Som tidligere nævnt har det været et vildt år for Maries Mad Mission. Der har været ufattelig meget at tage fat på for at forbedre mulighederne for at leve et sundere og mere tilfredsstillende liv. Én ting er jo, selv at tage skeen i egen hånd og handle klogt og målrettet. En anden ting er, om omgivelserne støtter op om beslutninger og handlinger.
Jeg har været i arkivet og fremsøgt de 5 mest læste opslag fra Maries Mad Mission, og dem vil jeg præsentere her, hvis du skulle have gået glip af dem.
1. pladsen er en avisartikel om Diabetesforeningens indkøbsguide for diabetesramte. Enhver med diabetes ved, at kulhydrater og sukker øger blodsukkeret, og alligevel anbefaler indkøbsguiden, at man køber fødevarer med masser af sukker og kulhydrater i. Det er en skandale, og også forskere og sundhedscoaches kritiserede guiden. Nu er der gået næsten et år, og er guiden trukket tilbage? Nej da. Hvor mange diabetikere mon føler sig vejledt klogt?
https://jv.dk/artikel/den-nyeste-indk%C3%B8bsguide-til-diabetesramte-skriger-til-himlen
2. pladsen er en blog om KETO, hvor jeg ridser op, hvad KETO er og hvem, der kan have gavn af at spise på den måde. Jeg følte mig nødsaget til at deltage i debatten om KETO, fordi der i medierne var fokus på lige netop den kostretning – både negative og positive kommentarer, advarsler og religiøse perspektiver blev vendt.
https://www.mariesmadmission.dk/blog/keto-er-hverken-en-ekstrem-eller-religios-diaet
3. pladsen er endnu en artikel, som virkelig gav genlyd, især da den blev delt af ”May Day for sundhed og frihed”. I artiklen påpeger jeg den øgede forekomst af NAFLD (non alkoholisk fedt lever sygdom) og kobler det op på det øgede salg af sukkerholdige drikkevarer og f.eks. klemmeposer med frugtmos til småbørn og babyer.
https://stiften.dk/artikel/for-meget-sukker-er-som-at-tvangsfodre-en-g%C3%A5s
4. pladsen er min blog om netop klemmeposer. Producenten Semper måtte ændre i deres beskrivelser af og anprisninger på deres hjemmeside vedr. frugtmos til småbørn. Teksten om indholdet af sukker var vildledende, og Levnedsmiddelstyrelsens taskforce gav dem en påtale på min foranledning.
https://www.mariesmadmission.dk/blog/har-semper-faet-kolde-fodder
5. pladsen gik til bloggen om overstående anmeldelse. Ja, mange forældre blev rystede over, hvor let det er at blive vildledt.
Alt i alt fik missionen mange point hjem i 2019, hvilket jeg er mere end tilfreds med. Det har også givet mig ekstra brændstof til at fortsætte kampen for bedre kostråd og ikke mindst for et bedre indkøbsmiljø og sundere råvarer. Jeg håber du fortsat vil bakke op om min mission. Tak for året der gik!!