Sukker er ikke en fødevare – det er en tilsætning.

For 150 år siden spiste danskerne ca. 4 kg sukker i gennemsnit om året. Sukkerforbruget i Danmark var i året 1890 kun 18 kg pr. dansker. I dag er sukkerforbruget steget til langt over 40 kg pr. dansker om året, hvilket svarer til ca. 55 sukkerknalder pr. pers. pr. dag i gennemsnit. Det er fuldstændig absurd i betragtning af, at sukker er et komplet unødvendigt produkt for dit helbred og din krop.

Hvorfor er vores fælles hygge koblet op på at spise søde sager? Når vi vil vise et medmenneske (især et barn!) ekstra kærlighed, gør vi det tit ved at forære vedkommende noget sødt. Forklaringen på koblingen mellem kærlighed, hygge og sødt ligger helt tilbage fra dengang, du lå i din mors hyggelige, trygge favn og suttede mælk fra hendes bryst. Brystmælk er meget sødt, netop for at stimulere baby til at ville sutte og tage næring til sig. Men når først baby er gået over til fast føde, er den søde smag ikke længere nødvendig, og oprindeligt var der ingen sukkersødme i autentiske, naturlige råvarer.

Når du næsten kun kan hygge, samtidig med at du spiser noget sødt, så er det fordi, du har en vedligeholdt hukommelse for koblingen mellem kærlighed, hygge og sødme. Og den hukommelse er utrolig svær at bekæmpe, især hvis du er stresset eller ked af det.

Sukker er mere afhængighedsskabende end kokain, det er billigt og fuldstændig lovligt. Det giver dig indvendige krammere, tryghed, glæde og trøst. Det ved industrien alt om! Så for at sælge deres varer, tilsætter de sukker i alle mulige former og kemiske variationer, og det er næsten umuligt at undgå.

Prisen for vores overdrevne og unødvendige indtag af sukker er fedme, diabetes, hjerte-kredsløbssygdomme, demens, cancer m.m.m. Men industrien får lov til at fortsætte med at blande det i vores fødevarer, hvilket efter min mening er uansvarligt og tilnærmelsesvis kriminelt.

I lørdags havde DR2 to udsendelser om sukker. De er begge uhyre vigtige bidrag i debatten om vores fødevarer og især om det skjulte sukker. Se dem og bliv meget klogere på, hvordan industrien har dig i sin hule hånd. OBS tidsbegrænsning indtil 14.10.17

https://www.dr.dk/tv/se/forfoert-af-sukker/-/forfoert-af-sukker#!/  indtil 14.10.

https://www.dr.dk/tv/se/det-store-sukker-eksperiment/-/det-store-sukker-eksperiment#!/   indtil 14.10.

Indlæser Samtale