Endelig fik jeg svar fra Fødevarestyrelsens ”taskforce”, Kosttilskudsgruppen. Min anmeldelse i maj til Fødevarestyrelsen handlede om teksten på Semper Børnemads hjemmeside omhandlende frugtmos og snacks, som tydeligvis vildledte forældre om sukkerindholdet i produkterne. Overskriften i deres beskrivelse var: Mellemmåltider uden sukker. Men ved at gennemgå ingredienserne i de såkaldte mellemmåltider, kunne jeg konstatere, at der i alle Sempers frugtmos og snacks fandtes store mængder af sukker.
Teksten til afgørelsen: ”Kontrolleret ernæringsanprisninger. Det indskærpes, at det kun er tilladt at anvende ernæringsanprisninger, hvis de er angivet i bilag til anprisningsforordningen og overholder kriterierne for anvendelse.”
Ernæringsanprisningerne overholdt tydeligvis ikke kriterierne for anvendelse. Kontrollen af ernæringsanprisningerne er således sanktioneret med en indskærpelse.
Sempers reaktion: ”Virksomheden havde følgende bemærkninger: Vi er villige til at fjerne det med det samme. Det bliver ændret i dag. Det er nemt at ændre, da det ikke står på selve produkterne.”
Semper fjernede den vildledende tekst samme dag.
Læs hele kontrollen og afgørelsen her: https://www.findsmiley.dk/Sider/KontrolRapport.aspx?Virk1650863
Når jeg kigger på Sempers norske og svenske hjemmesider (Semper er oprindelig svensk), står der på de tilsvarende sider ”Usukrede mellemmåltider”. Måske en af de norske eller svenske læsere af denne blog vil gribe stafetten og henvise til de danske myndigheders afgørelse? Det burde jo danne præcedens – for børnenes og deres forældres skyld. Jeg er i alt fald tilfreds med, at det nytter at påpege overtrædelser af gældende lovgivning.
Uanset det positive resultat for anmeldelsen, så har sukkerholdige klemmeposer ingen næringsværdi for små børn, der har brug for ærlige måltider med rigtig mad for at kunne vokse sig sunde og stærke.
Her er min artikel fra maj om klemmeposer https://stiften.dk/debat/For-meget-sukker-er-som-at-tvangsfodre-en-gaas/artikel/577048
Læs anmeldelsen til Fødevarestyrelsen her https://www.mariesmadmission.dk/blog/anmeldelse-til-fodevarestyrelsen-producent-lyver-og-vildleder-foraeldre
WHO/Europa’s rapport: http://www.euro.who.int/en/media-centre/sections/press-releases/2019/whoeurope-studies-find-baby-foods-are-high-in-sugar-and-inappropriately-marketed-for-babies
Også nævnt i Ekstrabladet: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/who-slaar-alarm-for-meget-sukker-i-dansk-babymad/7715298?fbclid=IwAR3qYEMUXtTKkzyiZmSODoJwzGH9eBIrGtASZ8AkLGg5IkJzfhKpoVNFw0c
Opdatering om anmeldelse af Semper: https://www.mariesmadmission.dk/blog/har-semper-faet-kolde-fodder