To gange i den seneste uge er jeg blevet udfordret i forhold til mit valg af næringsrige råvarer indenfor det animalske. Jeg er ellers ikke sart overfor at debattere mad og sundhed, for det er jo det, jeg har valgt at beskæftige mig med. Men disse to nævnte episoder har været i situationer, hvor animalske råvarer eller mine personlige valg slet ikke har været udgangspunktet i samtalen.
Første episode var ved en fødevarekonference, der handlede om cirkulær økonomi i fødevarebranchen. Under gruppearbejdet påpegede jeg, hvor vigtige græssende dyr såsom kvæg er for det naturlige kredsløb og kvægets positive indflydelse på jordlagets kvalitet. Den unge arrangør påstod, at kvæg er klimabelastende og ikke nødvendige for landbruget, efterfulgt af kommentaren: ”for du vil vel ikke spise dem?”. Jeg svarede: ”Jo, for om det er en ulv eller mig, der spiser dyret, gør ingen forskel i det naturlige kredsløb. Både ulv og menneske er øverst i fødekæden.”
Anden episode var ved et tilfældigt møde med et ungt menneske, hvor jeg fortalte om min mission for at gøre danskerne sundere. Pludselig ser hun alvorligt på mig og siger: ”Nåh, spiser du kød?!”. Der var et strejf af ubehag i hendes blik, og jeg blev næsten ramt af dårlig samvittighed. Situationen egnede sig dog ikke til, at jeg fortalte hende om animalske fødevarers fortræffeligheder for vores sundhed, om essentielle næringsstoffer og menneskets evolution, så jeg nøjedes med at svare: ”Ja, absolut!”.
For ganske få årtier siden ville disse situationer have været utænkelige. Kød og animalske produkter var og har altid været en del af menneskets kost, og der var dengang ingen generel fordømmelse af den enkeltes kostretning eller valg af fødevarer. Allerhøjst kunne man som privatperson måske undre sig lidt eller være overbærende overfor mennesker med andre præferencer for fødevarer end én selv. Men valgene blev accepteret som de private valg, de nu var.
I dag er der skabt en konsensus om køds klimabelastning, som efterfølgende smitter af på især unges kostvalg. Det er en enighed, som ikke er helt berettiget, da ”kødskrækken” udspringer af unuancerede beregninger på gennemsnitlige kødproduktioner i industrialiserede og unaturlige kødfabrikker. Hønsehold til husbehov eller et par køer til den selvforsynende familie er klimaneutrale og giver et værdifuldt bidrag til både klodens naturlige kredsløb, biodiversiteten, muldlagets næringsstoffer samt til menneskets ernæring og sundhed.
Desværre er mainstreamholdningerne unuancerede og forsimplede, og en stor del af befolkningen følger blindt populære trends uden at stille spørgsmål til hverken logik eller forskning, og desværre er mange trends også styret af industrien eller politiske dagsordener. Jeg har det svært med at blive påduttet en dårlig samvittighed over at spise animalske fødevarer, som giver mig det, jeg evolutionært er beregnet til at næres af, især når jeg er mere end almindeligt omhyggelig med at vælge råvarerne ud fra både et klimaperspektiv, et sundhedsperspektiv og et dyrevelfærdsperspektiv.