Premierminister Boris Johnson er en modig mand. Han har netop fået gennemført nogle temmelig kontroversielle tiltag for at bekæmpe fedme- og sygdomsepidemien i Storbritannien. At det er gået så hurtigt at få gennemført, skyldes formentlig, at Boris Johnson blev ramt af COVID19 i foråret, og dermed fik et meget kontant wake-up call. Boris Johnson har selv været overvægtig i mange år, og netop overvægten havde stor indflydelse på alvorligheden af forløbet på hospitalet, hvor han måtte ligge på intensivafdeling i flere døgn. Det har generelt vist sig, at der er større risiko for et alvorligt forløb ved COVID19, hvis man er overvægtig.

Boris Johnson har med de nye initiativer formentlig lyttet til en af Storbritanniens fremmeste eksperter. Den karismatiske hjertespecialist Aseem Malhotra har under hele corona-epidemien påpeget sammenhængen mellem overvægt og et alvorligt sygdomsforløb. Men han har allerede i mange år arbejdet for at forbedre adgangen til sundere og mere naturlig mad i Storbritannien, hvor nu 63% af alle voksne og 1 ud af 3 skolebørn er overvægtige.

Den britiske regerings initiativ vil:

  •        Forbyde reklamer for usunde fødevareprodukter i TV og online før kl. 21
  •        Begrænse muligheden for at tilbyde mængderabat på usunde fødevareprodukter (tag 2, betal for 1)
  •        Forbyde placering af usunde fødevareprodukter ved f.eks. kasseapparater
  •        Pålægge store restauranter, caféer og take-aways at mærke fødevarerne med kalorieindhold
  •        Mærke alkohol med kalorieindhold
  •        Styrke rådgivningen om vægttab
  •        Forbedre og tydeliggøre mærkningen af fødevareprodukter ift. usundt indhold
  •  

Jeg vil krydse fingre for, at de danske sundhedsmyndigheder spidser ører nu!

Hør et glimrende BBC-interview med Aseem Malhotra fra i dag om regeringens nye initiativer https://www.facebook.com/100000237161573/videos/4854203001264224/

Mit bidrag til den danske regerings Advisory Board i april 2018, som netop handler om de 3 x A: Affordability, Availability og Acceptability, som Aseem Malhotra nævner: https://www.mariesmadmission.dk/blog/nedtaelling-godt-3-uger-til-anbefalinger-bliver-offentliggjort

Læs pressemeddelelsen fra den britiske regering her: https://www.gov.uk/government/news/new-obesity-strategy-unveiled-as-country-urged-to-lose-weight-to-beat-coronavirus-covid-19-and-protect-the-nhs

Og se hele initiativet her https://www.gov.uk/government/publications/tackling-obesity-government-strategy/tackling-obesity-empowering-adults-and-children-to-live-healthier-lives

Indlæser Samtale