Det handlede om u-naturlig mad – i stort set hele 2019. Især myndigheder, interesseorganisationer og producenter var aktive med at vildlede os alle sammen, og det kan Maries Mad Mission altså ikke bare se passivt på.

Producenten Semper måtte ændre i teksten flere steder på deres hjemmeside for babymad i klemmeposer, da de vildledte forbrugerne og gav produkterne ulovlige anprisninger. At klemmeposerne er lovlige at give til babyer fra 6 måneders alderen, er mig stadig en gåde, for de indeholder mere sukker end en cola eller energidrik.

Diabetesforeningen barslede med en indkøbsguide, som enhver med diabetes bør holde sig langt fra. Ja, faktisk burde vi alle holde os fra den. Den vejleder os til at indkøbe fødevarer med højt indhold af kulhydrater, og er der noget diabetesramte ikke tåler, så er det mange kulhydrater.

Men det værste har nok været Fødevarestyrelsens videoer med 2 x Morten, som skulle overbevise danskerne om, at de officielle danske kostråd er sunde. Desværre er der ingen videnskabelig evidens eller fysiologisk logik bag videoernes argumenter, så danskerne risikerer at fortsætte med at spise usundt og styret af fødevareindustrien.

Heldigvis kan du og jeg selv tage skeen i egen hånd (!), og vi behøver ikke vente på, at myndighederne får skyklapperne af. Vores Nytårsforsæt kan navigere udenom fuserne, og vi kan vælge at nyde naturlig og autentisk mad lavet fra bunden. Find inspiration her på min hjemmeside eller meld dig til online kurset ”Tag skeen i egen hånd”. Dér hjælper vi hinanden med at få et sundere liv med næringsfyldte fødevarer.

Nogle lysende øjeblikke i 2019 var mine foredrag i samarbejde med Danmarks eneste sukkerafhængighedscoach, Helle Madsen. Jeg er sikker på, at mange deltagere har fået en dybere forståelse for, hvordan sukker virker på os mennesker, og hvordan industrien har en afgørende indflydelse på vores valg og (manglende) sundhed.

Det kommende år kommer heldigvis til at byde på mange positive tiltag. Udover at fortsætte med foredrag under AOF, online kurser og blogaktivitet, vil jeg være at finde i teamet bag Europas første konference om kød og dets indflydelse på klima og sundhed. The Meat-ing foregår i Malmö til august med foredrag fra 18 eksperter fra hele verden. Du er også velkommen!

Med en stor tak for det gamle år og ønsket om et helsebringende Nytår, de bedste hilsner til dig fra Marie.

Tilmeld dig online kursus her: https://www.mariesmadmission.dk/ydelser/kurser-1

Læs mere om konferencen i Malmö her http://www.themeat-ing.com

Indlæser Samtale