Kostråd 1:
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
Allerede i overskriften bliver min systematiske hjerne udfordret, for dette
kostråd indeholder jo 3 råd på én gang. Det kan da kun sløre budskabet. Så jeg
må altså skille rådet ad og acceptere, at sundhedsmyndighederne ikke kan tælle.
Der er altså 12 kostråd i alt og ikke 10. Nuvel, vi tager de tre fra en ende
af:
Spis varieret: I forhold til hvad, spørger jeg? Så må det vel være OK at supplere sine havregryn om morgenen med en wienerbasse, en chokoladebar, en banan og en øl? Der er en vejledende beskrivelse på sundhedsmyndighedernes hjemmeside, men vejledningen skyder i den grad med spredehagl og er ikke spor konkret. ”Varieret” betyder i vejledningen, at du nok hellere må spise lidt af alt, for at være sikker på, at du i det mindste får lidt sundt indenbords. Det er voldsomt upræcist, især når forskellige fødevarer påvirker kroppen forskelligt. Ville du være tryg ved at få en recept fra din læge, hvor der står, at du skal tage 8 forskellige præparater for at være sikker på, at i det mindste et af dem virker mod dit helbredsproblem? Nej vel. Variation kan ikke generaliseres. Vi har alle forskellige behov.
Spis ikke for meget: Hmmm alt er relativt, forestil dig
lille fru Jensen og store hr. Hansen – de oplever ”for meget” helt forskelligt.
Rent fysiologisk er det faktisk ikke nødvendigt med det råd. Kroppen er
udstyret med nogle geniale hormoner, som giver mæthedsfornemmelse, når vores krop
har fået tilstrækkeligt med protein og fedt. Udfordringen i dagens Danmark er
dog, at vores krop ikke er
udstyret med et hormon, der fortæller os, når vi har fået tilstrækkeligt med
kulhydrater. Sådan et hormon var nemlig ikke nødvendigt, dengang vi blev skabt
som menneske i tidernes morgen, for da var der meget begrænset adgang til
kulhydrater. I dag består størstedelen af vores kost af kulhydrater. Derudover
giver kulhydrater en kolossal trang til flere kulhydrater, så der er ingen naturlig
stopklods. Rådet burde bare være: spis ikke kulhydrater.
Vær fysisk aktiv: Det er altid godt og vældig sundt af mange forskellige årsager. Men fysisk aktivitet har intet at gøre med sund kost. Når sundhedsmyndighederne taler om energibalancen: kalorier ind = kalorier ud, skelner de ikke mellem fødevarernes forskellige virkning på vores krop. De sidestiller 100 kcal fra fed fisk med 100 kcal fra småkager. Men i vores krop forbrændes de to forskellige fødevarer vidt forskelligt. Og kroppen reagerer forskelligt på fødevarernes næringsindhold. Derfor er det formålsløst at anbefale fysisk aktivitet begrundet i en simpel ”energibalance”. Energibalance er logisk for et oliefyr – ikke for en menneskekrop.