Sidste mandag forklarede jeg, hvorfor børn ikke behøver
spise kulhydrater. Som kostvejleder kan jeg give oplysninger om nyeste viden på
området, og så er det op til forældrene selv at beslutte og vælge børnenes og
dermed familiens optimale kost.
I dag handler det om protein. Og svaret på spørgsmålet, om
børn skal spise proteiner, er et rungende JA!! Proteiner er vigtige for
opbygning af menneskets krop. Hvis vi ikke får protein, så dør vi efter nogen
tid. Proteiner er en af kroppens allervigtigste byggematerialer, og nogle af
proteinets kemiske bestanddele (aminosyrer) skal vi have tilført udefra gennem
vores mad. Proteiner er nødvendige for cellestruktur, musklerne, hormoner,
enzymer, arvemasse, hud, hår, negle, nervesystem mm.
Protein fra animalske produkter er fuldgyldige dvs. de
indeholder alle de proteinbestanddele, som kroppen har brug for. Spiser du kun
vegetabilske proteiner, skal der spises mange forskellige slags fødevarer for
at sikre sig, at kroppen får alle de livsvigtige proteinbestanddele. Hvis du
ikke får nok protein eller kommer til at mangle nogle af proteinbestanddelene,
vil kroppen begynde at ”æde” af sin egen muskelmasse, for at proteinmanglen
ikke skal gå ud over mere vitale dele.
Vore forfædre spiste for at blive mætte og
stærke, og de spiste rigtigt meget animalsk protein, for det var det, der var bedst
tilgængeligt og mest næringsrigt. Og så spiste de det hele: indvolde, fedt,
benmarv osv. På den måde fik de næringsstofferne i den rette balance. Det
er nødvendigt med en jævnlig tilførsel af protein til kroppen, fordi kroppen
hele tiden forbruger protein. Og især for børn, er det nødvendigt med lidt ekstra
protein for at kunne vokse optimalt.
Proteiner findes i varierende mængde i disse autentiske råvarer:
Alle animalske produkter incl. indmad, æg og mejeriprodukter
Alt godt fra havet: fisk, skaldyr, tang
Nødder, kerner og frø, også kokos
Nogle grøntsager f.eks. avokado, oliven
Svampe/champignon
Olier
Næste mandag er emnet: fedt til børn. Det kan være et meget kontroversielt emne, så hæng på og følg med på mandag.