Vitaminer er vigtige for kroppens funktioner og uden vitaminer intet liv. Vitaminer findes i stort antal og opdeles i vandopløselige (de fleste) og fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K). De er nødvendige som en slags hjælpestoffer for korrekt optagelse og udnyttelse af alt, hvad vi spiser. Alle vitaminerne er vigtige komponenter i funktionen af bl.a. kroppens enzym-system. Æg er intet mindre end en vitaminbombe, så dem bør du få en del af, og du får også vigtige fedtstoffer med æg, som sørger for en god optagelse af f.eks. D-vitaminet. Alle vitaminer findes i æg – undtagen C-vitamin.

I forhold til immunsystemet og vitaminers samt mineralers rolle ved f.eks. en infektion er der en håndfuld rigtig vigtige knapper, du kan skrue på, for at styrke immunforsvaret. Flere troværdige kilder foreslår minimum disse fem: C-vit., D3-vit., zink, selen og magnesium.

Du kan få dine vitaminer gennem kosttilskud, og det kan i nogle tilfælde være en god ide (f.eks. D-vit. om vinteren), men du kan også få dem fra vores naturlige fødevarer og så vælge dem med mest i. Til dette kan du bruge den danske database Frida Fooddata. Nedenfor er direkte links til de 5 nævnte vitaminer/mineraler, hvor fødevarer med størst indhold pr. 100 gram står øverst. Du bliver garanteret overrasket, for det viser ikke kun grøntsager:

C-vit.: https://frida.fooddata.dk/food/lists/parameters/47?#parameter47

D3-vit.: https://frida.fooddata.dk/food/lists/parameters/128?#parameter128

Zink: https://frida.fooddata.dk/food/lists/parameters/274?#parameter274

Selen: https://frida.fooddata.dk/food/lists/parameters/230?#parameter230

Magnesium: https://frida.fooddata.dk/food/lists/parameters/184?#parameter184

Prøv at sammensætte en menu, hvor alle fem vitaminer/mineraler er højt repræsenteret.

Se evt. mere om næringstætte fødevarer her https://www.mariesmadmission.dk/blog/her-far-du-en-oversigt-over-de-mest-naeringstaette-fodevarer

Indlæser Samtale