En af Fødevarestyrelsens kontorchefer har set rødt. Hun har reageret på et lille indlæg, jeg skrev i Midtjyllands Avis for en uge siden. Tænk at de rent faktisk læser en så lokal avis derovre i København.

Mit indlæg handlede om den stigende sygdoms- og fedmeepidemi samt de aktuelle Danske Kostråd. Et faktuelt indlæg tilføjet nogle tanker omkring sandsynlige årsager og virkninger mellem det, vi spiser, og det vi fejler (se det korte indlæg her https://www.mja.dk/artikel/kostrd-dumt-fortsat-at-gre-noget-der-ikke-virker

Desværre kommenterer kontorchefen i en lidt nedladende tone, men jeg vil her prøve at gå efter budskabet og ikke blot angribe hende.

Der er ingen tvivl om, at kontorchefens reaktion naturligvis er et forsvar for de Officielle Danske Kostråd. Jeg har dog helt bevidst ikke nævnt de DANSKE kostråd som årsag i afsnittet om den globale epidemi, men Fødevarestyrelsen burde være klar over, at de Danske Kostråd er skabt ud fra og baseret fuldstændig på de amerikanske kostråd og anbefalinger fra 1970’erne.

Kontorchefen angriber videnskabeligheden bag mine synspunkter og sammenligner med den klassiske: antallet af nyfødte børn i Danmark gik ned i 1960'erne, fordi antallet af storke begyndte at dale. Det ville være så skønt, om hun i stedet ville dokumentere, at livsstilsepidemien IKKE skyldes kostrådene. Så ville debatten for alvor blive interessant. Se Fødevarestyrelsens indlæg her:

https://www.mja.dk/artikel/flg-fdevarestyrelsens-kostrd---de-holder-hele-vejen

Indlæser Samtale