Det er sjældent, jeg henviser til en artikel i et af
dagbladene, men i dag er det nødvendigt. Når jeg holder foredrag som f.eks. i
dag for en interessegruppe under De Grå Pantere i Silkeborg (tak for en
fantastisk respons), bliver jeg oftest spurgt, om ikke alt det fedt og alle de
æg giver et forhøjet kolesteroltal. Mit svar er altid, at hvis kroppen mangler kolesterol,
så laver den det bare selv. Og de ”dårlige” kolesteroler er i virkeligheden
slet ikke dårlige.
Desuden fortæller jeg, at et gennemsnitstal for kolesterol
er intet værd, da tallet er et gennemsnit af både det ”gode” kolesterol og de ”dårlige”
kolesteroler. Så gennemsnitstallet vil derfor også blive højt, når det ”gode”
kolesterol er højt og de ”dårlige” er lave. Er der så fare på færde? Nej slet
ikke. Gennemsnitstallet er skabt for, at lægerne har en grænseværdi for,
hvornår de skal ordinere kolesterolsænkende medicin, som kaldes statiner.
Umiddelbart lyder det jo praktisk for lægerne, men som beskrevet ovenfor kan
tallet faktisk ikke bruges til noget og da slet ikke til at retfærdiggøre
ordination af medicin, der har alvorlige bivirkninger.
Og i perspektivet af, at der for nylig er lavet troværdige
undersøgelser af statiners virkning på f.eks livslængden, er det endnu mere
forrykt. Livslængden øges kun med få dage. Så tror jeg
nok, at jeg ville foretrække et liv uden statiner, uden frygtelige bivirkninger
og med højere livskvalitet.
Dagens debatindlæg i Politiken er skrevet af Uffe Ravnskov,
som er kolesterolvidenskabens ”grand old man”. Han har nu i flere årtier
påpeget misforståelserne vedr. kolesterols farlighed og rådet om at sænke
kolesterol i blodet med statiner. Bliv klog på kolesterol, så er du bedre
rustet, når din læge vil udskrive en recept på statiner. Læs debatindlægget:
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5801828/Det-onde-kolesterol-er-i-virkeligheden-godt