1442, E508), gelatine, vaniljeekstrakt, aroma, salt, emulgator (E472b).
  • - Vegansk risalamande: Majsstivelse, bourbon vanilje (1.6%), himalaya salt (fra Pakistan), gurkemeje + vand, ris 14,4%, koldpresset solsikkeolie, havsalt, naturlig vaniljesmag + mandler.
  • - Kirsebærsovs: 40% kirsebær, vand, sukker, modificeret majsstivelse, citronsaft, konserveringsmiddel (E202)

 

Det gør godt i maven, og efter et par timer med julehygge og klassisk dansk mad er børnene tilbage i sofaen og travlt optaget af vennerne på SoMe. Ester og Stoffer klarer opvasken sammen og giver hinanden et lille kram, for det er så skønt at vide, at børnene kommer godt i vej med de gamle juletraditioner, sunde vaner og god dansk julemad. Under misteltenen giver Stoffer sin kone et varmt julekys - det er jo hjerternes fest.

Velbekomme!

Indlæser Samtale