Spiser du hele tiden, men du bliver aldrig rigtig mæt? Måske får du ikke de næringsstoffer, som din krop har brug for, og måske fylder du blot maven med tomme kalorier, ubrugeligt fyldstof og kunstige tilsætninger. Det er nemlig slet ikke ligegyldigt, hvad du kommer i munden, hvis du vil føle dig mæt og tilpas døgnet rundt. Det handler om næringstætte fødevarer.
Næringstætte fødevarer vil være langt bedre for dit helbred og velvære. Når du spiser næringstætte fødevarer, behøver du ikke at spise mellemmåltider eller andre hurtige fristelser, for hver eneste celle i din krop bliver bedre mæt af både makro- og mikronæringsstoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Mange tror, at f.eks. en klassisk blandet salat af iceberg, tomat og agurk er sund og næringsrig, men desværre er det langt fra tilfældet. Lad os tage en lille hurtig sammenligning:
Blandet salat 1: Blandet salat 2:
- - agurk - squash
- - icebergsalat - savoykål
- - tomat (udenlandsk) - tomat (dansk)
Her nedenfor er en nørdet sammenligning af de enkelte råvarer i de to forskellige salater, som umiddelbart ligner hinanden meget. Jeg har fremhævet de tal, hvor der er størst forskel. Især A- og C-vitamin, betacaroten og mineralerne er interessante.
KONKLUSIONEN er her, at den mest næringsfyldte salat laves ved at vælge savoykål med squash (fra salat 2) og udenlandske tomater (fra salat 1). Der er dermed garanti for, at du holder dig længere mæt, og at din krop tydeligvis får langt flere gavnlige næringsstoffer.
Nogle gode naturlige tilskud til lige netop dit behov lige nu, er naturens små mirakuløse ”vitamintilskud”. Overalt pibler de op som grønne skud af skvalderkål, mælkebøtte og især brændenælde. Jeg har allerede været i gang med saks og handsker og har lavet den mest vidunderlige salat af ukrudt-skud. Ganske gratis, og som et ekstra boost i juicer eller smoothies, hvis man er til den slags. Læs mere her: https://www.mariesmadmission.dk/blog/gron-gratis-og-fuld-af-krudt
Find selv flere forskelle på fødevarer ved at benytte Fødevareinstituttets database: https://frida.fooddata.dk/food/lists/grouped
eller (hvis du er særlig nørdet på tal og systemer) ved at besøge denne fantastiske hjemmeside: https://optimisingnutrition.com/