Rapport fra Säffle, foredrag med Louise Hafdell.

”Min kvote af sukker er opbrugt for resten af livet” startede Louise Hafdell sit hjertevarme og dybt personlige foredrag.

Som 11-årig var Louise allerede fuldt udviklet kvinde og let overvægtig. Allerede da begyndte hun at gå på forskellige slankediæter. Det hjalp kun kortvarigt, og Louise tog altid lidt mere på hver gang. Selv da hun senere i livet gennemgik en operation for at formindske sin mavesæk (gastric bypass), kunne hun alligevel spise så meget dårlig mad og sukker, at hun kom til at veje endnu mere end før operationen.

En nat for 4 år siden tog hun en livsvigtig beslutning: hun ville aldrig mere lade sig styre af Sukkermonstret. Hun begyndte at lave god LCHF-mad (LowCarbHighFat) helt fra bunden og helt uden sukker, og hun under sig selv skønne oplevelser og hverdagsluksus.

I dag er Louise normalvægtig og er krøbet fra tøjstørrelse 52 til en størrelse 36, i alt 55 kg mindre end sin maximale vægt.

Louise gav os disse pointer med hjem:

·       Det handler ikke om skønhed men om sundhed

·       Hvert kilo du tager på, har du selv spist

·       Du skal styre sukkermonstret – ikke omvendt

·       Din læge kan ikke helbrede dig – det kan du kun selv

·       Du skal forstå, acceptere og derefter handle

Louise er tidligere pædagog og leder, men har nu helliget sig et liv som inspirator og forelæser. Nu hjælper hun andre med at få et liv fuldt af glæde, lyst og en lille smule glamour. Et liv uden sukker, men med rigtig mad, uden at regne kalorier, uden at måle eller veje hverken sig selv eller maden.

Louise sluttede sit foredrag med ordene: ”Kampen er ovre. Jeg under mig selv at afstå fra det, som ikke er godt for mig. Jeg under mig selv sundhed – for det er jeg værd.”

Foto er fra Louise Hafdell’s hjemmeside www.louisehafdell.se

Ovenstående er mit korte referat af et foredrag fra LCHF Event Säffle 2018.

 

Indlæser Samtale