Det er så forunderligt, som tiden og tilfældet kan arbejde for én. Jeg har længe haft et stort ønske om at arrangere en konference om naturlig, autentisk mad eller om kost og sundhed i et evolutionært perspektiv. Pludselig dukkede der for nylig en invitation op til et event i København: The Meat-ing, som skulle handle om kød som næringsstof i fortid, nutid og fremtid, samt om kød som en del af den aktuelle landbrugs- og klimadebat.

Da det var en svensk arrangør, tænkte jeg, at der måske ville være brug for en lokalkendt dansker til at deltage i planlægning og markedsføring i Danmark, så jeg meldte mig som hjælper.

Det bliver en ”Once in a lifetime” oplevelse i august 2020:

En lang historie kort: jeg er blevet den danske del af arrangørteamet på hele eventet, også selvom det nu er flyttet over Broen til Malmö.

Der er aldrig holdt noget lignende i Europa, der kommer 18 eksperter fra hele verden, og det er virkelig ”toppen af poppen”. Siger disse navne dig noget: Tim Noakes, Gary Fettke, Joel Salatin, Shawn Baker? Du kan finde flere kendte navne her http://www.themeat-ing.com/ hvor der også findes Early Bird billetter indtil nytår.

På FB kan du blive inspireret og få de seneste nyheder lige her https://www.facebook.com/themeating2020/?epa=SEARCH_BOX

Du er hjertelig velkommen i Malmö i midten af august. Med 18 foredragsholdere på to dage kan vi da kun blive klogere – uanset hvilken kost vi hver især foretrækker!

Indlæser Samtale