Hver gang du træder op på vægten, er du nervøs. Den er din dommer og værste fjende, allerede inden du får læst dommen. Forsøger du at tabe dig, har du på forhånd en bange anelse om fiasko, når du bevæger dig hen til vægten. Fiasko er rigtig dårligt for selvtilliden, og så stor en virkning skal vægten altså ikke have lov til at have på dit humør resten af dagen!

Hvis du vil tabe dig, er det allervigtigste, at du finder den bedste metode, tror på den og følger den 100% i sikker forventning om, at du når dit mål. På et tidspunkt vil du opdage, at du ikke kan passe dine bukser længere, og SÅ er det tid at finde vægten frem til en kontrolvejning.

Først nu skal du evt. justere på din metode. Har du tabt dig – så fortsæt med din plan. Har du taget på, var det øjensynlig ikke den metode, du skulle vælge. Vælg nu en anden metode ved hjælp af andres erfaringer eller vejledninger – men hold dig fra quick-fix metoderne med dyre præparater og unaturlige fødevarer. De virker kun kortvarigt, og du kommer til at tage det hele på igen efter noget tid.

Stress – også når det er angsten for at stille sig op på vægten – er medvirkende til at forringe et ønsket vægttab. Det er en hormonel mekanisme, som vi har haft indbygget i os lige fra tidernes morgen. Så mit råd er: lad ikke din personvægt styre dit vægttab – det skal du selv.

Indlæser Samtale