FN’s Verdens Diabetesdag er egentlig en fejring af insulinets opfindelse. Sir Frederick Grant Banting var canadisk medicinsk forsker, som tildeltes Nobelprisen som den ene af opfinderne af insulin i 1923. FN vedtog i 2006 en beslutning om at udnævne den 14. november, Bantings fødselsdag, til Verdens Diabetesdag. I den forbindelse blev Den Blå Ring udarbejdet som et globalt symbol på diabetessagen, og dagen markeres med events og blå belysning af vartegn og bygninger rundt om i verden. Verdens Diabetesdag i Danmark arrangeres af Diabetesforeningen støttet af bl.a. to medicinalvirksomheder: Sanofi A/S og Novo Nordisk A/S.
I september har de to toneangivende og centrale diabetesorganisationer, The American Diabetes Association (ADA) og European Association for the Study of Diabetes (EASD) offentliggjort spritnye anbefalinger for behandling af Type 2 Diabetes. I rapporten bliver kosten angivet som en væsentlig indsats, og der bliver anbefalet flere muligheder: Middelhavskost, DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension), Low Carb kost og Vegetarkost. Det er jo en fantastisk nyhed for de diabetesramte.
Desuden konstaterer organisationerne, at diæterne er billige og uden bivirkninger. Det betyder, at disse væsentlige organisationer er gået væk fra de tidligere anbefalinger om, at man som Type 2 Diabetiker følger de officielle kostråd, som er gældende i de fleste vestlige lande og også i Danmark. Dermed har danske læger nu fået mandat til at anbefale en kost baseret på for eksempel færre kulhydrater og mere fedt. Tusindvis med diabetes har allerede opdaget, at en kost med få kulhydrater gør en verden til forskel for deres sygdom og livskvalitet.
I april blev en anden epokegørende undersøgelse offentliggjort, som fastslog, at Type 2 Diabetikere kunne vende deres diabetessygdom på et år ved hjælp af kulhydratbegrænset mad, og herigennem stabilisere og reducere deres langtidsblodsukker (HbA1c), vægt og medicinforbrug. Dette burde have ramt alverdens overskrifter for længst, men der har været en larmende tavshed fra både medierne og fra Diabetesforeningen.
Overvægt og diabetes er ved at slå bunden ud af vores fælles husholdningskasse bl.a. fordi Diabetesforeningen ikke mener at have knækket koden og derfor stadig rådgiver ud fra gammel viden og bl.a. de officielle kostråd. På det personlige plan ligger dårlig livskvalitet og lidelser i kølvandet på sygdomsepidemien med følgesygdomme som nyresvigt, blodpropper, blindhed, benamputationer og for tidlig død.
Så hvad er smartest: at bruge sine penge på at spise rigtig mad i dag eller at betale en skyhøj pris for daglig medicin, bivirkninger og forringet livskvalitet resten af livet? Eller sagt på engelsk: Pay the farmer today, or pay Pharma tomorrow. Insulin blev for knap 100 år siden betragtet som diabetessygdommenes mirakelkur. Dette er sandt for Type 1 Diabetes, men for Type 2 Diabetes har insulin vist sig at være noget andet: noget, der ser lovende ud, men viser sig slet ikke at leve op til forventningerne, nemlig dét vi i Danmark kalder ”blålys” (Den Danske Ordbog).
Mon ikke Diabetesforeningen snart burde vælge andre samarbejdspartnere end medicinalindustrien?
http://care.diabetesjournals.org/content/early/2018/09/27/dci18-0033
https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs13300-018-0373-9