Det kan være svært at finde eller lave julegodter uden sukker
eller for mange kulhydrater. Denne ide dumpede ned i min online julekalender, og jeg har fået lov til at dele den med dig også. Jeg har omskrevet ideen til en opskrift.
Det skal du bruge:
- 90-100 gram hasselnødder (uden den hårde skal)
- 90-100 gram mørk chokolade
- lidt salt
- fintrevet skal af ½-1 appelsin
Sådan gør du:
- Rist hasselnødderne let på en tør pande.
- Gnid/rul/bank inderskallerne af inde i et viskestykke.
- Kværn hasselnødderne til en lind masse med et nip salt i foodprocessoren.
- Smelt chokoladen og bland i nøddemassen sammen med reven appelsinskal.
- Læg blandingen op som toppe på bagepapir eller pres den ned i konfektforme/isterningforme.
- Stil på køl og opbevar i køleskabet.
Uuuhhhmmmm.
Tips:
- Erstat nogle af hasselnødderne med mandler, hvis du ønsker en mere neutral smag.
- Tilsæt evt. en spiseskefuld smør eller kokosfedt for en mere cremet variant.
- Fordel massen ½ cm tyk i et lille fad foret med bagepapir, marker felter med en kniv og sæt på køl.
- Pynt med en mandelflage.
Tak til Anne Kvist Lindgaard for denne lette og herlige ide. Foto af Bette Lundh Rønnov.
Indlæser Samtale