Fedtlever var noget, alkoholikere i gamle dage drak sig til. I dag findes sygdommen i alle aldersgrupper og har nu for størstepartens vedkommende ikke noget at gøre med alkohol. Sygdommen hedder Non Alcoholic Fatty Liver Disease (NAFLD) eller på godt dansk: ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Der er en voldsom stigning i forekomsten, og stigningen sker i takt med stigningen i antal overvægtige, insulinresistente og Type2Diabetikere. Det mest bekymrende er, at diagnosen er blevet hyppigere blandt børn og unge i samme takt, som også deres kropsvægt er øget.
Danske forskere konstaterer, at NAFLD er den hyppigste leversygdom i de vestlige lande og rammer nu 17-46% af den voksne befolkning afhængigt af diagnostisk metode, alder, køn og etnicitet. NAFLD ses hyppigere og med øget sværhedsgrad hos ældre. Men NAFLD kan også være tilstede allerede i barnealderen, og et amerikansk studie har fundet en forekomst af fedtlever hos amerikanske børn på knap 10% og op til 38% hos overvægtige børn. I et dansk studie med svært overvægtige børn på Julemærkehjem havde 43% fedtlever, og 50% havde forhøjet levertal (1.). Det er således en sygdom i vækst og allerede af betydning blandt børn og unge.
Læger og forskere er bekymrede for udviklingen. Overvægt i barndommen giver en stærkt øget risiko for også at få NAFLD i voksenlivet (3.) samt øget risiko for leverkræft (2.)(4.).
En international rapport fra 2017 (4.) skriver, at skønt forekomsten varierer afhængigt af den metode, der anvendes til at opdage NAFLD, er ca. en fjerdedel af den europæiske befolkning ramt af denne leversygdom. Det gælder også i Danmark, hvor ca. 25% er ramt af sygdommen.
Rapporten fortsætter: ”En omhyggelig identifikation og regulering af f.eks. et betydeligt fruktoseforbrug, kan være særligt effektivt hos børn og unge, hvor indtagelsen af sukkerholdige drikkevarer kan være høj. Vægttab er grundbehandlingen hos alle patienter med NAFLD og overvægt/fedme.”
Kost med reduceret mængde af kulhydrater har vist sig at reducere leverfedt også uafhængigt af et evt. vægttab. Flere undersøgelser har vurderet sammensætningen af fruktoseforbrug med udvikling og sværhedsgrad af NAFLD (8.). Patienter med NAFLD indtager to til tre gange mere fruktose sammenlignet med kontrolpersoner. En beskeden reduktion i fruktoseforbruget kan forbedre leverens tilstand, hvilket tyder på, at et nedsat indtag af fruktose bør tilstræbes (5.).
Selv om sygdommen i tide kan helbredes fuldstændig ved vedvarende livsstilsændringer, har et dansk studie af børn med NAFLD vist, at børnene, som påbegyndte motion og kostomlægning, godt nok i gennemsnit tabte sig 7 kg på 10 uger, men kun 1 ud af 4 børn holdt vægten 12 måneder efter (6.) De mest almindeligt anførte årsager til manglende gennemførelse er en følelse af frustration og håbløshed. Deltagerne i en australsk undersøgelse rapporterede dårlig forståelse for målene, manglende tid og for store praktiske forhindringer i hverdagen (7.) Gad vist om ikke fødevaremiljø og madkultur havde stor indflydelse på den manglende succes.
En af de væsentligste årsager til NAFLD er altså påvist, hvilket lægevidenskaben har vidst siden 1970’erne. Så i stedet for at bruge år og penge på at forsøge af finde en effektiv behandling med f.eks. medicin eller slankeprogrammer og diæter, så ville det være langt mere logisk, klogere og billigere at fjerne eller i det mindste minimere sukker og især fruktose (f.eks. HFCS: HighFructoseCornSyrup) i vores drikke- og fødevarer.
Denne logiske løsning ligger dog ikke lige for hos forskerne. De angiver, at der ikke aktuelt findes godkendte behandlinger og at tidlig diagnostik og forebyggelse er udfordret (2.). Dette er ikke korrekt, idet det er påvist, at både forebyggelse og behandling handler om at nedsætte forbruget af bl.a. fruktose.
Nogle af vore forskere inden for netop leversygdomme vil under Uddannelses- og Forskningsministeriets FORSK2025 forske i årsag og behandling af NAFLD, hvilket er rigtig godt (2.). Men de fokuserer desværre også på fødevare- og medicinalindustriens rolle og gevinst i processen både nationalt og internationalt. Vendinger som
- ”viden vil kunne bruges af erhvervslivet til at vurdere markedsbehov og potentiale for udvikling af ny medicinsk behandling af NALFD”
- ”etablering af samarbejder mellem vidensinstitutioner nationalt og internationalt og med erhvervslivet om udvikling og applikation af en række forskellige tests inden for dette område”
- ”med baggrund i hele det danske landbrugs- og fødevareområde er der her store muligheder for at etablere samarbejder vedr. kostprodukter mv.”
- ”firmaer på markedet omfatter NOVO Nordisk og Zealand Farma, og der er en række farmaka i deres pipeline, det vil være oplagt at teste i gruppen af patienter med NAFLD”
- ”der er endvidere et stort potentiale for at øge medicinalindustriens muligheder for op-/udbygning af et internationalt marked”
får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg kunne fristes til at spørge, om patienterne er til for forskernes og industriens skyld? Ligesom med andre sundhedsproblemer (f.eks. Type2Diabetes) er det ofte mere lukrativt at symptombehandle fremfor at årsagsbehandle.
Jeg har intet imod forskning, men også forskere skal kunne tænke klogt og have en høj moral. Man ser det, man lyser på, og det kunne se ud som om, at nogle forskere og læger lyser på helt andre elementer end dem, der rent logisk kan løse et problem. Der vil altid være en vis risiko for, at forskere efter nogle år i forskermiljøets elfenbenstårn får sværere ved at se logiske og naturlige sammenhænge og forklaringer på udfordringer, og derved skyder forbi eller helt overser oplagte løsninger. Derudover kan der være kommet personlige, karrieremæssige, kollegiale og økonomiske interesser til, der med tiden slører blikket for umiddelbart oplagte forklaringer. Alle fagprofessionelle kender til uspolerede praktikanter, der stiller upassende og undrende spørgsmål, men også disse praktikanter lærer at rette ind og bliver med tiden lige så ”blinde” som deres mentorer.
Man helbreder ikke en bullen finger ved at sætte et farverigt plaster hen over splinten. Løsningen på det voksende sundhedsproblem med NAFLD i Danmark er ikke at etablere et kæmpe forskningsapparat med professorer, PhD’er og tværindustrielle samarbejdsaftaler. Løsningen er heller ikke at udvikle særlige fødevareprodukter eller opfinde ny medicin. Løsningen er at fjerne det, der skaber problemet, nemlig alle de unødvendige og livstruende tilsatte sukkerarter, der skjuler sig i vores fødevarer, og som vi som forbrugere ikke kan undgå.
Læs evt. mere her:
(1.) http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2017-06/V11160796_0.pdf
(3.) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25941179?dopt=Abstract&holding=npg
(4.) https://www.nature.com/articles/nrgastro.2017.109 Global burden of NAFLD and NASH: trends, predictions, risk factors and prevention.
(5.) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/apt.12972
(6.) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21760546?dopt=Abstract
(7.) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1038/oby.2011.358
(8.) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1177/0148607113501201