Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg har valgt at spise, som jeg gør: altså med færre (ofte ingen) kulhydrater og med mere fedt.
Jeg ville ikke selv have troet det for bare 10 år siden, hvor jeg spiste som de fleste danskere med masser af brød, pasta, ris, kartofler og især chokolade og slik. Jeg kunne sagtens spise en kæmpe portion spaghetti med ketchup og parmesanost, en hel plade Marabou og skylle ned med en cola. OK, jeg skrællede da også en gulerod en gang imellem for at få noget grønt, og jeg var omhyggelig med at skære ned på fedtet.
Men af en eller anden grund var jeg hele tiden sulten. Jeg blev ubeskriveligt søvnig flere gange om dagen, og noget spiseligt i munden var direkte nødvendigt for ikke at falde i søvn på arbejde, i bilen, på indkøb eller foran fjernsynet. Jeg troede, trætheden og den manglende energi var en del af det at blive ældre. Også den daglige oppustethed, ubehag i maven, småskavanker, hovedpine og snigende problemer med vægten tilskrev jeg naturens luner.
I 2013 tog jeg skeen i egen hånd. En kollega fortalte mig tilfældigt om Low-carb High-fat principperne, og efter den dag ændrede alt sig for mig. Det blev en øjenåbner uden lige, og jeg undersøgte alt info på internettet, ændrede min hverdagskost fra den ene dag til den anden og gennemførte 3 år senere en kostvejlederuddannelse ved Paleo Institute, Sverige. Derefter startede min mission for at oplyse danskerne om autentisk, rigtig mad.
Aldrig har jeg spist bedre end nu, og jeg føler mig frisk og energisk fra morgen til aften, har aldrig hovedpine og har genvundet min idealvægt. Porten til sukkerhelvedet er lukket for altid, og jeg kommer aldrig til at vende tilbage til tidligere tiders havregryn, rugbrød og franskbrød, eller pasta, ris og kartofler. Jeg vil ikke længere spilde min kostbare tid på at være træt, sulten og utilpas.
Nu står den på næringsrige, naturlige råvarer fra den animalske verden (protein og fedtstof), ovenjords grøntsager og vand. Det mest fantastiske er, at min krop ikke længere føler sig sulten hele tiden, ganske simpelt fordi den ikke længere skriger efter de nødvendige næringsstoffer, vi som mennesker er skabt til at trives ved og leve af. Jeg ville ønske, at alle ville give sig selv muligheden for at mærke forskellen, for man kan ikke tro det, før man selv har prøvet det.
Billedet er lånt af Dietdoctor.com