Det store mantra i dag er, at vi skal spise vegetabilsk. Men er en rent vegetabilsk kostretning den grønneste i klimamæssig forstand? Det mest forsimplede skræmmebillede er de pruttende køer. Mængden af gasser skal dog ses som resultat af det foder, de ikke er naturligt skabt til at udnytte optimalt.

Foderet hentes fra intensive monokulturer af bl.a. soja, korn og majs fra tusindvis af kilometer væk, forarbejdet, transporteret, pakket og fordelt gennem mange hænder og fabrikker, før det når frem til dyr, som er spærret inde i feedlocks eller stalde. Produktion af foderet nødvendiggør inddragelse af naturarealer og skove samt kunstig forarbejdning, gødskning, vanding, sprøjtning mv., der belaster både jordforhold, biodiversitet og ressourceregnskab. Dette er naturligvis uholdbart. Men handler klimakrisen dermed om plantebaseret vs. animalsk baseret mad?

Hvis alle spiser vegetabilsk, skal milliarder af mennesker fodres med afgrøder fra samme monokulturer med samme miljø- og klimabelastende handlinger i produktionskæden. Disse monokulturer medvirker til et økosystem under nedsmeltning.

Vi skal have genoprettet det naturlige kredsløb, hvor både dyr og planter gør nytte. Planteædere omdanner græs til protein og fedt, de leverer højpotent gødning til jordlaget, de bearbejder jorden og bidrager til jordlagets ”mikrobiom” og resistens, de forbedrer jordlagets struktur og evne til at holde på regnvand og næringsstoffer samt forhindrer udtørring. Som resultat af dyrenes tilstedeværelse kvitterer jordlaget med ny vækst af græs, som også sikrer binding af CO2 og større biodiversitet. Planteædere i deres naturlige miljø bør betragtes som alle tiders klimahelte.

Vi har forstyrret dette økosystem og gjort os afhængige af unaturlige monokulturer langt fra hinanden og langt fra forbrugerne. Det handler derfor ikke om animalsk vs. vegetabilsk, men om at undgå industrielle monokulturer såsom korn- og sojaproduktion samt kvæg- og svineproduktion.

Fortidens ”lokalt produceret og i sæson” er fremtidens løsning for klimaet, hvor målet er at genetablere det naturlige kredsløb i alle produktionsled fra jord til bord med mindst mulig klima- og miljøbelastning og størst mulig effekt på biodiversitet. De firbenede græsædere skal lukkes ud dér, hvor de gør mest gavn, nemlig ud på græs. Handel med lokale råvarer kan etableres via kunde-bonde fællesskaber og by-land aftaler. Som supplement dyrker du selv dine grøntsager i alt, hvad der er muligt, og holder høns og kaniner i baghaven eller på fællesarealer. Det er godt for dig, godt for landmanden og godt for dyrene, som har levet et liv dér, hvor de trives bedst.

Selvforsynende familier er de største klimahelte uanset kostretning, og det er det selvforsynende princip, vi som individer, som lokalsamfund og som land bør stræbe efter – især for klimaets skyld.

 

Ovenstående blog er den u-forkortede udgave af et indlæg i Information d. 9. juli 2019:  https://www.information.dk/debat/2019/07/industriel-produktion-vores-klimasynd-spiser-koed?lst_cntrb#kommentarer