Mennesket har været øverst i fødekæden i to millioner år.
Hvad spiste vores forfædre så i stenalderen? Et spritnyt studie fra Israel slår det fast med stor overbevisning: vi spiste for det meste kød, især fra de helt store byttedyr.
Forskernes undersøgelse tog udgangspunkt i spørgsmålet: Var mennesker fra stenalderen kødædere, eller var de altædende? De fleste beviser blev fundet ved at forske i menneskets nuværende biologi, nemlig genetik, stofskifte, fysiologi og morfologi (organismers struktur og ydre form).
Især et emne var udslagsgivende: mavesyren i mennesket har en enorm betydning. Surhedsgraden af vores mavesyre er høj sammenlignet med altædende dyrs og endda også sammenlignet med rovdyrs. At producere og vedligeholde høj surhedsgrad kræver store mængder energi, og dets eksistens beviser iflg. forskerne vores evne til at udnytte animalske fødevarer. Stærk mavesyre giver beskyttelse mod de skadelige bakterier, der findes i kød. Vores forfædre, der især jagtede store dyr, havde kød til flere dage eller endda uger, så de spiste ofte gammelt kød, der indeholdt store mængder bakterier. Gennem evolutionen udviklede mennesket dermed mavesyre med høj surhedsgrad.
Studiet slår også fast, at mennesket har været fortrinsvis kødspisere indtil for mindre end 50.000 år siden, hvor de store byttedyr efterhånden forsvandt, og mennesket måtte finde andre måder at skaffe føde på. Landbrug med afgrøder og husdyr blev langsomt udviklet, og behovet for at gå på jagt og vandre sammen med dyrene blev mindre.
Interessant er det også at se udviklingen af menneskets hjerne, som man kan se skitseret på billedet. Hjernens volumen øges, indtil menneskets ernæring fortrinsvis kommer fra dyrkede afgrøder og husdyr med landbrugets indførelse. Herefter bliver hjernen mindre.
Hvorfor er dette vigtigt?
En af mine kæpheste er, at vi bør spise naturlig, autentisk mad. Vi er som mennesker et resultat af mange millioner års udvikling, og de fødevarer, der i årenes løb har medvirket til vores succes, er artsspecifikke. Jeg plejer at sige: en løve skal have kød, og en hest skal have græs, og bliver det omvendt, går det galt for dem begge. Sådan er det også for mennesker.
Vores sundhed er et resultat af, hvordan vi lever vores liv. Det har betydning, hvad vi spiser, og prioriterer vi vores sundhed, bør vi så vidt muligt spise artsspecifikt. At vi som tænkende og kreative mennesker også har personlige valg, gør ikke vores moderne tilværelse lettere. Vores valg præges af etik, kultur, politik, trends, følelser osv., og de valg vil påvirke vores sundhed og trivsel forskelligt.
Læs hele teksten fra forskningen her: https://www.eurekalert.org/pub_releases/2021-04/tu-hwa040421.php
Jeg vil også anbefale Yuval Noah Harari’s bog ”Sapiens” for en spændende indføring i hele menneskets udvikling.