Nej, aldrig i livet ville du give din hest kød, ligesom løver ikke får græs som eneste foder.
Forklaringen ligger i fordøjelsessystemet, som er helt central i forhold til
vores trivsel. Hestens fordøjelsessystem er udviklet til at omdanne græs til
energi, muskler og fedt mv. Løvens fordøjelsessystem er udviklet til at omdanne
kød og fedt til energi, muskler og fedt mv. Forskellen ligger i både størrelsen
af mave- og tarmsystem og i bakteriefloraen, som hos de 2 slags dyr samlet set er
vidt forskellig.
’Jamen vi mennesker er skabt til at være vegetarer’, er der
nogle der siger ’for se bare på vores tandsæt’. Tandsættet er en vigtig med
relativt simpel mekanisk ende af fordøjelsessystemet. Den virkeligt geniale del
ligger et par etager længere nede hos tarmbakterierne, som hos os mennesker er
en pragtfuld blanding af lidt fra både hestens og løvens tarmflora. Vores
tarmbakterier er ikke så dygtige som hestens til f.eks. af fordøje cellulose
fra græs, men vi er lige så dygtige som løven til at fordøje kød og fedt.
Grøntsager og kulhydrater er vi bedre til at fordøje end løven kan, men hesten
er bedre til det end vi er. Fik du fat i forskellen? Dine tarmbakterier er mere
”løve” end ”hest”.
Størrelsen af de 2 slags dyrs maver og tarmsystem er heller
ikke tilfældig: græsædere har store maver og et laaangt tarmsystem, rovdyr har
små maver og et relativt kort tarmsystem. Menneskets mave og tarmsystem ligner
rovdyrenes mest. Så ja, vi er altædende, men vægten ligger oprindeligt på kød
og fedt, fra dengang vi ikke selv dyrkede grøntsager og korn.
Hvordan kan det egentlig være, at vi er mere omhyggelige med, hvad vi fodrer vores husdyr med, end hvad vi giver vores børn og os selv? Næste gang du laver aftensmad, så skru op for fedtet og ned for kartofler, pasta og ris.