Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør. Det er i hvert fald det indtryk, man kan få, hvis man læser Diabetesforeningens hjemmeside, medlemsblad 1 og FaceBook-opslag, og samtidig sammenligner med det produkt, som foreningen har udarbejdet i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen.
Produktet er ”Indkøbsguide for mennesker med diabetes” 2, som anbefaler indkøb af fødevarer stik imod mange af de succeshistorier, foreningen for tiden selv beskriver i medlemsbladet og på deres sociale medier. Historierne hylder de mange kostretninger, som ude i den virkelige verden har vist sig at virke langt bedre, når en diabetesramt selv vil styre sit blodsukker og medicinforbrug, end ved at være fastholdt i et konventionelt forløb med forældede kostråd og omkostningstung medicin.
Indkøbsguiden er ment som et redskab til at træffe sundere valg, når man står nede i butikken. Men den tager udgangspunkt i kostråd, som er tiltænkt raske danskere – ikke mennesker med diabetes. At De Officielle Danske Kostråd har spillet fallit i forhold til den brede danske befolkning er tydelig, men kostrådene skal bestemt ikke danne basis for at træffe andre valg, når man er ramt af diabetes.
Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen fortæller 3, at de med Indkøbsguiden ikke ønsker at pege på, nøjagtigt hvilke mad- og drikkevarer en person med diabetes bør spise, men denne Indkøbsguide viser fortrinsvis billeder af mad- og drikkevarer, som en person med diabetes absolut IKKE bør spise, og det er ikke udpræget pædagogisk. Desuden er indholdet af tilladte sukkerarter uhyggeligt bred: fra max. 1 g til 13 g pr. 100 g, hvilket en diabetesramt kun kan blive forvirret af. Har man diabetes, er lige præcis sukkerarterne væsentlige at forholde sig til, oven i alle de andre kulhydrater, som slet ikke bliver nævnt i guiden. Den samlede andel af kulhydrater i indkøbsguiden er langt højere, end hvad en diabetesramt bør indtage.
Det ene øjeblik 4 bedyrer Diabetesforeningen, at Indkøbsguiden er for alle og ikke specifikt for mennesker med diabetes, og det næste øjeblik uddyber de, at de har udarbejdet et redskab til at købe sundere madvarer, hvis man har diabetes. Kan de mon blive enige med sig selv, og hvad er forskellen på en ”indkøbsguide” og en ”kostvejledning” 3? De laver en guide om, hvad man skal købe nede i supermarkedet, men samtidig siger de, at det ikke er det samme som at fortælle folk, hvad de skal spise. Hvad skal man så stille op med en sådan guide? Det er utrygt, at så væsentlige aktører i sundhedsdebatten ikke er fuldstændig klare i mælet om, hvad de mener, og hvad målgruppen og formålet med Indkøbsguiden er.
Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen udtrykker3, at det er ærgerligt, når der bliver skabt usikkerhed om guiden og dens intentioner. Jeg må dertil sige, at det er Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen selv, der skaber usikkerhed om guiden, da den er uklar, rodet og upædagogisk, og rent fysiologisk i sidste ende kan være direkte farlig at følge, hvis man lider af diabetes.
Op mod hver femte dansker har forstadier til diabetes eller har allerede fået diagnosen. Diabetes koster hvert år det danske samfund ca. 3,2 mia. kr. i behandling, pleje og tabt produktion. Disse tal fortæller intet om, hvilke lidelser og problemer i hverdagen, hver enkelt diabetesramt står med. Indkøbsguiden skulle have været en hjælp for den enkelte, men kan i værste fald være sundhedsfarlig at følge. Derfor mener jeg, at Indkøbsguiden er en ommer, og det kan kun gå for langsomt med at trække den tilbage!
1 https://diabetes.dk/emag/diabetes/diabetes_februar_2019/page_1.html
3 https://stiften.dk/debat/Vi-har-lavet-en-indkoebsguide-ikke-en-kostvejledning/artikel/568977
Supplerende links: