Vi sidder klinet til skærmen: hvem klarer sig, og hvem må trække sig fra TV-eksperimentet ”Alene i Vildmarken”. Det er fantastisk interessant og spændende at følge de enkelte deltageres udfordringer, løsninger, fysiske og mentale tilstand undervejs i de mange dage, de er af sted på egen hånd i det barske norske landskab.
Det er også tydeligt at se, hvem der har forberedt sig hjemmefra. Siden seneste udsendelse (nr. 3) har jeg tænkt meget over kombinationen ”vegetar vs. vildmark”. Umiddelbart kan jeg tænke, at det ikke behøver at være et problem at være vegetar i vildmarken, men det kræver omtanke, planlægning og ikke mindst mulighed for at samle forråd. Anskaffelse på årsbasis af kulhydrat, fiber, de fleste vitaminer og mineraler er ikke den livstruende udfordring i vildmarken. Men mulighederne for anskaffelse af protein og fedtstoffer bliver kriteriet for succes og overlevelse.
Et menneske skal som tommelfingerregel have ca. 1 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag, dvs. en mand på 70 kg skal indtage ca. 70 gram protein pr. dag. Hvis ikke han får det, begynder han efter et stykke tid at forbruge af sin egen muskelmasse for at overleve, og i sidste ende går det også ud over hans indre organer. Proteiner (aminosyrer) er de livsvigtige byggesten, som især muskler og organer samt alle øvrige celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer er opbygget af. Behovet for protein dækkes normalt i vildmarken ved indfangning af fisk, fugle og små pattedyr, og i større skala er der mulighed for jagt på storvildt. Derudover er der mulighed for at supplere med fugleæg (protein 12g/100g), fiskerogn (protein 20g/100g), nødder (protein 13g/100g), forskellige kerner og frø samt svampe (protein 4g/100g). Fedtstofferne kommer oftest sammen med proteinerne.
En vegetar vil hen over et helt år i den norske vildmark formentlig kunne skaffe sine proteiner gennem fugleæg, hasselnødder (afhængigt af hvor højt nordpå han befinder sig), kerner og frø samt svampe. Måske er han også heldig at møde nogle samer, der vil give lidt ud af deres rensdyrost. Han skal så sørge for at samle sig så meget, at han har nok til et år frem.
Men vi befinder os aktuelt i det norske fjeld i september måned. Fuglene er for længst fløjet af rederne, nødderne er ved at være taget og gemt af gnaverne, kerner og frø er snart blæst væk af vinden. Svampene er ved at være på det sidste og vil med den første nattefrost blive uspiselige. Hvor længe kan en vegetar klare sig på tyttebær og revling suppleret med lidt svampe? Der findes jo hverken soja eller andre proteinrige bælgplanter i den norske vildmark.
Jeg håber, at seriens vegetar snart stopper sit tankeløse eksperiment. At DR overhovedet tør risikere forudsigelige varige mén hos en deltager, er mig en gåde.