Fedtlever er et sundhedsproblem, der stort set ikke omtales på trods af, at hver fjerde voksne dansker er ramt, og at antallet er stærkt stigende. Og det er ikke kun voksne, der får det i dagens Danmark, for børn rammes mere og mere af den sundhedstruende sygdom, som ubehandlet på sigt vil give alvorlige livstruende symptomer.
Det er normalt at levercellerne indeholder lidt fedt, men hvis fedt udgør mere end 5-10 % af leverens masse, kaldes tilstanden for fedtlever. Normalt består leveren af mindre end 5 % fedt. Jo mere fedt i leveren, desto dårligere fungerer den.
Fedtlever var noget, alkoholikere i gamle dage drak sig til. I dag findes sygdommen i alle aldersgrupper og har nu for størstepartens vedkommende ikke noget at gøre med alkohol. Sygdommen hedder Non Alcoholic Fatty Liver Disease (NAFLD) eller på godt dansk: ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Der er en voldsom stigning i forekomsten, og stigningen sker i takt med stigningen i antal overvægtige, insulinresistente og Type2Diabetikere. Det mest bekymrende er, at diagnosen er blevet hyppigere blandt børn og unge i samme takt, som også deres kropsvægt er øget.
NAFLD er den hyppigste leversygdom i de vestlige lande og rammer nu 17-46% af den voksne befolkning afhængigt af diagnostisk metode, alder, køn og etnicitet. NAFLD ses hyppigere og med øget sværhedsgrad jo ældre, man er. Men et amerikansk studie har fundet en forekomst af fedtlever hos amerikanske børn på knap 10% og op til 38% hos overvægtige børn. I et dansk studie med svært overvægtige børn på Julemærkehjem havde 43% fedtlever, og 50% havde forhøjede levertal.
Sygdommen kan helbredes fuldstændig ved vedvarende kost- og livsstilsændringer. Siden 1970’erne har lægevidenskaben kendt en af de væsentligste årsager til NAFLD. Flere undersøgelser har vurderet sammensætningen af fruktoseforbrug med udvikling og sværhedsgrad af NAFLD, og patienter med NAFLD indtog to til tre gange mere fruktose gennem kost og drikkevarer sammenlignet med kontrolpersoner.
En beskeden reduktion i blot fruktoseforbruget kan forbedre leverens tilstand, hvilket tyder på, at et nedsat indtag af fruktose bør tilstræbes og prioriteres. Kost med reduceret mængde af samlede hurtige kulhydrater har også vist sig at reducere leverfedt uafhængigt af et evt. vægttab.
Med den mængde af åbenlys, skjult eller tilsat sukker, vi indtager i Danmark (svarende til 55 sukkerknalder i gennemsnit pr. dag), er det egentlig ikke så underligt, at fedtlever forekommer i så stor en del af befolkningen. Og at f.eks. HFCS (HighFructoseCornSyrup) må tilsættes vores drikke- og fødevarer i ubegrænsede mængder, gør det ikke lettere at navigere udenom fruktose og sukker.